Middle English Dictionary Entry
dusīen v.
Entry Info
Forms | dusīen v. Also disiȝen, desien, desewen. |
Etymology | OE dysigan |
Definitions (Senses and Subsenses)
1.
(a) To do unwise or foolish things; (b) of eyesight: to fail.
Associated quotations
a
- a1275(?c1150) Prov.Alf.(Trin-C B.14.39)98/251 : Drunken & vndrunkin, ewer is wisdome wel god..ac he [þat] drinkit & desiet [Mdst: disiȝeþ] þere amorȝe, so þat he for-drunken desiende werchet..him suȝh soreȝe to.
b
- a1300 Loke to þi louerd (StJ-C A.15)5 : Loke to þi louerd, man, þar hanget he a rode..Faluet his feyre luer, and desewet [read: deseȝet] his sicte.