Middle English Dictionary Entry
wiǧ n.
Entry Info
Forms | wiǧ n. |
Etymology | OE wicg, oblique wigg-. |
Definitions (Senses and Subsenses)
1.
A beast of burden, specif. an ass.
Associated quotations
- a1200 Trin.Hom.(Trin-C B.14.52)89 : Þo sende tweien of hise diciples into þe bureh…and bed hem bringen a wig one te riden, noðer stede ne palefrei no fair mule…þeh he alre louerdes louerd and alre kingene ki[n]g, naþeles he sende after þe alre unwurþeste wig one to riden, and þat is asse.