Middle English Dictionary Entry
verset n.
Entry Info
Forms | verset n. Also versette, verseit, (N) werset. |
Etymology | OF |
Definitions (Senses and Subsenses)
1.
Liturg.
(a) = versicle n. (a);
(b) a short verse in one of the Psalms used as a neck-verse [see nekke n.].
Associated quotations
a
- c1230(?a1200) Ancr.(Corp-C 402)19/19 : H[a]lhen þe ȝe luuieð best; in heore wurðgunge seggeð oðer leas oðer ma as ow bereð on heorte & þet uerset efterward wið hare collecte.
- a1425 Ben.Rule(1) (Lnsd 378)16/29 : Þan sal alle stande for þe reuerence; And efter oþir sexe salmis wid þe antefens, als by-fore, wid þe werset.
- a1425 Ben.Rule(1) (Lnsd 378)17/15 : Þai ar said…and a leschun red of þa apocalips wid gude deuocion, & te respun and te ymne ambrosine and te uerset and te antefen of þe gospel & te letanie.
- a1425 *Medulla (Stnh A.1.10)68b/b : Versiclo: a versette.
- a1500 Rule Minoresses (Bod 585)115/22 : The psalmis feriallis wiþ here antemes, þe versetis & alle oþer þinges schul be seyde of þe festis as of a fest of ix lessons.
b
- c1400(c1378) PPl.B (LdMisc 581)12.189 : ‘Dominus pars hereditatis mee’ is a meri verset [vr. verseit], Þat has take fro tybourne twenti stronge þeues; Þere lewed theues ben lolled vp—loke how þei be saued!