Middle English Dictionary Entry
bedde n.
Entry Info
Forms | bedde n. Also (dat.) bedden. |
Etymology | OE gebedda |
Definitions (Senses and Subsenses)
1.
One who shares another's bed, consort, spouse.
Associated quotations
- c1275(?a1200) Lay.Brut (Clg A.9)936 : Ȝurne we his dohter, þat he heo ȝeue ure lauerde Brutun to his bedde.
- c1275(?a1200) Lay.Brut (Clg A.9)9569 : Þat maiden wes iwedded; þe king heo hafde to bedde.
- c1275(?a1200) Lay.Brut (Clg A.9)31127 : He weddede þat þat [!] mæiden & nom heo to his bedden.
- c1275(?c1250) Owl & N.(Clg A.9)1500 : For ȝif aht man is hire bedde, þu miȝt wene þat þe mistide, wanne þu list bi hire side.
- c1300 Horn (LdMisc 108)993 : A kyng hire schal wedde, A soneday to bedde.