Middle English Dictionary Entry
imēte adj.
Entry Info
Forms | imēte adj. Also imẹ̄te. |
Etymology | OE; cp. WS gemǣte. |
Definitions (Senses and Subsenses)
1.
(a) Moderate, temperate; (b) suitable, appropriate.
Associated quotations
a
- a1225(OE) Lamb.Hom.VA (Lamb 487)105 : Nu beoð viii heafod mihtan..An is [Temperantia], þet is, metnesse..þet mon beo imete on alle þing.
- a1225(?OE) Lamb.Hom.(Lamb 487)5 : Þes þe we heoueden mare wele..þes we ahte to beon..þa mare imete.
- c1275(?a1200) Lay.Brut (Clg A.9)6584 : He wes of his speche ælche monne imete.
- a1275 Louerd asse þu ard (Trin-C B.14.39)104 : Crist he was iquemit, he was mon imete [rime: suete].
b
- c1300 Horn (LdMisc 108)1347 : Þe knyt hy lay on slepe, In armes wel y mete.
- c1300 SLeg.Cross (LdMisc 108)286 : To no þing þat huy miȝten it don, it nolde beon imete [rime: grete].