Selections from early Middle English, 1130-1250 [extracts]
About this Item
- Title
- Selections from early Middle English, 1130-1250 [extracts]
- Author
- Hall, Joseph, 1854-1927.
- Publication
- Oxford,: The Clarendon press,
- 1920.
- Rights/Permissions
-
The University of Michigan Library provides access to these materials for educational and research purposes. These materials are in the public domain. If you have questions about the collection, please contact dlps-help@umich.edu. If you have concerns about the inclusion of an item in this collection, please contact libraryit-info@umich.edu .
DPLA Rights Statement: No Copyright - United States
- Subject terms
- English language -- Middle English, 1100-1500 -- Readers.
- Cite this Item
-
"Selections from early Middle English, 1130-1250 [extracts]." In the digital collection Corpus of Middle English Prose and Verse. https://name.umdl.umich.edu/CME00035. University of Michigan Library Digital Collections. Accessed May 11, 2024.
Pages
Page 177
Natura aquile.
KIðen i wille ðe ernes kinde. Also ic it o boke rede. wu he neweð his guðhede. hu he cumeð ut of elde. [ 40] Siðen hise limes arn unwelde. Siðen his bec is alto wrong. Siðen his | fligt is al unstrong. [f. 4 v] & his egen dimme. Hereð wu he neweð him. [ 45] A welle he sekeð ðat springeð ai. boðe bi nigt & bi dai. ðer ouer he flegeð & up he teð. til ðat he ðe heuene seð. ðurg skies sexe & seuene. [ 50] til he cumeð to heuene. So rigt so he cunne. he houeð in ðe sunne. ðe sunne swideð al his fligt. & oc it makeð his egen brigt. [ 55] Hise feðres fallen for ðe hete. & he dun mide to ðe wete. Falleð in ðat welle grund. ðer he wurdeð heil & sund. & cumed ut al newe. [ 60] Ne were his bec untrewe. His bec is get biforn wrong.Page 178
Significacio.
AL is man so is tis ern. wulde ge nu listen. Old in hise sinnes dern. [ 75] or he bicumeð cristen. & tus he neweð him ðis man. ðanne he nimeð to kirke. Or he it biðenken can. hise egen weren mirke. [ 80] Forsaket ðore satanas. & ilk sinful dede. Takeð him to ihesu crist. for he sal ben his mede. Leueð on ure loue[r]d crist. [ 85] & lereð prestes lore. Of hise egen wereð ðe mist. wiles he dreccheð ðore. His hope is al to godeward. & of his luue he lereð. [ 90] ðat is te sunne sikerlike. ðus his sigte he beteð.Page 179
Natura Serpentis. ja. [ 105]
AN wirm is o werlde . wel man it knoweð. Neddre is te name . ðus he him neweð. ðanne he is forbroken & forbroiden . & in his elde al forwurden. Fasteð til his fel him slakeð . ten daies fulle. ðat he is lene & mainles & iuele mai gangen. [ 110] he crepeð cripelande forð . his craft he ðus kiðeð. Sekeð a ston ðat a ðirl is on. Narwe buten he nedeð him . Nimeð vnneðes ðurg. for his fel he ðer leteð . his fles forð crepeð. walkeð to ðe water ward . wile ðanne drinken. [ 115] Oc he speweð or al ðe uenim. ðat in his brest is bred . fro his birde time. drinkeð siðen inog . & tus he him neweð.Page 180
[Significacio.]
Knov cristene man · wat tu crist higtest Atte kirke dure · ðar ðu cristned were. ðu higtes to leuen on him · & hise lages luuien. [ 135] to helden wit herte · ðe bodes of holi k[i]rke. If ðu hauest is broken. Al ðu forbredes · forwurðes & forgelues. Eche lif to wolden · Elded art fro eche blis. So ðis wirm o werld is. [ 140] Newe ðe fordi · so ðe neddre doð. It is te ned. Feste ðe of stedefastnesse · & ful of ðewes. & help ðe poure | men · ðe gangen abuten. [f. 5 v] Ne deme ðe nog[t] wurdi · ðat tu dure loken. [ 145] up to ðe heueneward. Oc walke wið ðe erðe mildelike among men. no mod ðu ne cune · mod ne mannes vncost. oc swic of sineginge. & bote bid tu ðe ai · boðe bi nigt & bi dai. [ 150] ðat tu milce mote hauen · of ðine misdedes. ðis lif bitokneð ðe sti. ðat te neddre gangeð bi. & tis is ðe ðirl of ðe ston. ðat tu salt ðurg gon. [ 155] Let ðin filðe fro ðe · so ðe wirm his fel doð.Page 181
Natura formice.
Ðe mire is magti · mikel ge swinkeð. [ 175] In sumer & in softe weder · So we 'ofte' sen hauen. In ðe heruest · hardilike gangeð. & renneð rapelike · & resteð hire seldum & fecheð hire fode · ðer ge it mai finden. gaddreð ilkines sed. [ 180] boðen of wude & of wed. Of corn & of gres. ðat ire to hauen es. haleð to hire 'hole' · ðat siðen hire helpeð. ðar ge wile ben winter | agen. [f. 6 r] [ 185] caue ge haueð to crepen in · ðat winter hire ne derie.Page 182
Significacio.
Ðe mire muneð us mete to tilen. Long liuenoðe ðis little wile. [ 200] ðe we on ðis werld wunen. for ðanne we of wenden . ðanne is ure winter. we sulen hunger hauen . & harde sures. buten we ben war here. do we forði. so doð ðis der . ðanne be we derue. [ 205] On ðat dai ðat dom sal ben . ðat it ne us harde rewe. Seke we ure liues fod . ðat we ben siker ðere. So ðis wirm in winter is . ðan ge ne tileð nummore. ðe mire suneð ðe barlic ðanne ge fint te wete. ðe olde lage we ogen to sunen . ðe newe we hauen moten. [ 210] ðe corn ðat ge to caue bereð . all ge it bit otwinne. ðe lage us lereð to don god . & forbedeð us sinne. It bet us erðliche bodes . & bekned euelike. It fet ðe licham & te gost . oc nowt o geuelike. vre louerd crist it lene us ðat his lage us fede. [ 215] nu & o domesdei . & tanne we hauen nede.Page 183
Natura cerui.
Ðe hert haueð kindes two. & forbisnes oc al so. ðus it is on boke set. [ 220] ðat man clepeð fisiologet. He drageð ðe neddre of de ston. ðurg his nese up on on. of ðe stoc er of ðe ston. for it wile ðerunder gon. [ 225] & sweleð it wel swiðe. ðerof him brinneð siðen. of ðat attrie ðing. wiðinnen he | haueð brenning. [f. 6 v] he lepeð ðanne wið mikel list. [ 230] of swet water he haueð ðrist. he drinkeð water gredilike. til he is ful wel sikerlike. Ne haueð ðat uenim non migt. to deren him siðen non wigt. [ 235] oc he werpeð er hise hornes. in wude er in ðornes. & gingid him ðus ðis wilde der. So ge hauen nu lered her.Page 184
Natura. ija.
Ðe hertes hauen anoðer kinde. ðat us og alle to ben minde. Alle he arn off one mode. For if he fer fetchen fode. [ 265] & he ouer water ten. wile non at nede oðer flen. Oc on swimmeð bi forn. & alle ðe odre folegen. weðer so he swimmeð er he wadeð [ 270] Is non at nede ðat oðer lateð. Oc leigeð his skinbon. on oðres lendbon. gef him ðat biforn teð. Bilimpes for to tirgen. [ 275] Alle ðe oðre cumen mide. & helpen him for to her[t]ien. beren him of ðat water grund up to ðe lond al heil & sund. & forðen here nede. [ 280] ðis wune he hauen hem bi twen ðog he an hundred to giddre ben.Page 185
Significacio. ija.
Ðe hertes costes we ogen to munen. Ne og ur non oðer to sunen. [ 285] oc eurilc luuen oðer. also he were his broder. wurðen stedefast his | wine. [f. 7 r] ligten him of his birdene. helpen him at his nede. [ 290] god giueð ðer fore mede. we sulen hauen heuenriche. gef we bi twixen us ben briche. ðus is ure louerdes lage luuelike to fillen. her of haue we mikel ned . ðat we ðar wið ne dillen. [ 295]Natura Wulpis.
A wilde der is . ðat is ful of fele wiles. fox is hire to name . for hire queðsipe. husebondes hire haten . for hire harm dedes. ðe coc & te capun. [ 300] ge feccheð ofte in ðe tun. & te gandre & te gos. bi ðe necke & bi ðe nos. haleð is to hire hole . for ði man hire hatieð. hatien & hulen . boðe men & fules. [ 305] Listneð nu a wunder . ðat tis der doð for hunger. goð o felde to a furg . & falleð ðar inne. In eried lond er in erðchine . forto bilirten fugeles. Ne stereð ge nogt of ðe stede a god stund deies. oc dareð so ge ded were . Ne drageð ge non onde. [ 310] ðe rauen is swiðe redi . weneð ðat ge rotieð. & oðre fules hire fallen bi . For to winnen fode.Page 186
Significacio.
Twifold forbisne in ðis der. to frame we mugen finden her. warsipe & wisedom. wið deuel & wið iuel man. [ 325] ðe deuel dereð dernelike. he lat he ne wile us nogt biswike. he lat he ne wile us ðon non loð. & bringeð us in a sinne. & ter he us sloð. he bit us don ure bukes wille. [ 330] Eten & drinken wið unskil. & in ure skemting. he doð raðe a foxing. | He billeð one ðe foxes fel. [f. 7 v] wo so telleð idel spel. [ 335] & he tireð on his ket. wo so him wið sinne fet. & deuel geld swilk billing. wið same & wið sending. & for his sinfule werk. [ 340] ledeð man to helle merk.Significacio.
Ðe deuel is tus ðe [fox] ilik. mið iuele breides & wið swik. & man al so ðe foxes name. [ 345]Page 187
Natura aranéé. [ 355]
Seftes sop ure seppande . sene 'is' on werlde. leiðe & lodlike . ðus we it leuen. man'i'kines ðing. alle manne to wissing. ðe spinnere on hire [webbe] swid[e] ge weveð. [ 360] festeð atte hus rof . hire fodredes. o rof er on ouese . so hire is on elde. werpeð ðus hire web . & weueð on hire wise. ðanne ge it haueð al idigt . ðeðen ge driueð. hitt hire in hire hole . oc ai ge it biholdeð. [ 365] til ðat ðer fleges faren . & fallen ðer inne. wiðeren in ðat web . & wilen ut wenden. ðanne renneð ge rapelike . for ge is ai redi. nimeð anon to ðe net . & nimeð hem ðere. bitterlike ge hem bit . & here bane wurðeð. [ 370] drepeð & drinkeð here blod. doð ge hire non oðer god. bute fret hire fille & dareð siðen stille.Page 188
Significacio. [ 375]
Ðis wirm bitokneð ðe man . ðat oðer bi's'wikeð. on stede er on stalle . stille er lude. in mot er in market . er oni oðer wise. he him bit . ðan he him bale selleð. & he drinkeð his blod . wanne he him dreueð. [ 380] & ðo fr'e'teð hem al . ðan he him iuel werkeð.Natura cetegrandie.
Cethegrande is a fis. ðe moste ðat in water is. ðat tu | wuldest seien get. [f. 8 r] [ 385] gef ðu it soge wan it flet. ðat it were á neilond ðat sete 'one' ðe se sond. ðis fis ðat is vnride. ðanne him hungreð he gapeð wide. [ 390] vt of his ðrote it smit an onde. ðe swetteste ðing ðat is o londe. ðer fore oðre fisses to him dragen. wan he it felen he aren fagen. he cumen & houen in his muð. [ 395] of his swike he arn uncuð. ðis cete ðanne hise chaueles lukeð. ðise fisses alle in sukeð. ðe smale he wile ðus biswiken. ðe grete maig he nogt bigripen. [ 400] ðis fis wuneð wið ðe se grund. & liueð ðer eure heil & sund. til it cumeð ðe time. ðat storm stireð al ðe se.Page 189
Significacio. [ 425]
Ðis deuel is mikel wið wil & magt. So witches hauen in here craft. He doð men hungren & hauen ðrist. & mani oðer sinful list. tolleð men to him wið his onde [ 430] wo so him folegeð he findeð sonde. ðo arn ðe little. in leue lage. ðe mikle ne maig he to him dragen. ðe mikle. i mene ðe stedefast. in rigte leue. mid fles & gast. [ 435] wo so listneð deueles lore. on lengðe it sal him rewen sore.Page 190
Natura Sirene. [f. 8 v] [ 440]
IN ðe se senden selcuðes manie. ðe mereman is a meiden ilike. on brest & on bodi . oc al ðus ge is bunden. fro ðe noule niðerward . ne is ge no man like. oc fis to fuliwis mid finnes waxen. [ 445] ðis wunder wuneð in wankel stede. ðer ðe water sinkeð. sipes ge sinkeð . & scaðe ðus werkeð. mirie ge singeð ðis mere . & haueð manie stefnes. manie & sille. oc it ben wel ille. [ 450] sipmen here steringe forgeten . for hire stefninge. flumeren & slepen. & to late waken. ðe sipes sinken mitte suk. ne cumen he nummor up. [ 455] Oc wise men & warre. agen cunen chare. ofte arn atbrosten . mid he[re] brest ouel. he hauen herd told of ðis mere . ðat tus unie mete. half man & half fis. [ 460] sum ðing tokneð bi ðis.Page 191
Natura elephantis.
Elpes arn in Inde riche. [ 480] on bodi borlic berges ilike. he to gaddre gon o wolde so sep ðat cumen ut of folde. & behinden. he hem sampnen. ðanne he sulen oðre strenen. [ 485] Oc he arn so kolde of kinde. ðat no golsipe is hem minde. til he noten of a gres. ðe name is mandragores. Siðen he bigeten on. [ 490] & two ger he ðer mide gon. ðog he ðre hundred ger. on werlde more ¶wuneden her. | bigeten he neuermor non. [f. 9 r] so kold is hem siðen blod & bon. [ 495] ðanne ge sal hire kindles beren. In water ge sal stonden. In water to mid side. ðat wanne hire harde tide. ðat ge ne falle niðer nogt. [ 500] ðat is most in hire ðogt. For he ne hauen no lið. ðat he mugen risen wið.Page 192
Page 193
significacio. [ 550]
Ðus fel adam ðurg a tre. vre firste fader ðat fele we. Moẏses wulde him reisen. migte it no wigt forðen. After him prophetes alle. [ 555] migte her non him maken on stalle. on stalle iseie. ðer he er stod. to hauen heuenriche god. He suggeden & sorgeden. & weren in ðogt. wu he migten him helpen ovt. [ 560] ðo remeden he alle onder steuene. alle hege up to ðe heuene. for here care. & here calling. hem cam to crist heuen king. he ðe is ai in heuene mikel. [ 565] wurð her man & tus was litel. drowing ðolede in ure manhede & tus adam 'he' under gede. reisede him up & 'al' man kin. ðat was fallen to helle dim. [ 570]Page 194
Natura turturis.
IN boke is ðe turtres lif . writen o rime wu lagelike . ge holdeð luue al hire lif time. gef ge ones make haueð . fro him ne wile ge siðen. muneð wimmen hire lif . ic it wile gu reden. [ 575] bi hire make ge sit onigt . o dei ge goð & flegeð. wo so seit he sundren ovt . i seie ðat he legeð. Oc if hire make were ded & ge widue wore. ðanne flegeð ge one & fareð . non oðer wile ge more. buten óne goð . & one sit. [ 580] & hire olde luue abit. In herte haueð him nigt & dai. so he were oliue ai.Significacio.
List ilk lefful man her to . & herof ofte reche. [ 585] vre sowle atte kirke dure . ches hire crist to meche. he is ure soule spuse luue we him wið migte. & wende we neure fro him ward . be dai ne be nigte. ðog he be fro ure sigte faren be we him alle trewe. non oðer louerd ne leue we . ne non | luue newe. [f. 10 r] [ 590] leue we ðat he liueð ai up on heuen riche. & ðeðen he sal cumen eft . & ben us alle briche. for to demen alle men . oc nout on geuelike. hise loðe men sulen to helle faren . hise leue to his riche.Page 195
Significacio.
CRist is tokned ðurg ðis der. wos kinde we hauen told gu her. for he is faier ouer alle men. so euen sterre o'uer' erðe fen. [ 630] ful 'wel' he taunede his luue to man. wan he ðurg 'holi' spel him wan. & longe he lai her in an hole. wel him dat he it wulde ðolen. ðre daies slep he al on on. [ 635]Page 196
Natura columbe. & significacio.
ÐE culuer haueð costes gode. [ 650] alle wes ogen to hauen in mode. seuene costes in hire kinde. alle it ogen to ben us minde. ge ne haueð in hire non galle. simple & softe be we alle. [ 655] ge ne liueð nogt bi lagt. Ilc robbinge do we of hac. ðe wirm ge leteð & liueð bi ðe sed. of cristes lore we haue ned. wið oðre briddes ge doð as moder. [ 660] so og ur ilk to don wið oðer. woning & groning if lic hire song. bimene we us. we hauen don wrong. In water ge is wis of heuekes come. & we in boke wið deules nome. [ 665] In hole of ston ge makeð hire nest. In cristes milce ure hope is best.Notes
-
64. maig on an erasure.
-
74. listlen MS.
-
77. hī corr. out of hu. ðis man ðanne he on an erasure.
-
80. This line in fainter brown ink.
-
83,84. Takeð . . . he on an erasure.
-
87. hise] i corr. out of p.
-
89,90. is hope is . . . luue on an erasure: l. 90 originally began ha after luue a.
-
105. On an erasure.
-
122. neggen] the initial n on an erasure MS.
-
160. segðe MS.
-
176. ofte added in margin MS.
-
184. hole added on lower margin MS.
-
188. Space before ðar: ð rubricated and red afterwards erased MS.
-
211. ðe corn on an erasure.
-
213. ben MS. ebriche MS.
-
216. we on an erasure.
-
236. er on an erasure.
-
244. After win, a letter erased.
-
245. kolsipe, with i on an erasure.
-
256. ilc siniging on an erasure.
-
277. herien MS.
-
285. to sunen on an erasure.
-
293. ben twixen MS.
-
300. ðe coc on an erasure.
-
304. eð is to on an erasure.
-
308. erðchine] erðc on an erasure.
-
313. derflike] derfli on an erasure.
-
346. wurði] ð corr. out of another letter.
-
347. so added in margin.
-
354. e wulde on an erasure.
-
355. iranéé MS.
-
357. loldike MS : after we erasure of one letter.
-
360. sþinnere] inne on an erasure. weveð] veð on an erasure.
-
361. fo dredes MS.
-
363. werþeð] þe on an erasure.
-
376. biswikeð] keð on an erasure.
-
379. him: him both corr. out of hem.
-
380. his on an erasure: him corr. out of hem.
-
381. freteð] first e added by rubricator.
-
388. one substituted in margin for o deleted in text.
-
390. Before him, him deleted by rubricator.
-
397. ðanne] ð corr. out of d by rubricator.
-
410. ðar MS.
-
411. fordriuen] driuen on an erasure.
-
416. here] re on an erasure.
-
423,4. diueð . . . wunde on an erasure.
-
443. al . . . bunden on an erasure.
-
451. siþmen here on an erasure.
-
465. wulues] w corr. out of þ.
-
521. biwarlt MS.
-
529. risen] sisen MS., ri in margin.
-
535. oc] o MS., oc in margin.
-
536. sacande MS., se in margin.
-
552. firste] fir on an erasure.
-
567. him in margin MS.
-
568. he added in margin MS.
-
569. al added in margin MS.
-
585. lesful MS.
-
593. to demen on an erasure.
-
601. itt added in margin.
-
619. Before to him, to him deleted MS.
-
630. ouer] uer in margin MS.
-
631. wel in margin MS.
-
632. holi in margin MS.
-
637. i wis] in wif MS.
-
639. vuenest MS.
-
640. & holi gast on an erasure.
-
656. bilagt MS.
-
657. hac] bac MS.
-
661. Before ilk a letter erased : l corr. out of h.