A fourteenth century English Biblical version, edited by Anna C. Paues ...

About this Item

Title
A fourteenth century English Biblical version, edited by Anna C. Paues ...
Publication
Cambridge [Eng.]: The University press,
1904.
Rights/Permissions

The University of Michigan Library provides access to these materials for educational and research purposes. These materials are in the public domain. If you have questions about the collection, please contact [email protected]. If you have concerns about the inclusion of an item in this collection, please contact [email protected].

DPLA Rights Statement: No Copyright - United States

Link to this Item
http://name.umdl.umich.edu/AJG4507.0001.001
Cite this Item
"A fourteenth century English Biblical version, edited by Anna C. Paues ..." In the digital collection Corpus of Middle English Prose and Verse. https://name.umdl.umich.edu/AJG4507.0001.001. University of Michigan Library Digital Collections. Accessed April 27, 2025.

Pages

Page [1]

Scan of Page  [1]
View Page [1]

PROLOGUE

God [The names Maria, Jesus, Johannes stand at the head of the MSS; S.P.] [S folio 1] [P folio 1] made mankynde [yn nearly obliterated, S.] aftur his owne ymage & lyk|nesse, & put hym in paradys þat was a lond of blysse, & ȝef [ȝaf P.] hym þat lond to haue y-woned þer-ynne euer more & neuer to han be ded, so þat he were buxom to hym & dyde what he bede hym and kepte trewliche [trewlich. on erasure, in darker ink, S.] his heste as he was y-holde by pure kynde. For man ne [was follows, crossed out in red ink, P.] hadde no þing of hym|self, bote al þinge þat he hadde it was of Goddis ȝefynge, boþe his owne beynge & his wonynge; and al þynge þat hym neded God graunteded hym, & forbede hym no þing, but þat he ne schulde noȝt eten of a tre þat was a-mydde [illegible, P.] paradys, þat was y-cleped [eped illegible, P.] a tre of knowynge boþe good & yuel. For God byhyȝte hym in certeyn, þat what day he ete of þis tre he schulde be deed; & of alle þe oþer trees of paradys God ȝef hym leue to ete. And for man ne schulde not ben alone in þis blysse, he made of man a womman, to ben his helpe, & to ben parsener of þis blysse, & seyde he[o] [she with sh on erasure, S. þat ȝhe P.] schulde ben his wyf. God made also þe kynde angelis, & putte hem in þe blisse of heuene. & a-mong hem he made on, more wys, bryȝtere, & fayrere, & more of myȝt þan his felowes weren, & clep hym Lucyfer (þat is [om. P.] to seye, a berere of lyȝt) [the gloss added at the bottom of the page, P.] . Bot whan þis Lucyfer was maad in al [om. P.] þis nobeleye & in blisse, he byheld hym-self so fayr, so myȝty, & so wys,

Page 2

Scan of Page  2
View Page 2

& ne þoȝte not how his God had y-maad hym so of noȝt, to ben in al þat blisse [S folio 1b] in þe degre of [P folio 1b] a seruaunt, to wor|schypen his God as a trewe seruaunt schulde; & of his fayrnesse he fel in-to a pryde, & sayde in his þouȝt, Y wole sette my sege in þe norþ, & y [om. P.] wole [changed to wolde by a later hand, S. wele P.] be lyche hym þat is heyȝest in heuene. & many angeles þat weren in heuene assenteden to þis þouȝt of pryde þat Lucyfer had conceyued. & þo [om. P.] God schewed hym what he was, and by whom he was y-maad of noȝt, & þo Lucyfer knew hym-self & knew his trespas þat he [om. P.] hadde y-don a-ȝeyn his God, he fel a-down fro þis blisse of heuene in-to þe deppeste [followed by pet of helle, crossed cut. P.] sorowe & peyne of helle, þat was a dispeyr of forȝeuenesse of his synne þat he hadde y-don aȝeyns his God. & alle þilke angelis þat assenteden to hym fellyn down fro þe blisse of heuene in-to þe peynes of helle. Bote noȝt alle ylyche [a lyche P.] depe: for þilke þat weren heyȝest in blysse, aftur þe doynge of hure trespas, þei weren deppest in peyne. For al hure wysdom, hure myȝt, & hure bryȝtnesse, þat encresed hure blisse, aftur þei hadden y-synned, encresed hure peyne: & þe grettest peyne þat þei hadden was dispeyr of forȝeuenesse of hure synne. For whan þei knewen how God hadde y-maad hem of noȝt, in so parfyt kynde as þei weren y-maad, & y-putte hem in blisse to hauen eueremore y-dwelled þerynne, & þei of hure owne þouȝtes vnkyndeliche forsoken [S folio 2] hure God, & wor|schupeden anoþer as god þat God hade y-maad of [P folio 2] noȝt, þei fellen in-to sorowe for þis trespes, & þouȝten hure trespas so gret þat hem þoȝte God ne myȝte not forȝeuen hem hure trespas. & so þei fellen in-to dispeyr of forȝeuenesse, & þat [added above the line, P.] dispeyr is þe depe pitt of helle, in þe whuche lyþ Lucyfer & many oþere of his felawes þat fellen wiþ hym from heuene. And þo Lucyfer was y-falle from blisse in-to peyne, he had enuye to mankynde þat wonyed in paradys, & þoȝte he wolde make man lese þe blysse of paradys, as he [om. P.] for his pryde had y-lost þe blysse of heuene. And so he made hym|self in þe lyknesse of an edder, & come to þe womman þat was

Page 3

Scan of Page  3
View Page 3

more frele, more unkunnynge þan was man, and axed hure why God had forbeden hem þat þei ne schulde noȝt ete of alle þe tren þat weren in paradys. & þe womman answered, & seyde, 'We eteþ of þe tren þat beþ in paradys, bote of þe tre þat is a-mydde paradys we ne eteþ noȝt, lest we dyen.' Þo seyde þe serpent, 'Nay, dye schul ȝe noȝt, for God wot wel þat what day ȝe eten þer-of, ȝoure yen schulen ben opened, & ȝe schulen ben as goddis, knowynge boþe good & yuel.' & þo þe womman seyȝ þat it was a good tre to eten of, & [& a P.] fayr in seynge & lykynge to þe syȝt. & heo ete þer-of, & ȝaf hure housbonde þer-of; & he ete þer-of also. & þo hure yen were opened & þei seyen hem-self naked; & for schame þei maden hem breches [P folio 2b] of leues to huyden [heden hem P.] wiþ hure membres; & þei wenten [S folio 2b] to huyden hem in paradys from þe syȝt of God. & þo God clep Adam & axed hym where he was; & Adam seyde, 'Lord, for þat y was naked y hudde me from þi syȝt.' & God seyde to hym, 'Who schewed þe þat þou were naked? bote for þou ete of þe tre þat y forbedde þe þat þou ne schuldest ete þer-of.' & þo seyde Adam, 'Þe womman þat þou ȝefe me to my felaw ȝef [ȝaf P.] me of þe tre, & y [om. P.] ete þer-of.' And God seyde to þe womman, 'Why dudest þou þus?' & heo [ȝe P.] seyde, 'Þe edder bygyled me, & y ete þer-of.' & God seyde to þe serpent, 'For þou hast y-do þus, þou art a-cursed a-mong alle þe beestes of þe erþe.' & God seyde to þe womman, 'Y wole multiplye þi greuaunces & þi [om. P.] conceyfynges, & in sorow þou schalt [ben & he schal be þi lord follows, crossed out, P.] brynge forþ chyldren, & vnder mannes power þou schalt ben, & he schal be þi lord.' & God seyde to Adam, 'For þou herde þi wyf & ete of þe tre þat y forbed [forbad P.] þe, acursed be þe erþe in þi werk: in traueyle þou schalt eten of þe erþe alle þe dayes of þi lyf. Breres & þornes þe erþe schal brynge þe forþ, and þou schalt eten herbes of þe erþe. In swot þou schalt ete þi bred, forto þou come aȝeyn in-to þe lond þat þou art y-take out of: for pouder þou art, & in-to [þe follows, P.] pouder þou schalt be turned a-ȝeyn.' Þo God cloþed Adam and [P folio 3] Eue in cloþinge of

Page 4

Scan of Page  4
View Page 4

beestes skynnes, & seyde, 'Lo, Adam is y-maad as on of us, knowynge boþe good & yuel: and þerfore loke ȝe now lest he take of þe tre of lyf & ete & lyue euere more.' & þo God putt hym out of þe blisse of paradys to worchen in þe erþe, & sette [S folio 3] to-fore paradys Cherubyn wiþ a brennenge swerd in his hond to kepe þe tre of lyf. & þo Adam knew his wyf, & heo [ȝhe P.] conceyued and brouȝte forþ a chyld þat þei clepen [clepeden P.] Caym. And aftur hym he brouȝte forþ an oþer [noþer P.] chyld, & hym þei clepen [clepeden P.] Abel: & so in proces of tyme þer comen of Adam & of his wyf muche [mochel P.] pupel in þe worlde. Bote þei drowen to wykkednesse, & leueden goodnesse. & God, seyng [ng in paler ink on erasure, S. seyde P.] þat man had drawen [y drawen P.] hym to wykkednesse in þe lond of blisse, & also in þe worlde þat was a lond of trauayle & of peyne, seyde hym a-þouȝt þat he had y-mad man. & for hure synne he þouȝte to take vengaunce on hem [him P.] , & maken an ende of mankynde. & so he sende a gret flod, & dreynte þe worlde & alle þe men þat weren in þe worlde, safe Noe & his wyf & his þre sones & hure wyfes, þat weren safed in Noees schyp þat God bede [bad P.] hym maken er þan þe flod come. & þo God seyȝ þe frelenesse of man, he by-hyȝte [P folio 3b] þat he ne wolde noȝt take such vengaunce no more on man by flodes of watir; & in tokene of pees by-twene hym & man, he putte his reyn-bowe in þe cloudes of heuene, & þe streng toward þe erþe in tokene of pees bytwen hym & man. For by-fore þat [lord follows, crossed out, P.] flod was þer neuere reynbowe y-seyȝe.

"Seþþe euerych man [mam P.] is y-holde by Cristis lawe of charite to louen his broþer as hym-selfe, ȝe, þat han of Godes grace more knowynge þan we han þat beþ lewed & vn|kunnynge, beþ y-holde to techen us þinges þat beþ nedeful to þe hele of [S folio 3b] oure soules; þat is to seye, what þing is plesynge to God, & what displeseþ hym also. & y preye ȝow purcharite to techen us lewed men trewlyche þe soþe aftur oure axynge."

"Broþer, y knowe wel þat y am holde by Cristis lawe to parforme þyn axynge; bote naþeles we beþ now so fer

Page 5

Scan of Page  5
View Page 5

y-fallen a-wey from Cristis lawe, þat ȝif [om. P.] y wolde answere to þyn axynges y moste in cas vnderfonge þe deþ. & þou wost wel þat a man is y-holden to kepe [to kepe in the margin, first corrector's hand, S.] his lyf as longe as he may. & parawnter it is spedful to holden oure pes a whyle forto [tyl P.] þat God foucheþ saf þat his wille be y-knowe: for now þe worlde is ful of wykkednesse, & men han [P folio 4] more desyr to lyfen in hure fleschlyche lustes in synne þan to plesen God in forsakynge synne. & y seye þis in certeyn, þat þe [om. P.] comunte of þe worlde haþ forsaken God & his hestes & heryeþ false goddes. & þat is to al mankynde a gret matere of sorowe: to sen þe grete loue þat God haþ y-schewed to mankynde, & to sen on owre syde how lytel we loueþ hym aȝeynward."

"[L]efe [The rubric in S is an I.] broþer,y trowe ful wel þat þe worlde lyfeþ in muche wykkednesse of synne. Bote y trowe þat many men, ȝef þei knewen how þei myȝten plesen hure God, þei ne wolde not spare for drede of no man, ne for loue nouþer, to don þing þat were to his plesynge. And y trowe þat oure God be so good & so mercyful [S folio 4] , þat, ȝif we knowlechen to hym oure synnes, and forþynketh oure trespas, & ben in ful wille to offenden hym no more, þan oure hope is þat he wole forȝeuen us oure trespas ȝif we axen mercy. For so he seyde [de nearly effaced, S.] by Ezechyel þe prophete, & also by [be P.] Dauyd in þe Santer, & by Jeremye also; & Crist seyde also, þat he ne wolde [de on erasure, S. wele P.] noȝt a synful mannes deþ, bote þat he be turned from [fro P.] his synne and lyfe. And oure hope is þat euere more his grace is redy to hem þat axeþ his grace, & putteþ in hym al hure [oure P.] trust. And [P folio 4b] y trowe þat he wolde, þat men wysten how þei shulden plesen hym. For he sende his sone þat was his wysdom adown in-to þe world [word P.] , to techen mankynde how þei schulden plesen his Fadur. Bote y trowe, for men weren to wordlyche, þei ne hadde [hedde P.] no safer in his techynge; & y trowe ful wel þat for men han y-trust more in hure owne [In paler ink in the margin, S. om. P.] wysdom þan in

Page 6

Scan of Page  6
View Page 6

Godes wysdom, þerfore God haþ y-let hem so longe y-worþe, þat we beþ þoroȝ hure wysdom y-fallen into synne: þat we mowen knowe wel þat mannes wysdom ne is bote folye. For y trowe þat verrey wysdom be to drede God, and verrey vnderstondynge to gon awey from synne, & so seiþ Iob. Bote he seiþ þat þis wysdom ne is noȝt y-founde in þe lond of men þat [l]yf[e]þ [·yf·y filled in by a later hand; the top of the l is still visible, S. lyueþ P.] softelyche. & y trowe þat [ȝ]if [w]e [yf ye filled in by a later hand, S. ȝif we P.] turne to God in al oure herte, þanne he w[o]l [wil in a later hand, S. wel P.] be [y]-founde[n] [þe founder in the same late hand, S. y founden with y added later, P.] of us, as he seyþ by Ieremye his prophete. [And y] [& (effaced) þat filled in by the same late hand, S. and y P.] byleue wel þat for loue þat he haþ to m[an]kynde [mkynde filled in, S. mankynde P.] he wole brynge us out of þis myschef [S folio 4b] of synne, ȝif we desyreþ it wiþ ful herte & trewe. Ne we ne schuleþ not drede þe multitude of oure enemyes, ne hure myȝt, ne hure wysdom, ȝif oure God wole ben oure helpe: For he is myȝty wiþ-outen ende; his wysdom is endeles; his [P folio 5] loue & his mercy is euermore redy to hem þat clepeþ hym to [to his P.] sokour in hure tribulacyoun. & so we oure-selfe beþ þe enchesoun of þe meschef þat we beþ y-fallen ynne. And ȝif he seyȝ [seiþ P.] us desyren helpe, he ne wolde noȝt faylen us at oure gret nede. & broþer, be þou syker þat þe k[n]owynge þat þou hast of þe meschefes of þe worlde [word P.] is onlyche of Godes grace & noȝt of þi desyrynge. & y rede þou [þat þu P.] ne huyde it noȝt from ous, þat fayn wolden y-knowen [it i knowen with the 2d i added above the line, P.] hem & amende oure lyfing [īg on erasure, S. lyfes P.] , lest þou be holden a false seruaunt to God in þe day of dome, for huydynge of þi lordes tresour þat þou schuldest chaffare wiþ to encrese þi lordes tresoure. & who þat is false in lytel, who [crossed out in red ink, P.] wole [wele he P.] taken him [inserted in a later hand, S. om. P.] þing þat is of grettere valew? & God, þat is a ryȝtful lorde, wole þrowen his vnprofytabel seruauntes in þe day of hure acountes in his derke presoun of helle, whan his profytabel seruauntes, þat han encresed þe goodes þat þei hadde to kepe, schulen ben

Page 7

Scan of Page  7
View Page 7

y-put in more worschupful offyces [offys P.] in þe blisse of heuene. & how myȝt þou seye þat þou art in charite, þat hast plente of Goddes goodes in þi kepynge, & sest us þat beþ þi breþeren in perel of deþ of soule for defaute of suche goodes & þou closest þyn inwardnesse from us? Þink [nearly effaced, S. þing P.] , þat [S folio 5] þouȝ þou departe wiþ us of þi [P folio 5b] tresour, þou schalt raþere wynne þan lese. & þer ne is non so coueytous a man of þe worldes goodes, þat he ne wolde bleþelyche ȝeuen his goodes to nedy men, ȝif he hopede to wynne in his ȝefynge; ne þou ne schuldest noȝt spare for drede of þi deþ, to tellen us a trewþe to brynge us out [om. P.] of meschef of þe deþ of oure soule. For in [þe] [þe P.] olde testament þe children of Israel putten hem-self in perele of deþ to brynge hure breþeren out of bodylych meschefes. Oure Lord God also put hym-self in perel of deþ, & vnderfong þe deþ, to brynge us þat were his seruauntes out of meschef of synne: & ȝef oure Lord putte his soule for his serfauntes, it is skylful þat on broþer putte his soule for his breþeren: For þat axeþ þe [þe altered from þat, P.] lawe of charite þat Crist tauȝte here on erþe, boþe in word & dede. & þink how Crist seiþ, þat who þat loueþ his fadur, his moder, his wyf, oþer his owne lyf abouen hym, he ne is noȝt worþi to hym: &, who þat loueþ his lyf in þis worlde, he schal lesyn his lyf. & siþþe þou seyst þat þe pepel haþ forsaken God & his hestes, and worschupeþ false goddes, it mot folewe nedlyche þat God is muche [v]n-worschuped [on on erasure, S. vnworscheped P.] : & þanne ȝif þou lofest God ofer alle oþere þinges, þou most ben aboute to encresen his worschupe in [P folio 6] drawynge þi breþeren from synne, & techynge hem how þei schulen plese God in kepynge his hestes [S folio 5b] . & broþer, y preye þe for þe loue þat þou schuldest haue to God & to þi breþeren, þat þou answere trewelyche to þinges þat y wole axen þe to hele of my soule & of oþer mennes soules þat beþ lewedere þan þou art. & ȝif þou ne wylt noȝt, oure hope is þat God wole enformen ous by sum oþer trewe seruaunt of his; & we preyeþ hym to deme þe ryȝt, bytwene ous & þe [om. P.] in þe dredeful day of dome, bote ȝif þou trewelyche answere to oure axynges."

Page 8

Scan of Page  8
View Page 8

"Broþer, þou hast a-gast me sumwhat wiþ þyn argumentys. For þouȝ þou ne hafe noȝt y-ben a-mong clerkes at scole, þi skelis þat þou makest beþ y-founded in loue þat is a-bofe resoun þat clerkes vseþ in scole: & per-fore it is hard for me to aȝeynstonde þyn [þe P.] skelys & þyn axynges. For þe argument of loue meuyd God to make þe worlde of noȝt, & man aftur his owne lyknesse, & to putten hym in paradys, to hauen y-woned þere in blysse euere wiþ-outen ende, so þat man wolde kepen h[i]s [hes in the margin, 1st corrector, S. his P.] hestes. & whan man had broken þe heste of his God þorow þe temptacyoun of þe defel, he was worþi by þe argument of resoun to hafe y-lost his cuntray euere wiþ-outen ende [P folio 6b] for so gret a trespas. Bote lofe made an argument for man, & put hym out of [om. P.] his cuntray vnder þe power of þe defel, in þe worlde, to chasten hym for his trespas, & afturward to bryng hym [S folio 6] out of þe defeles þraldom in-to his owne cuntray. Aȝeyn þis was a strong argument of lofe: & so God at [om. P.] þe [þat P.] tyme þat he sauȝ man ben [yben P.] ful [om. P.] fer y-falle into þe deueles þraldom, he ches hym a pepel þat weren Israelis children, to techen hem how þei schulden comen aȝeyn to hure cuntray þat was hure kynde herytage, out of þe þraldom þat þei weren fallen in þorouȝ synne. Bote for as muche as man was þat tyme vnkunnynge, vnmyȝty also [also...myȝty added at the bottom of the page. P.] , & þe defel was fel & myȝty [also...myȝty added at the bottom of the page. P.] þat hadde man in his þraldom, God tauȝte man a lessoun to drede hym ouer alle oþere þinges & forsaken alle false goddes. & for þese children of Israel schulde parfytlyche knowen hure lessoun, he suffred hem ben in gret þraldom vnder Pharao þat was kyng of Egypt. & þo þei cryeden to God þat he schulde brynge hem out of þraldom; & he for loue herde hure crienge, [&] [in S. & P.] sauȝ hure tribulacyoun, and sende Moyses his serfaunt & Aaron his broþer to brynge hem out of Egypt toward hure owne cuntray. & for þei schulden knowe þat þer ne was no God bote he, he harded Pharaoes herte þat was kyng of Egypt, þat he ne wolde [P folio 7] not delyferen his pepel out of his þraldom bote by myȝt & strengþe. & so God dude wondres & merueylys in Egypt

Page 9

Scan of Page  9
View Page 9

by-fore Pharao, þat non oþer god ne myȝte do to schewen his myȝt; & afterward he ladde hem out of Egypt by a wylder|nesse, & bede [bad P.] hem þei ne schulde noȝt dreden [S folio 6b] hure ene|myes: For he wolde fyȝte for hem aȝeyn hure enemyes. & so Pharao was wroþ þat þe children of Israel were passed out of his seruyse, & toke his [h]oste [h erased before the o, S. hoste P.] , & pursuede Godes pepel in-to desert to hafe y-brouȝt hem aȝeyn in-to Egypt. & þo God lad his puple ofer þe see wiþ-outen schyp, for he made hem a weye in þe see, & made þe watyr in boþe half of hem stonden upryȝt as walles: & þei passeden ofer drye. & Pharao come after hem þe same weye, & was [he was P.] adreynt in þe see & al his ost wiþ hym."

"And þo he ladde hem in [into P.] desert, & ȝaf hem a lawe by Moyses his seruaunt; & he wrote hym-selfe ten hestes of his lawe in twey tables of ston, in tokenynge þat his puples hertes were þat tyme hard as stonys. Þis lawe was a lawe of drede, to techen hem dreden hym ofer alle oþere þinges; & he [om. P.] bede [bad P.] hem kepen his lawe whan þei comen in-to hure cuntray þat he hade by-hoten [P folio 7b] sumtyme, for he fonde hym a trewe serfaunt. & ȝef [om. P.] þei kepten his hestes, he byhyȝte hem þat alle hure enemyes on eferych syde schulden drede hem & be serfauntes to hem. He bede [bad P.] hem þat þei schulden not drede þe power of hure enemyes, for he hym-self wolde fyȝte fore hem & ben chefenteyn of hure ost. & so God lade hem in-to þe lond of byhest. Þus þoroȝ an argument of loue God almyȝty þoroȝ hys myȝt delyferyd his pepel out of bodylyche þraldom, & brouȝte hem in-to a plenteuous cuntray of alle þynge þat hem neded to hure bodylyche lyflode. And [S folio 7] so nedilyche y þat am his serfaunt & þi broþer mot graunte þyn argument of loue, & parforme þyn axynges by my power: For þi loue haþ ouercome my resoun. & þerfore axe nouþe [nouȝ P.] what þou wylt."

"Broþer, y þanke ȝou of ȝoure goode wylle, and God contynue ȝou þerynne [you therein repeated in the margin in a XVIth century hand, S.] & encrece ȝoure connynge to answere

Page 10

Scan of Page  10
View Page 10

to myn axynges. & seþþe ȝe han of ȝoure owne fre wylle y-tolde me of þis olde testament, how God brouȝte his pepel out of þraldom, I pray ȝow þat ȝe telle me what manere lawe he ȝef [ȝaf P.] pepel to plesen hym by, & whom he ordeyned to techen his pepel þe lawe, and wheþer þe pupel kepten his lawe whylys þei weren in wyldernesse, oþer non duden. And telle me also hou [S folio 8] longe þei lyfeden in wyldernesse er þan he broȝte hem in-to þe lond þat he hadde byhoten hem." "Suster [underlined in P.] , God lad his pupel bysydes þe hul [u changed into y by a later hand, S.] of Synay þat is in desert bytwene Egypt & hure owne contray, & þere he made þe pepel dwellen [to dwellen P.] bysydes þe hul. & he toke to hym in-to þe hul Moyses, his seruaunt, and seyde þis [to þis P. to erased in S.] , 'Þou schalt seye to þe children of Israel, Ȝe ȝou-selfen han y-sey what y [on erasure, S.] ha[u]e [have in the margin, 1st corrector, S.] do to men of Egipt, & how [in the margin, with caret to mark insertion, S.] y haue bore ȝou up on egles wynges, & y-take [take P.] ȝou to my-self; & ȝef ȝe kepen myn hestes, ȝe schullen ben my pupel of alle puples.' Þes [e on erasure, S. þus P.] wordes [wōrdes expunged; ōr looks as if inserted later, S. when in paler ink in the margin, P.] Moyses spak to þe pepel; & þei answerden þat þei [in the margin, 1st corr. S.] wolden do alle þinges [s on erasure, S. þinge P.] [þat God bad hem do] [Thus in P. om. S.] . & God seyde, ȝif þei wolden ben his [is P.] pepel & kepen his [is P.] hestes, he wolde ben hure God and brynge hem to hure contray: and [S folio 7b] þe pupel assenteden & seyden þat þei wolden. Bote þei beden God þat he wolde speke to hem by Moyses his serfaunt, what were his wylle, and þei wolden don alle þinge þat he [in the margin, 1st corr. S.] bade hem. For þei seyden, ȝef God speke to hem, þei ne myȝte noȝt lyfe for þe dredfulnesse of his speche wolde maken hem dye. Þo Moyses wroot hure lawe, as God had y-beden hym, how þei schulden lyfen eferichone wiþ oþer; & ȝif þei breken þe [P folio 8b] lawe, he ordeyned domes to demen hem aftur þe [here P.] quantyte of hure trespas. God also hade y-chosen hym þe kynrede of Leui to ben his serfauntes in þe tabernacle boþe nyȝt & day: & of þat kynrede he chees hym Aaron & his

Page 11

Scan of Page  11
View Page 11

children to ben his prestes in þe tabernacle, to offren sacri|fyces to heryynge [herynge P.] of hure God, & also for þe peples synne. & þuse children of Leui, & princypallyche þe prestes, weren ordeyned to teche þe pepel þe cerymonyes of Godes lawe; & whan Moyses had y-tauȝt þe pepel þe domes of Godes lawe, God bede [bad P.] hym come in-to þe hul aȝeyn to hym, & he wolde ȝefen hym two tables of ston & his lawe & his maunde|mentes þat he schulde teche þe children of Israel. & Moyses wente up into þe hul, & was þere fourty dayes & fourty nyȝtys; & lerned Godes lawe; & lerned how he schulde make a tabernacle to heryen ynne hure God, and how þe prestes schulden ben a-rayed whan þei schulden do [om. P.] sacryfyce to hure God, and how [S folio 8] þei schulden be[n] [n effaced, S. ben P.] y-maad prestes; also what manere auter þei schulden don [om. P.] onne hure sacry|fyce."

"And whan þe pepel seyȝ þat Moyses was longe [P folio 9] in þe hul, þei comen to Aaron his broþer & seyden, 'Ryse up, & make to ous goddus þat gon by-fore ous; for we ne weteþ noȝt what is byfalle to Moyses þat brouȝte us out of Egypt.' Þo Aaron toke gold & þrew it in-to þe fuyr; & whan it was y-molten [molten P.] , þei casten it in-to a forme & maden þer-offe þe lyknes of a calf. & þo þei seyden, 'Þis is þi God, Israel, þat broȝte þe out of Egypt'; & heryed þis calf as for hure God. Þo seyde God to Moyses, 'Go doun, for þi peple haþ y-synned, & beþ go from þe weye þat þou tauȝtest hem. For þei han y-maad hem a calf to hure god, & to hym þei don sacryfyce & seyen, Israel, þis beþ þi goddus þat broȝte þe [om. P.] out of Egypt. Suffre me þat y take vengaunce up-on hem in þis desert.' Þo Moyses preyede to God þat he ne toke non [no P.] suche veniaunce on his pepel, lest þe men of Egypt wolden seye þat he [om. P.] had y-lad hem in-to hulles to slen hem þere and distruye hem. & so God was y-plesed by Moyses preyere; & Moyses wente adoun wiþ þe tables in his honde þat God had y-wryten in his ten hestes. & whan he seyȝ how þe pepel songen & maden muche myrþe byfore þe calf of go[l]d [god S. P.] , for wraþþe he þrew þe [S folio 8b] two tables out of his hond

Page 12

Scan of Page  12
View Page 12

& breke hem. & þo Moyses [oys nearly effaced, S.] bede [bad P.] þat þilke þat weren on Godes half schulden ben y-ioyned to hym: & so [Followed by þe P.] [P folio 9b] children of Leuy comen [en nearly obliterated, S.] to hym. & Moyses bede [bad P.] hem gurde [gerde with e dotted out between r and d, P.] hem wiþ hure swerdes, & gon þoroȝ-out here breþeren, & slen alle þilke þat þei metten wiþ. & so þei duden, & slowen of hure breþeren XXMIII [3000 in the margin in a modern hand, S; Vulg. Exodxxxii. 28 viginti tria millia.] . & þo seyde Moyses, 'Ȝe han halewed ȝoure honde to day in sleynge ȝoure breþeren.' And þo Moyses wente to God to preyen hym for his pepel: and preyed God, oþer þat he schulde forȝefen þe pepel hure trespas, oþer elles do hym out of þe book þat he had writen [ywriten P.] hym ynne. & God seyde, 'Who þat doþ synne, ych wole don hym oute of my boke; & [om. P.] in þe day of veniaunce ich wole visyte þis synne of my pepel'; & so God slowȝ many of his pepel for þei heryeden þis calf. Þo God bed [bad P.] Moyses þat he schulde take þe pepel & leden hem to þe lond þat he had byhoten hem: & he seyde, 'Y nul noȝt goon [he nel followed by nolde (crossed out in red) nat gon followed by om (struck out in red), P. In S n in goon is added by a later hand.] wiþ þe, for y se wel þat þis pepel is of an hard hed, lest y destruye hem in þe weye þyderward.' Þo þe pupel made muche sorowe, & Moyses seyde to God, 'Lord, þou byddest me þat y schulde leden hennes þi puple, & þou tellest me noȝt whom [whan P.] þou wolt [wost P.] sende wiþ me; & þou saydest þat þou knewe me by name, & þat ich had y-founde [founde P.] grace byfore þe: Lord, ȝif ich haue founde grace to-for þe, schewe me þi face, & byholde þi pepel.' & God seyde to Moyses, 'My [P folio 10] face schal gon byfore þe, & ich wole ȝefe þe reste.' & þo seyde [S folio 9] Moyses, 'Ȝif þou þi-self ne wolt not gon by-foren ous, ne lede þou us not hennes. For how mowe we y-knowe þat we han yfounde grace byfore þe, bote ȝif þou walke wiþ ous in oure weye?' Þo seyde God to Moyses, 'Ich wole don þat þou desyrest, For þou hast y-founde grace to-fore [byfore P.] me.' Þo [þo seyde Moyses...byfore þe om. P. S has ȝif added above the line and me for þe.] seyde Moyses, 'Ȝif ich haue yfounde grace by-fore [þ]e [þo seyde Moyses...byfore þe om. P. S has ȝif added above the line and me for þe.] , schewe me þi blisse.'

Page 13

Scan of Page  13
View Page 13

& þo seyde God, 'Þer [þat P.] may no man y-se me & lyfen; bote þou schalt stonden up-on a ston, & when þat my blysse passeþ by þe, ich wole putte þe in þe hole of þe ston, & þere ich wole kepe þe forto þat ich passe forþ; & þere þou schalt y-sen þe hynder part of me, bote my face þou myȝt noȝt sen. & after|ward make þe twey stones lyche þe oþer þat beþ ybroken, and ich wole wryten in hem þat was y-wryten in þe oþer tables þat beþ y-broken.' & so Moyses dude, & wende up aȝeyn in-to þe hul, & was þere fourty dayes & fourty nyȝtes: & he ne ete no bred n[e] [no S. P.] dronk no watyr. & in þe stones he wrot wordes of þe forward þat was by-twene God & his pepel: & þese weren þe tables of testymonye of Goddes testement. & when he come doun to þe pepel, he tolde hem þe wordes þat God hade y-spoke to hym; bote þer come a lyȝt oute of his [P folio 10b] face in forme of tweyn hornes, þat þe pepel was a-gast to speke wiþ hym, bote ȝef [Followed by him crossed out in red, P.] his face were y-wrye. Þo Moyses bad þe pepel brynge gold, & syluer [syluel (crossed out in red) precedes, P.] , & tymber, & oþer þinges þat [S folio 9b] weren nedful to makynge of þe tabernakel, þat þei schulden heryen ynne hure God; & also to maken þe arke of þe bond þat was bytwene God & man in þe whuche he lette [leet P.] legge þe twey tables of his lawe. & so þe pepel ȝefen wylfullyche to þe makynge of þe tabernakel al þinge þat byhofed þer-to. & þilke þat God ȝef [ȝaf P.] wytt to worchen, eferych man of hem wroȝte to make þe tabernakele aftur Moyses ordynaunce, & maken [maken has d inserted in a late hand after k (expunged), S.] it complet [com on erasure, S.] . & when it was y-mad wiþ al his aparayl, a cloud kefered þe tabernakele wiþouten-forþ, & þe blysse of God fulled þe tabernakel wiþ-ynne-forþ. And when þe taber|nakel was y-mefed, þe cloud mefed hym þer-wiþ; & when it stod stille, [þe cloude stod stille] [P; omitted in S, but with a caret to mark omission and an erasure in the margin opposite.] þer-wiþ & wryed it by daye; & a-nyȝt a pyler of fuyr was abofe þe tabernakele. & so þe chyldren of Israel myȝten by daye y-wyte where þe tabernakele were by syȝt of þe cloud, & by nyȝt by syȝt of þe

Page 14

Scan of Page  14
View Page 14

fuyr. And onlyche Aaron & his chyldren weren ordeyned to [P folio 11] ben prestes in þis tabernacle to don sacrifyce to hure God; þe oþer children of Leuy serfeden in þe tabernacle to þe prestes, & kepten þe goodes þat weren in þe tabernacle. & when þe chyldren of Israel wolde remewen from on place to anoþer [noþer P.] place, þanne þe chyldren of Leuy mosten take a-doun þe tabernacle, & kepe þe partyes þer-of in hure warde. & whan þei weren goynge to-ward a place þat þei wolden abyden ate, þanne summe of þe children of Leuy schulde bere þe arke byforen [S folio 10] hem forte [tyl P.] þei comen to þat place, & þanne þei schulden reren up þe tabernacle aȝeyn. & þe children of Leuy schulden lygge in þe foure sydes of þe tabernacle to kepen it boþe by nyȝt & by day."

"Broþer, þe ten hestes of Goddes lawe þat he wrot in þe tables of ston y knowe sumwhat, y þanke God, bote y ne [om. P.] knowe noȝt þe domes of his lawe; & þerfore y prey þe er þan þou passe eny ferþere, telle me [me me P.] summe of his domes." "Suster, þe grete dom of his lawe was [whas. P.] þat such harm as a man dude to his broþer suche harm he schulde [he schulde corrected from þei schulen, S. þei schullen P.] suffre hym-selfe: as ȝef he slow his broþer, he schulde ben y-slawe; ȝef he maymed his broþer, he schulde [schulden S. P.] haue þe same maym; ȝef he brende his broþer, he schulde be brend in þe selfe wyse; ȝef a man forsake [P folio 11b] his God, oþer cursed his God, oþer made hym eny mawmete [underlined in S.] in lyknesse of his God & worschuped [worschupeþ P.] þat; he schulde be ded. Also, who þat cursed [curseþ P.] his fader oþer his moder schulde be ded; & who þat brekeþ þe halyday þat was y-cleped þe sabat schulde be ded; & who þat brekeþ spoushod, oþer man, oþer womman, schulde be ded; & who þat lye wiþ a beste, oþer man, or [oþer P.] womman, schulde be ded; and who þat dude þe sunne of Sodomytes schulde be ded. Who þat stele his [on erasure, S.] broþer & solde hym to oþer mysbylefed men in-to þraldom and seruyse schulde be ded; & who þat steleþ his broþeres catel, he schulde noȝt be ded, bote he [S folio 10b] schulde ȝelden his broþer his catel a-ȝeyn, oþer as muche

Page 15

Scan of Page  15
View Page 15

þer-fore, & a quantyte more ofer, as þe double, oþer treble, oþer foure syþe so myche. & ȝef he haue noȝt wher-of to make good for his trespas, he schal be sold. & ȝef on broþer bouȝte his broþer to ben his serfaunt & his þral, he schulde hafe hym to serfaunt sixe ȝer, & þe sefeþe ȝer he schulde lete his broþer gon out of his seruyse in fredom ȝef he wolde. & ȝef his broþer lyked [lykeþ P.] wel his seruyse, & nolde noȝt departen from his broþer [inserted above the line in a later hand, S. om. P.] þanne he schulde ben his seruaunt for euere. But naþeles his broþer ne schulde nouȝt putten in-to gret þraldom [P folio 12] , but do by hym as by an huyrynge-man. & ȝef a man hade y-trespassed aȝeyn þe lawe, men schulde don hym þe ryȝtfulnesse of þe lawe, & ne sparen him noȝt, were he pore oþer riche. & many oþer syche domes God ȝef [ȝaf P.] to reulen riȝtfullyche his pepel."

"Broþer, þou seydest þat God ȝef [ȝaf P.] his pepel cerymonyes as wel as hestes & domes: y preye þe, telle me what manere cerymonyes he ordeyned."

"Suster, God bed his pepel þat þei schulde ben holy & clene for he hymselfe was holy & clene, & þerfore he forbed [forbad P.] his pepel alle vnclene metes. Of fleschmetes he forbede [forbad P.] hem alle þilke beestes þat hadden hure fet departed a two partyes oþer mo [S folio 11] , bote ȝef þei chewed hure code; & so swyn, & cattes, & houndes, & suche oþer bestes weren forboden as for vnclene bestes. Oxen [ox on erasure, S.] , hertes, schep, & get & suche þei [other inserted above the line in a later hand, S.] schulden eten [-ten on erasure, S.] , for þei weren clene bestes. Alle þilke bestes þat han hol fet weren forboden, as hors, & chameyles, for þei beþ vnclene [cl on erasure, S.] . Of fisches alle þilke þat ne hadde noȝt fynnes ne scales weren forboden, for þei weren vnclene; oþer fysches þei myȝten ete. Of bryddes þilke þat lyfeden by [lyfeden by added above the line, P.] rafeyn weren forboden, as gripes, and egles, & gledes & suche oþere; & alle volatyles [folatylyes P.] þat wenten on foure fet weren [P folio 12b] vnclene & forboden. Also alle þilke bestes þat crepeþ on þe erþe weren forboden for hure vnclennesse. & who þat touched [toucheþ P.] eny of þese vnclene bestes whan þei weren

Page 16

Scan of Page  16
View Page 16

[d]ede [clede expunged in S. with cloved in the margin in a later hand. clede P. Cf. Vulgate, Levit. xi. 31 Qui tetigerit morticina eorum, immundus erit usque ad vesperum.] , he schulde be vnclene forte [tyl P.] efen; & þanne he schulde waschen his cloþes, & so he schulde be clensed. & what vessel [v on erasure, S.] touche suche careynes of vnclene bestes wiþ|ynne-forþ, oþer cloþes, oþer eny such oþer þing, it schal ben vnclene forte [tyl P.] efen; & afterward it schal be clansed with water, & þanne is [is on erasure, S.] it clene, bote ȝef it be an erþen vessel: for it schal be broken whan eny vnclene þing haþ y-be þer-ynne. Also alle manere stondynge watres in cysternes oþer in puttes weren vnclene; also alle manere flesch þat water weren þrowen on was vnclene. & who þat touched [toucheþ P.] þe careyn of a clene best þat dyed [dyeþ P.] in sum seknesse, he schulde ben vnclene forte [tyl P.] efen; and [S folio 11b] who þat eteþ of such a [om. P.] careyne, or bereþ it oþer [orþer P.] eny þing þer-of. Þese beþ þe cerymonyes of vnclene metes þat maden men vnclene. Eferich man þat was leprous was vnclene, & schulde by dom of prestes ben y-putt oute of þe cumpanye of his breþeren þat weren clene. & whan he were hol & clene of his lepre, he schulde schewe hym to þe prest [P folio 13] , & þe prest schulde offren to God a sacryfyce for his clensynge. What man toucheþ a leprous man is vnclene; what vessel oþer cloþinge þat a leprous man toucheþ it is vnclene; & ȝef it be an erþen vessel þat he toucheþ it schal [sal P.] be broken. A man also þat þorouȝ seknesse haþ a flux of his kynde passynge from hym is vnclene forte [til P.] he be hol of his seknesse; & al þe tyme of his seknesse, who þat touched [toucheþ P.] hym schulde ben vnclene forto [til P.] efen; & also who þat touched [toucheþ P.] his bed, oþer sete þer he hade [·e had on erasure, S.] y-sete, schulde ben vnclene forto [til P.] efen. & ȝef he were hol of his seknesse, he schulde tellen vii [seuen P.] dayes from þe tyme of his clansynge; & whan he had y-waschen al his body & his cloþes in hurnynge [hurnynge expunged with renȳnge in the margin, 1st corrector, S. rennyng inserted in P.] water, þe eyȝteþe day he schulde come to þe prest, & he schulde offren for hym a sacryfyce to God & preye for hym to God. Also boþe men & wymmen aftur þat þei haden leyen to-gedere, þei schulden ben vnclene

Page 17

Scan of Page  17
View Page 17

forto [tyl P.] efen; & þanne [S folio 12] þei schulden waschen hure cloþes & hure bodyes, & so þei schulden ben mad clene. A wymman þat hade purgacioun eferich moneþ aftur þe day of hure purgacioun, he [ȝe P.] schulde be holden vnclene sefen dayes afturward; & who þat lye wiþ hure wiþ-ynne þat tyme schulde ben vnclene forto [tyl P.] efen; & who þat touched [toucheþ P.] hure bed [P folio 13b] also, & þe [om. P.] vesseles þat heo [ȝe P.] touched [toucheþ P.] wiþ-ynne þat tyme, schulde ben vnclene. A womman þat hade [hadde a P.] flux of blod aftur hure kyndelyche purgacioun in þe moneþ was vnclene; & who þat touched [toucheþ P.] hure oþer hure bed schulde ben vnclene forto [tyl P.] efen. & aftur þe [om. P.] cessynge of hure flux heo [ȝe P.] schulde counte sefen dayes, & þe eiȝteþe day heo [ȝe P.] schulde come to þe prest, & he schulde offre for hure a sacrifyce to God, & preye for hure. A womman þat hadde y-boren a chyld, ȝef it were a knafe-chylde [knafe underlined in S, with man in the margin in a late hand.] , sefen dayes he [ȝe P.] schulde ben vnclene, þe eyȝtþe day heo [ȝe P.] schulde circumsyden [circumsisen P.] hure chyld, and þritty dayes schulden passen er þan he [ȝe P.] schulde come in-to þe seyntewarye, oþer touchen eny halewed þing. Ȝef it were a mayde-chyld þat were y-boren, þe womman schulde ben vnclene two wykes, & LXti [sixti P.] dayes & sixe heo [ȝe P.] schulde ben in hure purgacyoun; & aftur þese dayes heo [ȝe P.] schulde come to þe prest, & he schulde offren to God a sacrifyce & prey for hure. Þese beþ þe cerymonyes of clene men & vnclene & wymmen also. Þei haden also cerymonyes of halydayes: for [S folio 12b] þe sixe dayes of þe wyke þei myȝten werche, & þe víí [seuenþe P.] day þei schulden ben in reste; boþe þe housbonde and his wyf & his children & his serfauntes [P folio 14] and his bestes and straungeres also. For whan God maked þe world, sixe dayes he wrouȝte, and þe sefeþe [seuenþe P.] day he was in reste. And who þat wroȝte [om. P.] þe haly|day, he schulde ben y-stoned to þe deþ. Þe furste moneþ of þe ȝer, þe fourtenþe day of þe moneþ, Pase [Cf. Vulgate, Levit. xxiii. 5, Phase Domini est.] of God, þe efetyd (þat is to seye, þe passynge [ss on erasure, S.] of God [God has g on erasure, S.] ): & on þe morewen þei schulden maken a solempnyte of þerf [þerw P.] bred; and þis day þei schulden resten from alle bodylyche werkes. And sefen dayes

Page 18

Scan of Page  18
View Page 18

þei schulden eten þerf [þerw P.] bred. And þe sefeþe [seuenþe P.] day schulde be holy as þe furste. Þis God ordeyneþ for [r on erasure, S.] þei [þei on erasure, S.] schulden hafen in muynde how in þe furste [e on erasure, S.] moneþ of [The rest of the page is blank in S and P.]

I. PETER [ Running heading: Petri i (ii). C m 1m in the margin; below it I Peter c i in a modern hand which has marked the chapters as far as I John i., S.] [S folio 13] [P folio 14b] .

Suster [uster on erasure, S.] , þre aposteles þat weren most pryfe wiþ Crist, Petur & Iames & Ion, wryteþ pysteles to þe pepel how þei schulen lyue; & Peter seiþ on þis wyse,

[verse 3] Y-blessed be God, þe Fader [fa in margin with caret to mark insertion, S.] of oure Lord Iesu Crist, þat of his grete mercy haþ bygeten ȝow aȝeyn in-to on hope by þe [verse 4] arysynge from deþ to lyfe of Iesus Crist, & in-to an herytage incorruptybel, vndefouled, þat may noȝt welewe, þat is y-kept [verse 5] in hefne in ȝow, þat beþ y-kept in þe vertu of God by feiþ [verse 6] in-to hele þat is redy to ben y-schewed in þe laste tyme; in þe whyche tyme ȝe schuleþ ioyen. And now ȝef it behoueþ [verse 7] to sorewe to-gedere a luytel in dyuerse temptacyones, þat þe preuynge of ȝowre feiþ be more precyous þan gold þat is y-prefed in þe fuyr, & be y-founde [y- om. P.] in-to preysynge & ioye & [verse 8] worschupe in þe reuelacyoun of Iesus Crist: whom ȝe lofeþ, þat ȝe ne hafeþ noȝt y-seye: in whom ȝe bylefeþ, þat ȝe seþ noȝt; but whan ȝe seþ hym, ȝe schuleþ ioyen in a gladnesse þat [verse 9] may noȝt ben y-told, y-gloryfyed, & berynge þe ende of ȝoure feiþ, þe hele of ȝoure soules. [verse 10] Of þe whuche hele prophetes han y-souȝt & y-serched, þat han y-prophecyed of þe grace [verse 11] þat is to comen in ȝow: þat telleþ as þe spiryt of Crist haþ y-sygnyfyed to hem þis tyme, furst tellynge þe suffrynges of Crist, & siþþe his [P folio 15] blisses þat comeþ aftur. [verse 12] To whuche prophetes it wes [e in wes is blurred, S. was P.] y-told, þat þei ne schulde noȝt to hem|selfe,

Page 19

Scan of Page  19
View Page 19

bote to ȝow, mynystre þilke þinges þat beþ now y-told to ȝow by hem [e partly erased, S.] þat haueþ y-preched ȝow in þe Holy Gost þat [folio 13b] is [om. P.] y-send from hefne; in whom þe aungeles of hefne desyreþ to byholde. [verse 13] & þerfore cutteþ up þe lendes of ȝoure þouȝt, & beþ sober in alle þinges, & parfyt, & hope ȝe in þat grace þat is y-prefed to ȝow in þe reuelacyown of Iesu Crist; [verse 14] as chyldren of obedyence, noȝt ylyche þe desyres of ȝoure [verse 15] vnkunnyngnesse herbyfore [noȝt ylyche... herbyfore in margin, 1st corrector, S. omitted in P.] , bote y-lyche hym þat haþ ycleped ȝow þat is holy, þat ȝe ben holy in eueriche conuersacyoun; [verse 16] for it is y-wryten, Ȝe schuleþ ben holy, for ych am holy. [verse 17] And ȝef [om. P.] ȝe clepeþ hym [Followed by for (crossed out), S.] ȝoure Fader, þat [þt on erasure, S.] demeþ wiþ-outen vndurfongynge of mennes persones [es on erasure, S.] , aftur euerych mannes worchynge, haue ȝe þe conuersacyoun in þe tyme of ȝoure [verse 18] wonynge in þis worlde in drede: knowynge þat ȝe beþ noȝt for-bouȝt [u added above the line, nota in the margin, S.] wiþ corruptybel þinges, as gold oþer syluer, out of ȝoure ueyn [ueyn written in margin by 1st corrector, S. om. P.] conuersacyoun of ȝoure fadres tradycyones [on on erasure, S.] ; [verse 19] but þoroȝ þe precyous blod of Crist, þat was as a lomb vnde|fouled, [verse 20] wiþ-outen wem, þat was y-knowe by-fore þe ordeynynge [verse 21] of þe worlde, & y-schewed in þese laste tymes for ȝow: þat þoroȝ hym beþ trewe in [P folio 15b] God þat areryd hym vp from deþ to lyfe, & haþ y-ȝeuen [y twice repeated. P.] hym an euerlastynge blisse, þat ȝoure [verse 22] byleue & ȝoure hope were in God, makynge ȝoure soules chaste in buxomnesse of charyte & in loue of bryþerhede; & [verse 23] loue ȝe sadlyche to-gydere of a sympel herte: y-bore aȝeyn noȝt of a seed þat is corruptybel, bote in-corruptybel, þorowȝ þe word of þe lyuynge God & dwellynge wiþ-outen [an e is repeated in the margin, S.] ende. [verse 24] For eferich flesch is gras, & [in P.] his blisse is þe flour of gras. [verse 25] Þe gras waxed [wexeþ P.] drye, & his flour fel adoun: bote Goddes word dwelleþ euermore. And þis [S folio 14] [c m 2m in margin in early hand, S.] is þat word þat is y|prechyd to ȝow [nota written above ȝow, S.] .

[verse 1] & þerfore do ȝee awey euerych wicked|nesse & gyle & symulacyons & enuyes [enemyes P.] & alle manere

Page 20

Scan of Page  20
View Page 20

[verse 2] dettractiones, as chyldren þat beþ nou [After nou erasure of two letters, probably þe, the þ being faintly visible, S.] bygeten, resonabel, wiþouten gyle [an e is repeated in the margin, S.] , coueyte ȝe mylk þat ȝe growen þere into hele; [verse 3] , [verse 4] ȝef ȝe han y-tasted [y- om. P.] þe swetnesse of God: to whom ȝe comeþ, to a ston, y-repreuyd of men, bote y-chosen of God & y|worschupyd; [verse 5] & be ȝe as quyke stones y-buld abouen in-to spirytual houses, an [and P.] holy presthod. And offre ȝe spirytual sacrifyces, acceptabel to God by Iesus Crist. [verse 6] & þerfore scripture seiþ, Lo, ich [P folio 16] wole putten in Syon a chef corner|ston, precyous & y-chose. And who þat byleueþ in hym ne schal noȝt ben y-schend. [verse 7] And þer-fore to ȝow þat by-leueþ [verse 8] he is worschupe & an heed-ston of þe corner, bote to hem þat byleueþ noȝt, & buyldynge han reproued þis ston, he is a ston of offence & of sclaundre, to þilke þat offendiþ his word & byleueþ noȝt in hym, in whom þei beþ y-sett. [verse 9] Bote ȝe beþ a kynde y-chose, a kynglyche presthode and holy folk, a pepel of adquysicyoun, þat ȝe schewen openlyche his vertues þat haþ [om. P.] ycleped ȝow out of darknesse in-to his wondurful lyȝt; [verse 10] & þilke þat weren no pupel, now þei beþ Goddes pepel [and þilke þat... Goddes pepel in a contemporary hand in the margin with a caret to mark insertion, P.] ; & þilke þat founden no mercy, now þei habbeþ y-founde mercy.

[verse 11] My leueste frendes, y pray ȝow as straungeris & pyl grymes, to abstene ȝou from [an e is written in the margin, S.] fleschlyche desyres, þat fyȝteþ [verse 12] aȝeyn þe soule; hauynge ȝoure [S folio 14b] conuersacyoun good among folk; þat, in as myche as men spekeþ yuel of ȝou as of yuel|doeris, þei gloryfyen God in þe day of visitacyoun, byholdynge in ȝoure goode werkes. [verse 13] & be ȝe soget to euerych creature of [verse 14] man, for [an e is written in the margin, S.] God [The d is added above the line, S.] : to þe kyng, as to hym þat is abouen; to dukes, as to hem þat beþ ysend from hym in-to veniaunce of [P folio 16b] wykked doeris & preysynge of goode men. [verse 15] For so it is þe wille of God, þat in ȝoure wel-doynge ȝe maken þe vnkunnyng|nesse [verse 16] of vnwyse men waxe doumbe; & be ȝe fre, noȝt hauynge þe fredom of wykkednesse, bote as Goddes seruauntes. [verse 17] Wor|schupe ȝe alle men, & loue ȝe breþerhede. Drediþ ȝe God [drediþ ȝe god in the margin, 1st corrector's hand, S. om. P.] ,

Page 21

Scan of Page  21
View Page 21

& worschupe ȝe þe kyng. [verse 18] & be ȝe sogetis in alle drede to lordes, noȝt onlyche to þilke þat beþ goode & softe, bote also to þilke þat beþ wykked. [verse 19] & þis is a [om. P.] grace, ȝef eny man suffreþ any dysese vnriȝtfullyche for þe knowynge of God. [verse 20] Bote what grace is it, ȝef ȝe sungeþ [synnyþ P.] & suffreþ betynges? [but if ȝe, doyng wel, pacientliche suffreþ] [but if ȝe doyng wel pacientliche suffreþ in the margin, P. om. S.] , þis is a [om. P.] grace to-fore God. [verse 21] For in þis ȝe beþ y-cleped: for Crist suffrede for ous, [verse 22] leuynge to ȝou ensaumple, þat ȝe swen his steppis: þat dide [verse 23] non synne, ne non gyle was y-founde in his [m (crossed through) follows, S.] mouþ: & whan men cursed [curseþ P.] hym, he ne cursed [curseþ P.] noȝt aȝeyn; & whan he suffred, he ne þreted no man, bote he toke hymselfe to þilke [verse 24] þat demed hym vnriȝtfulliche; & he bar oure synnes in his body on þe tre; & þoroȝ his blood we beþ y-heled [y followed by turned (crossed out), P.] . [verse 25] & ȝe weren scheep erreden, bote now ȝe beþ y-turned to a schep|herde & a byschop of ȝoure soules.

[verse 1] And [C m 3m in an early hand in the margin, S. And also P.] [also] ben wymmen sogetis to hire housbondes, þat þilke þat byleueþ noȝt to þe word ben y-wonne wiþ-outen [S folio 15] [P folio 17] [verse 2] word by wymmennes conuersacioun; byholdynge a chaste [verse 3] conuersacioun in drede [drede followed by as (expunged), S.] , þouȝ þer were noȝt wiþouten-forþ arayynge of þe heres of hure hed, ne enuyronynge [serklynge P. In S serklenge is written in the margin, 1st corrector's hand.] aboute of gold, oþer an-oþer cloþinge, ne apparayl of cloþes. [verse 4] Bote þat þe man of þe herte þat is y-hud be wiþ-outen corrupcioun, of a softe spiryt in reste, þat is ryche in þe syȝt of God. [verse 5] For so sumtyme holy wymmen, hopynge in God, arayed hem|selfe, [verse 6] beynge sogettes to hure housbondes: as Sara was buxom to Abraham, clepynge hym hure lord: whos douȝtren ȝe beþ, wel doynge and dredynge non affray. [verse 7] Men also duellen to-gydere with wymmen, & aftur hure cunynge departynge to hem worschupe, as to a wommanlyche vessel þat is more febel þan ȝe beþ, as to hem þat beþ heyres wiþ ȝow of þe grace of lyf; þat ȝoure preyeres ne ben noȝt ylet. [verse 8] & be ȝe in feiþ euerychone of on soule, suffrynge togydere,

Page 22

Scan of Page  22
View Page 22

[verse 9] louyeris of breþerhed, mercyful, noȝt wroþ [roþ on erasure, S.] , & humel [humel om. with meke written in margin, P.] : noȝt ȝeldynge yfel for yfel, ne cursynge for cursynge: bote bles|synge aȝeynward; for in þat ȝe beþ y-cleped, þat ȝe owen þe blessynge of herytage. [verse 10] For who þat wole loue lyf, & y-sen goode dayes, chaste [wiþholde in a later hand, P.] he his tunge from yfel, & his lippis þat [verse 11] þei speken no gyle: & bowe he a-wey from yfel, & do he good; & seche he pes & swe pes. [verse 12] For þe yȝen of God [P folio 17b] beþ on riȝtful men, & his erys to here preyeres; bote þe sterne semblaunt of God is on hem þat doþ yfel. [verse 13] And who is it [om. P.] þat may noye ȝow, ȝef ȝe beþ goode foleweres? [verse 14] & ȝef ȝe suffreþ eny þing for riȝtfulnesse, þanne ȝe schuleþ ben blessed. Bote ne [S folio 15b] drede ȝe noȝt þe drede of hem, þat ȝe be noȝt [verse 15] afrayed; bote halewe ȝe oure Lord Crist in ȝoure hertys; & be ȝe redy euermore to ȝeuen a resoun to euerich man þat [verse 16] axeþ ȝow of þe feiþ & of þe hope þat is in ȝow; & haue a good conscyence in softnesse & in drede, þat þilke þat bakbyteþ ȝow ben confounded, þat chalangeþ ȝoure good conuersacyoun in Crist. [verse 17] For it is beter, ȝif it be Goddis wille, þat ȝe suffren doynge wel þan doynge yuel. [verse 18] For Crist haþ ones y-dyed for oure synnes, he þat is riȝtful for us vnriȝtful, þat he wolde offren us to God; y-slawen in flesch [verse 19] & y-mad lyfynge in spiryt; in þe whuche spiryt he com & [verse 20] preched to hem þat weren in prisoun, þat weren vnbyleuynge sumtime, when þei abyden þe pacyence of God in þe dayes of Noe, when þe schyp was y-mad, in þe whuche schip a fewe, as eiȝte soules, weren y-saued by water. [verse 21] & nouþ [nou P. þ on erasure, S.] in þe same manere baptysme makeþ men saf, noȝt þe doynge a-wey of þe fylþe of þe flesch, bote þe axynge of a good conscyence in God, by þe arysynge from deþ to [P folio 18] lyfe [of] oure Lord Iesu [verse 22] Crist, þat is in þe [om. P.] riȝtsyde of God, swolewynge deþ, þat ȝe weren y-mad heyres of an eferlastynge lyf; & he is gon to hefne, & haþ y-mad sogettis to hym aungeles and po|testates and vertutes [vertues P.] .

[verse 1] And [C m 4m in the margin in an early hand, S.] þerfore ȝif Crist haþ y-suffred in his flesch, be ȝe

Page 23

Scan of Page  23
View Page 23

y-armed in þe same þouȝt; for he þat suffred in flesch lefte [verse 2] alle manere synnes; For as muche as þe remnaunt þat lyfeþ in flesch, aftur þis tyme lyue aftur þe wylle [þe wylle twice repeated, S, P. In S. the first þe wille is expunged.] of God & noȝt aftur mennes lustes. [verse 3] For þe tyme þat [S folio 16] is passed suffyceþ to maken an ende of þe wylle of mys-byleued men, þat habbeþ y-walked in hure leccheryes, & in lustes of wyn|drynkynges, & etynges, & drynkynges out of mesure, & [verse 4] vnlefful heryenges of maumetes: in whom þei beþ nowþe astonyed & wondreþ þat we ne hurneþ [turneþ with t on erasure, P.] noȝt in-to þe same [verse 5] confusyoun of leccherye, blasphemyng oure God; bote þei schuleþ ȝelden a resoun to hym þat is redy for-to demen boþe quyke & dede. [verse 6] & þerfore it haþ ben [y ben P.] y-preched to hem þat beþ dede, þat [and P.] þei ben y-demed aftur men in flesch, & lyfen aftur God in spiryt. [verse 7] & þe ende of alle þinges comeþ nyȝ: & [verse 8] þerfore be ȝe wyse, and [an e written in the margin, S.] wake ȝe in preȝeres; & to-fore alle þinges haue ȝe contynuel charyte in ȝow, eferychone to oþer; For charite heleþ þe mul[ti]tude [ti left out in S.] of synnes. [verse 9] & [P folio 18] herborewe [verse 10] ȝe eferychone oþer wiþ-outen grucchynge; & eferich man as he haþ vnderfonge grace, mynystre he þat grace to oþer, as [verse 11] goode dyspensatores of many maner grace of God; & who þat spekeþ, speke he as þe wordes of God; & who þat mynystreþ as of þe vertue þat God mynystreþ: þat in alle þinges God be y-worschuped þoroȝ oure Lord Iesu Crist, to whom is [his P.] blisse & power of comaundynge, world wiþ-outen ende. [verse 12] My leueste breþeren, ne be ȝe noȝt pilgrymes in þe grete hete þat is y-don to ȝow þoroȝ temptacyones, as þouȝ [verse 13] þer fulle any newe þing to ȝow: bote comune ȝe to Cristes suffrynges, & be ȝe glade þat ȝe ben glade & ioyen in þe reuelacion of þe blysse of oure Lord Iesu Crist. [verse 14] And ȝef ȝe beþ obrayded for his name, þanne ȝe schulleþ ben y-blessed; For þe Spiryt of hym þat is of þe worschupe of þe blysse & of þe vertue of God schal resten up-on ȝow. [verse 15] Bote [S folio 16b] no man of ȝow suffre as a man-sleer, oþer a þef, oþer a curser, oþer as [verse 16] he þat [om. P.] desyreþ oþer mennes goodes: bote who þat suffreþ as a Cristene man, be he noȝt aschamed, bote gloryfye he God

Page 24

Scan of Page  24
View Page 24

þoroȝ a riȝtful name. [verse 17] For it is tyme þat þe dom bygynne from Godes hous: & ȝef þe bygynnynge be at ȝow, what ende schal be of hem þat byleueþ noȝt to þe euangelye? [verse 18] & ȝef þe riȝtful man [P folio 19] schal vnneþis ben y-safed, where schuleþ þe wycked men & þe synful man apperen? [verse 19] & þerfore þese þat suffreþ aftur þe wylle of God, to a trew makere þei takeþ hure soules to kepe in goode deedis.

[verse 1] And [C m 5m in an early hand, S.] y preye þilke þat beþ eldere men among ȝow, y, þat am a wytnesse of þe suffrynges of Crist, & a comuner of his blisse þat schal be [verse 2] schewed her-aftur, þat ȝe feden [feden repeated in the margin, 1st corrector, S.] Goddes flok [folk P.] þat is in ȝow, takynge kepe to hem, noȝt y-constreyned bote wilfullyche, [verse 3] aftur God; ne for no foul wynnynge, bote wilfullyche; & noȝt as hauynge lordschype in [& P.] clergye, bote in forme of [verse 4] a [om. P.] flok [folk P.] þat is y-mad of ȝoure wylle, of ȝoure soule; þat whan he þat is prince of schepherdes appereþ, ȝe vnderfongen a coroune of blysse þat may noȝt welewe. [verse 5] Also, ȝe ȝonge|lynges, be ȝe sogettes to ȝoure eldren. & eferich man schewe humelnesse to oþer: for God aȝeynstondeþ proude men, & ȝefeþ grace to humel men. [verse 6] & þerfore humel ȝe ȝow vnder þe myȝty hond of God, þat he arere ȝow an hyȝ in þe tyme of [verse 7] vysytacyoun; & þrowe ȝe al ȝoure bysynesse in hym, for he haþ þe charg of ȝouw. [verse 8] And be ȝe sober, & wake ȝe, for ȝoure aduersarye [S folio 17] þe deuel goþ aboute as a lyoun rampaund, [verse 9] sechynge [P folio 19b] whom he may deuoure: whom aȝeynstonde ȝe strong in feiþ, knowynge þat he doþ in þe same wyse to ȝoure broþerhede þat is in þe worlde. [verse 10] Bote God of eferiche grace, þat haþ y-cleped ȝow into an [om. P.] eferlastynge blesse [blysse P.] þat habbeþ y-suffred a luytel [u expunged, S.] , he schal make ȝow parfyt, & con|ferme [verse 11] ȝow, & stable ȝou to hym by blysse & empyre from world to worlde.

II. PETER.

[verse 1] Symon [C m 1m in margin in an early hand, S.] Peter, Iesu Cristes seruaunt & apostel, to þilke þat haueþ euene feiþ wiþ ous, [in] [P. & S.] þe [om. P.] riȝtfulnesse of oure God,

Page 25

Scan of Page  25
View Page 25

[verse 2] & oure Sauyour Iesu Crist: Grace & pes be fulfillyd to ȝou in þe knowynge of oure Lord Iesu Crist. [verse 3] How alle þinges beþ y-graunted to us, to lif & to pyte, of þe vertue of his god|hede, þoroȝ þe knowynge of hym þat haþ y-cleped ous þoroȝ [verse 4] his owene blisse & his vertue; by whom he haþ y-graunted ous grete byhestes & precyouse; þat we ben y-maad by hym felawes of þe kynde of þe godhede, fleynge þe corrupcyoun þat is in þe worlde. [verse 5] And ȝe wiþ al ȝoure bysynesse mynystreþ [verse 6] in ȝoure feiþ vertu, in vertu connynge [comynge P. nota in the margin, S.] , in connynge [comynge P. nota in the margin, S.] absty|nence, [verse 7] in abstynence pacyence, in pacyence pyte, in pyte loue of bryþerhed [broþerhede P.] , in [& P.] loue of bryþerhede charyte. [verse 8] And ȝef þese þinges ben in ȝow, þei ne schuleþ noȝt make ȝow veyn ne wiþ-outen fruyt [P folio 20] in þe knowynge of oure Lord Iesu Crist. [verse 9] And he þat haþ noȝt þese þinges, he is blynd, and gropynge wiþ his hond, & forȝeteþ þe purgacyoun of his olde synnes. [verse 10] And þerfore, breþeren, be ȝe aboute to [S folio 17b] maken ȝoure clepynge & ȝoure chesynge certeyn by ȝoure goode werkes: & doynge [verse 11] þese þynges ȝe schulleþ do no synne: & so þer schal be i-mynystred [the i inserted later above the line, S.] to ȝow plentyuouslyche an entre in-to þe euer|lastynge kyngdom of oure Lord & oure Sauyour Iesu Crist. [verse 12] Wharfore ich wole by-gynne to warne ȝow of þese þinges, þat knoweþ & beþ y-confermed in þis present trewþe. [verse 13] For y deme þat it is ryȝtful, as longe as ich am in þis tabernakel, to [verse 14] arere ȝow up in warnynge; For ich am certeyn þat þe doynge awey of my tabernakel is nyȝ, as oure Lord Iesu Crist haþ y-sygnyfyed to me. [verse 15] And ich wole ȝeue my dylygence to haue ȝow fele syþes after my deþ þat ȝe maken mynde of þese þinges. [verse 16] For we ne haueþ noȝt y-folewed vnwyse fables & y-mad ȝow knowen þe vertue of oure Lord, bote we weren y-mad by-holderes of his gretnesse. [verse 17] For he vnderfong of God þe Fader worschyp & blisse, of a voys þat slod a-doun to hym from þe grete blisse [e in the margin, S.] of þe Fadur & seyde, Þis is my leue sone, in whom ich am y-plesed [wel y plesed P.] ; y-here [y om. P.] ȝe hym. [verse 18] And þis voys we herden come from heuene, when we weren wiþ hym in þe holy hul [P folio 20b] . [verse 19] & we han a more syker word of

Page 26

Scan of Page  26
View Page 26

prophecye, to whom ȝef ȝe takeþ kepe to, ȝe doþ wel, as to a lyȝt þat brenneþ in a dark place, forte [til P.] þe [om. P.] day bygynne to schyne, & þe day-sterre aryse up in ȝoure hertes. [verse 20] And furst vnderstonde ȝe, þat eueriche prophecye of scripture ne is [verse 21] noȝt y-mad in his owene interpretacyoun: For prophecye ne is noȝt y-brouȝt of a mannes [S folio 18] owene wylle: bote holy men han y-spoke as þe Holy Spiryt of God hath enspyred hem.

[verse 1] And [C m 2m precedes in an early hand, S.] þer han ben her byfore false prophetys in þe pepel, as þer schulen ben her-after a-mong ȝow maystres of lesynges, þat schuleþ bryngen in sectes [sectes repeated in margin, 1st corrector's hand, S.] of perdycyoun, & forsakynge [forsaken P.] hure Lord þat haþ y-bouȝt hem, & bryngynge an hasty per|dicyoun to hem-selfen. [verse 2] & many schul swe her leccheryes, by whom þe weye of trewþe schal ben blasphemed. [verse 3] And þei schuleþ chaffaren of ȝow wiþ feyned [fined P.] wordis in here couetyse: bote hure dom ne cesseþ noȝt, ne hure perdicyoun ne slepeþ noȝt. [verse 4] For ȝef God ne sparyd not aungelis þat synneden, bote þrew hem doun in-to helle, & toke hem to ben y-turmentyd [verse 5] & y-kept to þe dom; And ȝef he ne spared not þe orygynal worlde [word P.] & kept Noe þe eyȝteþe man, þat was a bedel & a fore-goere of ryȝtfulnesse, & broȝte a gret flod in-to þe [verse 6] worlde of wycked men; & ȝef he ouer-turned þe cytees of Sodom & Gomor [P folio 21] , & turned hem in-to axen [aschen P.] , & dampned, & putte hem þe ensampel of hem þat schulden don wyck|edlyche; [verse 7] & delyuered Loth þat was a ryȝtful man and oppressed of þe iniurye of wycked men & of hure leccherous [verse 8] conuersacioun: for boþe in byholdynge and in herynge he was ryȝtful, wonynge among hem þat from day to day þoroȝ hure wycked werkes turmenteden a ryȝtful soule. [verse 9] & God can delyueren goode men out of temptacioun, & kepen wycked men in-to þe day of dom, to ben y-turmented in [verse 10] peynes; & raþere hem þat walkeþ aftur þe flesch in couetyse of vnclannesse [S folio 18b] , & despyseþ þe lordschupe; bo[l]dylyche ple|synge to hem-selfe ne dredeþ noȝt to bryngen in sectes [verse 11] blasphemynge God, wher þat aungeles, þat beþ grettere in

Page 27

Scan of Page  27
View Page 27

strengþe & in vertue, ne bereþ noȝt þe bittur dom þat is aȝeyn hem. [verse 12] And þese beþ as vnresonabel bestes, kyndelyche in-to takynge & in-to deþ, blasphemynge in þinges þat þei knoweþ noȝt, in hure corrupcyoun þei schulen peryschen, vnderfongynge þe mede of vnryȝtfulnesse. [verse 13] Þese weneþ þat lustes ben delyces [delytes P.] of day [in later hand on erasure, S.] , & beþ fulfylled wiþ þe delyces of wem of defoulynge, & doþ leccherye wiþ ȝow in hure [verse 14] leccheryes; and haueþ yen [þan P.] ful of avoutrye, & of gult þat may noȝt cessen; deceyfynge soules vnstabel [& vnstabel S, P.] ; habbeþ hure [verse 15] herte y-stered to coueytyse; children of cursynge; & leuynge þe [P folio 21b] ryȝte weye han y-erred & han [om. P.] y-swed [y, om. P.] þe weye of Baalam [verse 16] & Booȝor, þat loued þe mede of wyckednesse; bote he had a doumbe beste þat was vnder ȝok a mendement of his wodnesse, spekynge in mannys voys, þat forbed þe vnkun|nyngnesse of þe prophete. [verse 17] Þese beþ welles wiþouten water, & cloudes y-dryfen a-boute wiþ whirlynge wyndes, to whom þe dymschyp of derknesse is y-kept to. [verse 18] & spekynge in pruyde of vanyte bygyleþ in þe desyres of þe leccherye of hure flesch þilke þat fleþ a luytel weye from hem; & þei [verse 19] haueþ hure conuersacyoun in errour, byhotynge to hem fredom & beþ hem-selfen seruauntis of corrupcyoun. For of whom a man is ofercome, his serfaunt he is. [verse 20] For ȝef men flen þe defoulynge of þe world in þe knowynge of oure Lord Iesu Crist, & afterward medlen wiþ þe same þinges, & ben ofercomen of hem, hure [S folio 19] later doynges beþ worse þan þe raþer. [verse 21] For it were beter to hem noȝt for-to knowe þe weye of ryȝtfulnes, þan, after þe knowynge, turnen hem aȝeynward from þe holy commaundement þat is y-take to hem. [verse 22] And to hem falleþ þe seyenge of þe trewe [trewþe P.] prouerbe, Þe hound [u inserted above the line, S.] haþ y-turned hym aȝeyn forto caste, & þe sowe is y-wasche in þe gaseyn of fen.

[verse 1] And [C m 3m in the margin in an early hand, S.] lo, my leueste frendes, y write to ȝow þis [þe P.] seconde [verse 2] epystel [P folio 22] to stere ȝow in-to warnynge to a cler þouȝt [u added above line in darker ink, S.] , þat ȝe

Page 28

Scan of Page  28
View Page 28

han mynde of þilke wordes þat ich haue y-sayd ȝow of holy prophetes & aposteles, of þe holy comaundementis of oure Lord & oure Safyour. [verse 3] And knowe ȝe [we P.] furst, þat þer schuleþ comen men in þe laste dayes in deceyt gylours, walkynge [verse 4] after hure owene couey[ti]se [coueyse S. coueytise P.] , & seyenge, Where is þe by|heste oþer þe [þo P.] comynge of hym? For, seþþe þat oure fadres habbeþ y-slept, alle þinges abydeþ stylle from þe bygynnynge of creatures. [verse 5] Bote to þilke þat han þis wyl it is y-hud from hem, For hefne was sumtyme, and erþe, of watyr & abydynge þoroȝ watyr by þe word of God. [verse 6] By whom þe world was þo y-clensed & perysched by watyr. [verse 7] Bote hefnes þat beþ now [erasure of two letters after the w, S.] , & þe erþe, þoroȝ þe same word beþ y-kept to fuyr in-to þe day of dome, & of perdycyoun of wycked men. [verse 8] Bote naþeles, my dere frendes [Opposite verse 8 an e and nota in the margin, S.] , þis on þing ne be noȝt y-hud from ȝow, þat on day is to-fore God as a þousande ȝeres [ȝer P.] , & a þousande ȝeer [& a þousande ȝeer om. P.] as on day. [verse 9] And God ne targeþ noȝt his byheste as summe men weneþ; bote doþ pacyentlyche for ȝow, & nul none men [S folio 19b] perysche, Bote þat alle men ben y-turnyd aȝeyn to penaunce. [verse 10] And þe day of oure Lord schal comen as a þef; in þe whuche day hefne schal passen in a gret hastynesse, & þe elementes schuleþ ben vnbounde þoroȝ hete [inserted in a later hand, P.] , & [P folio 22b] þe erþe & al þe werkes þat beþ þer-ynne [þer in margin, 1st corrector's hand, S.] schuleþ ben y-brand. [verse 11] And seþþe alle þese þinges schuleþ ben vndon, Whyche byhoueþ it þat we ben in [verse 12] holy conuersacyones & pytees, abydynge & hyȝenge in þe comynge of oure Lord, þorouȝ whom brennynge hefnes schuleþ ben vndon, & þe elementys schuleþ roten þoroȝ þe hete of þe [þat P.] fuyr? [verse 13] & we abydeþ newe hefnes & a newe erþe & his byhestes, in þe whuche riȝtfulnesse woneþ ynne. [verse 14] And þerfore, my dereste breþeren, be ȝe abydynge wiþ-outen wem and vndefouled, & schape ȝe ȝow to ben y-founden in pes. [verse 15] & deme þat þe longe a-bydynge of oure Lord Iesu Crist is [deprafeþ is written in the margin in the 1st corrector's hand, S.] hele, as oure dereste broþer Poule, aftyr þe wysdom þat was [verse 16] y-grauntyd hym, wrot to ȝou; as he haþ y-don in his oþer

Page 29

Scan of Page  29
View Page 29

pysteles; in whom he spekeþ many harde þinges to vnder|stonden, þe whuche vnstabel men & vntauȝt deprafeþ, as þei doþ oþer scriptures, to hure owne dampnacyoun. [verse 17] And þer|fore, my breþeren, seþþe ȝe knowe þese þinges byfore, kepeþ ȝow-selfe, þat ȝe ben noȝt y-lad in þe errour of vn-wyse men, & fallen awey þoroȝ ȝoure owene infirmyte. [verse 18] Bote waxe ȝe in þe knowynge & in þe grace of oure [ȝoure P.] Lord Iesu Crist oure Sauyour; to hym be blysse now & efermore her-aftur. De[o] [deu with u in darker ink on erasure, S.] gracias?

JAMES [S folio 20] [Heading: Jacobus in a later hand on fol. 20, subsequently Ja-cobi on facing pages, with the second stroke of u and the s erased. S.] .

[verse 1] James [C m 1m in an early hand, S.] [P folio 23] þat is a seruaunt of oure Lord & oure God Iesu Crist, to þe twelue kynredes þat beþ in dyspersyon, hele and gretynge. [verse 2] Breþeren, trowe ȝe þat it be eferych gladnesse whan ȝe falleþ in-to dyuerse temptacyons, [verse 3] knowynge þat þe prefynge of ȝoure feiþ worcheþ pacyence. [verse 4] And pacyence haþ a [om. P.] parfyt werk, þat ȝe ben parfyt & hol, faylynge in no þing. [verse 5] And who-efere of ȝou nedeþ wysdom, axe he of God, þat graunteþ eferich man plentyuouslyche and obbraydeþ no man. [verse 6] & axe he in feiþ & trust, doutynge no þing: For he þat douteþ is lyche to þe flod of þe see [an e in the margin, S.] þat is y-mefed & y-boren aboute of þe wynd. [verse 7] And þerfore þilke man ne trowe noȝt þat he schal vnderfonge any þing of God; [verse 8] A man þat is doubel in soule, he is vnstabel in alle his weyes. [verse 9] , [verse 10] And an humel broþer ioye he in hys hyȝenesse, & a ryche man [ryche man repeated in margin, 1st corrector, S.] in his lowenesse: For as þe flour of þe gras he schal passe forþ his weye. [verse 11] For þe sunne haþ y-rysen up wiþ hete, & haþ y-druyed [uyed on erasure, S. ydreyed P.] ·þe heþ; & his flour is y-fallen a-down, & his fayrnesse is y-perysched: so a ryche man schal welewen in his iourneyes. [verse 12] Þat man is y-blessed þat suffreþ temptacyoun: for whanne he is y-prefed, he schal vnderfonge [P folio 23b] a coroune of lyf, þat God haþ byhoten to þilke þat loueþ hym. [verse 13] & no man

Page 30

Scan of Page  30
View Page 30

seye whan he is y-temptyd, þat he is y-tempted [þat he is y-tempted in margin in 1st corrector's hand, S. om. P.] of God: for God ne is no temptour of wyckednesse, For he ne tempteþ no [verse 14] man: bote eferiche man is i-tempted [i added above line by a later hand, S. om. P.] þoroȝ sterynge & drawynge of his owne coueytyse. [verse 15] & after whan þat mannes coueytyse haþ y-conseyued, he bryngeþ forþ [S folio 20b] synne: & whan þe synne is y-don, it bygeteþ [te on erasure, S.] deþ. [verse 16] & þerfore, my leueste bryþeren, ne erre ȝe noȝt. [verse 17] Eferich ȝeft þat is best & parfyt is from abouen, comynge adoun from þe Fader of lyȝtes, at whom ne is non [no P.] chaungynge, ne ouer-schadewynge of re|wardynge. [verse 18] For wylfullyche he haþ bygeten ous þoroȝ þe word of trewþe, þat we ben sum bygynnynge of his creature. [verse 19] & wyte ȝe [an e in the margin, S.] wel, my dereste breþeren, eferich man be swyft [verse 20] forte heren & slow for-to speken & slow to wraþþe: For a mannes wraþþe ne worcheþ noȝt þe ryȝtfulnesse of God. [verse 21] & þerfore caste ȝe awey from ȝow eferych vnclennesse & plente of wyckednesse, & in goodnesse vnderfonge ȝe þe word þat is y-sowe to ȝow, þat may saue ȝoure soules. [verse 22] Bote be ȝe doeres of þe word, and noȝt onlyche hereris, bygylynge ȝow|selfe. [verse 23] For who þat is an herer of þe word, & noȝt a [om. P.] doere, þerafter he schal be lyckned to a man þat byholdeþ hym|selfen [verse 24] in a myrour: for [P folio 24] he haþ byholden hymself, & wente forþ his weye, and anon he haþ forȝeten whyche he was. [verse 25] Bote he þat byholdeþ in þe lawe of parfyt fredom, & duelleþ þerynne, & ne is noȝt y-mad a forȝetful herer, bote a doere of þe werk, he is y-blessyd in his doynge. [verse 26] & who þat troweþ hym-selfe a relygyous man, & refreyneþ noȝt his tunge bote bygyleþ his owne herte, his relygyoun is veyn. [verse 27] A clene relygyoun & wiþ-outen wem to-fore God & þe Fader þis [þis written above þat (crossed out), P.] is, to vysyten faderles chyldren and moderles, & wydewes in hure trybulacyoun, & to kepen [S folio 21] hym-self wiþ-outen wem from þis worlde.

[verse 1] And [C m 2m in the margin in an early hand, S.] my dere breþeren, ne haue ȝe noȝt þe feiþ of þe blysse of oure Lord Iesu Crist in vnderfongynge of mennes

Page 31

Scan of Page  31
View Page 31

persones. [verse 2] For ȝef þer come in-to ȝoure cumpanye a man in fayr cloþynge, hauynge a gold ryng [gold ryng repeated in margin, 1st corrector, S.] on his hond, & a pore [verse 3] man also in a foul cloþinge; þanne ȝef ȝe [he P.] byholdeþ in hym þat is [om. P.] wel cloþed [ycloþed P.] , & seye, Sytte þou here wel; & seyn to þe pore man, Stonde þou þere, oþer sytte vnder þe stol of my [verse 4] fet; ne deme ȝe noȝt þanne among ȝow-selfe, & be ȝe noȝt y-mad domes-men of wykkede þoȝtes? [verse 5] Y-hereþ, my dereste frendes; ne ches noȝt God pore men in þis worlde, & ryche men in feiþ, & heyres of þe kyngdom, þat God haþ [P folio 24b] by-hoten to þilke þat loueþ hym? [verse 6] & ȝe haueþ vnworschuped þe pore man. & ne doþ noȝt þese ryche [an e in the margin, S.] men þoroȝ hure myȝt þruste ȝou adoun? & þei draweþ ȝou to domes. [verse 7] & ne doþ noȝt þei blaspheme þe goode name þat is y-cleped [y om. P.] on ȝow? [verse 8] And so ȝef ȝe parformeþ þe kynglyche lawe, after scripturis, Þou [verse 9] schalt loue [þy nexte neiȝeboure] [þy nexte neiȝeboure P. In S þ i neȝbour as thy self on erasure in a later hand.] , þann do ȝe wel; & ȝef ȝe vnderfongeþ mennes persones, ȝe doþ synne, & beþ vndernome of þe lawe as trespassoures. [verse 10] & who þat kepeþ al þe lawe, & offendeþ in on þing, he is y-mad gulty of al þe lawe. [verse 11] For he þat seyde, Þow schal do no leccherye, seyde also, Þow schalt not sleen. & ȝef þow dost no leccherye, bote sleest, þow art y-mad a trespasour of þe lawe. [verse 12] So speke ȝe, & so do ȝe, as [S folio 21b] þouȝ ȝe bygonne to ben y-demed by þe lawe of fredom. [verse 13] For to hym þat doþ no mercy þer is a dom wiþ-outen mercy: for mercy heueþ vp an hyȝ dom. [verse 14] And my [my leue, P.] breþeren, what pro|phyteþ it, ȝef a man sayþ þat he haþ feiþ, & ne haþ noȝt werkes [an e and nota in the margin, S.] ? wheþer his feiþ mowe sauen hym? [verse 15] And ȝef a broþer oþer a [om. P.] suster be naked, oþer haue nede to hure [verse 16] eferyche dayes lyflode, & on of ȝow seye, Be ȝe y-warmed [y om. P.] , oþer, Be ȝe fulfillyd; & ne ȝefe hem noȝt þat is nedeful to þe body, what profyteþ it? [verse 17] Ryȝt so feiþ, ȝef he ne haue none werkes, he is deed in hym-selfen. [verse 18] Bote sum man seyþ [syþ P.] , Þow [P folio 25] hast feiþ, & ich haue werkes: schewe me þi feiþ wiþouten werkes, & ich wole of my werkes schewe þe my feiþ. [verse 19] Þow

Page 32

Scan of Page  32
View Page 32

[verse 20] byleuest þat þer ne is bote on God, & þow dost wel: & fendes byleueþ & quakeþ for drede. Bote wolt þou y-wyte, þow veyn man, þat feiþ is ded wiþ-outen werkus? [verse 21] Abraham oure fader ne was noȝt he y-iustyfyed [y om. P.] of his werkes, offrynge Ysaac his sone up-on þe auter? [verse 22] Ne seest þou þanne, þat feiþ helped [helpeþ P.] his werkes, & of werkes feiþ was y-broȝt to an [verse 23] ende; & þe scripture was fulfilled þat seyde, Abraham byleued to his God, & it was y-holde to hym for ryȝtfulnesse; & he was y-cleped Godes frend. [verse 24] Ne seo ȝe not þanne þat a man is y-iustyfyed of his werkes, & noȝt of feiþ alone? [verse 25] Also Raab þe hore ne was noȝt heo y-iustyfyed of hure werkes, vnderfongynge Goddes messyngeres, & letynge hem gon out an oþer weye? [verse 26] & ryȝt as þe body is deed wiþ-outen spiryt, so feiþ is ded with-outen werkes.

[verse 1] And [S folio 22] [ C m 3m in the margin, S.] my breþeren, ne wylne ȝe noȝt to ben y-mad many maystres, wytynge þat ȝe takeþ þe grettere dom. [verse 2] For we offendeþ in many þinges euerychone. & who þat offendiþ in non word, he is a parfyt man, & he may wiþ a brydul leden al þe body aboute. [verse 3] For we putte brydeles [brydeles repeated in margin, 1st corrector's hand, S.] in-to [P folio 25b] horses mouþes [the two first strokes of m on erasure, S.] to maken hem assente to ous, and we bereþ aboute al hure body. [verse 4] And grete schyppes þat beþ y-meued wiþ grete wyndes, þei beþ y-turned aboute wiþ a lytul gouernynge, whydur þat he wole þat is gouernour of þe schypp. [verse 5] And so þe tonge is a lytul membre, bote he arereþ up grete þinges. [verse 6] And lo, how lytul a fuyr wole brennen up a gret wode! & þe tonge is fuyr & uniuersyte of wikkednesse; & þe tonge is y-set in oure membres, þat defouleþ al þe body; & heo is y-tend of þe fuyr of helle, & tendeþ þe wheol of [of added above line in a later hand. An e in the margin, S.] oure natyuyte. [verse 7] For eferich kynde of bestes, of bryddes, of eddres, [verse 8] & of alle oþer, beþ y-temed of mankynde, bote þe tonge no man may temen; for it is a wicked þing, & wiþ-outen reste, & ful of dedlyche venym. [verse 9] In þe tonge we blesseþ [blessed P.] God þe Fader; & in hure we curseþ men, þat beþ y-mad after þe [verse 10] ymage of God: of þe same mouþ passeþ forþ blessynge &

Page 33

Scan of Page  33
View Page 33

cursynge. My breþeren, it byhoueþ noȝt þat it be y-don þus. [verse 11] Wheþer þer sprynge out of hol a [of a P, of in margin, 1st corr. S.] welle þat welleþ boþe suete watyr & bytter watyr? [verse 12] & my breþeren, wheþer a fyge-tre mowe brynge forþ grapes, oþer a vyne fyges? so salt water may maken no fresch watyr [S folio 22b] . [verse 13] Who is a wys man & a wel y-tauȝt [a crossed through, S.] man a-mong ȝow? schewe he of his good conuer|sacyoun his worchynge in goodnesse of wysdom. [verse 14] & ȝef ȝe [on erasure, S. he P.] haueþ [P folio 26] bytter hate & stryuynges [streynynges P.] in [of P.] ȝoure hertes, ne ioye ȝe noȝt to ben lyerys aȝeyn trewþe. [verse 15] For þis wysdom ne comeþ not doun from a-boue, bote it is an erþelyche wysdom, & a [om. P.] bestysch wysdom, & þe [om. P.] defeles wysdom. [verse 16] For þer is hate & stryuynge [streyneynge P.] , þer is vnstabelnesse & eferych schrewyd [schrede P.] werk. [verse 17] Bote þe wysdom þat is of a-bouen heo is furst chaste, & seþþe discret, & temperat, pesybel, and bleþelyche wole be conseyled, & assentynge to goode þinges, ful of mercy & of goode fruytys, demynge wiþoute symulacyoun. [verse 18] & þe fruyt of ryȝtfulnesse is y-sowen in pees to þilke þat doþ pees.

And [C m 4m in the margin, early hand, S.] of whennes beþ þe batayles & þe stryuynges þat beþ a-mong ȝow? ne beþ þei noȝt of ȝoure coueytyses þat beþ in ȝoure membres? [verse 2] Ȝe coueyteþ, & ȝe ne haueþ noȝt: ȝe sleþ [ȝe sleþ repeated in margin, 1st corr. S.] , & ȝe hateþ, & ȝe mowe noȝt geten: ȝe stryueþ [streyneþ P.] & ȝe werreþ; ȝe ne haueþ noȝt, for ȝe ne axeþ noȝt. [verse 3] Ȝe axeþ, & ȝe ne vnder|fongeþ noȝt,. for ȝe axeþ in yuel manere, as ȝe scheweþ openlyche in ȝoure coueytynges. [verse 4] Ȝe spousbrekeres, ne knowe ȝe noȝt þat þe frendschype of þis world [word P.] is enemy to God? & þerfore, who euere þat wol ben frend of þis world, he schal ben y-mad Goddes enemy. [verse 5] What wene ȝe? Þat scripture seye in veyn, þat þe spiryt þat is in ȝow coueyteþ [P folio 26b] to enuye. Bote he ȝeueþ þe more grace. [verse 6] & þerfore he say [S folio 23] , God aȝeyn|stondeþ proude men, & ȝeueþ grace to humel men. [verse 7] & þerfore be ȝe suget to God; & aȝeynstonde ȝe þe deuel, & he schal fleen a-wey from ȝow. [verse 8] Come ȝe nyȝ to God, & he wole neyȝleche to ȝow: ȝe synful men, make ȝe clene ȝoure honden;

Page 34

Scan of Page  34
View Page 34

& ȝe þat beþ of doubel soule, make ȝe clene ȝoure hertes. [verse 9] Be ȝe sory, & make ȝe waymentacion: & be ȝoure lawȝwynge y-turnyd in-to sorewynge, & ȝoure ioye in-to drerynesse [dreynesse P.] . [verse 10] & be ȝe y-humeled in þe syȝt of oure Lord, & he wole arere ȝou vp yn tyme of trybulacion [yn tyme of trybulacion in margin, 1st corr. S. om. P.] . [verse 11] And my breþeren, ne bakbyte ȝe noȝt eferychone to oþer: for who þat bakbyteþ his broþer, oþer demeþ his broþer [his broþer om. P.] , he bakbyteþ þe lawe, & demeþ þe lawe: & ȝef þou demest þe lawe, þou ne art not a doer of þe lawe, bote a domes-man. [verse 12] And þer is on þat is makere of þe lawe & domes-man, þat may boþe sauen & distroye: & what art þou þat demest þi nexte neyȝebore? [verse 13] And lo, now ȝe seye [ȝe seye on erasure. Nota in the margin S.] , We schuleþ gon to day oþer to morewe in-to þat cyte, & þere we woleþ abyden a ȝer, & chaffaren, & wynne muche: & ȝe ne wyteþ noȝt what schal fallen a-morewe. [verse 14] For what is ȝoure lyf? A breþ þat scheweþ hym-seluen a lytel whyles, & soone þer-aftur it is ydon. [verse 15] & þer-fore seye ȝe, Ȝef God wole, &, Ȝef we lyfeþ [P folio 27] , we woleþ don þis oþer þat. [verse 16] Bote now ȝe ioyeþ in ȝoure pruydes, & eferich such ioye is wikked. [verse 17] And þerfore who þat can do wel, & doþ noȝt wel, it is synne to hym.

And [C m 5m in the margin, early hand, S.] ȝe riche men [ryche men repeated in the margin, 1st corrector, S.] , wepe ȝe & make ȝe sorewe in þe wrecchydnessys þat schuleþ come to ȝow her-after. [verse 2] Ȝoure rycchesse beþ y-roted, & ȝoure cloþes beþ [S folio 23b] y-eten of mowtþes [moþþes P.] . [verse 3] Ȝoure gold and ȝoure seluer is y-rousted; & þe roust of hem schal ben in wytnesse to ȝow & ete ȝoure flesch as fuyr. Ȝe tresoureþ to ȝow-self wraþþe in þe laste dayes. [verse 4] & þe mede of ȝoure werk-men þat han y-repe ȝoure kyndomes, þat ȝe haueþ bygyled hem of, cryeþ an hiȝ: & hure cryynge haþ y-entred [y om. P.] in-to þe eres of oure Lord of Sabaoth. [verse 5] Ȝe habbeþ y-mad festes up-on þe erþe, & ȝe habbeþ y-noresched ȝoure hertes in leccheryes in þe day of slauȝt. [verse 6] Ȝe han y-broȝt forþ & y-slawen þe ryȝtful man, & he ne aȝeynstondeþ ȝow noȝt. [verse 7] & [fferia 4 a in pale ink in margin, S.] þerfore, briþeren, be ȝe pacyent to þe comynge of God. For

Page 35

Scan of Page  35
View Page 35

lo, an erþe-tylyere abydeþ þe precyous fruyt of þe erþe, & suffreþ pacyentlyche, forte he vnderfonge schoures þat per|teneþ to þe tyme, & efetydes schoures. [verse 8] & be ȝe pacyent, & confermeþ ȝoure hertes, for þe comynge of God wol neyȝlachen. [verse 9] And [P folio 27b] breþeren, ne make ȝe noȝt waymentacyoun to-gedere, þat ȝe ben noȝt y-demed: for lo, þe domes-man abydeþ to|fore þe ȝate. [verse 10] & briþeren, take ȝe ensampel of an efel yssew, & of longe [a longe P.] abydynge, & of pacyence, & of trafayl, of pro|phetes þat han y-spoken in þe name of oure Lord. [verse 11] & þei han y-seyd, þat þei beþ y-blessed þat habeþ y-suffred & abyde. And ȝe habbeþ y-herd þe suffrynge & þe abydynge of Iob, & ȝe han y-seye þe ende of oure Lord: for he is mercyful & doþ mercy [nota in the margin, S.] . [verse 12] And to-fore alle þinges, my dereste briþeren, ne swere ȝe noȝt by hefne, ne by erþe, ne be non oþer oþ: bote be [S folio 24] [ Heading Johannis, S.] ȝoure word ȝe, ȝe, & nay, nay; þat ȝe ne falle noȝt vnder dom. [verse 13] Ȝef any of ȝow is sory, preye he [ȝe P.] , & synge he [ȝe P.] wiþ an efene soule. [verse 14] And ȝef eny man is seek a-mong ȝow, brynge ȝe in prestes of þe churche, & preyen þei up-on hym, & [verse 15] anoynteþ hym wiþ oyle in þe name of oure Lord: & þe preyere of byleue schal saue þe sek man, and oure Lord wole maken hym lyȝtere of his sekenesse; & ȝef he is in synnes, þei schuleþ ben forȝeuen [forȝen P. nota in the margin, S.] hym. [verse 16] And þerfore knowleche ȝe ȝoure synnes eferychone to oþer, & preye ȝe for oþer, þat ȝe ben y-saued. For muche worþ is a bysy preyere of a [om. P.] riȝtful man. [verse 17] Helye was a man lyche to ȝow, & he preyed þat it schulde noȝt reyne upon þe erþe; & it reyned [P folio 28] noȝt þre ȝer & sixe moneþes. [verse 18] Eftsones he preyed; & hefne ȝef his reyn, & þe erþe his fruyt. [verse 19] My briþeren, ȝif eny of ȝow erre from [verse 20] trewþe, & eny man turne hym aȝeyn; he schal vnderstonde, þat who þat makeþ a synful man turnen hym from þe errour of his weye, he schal sauen his soule from deþ, & keuereþ þe multytude of synnes. Deo gracias.

Page 36

Scan of Page  36
View Page 36

I. JOHN.

Þat [pistola 1a in the margin, P. ion, C m 1m in an early hand in the margin, S.] þing þat was from þe bygynnyng, þat we habbeþ y-herd, & y-seyen wiþ oure yȝen, & byholden, [and] [in S.P.] oure [verse 2] honden habbeþ y-touched of þe word of lyf, & þe lyf was openlyche y-schewed, & we han y-seyen it, & we bereþ wytnesse þer-of, & we scheweþ to ȝow an eferlastynge lyf þat [verse 3] was at þe Fader, & haþ appered to ous; & þat þing þat we habbeþ y-seye and y-herd we scheweþ to ȝow, þat ȝe han feloschype wiþ us [S folio 24b] [fol. 24b; the facing pages are headed Jo-hannis throughout, S.] : & þat þe felauschype be wiþ þe Fader & Iesu Crist his sone. [verse 4] And we wryteþ þese þinges to ȝow, þat ȝe ioyen, & þat ȝoure ioye be ful. [verse 5] & þis is oure tellynge þat we han yherd of hym & þat we scheweþ to ȝow: for God is lyȝt, & in hym ne beþ no derknesse. [verse 6] And ȝef we seye þat we han feloschype wiþ hym, & walkeþ in derknesse, we lyeþ, & doþ no trewþe: & ȝef we walkeþ in lyȝt, as he is in liȝt, we han felowschupe [P folio 28b] to-gydere, & þe blood of Iesu Crist his sone clansyþ ous of eferich synne. [verse 8] & ȝef we seye þat we ne haueþ no synne, we bygyleþ ous-selfe, & trewþe ne is noȝt in [wiþ P.] ous. [verse 9] Ȝef we knowlecheþ oure synnes, he is trewe [trewþe P.] and ryȝtful to forȝeuen ous oure synnes, & to clensen ous of euerich wikked|nesse [First k on erasure, S.] . [verse 10] & ȝef we seye þat we ne haueþ noȝt y-synned, we makeþ hym a gabbere, & his word ne is noȝt dwellynge in ous.

[verse 1] My [No division in the MSS.] smale chyldren, þese þynges y wryte to ȝou, þat ȝe [om. P.] synne noȝt. And ȝef þat eny man synneþ, we haueþ an [verse 2] aduoket to-fore þe Fadur, Iesu Crist þat is riȝtful: & he is þe forȝeuenesse of oure synnes; noȝt onlyche for ouren, bote for al þe worldes. [verse 3] And in þis we [ȝe P.] wyteþ wel þat we [ȝe P.] haueþ y-knowen hym, ȝef we kepeþ his hestes. [verse 4] Who þat seiþ þat he knoweþ God, and [e in the margin, S.] kepeþ noȝt his hestes, he is a lyer, & trewþe ne is noȝt in hym. [verse 5] Bote who þat kepeþ his word, soþlyche, in hym is þe charyte of God parfyt. & in þis we [verse 6] knoweþ þat we beþ in hym: & who þat seiþ þat he dwelleþ

Page 37

Scan of Page  37
View Page 37

in hym, he mote walken as he walked. [verse 7] My dereste breþeren, y ne wryte noȝt to ȝou a newe comaundement, bote an old comaundement þat [S folio 25] ȝe hadden from þe bygynnyng: þe olde comaundement is [P folio 29] þe word þat ȝe haueþ y-herd. [verse 8] & y write to ȝow a newe comaundement, þat is trewe boþe in hym & in ȝow; for derknesse beþ now y-passed, & verrey lyȝt schyneþ nowþe. [verse 9] Who þat seiþ þat he is in lyȝt, & hateþ his broþer, he is ȝet in darknesse. [verse 10] & who þat loueþ his broþer dwelleþ in lyȝt, & in hym is no sclaundre. [verse 11] Bote who þat hateþ his broþur he is in darknesse, & walkeþ in darknesse, & he ne wot noȝt whyderward he goþ, for derknesse haþ y-blend his yȝen.

[verse 12] My [C m 2m in the margin, S.] smale chyldren, y wryte to ȝow, for ȝoure synnes beþ forȝeuen to ȝou in þe name of Crist. [verse 13] Y wryte [ry on erasure, S.] to ȝow, fadres, for ȝe habbeþ y-knowen hym þat is from þe bygynnynge. Y wryte to ȝow, ȝonglynges, for ȝe habbeþ ouercome hym þat is wykked. Y wryte to ȝou, ȝonge chyldren, for ȝe habbeþ y-knowe þe Fader. [verse 14] Y wryte to ȝou, fadres, for ȝe habbeþ y-knowen hym þat is from þe bygyn|nynge. Y wryte to ȝou, ȝonge men, for ȝe beþ stronge, & þe word of God dwelleþ in ȝow, & ȝe habbeþ ouercome hym þat is wykked. [verse 15] And ne [ne expunged, S.] loue ȝe noȝt þe world, ne þynges þat beþ in þe world. For who þat loueþ þe world, þe charyte of þe Fader ne [ne expunged, S.] [P folio 29b] is noȝt in hym. [verse 16] For al þinge þat is in þe worlde, oþer it is coueytyse of yȝen, oþer coueytyse of þe flesch, oþer pryde of lyuynge, þat ne [ne expunged, S.] beþ noȝt of þe Fader, bote of þe world. [verse 17] & þe [om. P.] world schal passe, & his coueytyse: bote who þat doþ þe wylle of God he dwelleþ efere-more. [verse 18] My smale chyldren, now is þe laste hour; & [as in the margin, marked to be inserted before ȝe, 1st corrector's hand, S. om. P.] ȝe habbeþ y-herd þat Antecrist is y-come, & now þer beþ y-mad [S folio 25b] many Antecristes; & þerfore we wyteþ þat þis is þe laste houre. [verse 19] From ous þei passeden, bote þei ne were noȝt of ous; for ȝef þei hadden y-ben of ous, þei wolden haue dwelled stylle wiþ ous: bote in þis it is openlyche y-schewed þat þei beþ noȝt of ous. [verse 20] Bote

Page 38

Scan of Page  38
View Page 38

ȝe habbeþ an-oyntynge of þe Holy Spiryt, & knoweþ alle þinges. [verse 21] Y ne haue noȝt y-wryte to ȝou as to hem þat knoweþ noȝt þe trewþe, bote as to hem þat knoweþ þe trewþe, & for þat eueryche lesyng ne is noȝt of trewþe. [verse 22] Who is a lyer, bote he þat seiþ þat Iesu ne is noȝt Crist? He is Antecrist, þat denyeþ boþe þe Fader & þe Sone. [verse 23] For who þat denyeþ þe Sone, he ne [ne expunged, S.] haþ noȝt þe Fader; & who þat knowlecheþ þe Sone, he haþ þe Fader. [verse 24] & leteþ þat dwelle stille in ȝow þat ȝe habbeþ y-herd from þe bygynnynge, ȝe schulen dwelle boþe in þe [om. P.] Sone & in þe Fader. [verse 25] & þis is þe byheste þat he haþ byhoten ȝow, þat [& þat P.] he wol ȝeuen ȝow an eferlastynge lyf. [verse 26] Þese þinges ich haue [P folio 30] y-wryte to ȝow, of þilke þat bygyleþ [byleueþ P. nota in the margin, S.] ȝow. [verse 27] & þilke anoyntynge þat ȝe han vnderfongen of hym dwelle stylle in ȝow, & ȝe ne haueþ no nede þat any man teche ȝow; bote riȝt as þe anoyntynge of hym techeþ ȝou in alle þinges, & it is trewe, & no lesynge, & riȝt so as ich haue y-tauȝt ȝow, dwelle ȝe in hym. [verse 28] And now, my smale children, dwelle ȝe in hym; þat, whan he appereþ, we han a trust, & þat we ne [ne dotted out in black ink, S.] ben noȝt y-schend of hym in [S folio 26] his comynge. [verse 29] & as ȝe wyteþ þat he is ryȝtful, so wyte ȝe wel þat he þat doþ riȝtfulnesse is y-boren of hym.

And [C m 3m in the margin, S.] y-se ȝe, what charyte þe Fader haþ yȝeuen ous, þat we ben y-cleped Goddes sones, & ben Goddes sones. & þer|fore þe world ne knoweþ noȝt ous [an e in the margin, S.] , for he ne knewe noȝt hym. [verse 2] My dereste breþeren, now we beþ Goddes children, bote it is noȝt ȝet y-sene what we schuleþ ben. For we wyteþ wel, whan þat he appereþ we schuleþ be lyche to hym; for we schuleþ y-sen hym riȝt as he is. [verse 3] & euerych man þat haþ þis hope haleweþ hym-selfe, riȝt as he is holy. [verse 4] And euriche [an e in the margin, S.] man þat doþ synne & wikkednesse: he is boþe synne & wykkednesse. [verse 5] & ȝe wyteþ þat he appered to don a-wey synne; & in hym ne is no synne. [verse 6] & who þat dwelleþ in hym ne synneþ noȝt: & who þat synneþ [P folio 30b] ne knoweþ noȝt God, ne sey noȝt God. [verse 7] My smale chyldren, no man bygyle ȝow: [verse 8] who þat doþ riȝtfulnesse is riȝtful, as he is riȝtful [an e in the margin, S.] : & who þat

Page 39

Scan of Page  39
View Page 39

doþ synne he is of þe deuel; for from þe bygynnynge þe deuel synneþ. And in þis appered Godes Sone, to vndon þe werkes of þe deuel. [verse 9] And euerich man þat is y-boren of God ne [ne doþ no synne...y boren of God om. P.] doþ no synne, for þe seed of God dwelleþ in hym: & he ne may noȝt synne, for he is y-boren of God [ne doþ no synne...y boren of God om. P.] . [verse 10] And in þis beþ openlyche y-schewed boþe Goddes chyldren & þe deueles children: euerich man þat is noȝt riȝtful ne is noȝt of God, ne he þat loueþ noȝt his [is P.] broþer. [verse 11] For þis is þe tellynge þat ȝe habbeþ y-herd [S folio 26b] from þe bygynnynge, þat ȝe [we P.] louen to-gydere: noȝt as Caym þat was wykked & slouȝ his broþer. [verse 12] And herfore he slouȝ hym, for his werkes weren wykked, & his broþeres werkes weren goode. [verse 13] And [an e in the margin, S.] ne wondre ȝe noȝt þouȝ þe world hate ȝou. [verse 14] For we wyteþ þat we beþ y-translated from deþ to lyf, for þat we loueþ oure breþeren. Who þat loueþ noȝt he duelleþ in deþ. [verse 15] Euerich man þat hateþ his broþer he is a mansleer: & ȝe wyteþ þat euerich mansleer ne haþ noȝt an euerlastynge lyf dwellynge in hym. [verse 16] & in þis we habbeþ y-knowe þe charite of God, for he putte his soule for ous: & we oweþ to putten oure soules for oure breþeren. [verse 17] Who [an e in the margin, S.] þat haþ þe substaunce of þis world, & seþ his broþer haue nede: ȝef he closeþ [P folio 31] his in-wardnesse from his broþer, how dwelleþ þe charite of God in hym? [verse 18] My lytul chyldren, ne loue we noȝt in word, ne in tonge; bote in werk & in trewþe. [verse 19] In þis we [ȝe P.] knoweþ þat we beþ of [of of P.] trewþe, & in his syȝt we scheweþ [verse 20] oure hertes; for ȝef oure herte [herte repeated in the margin, 1st corrector, S.] vndernemeþ ous, God, þat is more þan oure herte, he knoweþ alle þinges. [verse 21] My dereste breþeren, ȝef oure [ȝoure P.] herte vndernymeþ ous not [not in the margin, 1st corrector's hand, S.] , we han a [verse 22] truste in God; and what-euere we axeþ of hym, we schuleþ vnderfongen of hym, for þat we kepeþ his hestes, & doþ þilke þinges þat beþ plesynge to-foren hym. [verse 23] & þis is þe comaunde|ment of God, þat we byleuen in þe name of his sone Iesu Crist, & þat we louen togydere, as he haþ y-ȝefen [S folio 27] ous a comaundement. [verse 24] & who þat kepeþ his comaundementys

Page 40

Scan of Page  40
View Page 40

dwelleþ in hym, & he in hym. & in þis we knoweþ þat he dwelleþ in ous, for þe spiryt þat he haþ y-ȝeuen ous.

My [C m iv m in the margin, S.] dereste breþeren, ne leue ȝe noȝt euerych spiryt [spiryt repeated in the margin, 1st corr. S.] , bote prefeþ þe spirytes, wheþer þei ben of God: for many false prophetes beþ y-gon in-to þe worlde. [verse 2] In þis þe spiryt of God is y-knowe: euerych spiryt þat knowlecheþ þat Iesu Crist [verse 3] come [om. P.] into flesch he is of God: & euerych spiryt þat vndoþ Crist ne is noȝt of God: & þis is Antecrist, of [P folio 31b] whom ȝe han [verse 4] y-herd þat he schal come; & now he is in þe world. Bote my smale chyldren, ȝe beþ of God, & ȝe han ouercome hym: for he þat is in ȝow is gretter þan he þat is in þe world. [verse 5] Þei beþ of þis worlde, & þerfore þei spekeþ of þe [an e in the margin, S.] world, & þe world y-hereþ hem. [verse 6] Bote we beþ of God: & who þat knoweþ God y-hereþ ous; & who þat is noȝt of God he ne hereþ ous noȝt. In þis we han y-knowe þe spiryt of trewþe, & þe spiryt of errour. [verse 7] My dereste breþeren, loue we to-gydere: for charyte is of God; & euerych man þat loueþ is y-boren of God, & knoweþ God. [verse 8] Þilke þat loueþ noȝt ne knoweþ noȝt God; for God is charyte. [verse 9] In þis appered þe charyte of God in ous: for God sende his one [owne P.] bygeten sone in-to þis world, þat we lyfen by hym. [verse 10] In þis is charyte, noȝt as þouȝ we haden y-loued God, bote for he loued ous furst, & sende his s[o]ne to ben forȝeuenesse of oure [S folio 27b] synnes. [verse 11] My dereste breþeren, ȝef God loued ous, þanne moten we louen to|gydere. [verse 12] No man haþ y-sey God: ȝef we loueþ to-gydere, God is in ous, & þe charyte of God is parfyt in ous. [verse 13] In þis we knoweþ þat we dwelleþ in hym, for he haþ y-ȝeuen ous of [verse 14] his Spyryt; & we han y-seyn & bereþ wytnesse, þat þe Fader haþ y-send his sone Sauyour of þe world. [verse 15] Who-euere þat knowlecheþ þat [P folio 32] Iesu is Goddes sone, God dwelleþ in hym, & he in God. [verse 16] And we han y-knowe & byleueþ þe charite þat God haþ in ous. God is charite; & who þat duelleþ in charyte dwelleþ in God, & God in hym. [verse 17] In þis is charite parfyt in ous, þat we han trust in þe day of dome; for ryȝt as he is we beþ in þis world. [verse 18] Drede ne is noȝt in charyte: bote parfyt

Page 41

Scan of Page  41
View Page 41

charyte putteþ awey drede, for drede haþ peyne; & he þat dredeþ ne is noȝt parfyt in charite. [verse 19] And we loueþ God, for he loued [loueþ P.] ous raþer. [verse 20] Ȝef eny man seiþ, þat he loueþ God, & hateþ his broþer, he is a lyere: for he þat loueþ noȝt his broþer þat he seþ, how may he [he in the margin, S.] loue God þat he seþ noȝt? [verse 21] & þis [þes P.] comaundement we han of God, þat he þat loueþ God loue also his broþer.

Euerich [C m 5m in the margin, S.] man þat byleueþ þat Iesu Crist is, he is y-boren of God: & euerich man þat loueþ hym þat haþ bygeten loueþ hym þat is y-boren of God. [verse 2] In þis we knoweþ þat we loueþ hem þat beþ y-boren of God, when þat we loueþ God, & kepeþ his hestes. [verse 3] & þis is þe charyte of God, þat we kepen his comaundementes: & his comaundementes ne beþ noȝt heuy. [verse 4] For euerych þing [S folio 28] [ In P. man has been erased before þyng.] þat is y-boren of God ouercomeþ þe world: & þis is þe victorye þat ouercomeþ þe world, oure feiþ. [verse 5] & who ouercomeþ þe world, bote he [P folio 32b] þat byleueþ þat Iesu is Goddes sone? [verse 6] Þes comeþ by þe watyr & þe blod of Iesu Crist; noȝt onlyche in watyr, bote in watyr & in blod. & þe [þo P.] spiryt bereþ wytnesse þat Crist is trewþe. [verse 7] For þer beþ þre þat ȝeueþ wytnesse in hefne, þe Fader, & þe Sone, & þe Holy Spiryt: & þese þre beþ on. [verse 8] & þer beþ þre þat ȝeueþ wytnesse in erþe, þe Spyrit, & blod, & watyr: & þese þre beþ on. [verse 9] & ȝef we han vnderfonge þe wytnesse of men, þe wytnesse of God is muche gretter; & þis is þe wytnesse of God, þat is gretter, for he haþ y-bore wytnesse of his owene Sone. [verse 10] Who þat byleueþ in þe Sone, he haþ þe wytnesse of God in hym-self: who þat byleueþ noȝt in þe Sone, he makeþ God a gabbere; for he haþ y-bore wytnesse of his Sone. [verse 11] & þis is þe wytnesse, for God haþ y-ȝeuen ous an euerlastynge lyf, & þis lyf is in his Sone. [verse 12] Who þat haþ Goddes Sone haþ lyf; and who þat haþ noȝt Goddes Sone ne haþ noȝt lyf [and who þat haþ noȝt goddes sone ne haþ noȝt lyf omitted in P.] . [verse 13] Þese þinges y wryte to ȝow, þat ȝe knowen þat ȝe han an euerlastynge lyf, ȝe þat byleueþ in þe name of Goddes Sone. [verse 14] & þis is þe trust þat we han to

Page 42

Scan of Page  42
View Page 42

God, for whateuere we axeþ hym, we schuleþ vnderfongen it [verse 15] after his wylle, & he wole y-heren ous: & we [om. P.] wyteþ wel þat he hereþ ous what-euere we axen hym, for we han oure axinges þat [P folio 33] we axeþ of hym. [verse 16] Who þat knoweþ his broþer [S folio 28b] [ Heading: Johannis ii. S.] synne a synne noȝt to þe deþ, preye he, & þer schal ben y-graunted lyf to hym þat synneþ noȝt to þe deþ. & þer is synne to þe deþ: for þat y seye, no man preye. [verse 17] Euerich wykkednesse is synne, & þer is synne þat is noȝt to þe deþ. [verse 18] We knoweþ wel þat euerych man þat is y-boren of God ne synneþ noȝt; bote þe bygetynge of God kepeþ hym, & he þat is wykked ne [om. P.] schal noȝt touchen hym. [verse 19] And we knoweþ wel þat we beþ y-boren of God, & þat al þe world is y-set in hym þat is wykked. [verse 20] & we knoweþ þat [þat goddes...we knowen omitted, P.] Goddes [sone] com & haþ y-ȝeuen ous a wytt þat we knowen [þat goddes...we knowen omitted, P.] verrey God, & þat we ben in his verrey Sone. Þis is [om. P.] verrey God, & an euer|lastynge lyf. [verse 21] My smale children, kepe ȝe ȝow from mawmetes & symulacris. Here [Here endeþ... bygynneþ in red ink, P.] endeþ þe furste part of Johnys [jonyes P.] pystelys, and þe secounde part bygynneþ.

II. JOHN.

Þe [2a epistola in the margin of P. MS. D begins here fol. 77b] [D folio 77b] eldere to a chosen lady & to here chyldren, þe whuche y loue in soþfastnesse; & not y alone, bote alle þat soþfast|nesse [verse 2] han knowen [y knowen P.] ; for þe soþfastnes þat in ȝou dwelleþ, & wiþ ous schal be wiþ-outen end. [verse 3] Wiþ ȝou b[e] [by S.D., be P.] grace, & mercy, & pees of God þe Fader, & of Iesu Crist, þe Sone of þe Fader, in soþfastnesse & charyte. [verse 4] Ych am wel gladud, for y haue founde of þi chyldren goynge in soþfastnes [P folio 33b] , as we haue taken comaundement of oure Fadur. [verse 5] And now, dame, y preye þe, not as wrytynge to þe a newe comaundement, but þat we haue had fro þe bygynnyng, þat eche of ous [S folio 29] [Heading: Johannis iii. S.] loue oþer. [verse 6] & þat is charyte, þat we walken after his comaunde|mentys [de om. P.] . Þis is soþly þe comaundement, þat ryȝt as ȝe haue [herde]

Page 43

Scan of Page  43
View Page 43

fro þe bygynnynge, þat ȝe in hym schulde goo [þat is, beynge him a-knowe in fulfillynge of his wille follows underlined, D.] . [verse 7] For [D folio 78] many dysceyueres ȝeden forþ in-to þe world, þat ne knowlecheþ noȝt Iesu Crist in flesch haue come [þat is, þat he be verrey god & man follows underlined, D.] . He þat soþly is noȝt a-knowe Iesu Crist haue comen in flesch, he is a disceyuere & Antecrist. [verse 8] Takeþ good heede to ȝow-selfe [ȝoure selfe D.] , þat ȝe lese [lose D.] noȝt þat ȝe han wroȝt, but þat ȝe take ȝoure fulle mede. [verse 9] Wyte ȝe, þat eche þat goþ awey & dwelleþ not in þe lore of Crist, he [he (dotted out) precedes, S.] haþ not God: who-so dwelleþ in his lore, he haþ boþe þe Fader & þe Sone. [verse 10] Who-so comeþ [not (erased) follows, D.] vnto ȝow, & bryngeþ not wiþ hym þis [his D.] lore [þat wile not lerne & fulfille it follows underlined in red, D.] , ne wyle ȝe [om. D.] not resceyue hym [verse 11] in ȝoure hous [Followed by: þat is, receyue him not underlined, D.] , ne sey not heyl vnto hym: he þat [For he þat D. has whoso soþly.] seiþ heyl to [vnto D.] hym, he comuneþ with his wikked werkes [þat is assentiþ & is party of hem follows underlined, D.] . Lo, y haue warned ȝow byfore, þat in þe day of oure [ȝoure P.] Lord ȝe be noȝt confounded. [verse 12] Many þinges y haue to wryte vn-to ȝow, bote y wolde not wryte hem by lettere ne by sendynge: for y suppose me come to ȝow, and speke with ȝow mouþ to mouþ, þat ȝoure ioye be full. [verse 13] þer greteþ þe wel ȝoure chosen þi suster douȝter. Þe [S folio 34] grace of God be with þe. Amen.

III. JOHN.

Þe [epistola 3a, C m 1 P.] eldere to dere frend Gayo [fren gayod P.] , þe whuche y loue in soþfastnes. [verse 2] Dere frend, of alle þinge y [D folio 78b] make my preyere in prosperyte þat þou entre & wel-fare [welfare crossed through, D.] as þi soule welfareþ. [verse 3] Gretly y am maked ful glad of breþeren þat comeþ & bere wytnes of [S folio 29b] [Heading: Johannys in later hand, S.] þi soþfastnesse, as þou in soþfastnesse gost. [verse 4] More grace haue y noȝt of þise, þan þat y here þat my sones go in soþfastnesse of charyte. [verse 5] My dere frend, feiþfully þou dost what-so þou dost in oure breþeren, (þat is, anentys oure

Page 44

Scan of Page  44
View Page 44

[verse 6] breþeren) & þat in pylgrymes, þat bere wytnesse of þi charyte in þe syȝt of holy churche: þe whuche worþily þou ledest to God þoroȝ þi goode dede. [verse 7] Soþly for his name þei ȝede forþ, takynge no þing of gentyles. [verse 8] And þerfore suche we schulde vnderfonge, þat we beþ helperes to soþfastnesse [et cetera follows in D, which omits verses 9 and 10.] . [verse 9] Y had wryte peraunter to þe churche: bote he, Diotropes, þat loueþ to bere prelacye in hem, ne resceyued not ȝow. [verse 10] Þerfore, ȝef y come, y schal moue his werkes þat he doþ with wykked wordes, iangelynge in ȝow: & as þese þinges suffyce not to hym, ne he resceyued breþeren, & þei þat resceyueþ hem he forfendeþ, & putteþ hem out of churche. [verse 11] My dere broþer, ne be þou not folewere [folweres D.] of [P folio 34b] yuel, but þat þat [at D.] good is. Who-so doþ wel, he is of God: who-so doþ yuele, he seþ not God [seiþ nouȝt of God etc. Verse 12 om. D.] . [verse 12] To Demetrio wytnesse is y-ȝolde of alle goode men, & of trewþe: & we bere wytnesse of hym; & þou hast knowe þat oure wytnesse is trewe [trewþe P.] . [verse 13] Many þinges y haue to wryte to þe, [verse 14] bote with lettere y wolde not sende it; For y trowe hastly to se þe, & mouþ to mouþ we schul speke. Pees be vn-to þe. Þi frendes grete þe wel, & grete þou wel oure frendes by name. Here [Here endeþ...of Jude in red, P.D.] endeþ þe pystel [pistelis D.] of Ion. Here [S folio 30] [Heading: Jude in a later hand, S.] bygynneþ þe pystel of Iude.

JUDE.

Iudas, þe seruaunt of Iesu Crist, soþly [soþly expunged, S. om. P.] Iames broþer, to hem þat beþ chose in God þe Fader, & [D folio 79] kept & cleped of [verse 2] Iesu Crist; mercy vnto ȝow & pees & charite be fulfylled. [verse 3] Dere frende [frendes D.] al [After al erasure of ¾ inch, S. al my D.] bysynesse y haue don to wryte to [vnto D.] ȝow of ȝoure comune hele: y hade nede to wryte vnto ȝou; preynge [preynge in the margin, 1st corrector, S. om. D.] stalworþely to stryue aȝeyn synne in upholdynge of þe feiþ þat [was] on[es] [In S. onse with se on erasure. P has oweþ (crossed through) with only added above the line. onus D.] taken to þe seyntes. [verse 4] Soþly þer beþ

Page 45

Scan of Page  45
View Page 45

come [sumtyme, crossed out, follows, S. schul come sum tyme D.] deceyuable men vnder ȝou [D adds: as þei were relygious & hadde take þe feiþ underlined.] , þe whuche weren sum|tyme wryten byfore in þis dome of wykked [þat is, þorow prophetis it was tolde & wryte þat suche wikked schulde come as I it vndur|stonde follows underlined, D.] , ouer-puttynge þe grace of oure Lord Iesu Crist, & ȝaf hem vnto leccherye [þat is, þei lefte þe grace of god & ȝaf hem to leccherye & oþer lustus underlined, D.] ; & only hym þat hade lordschupe & oure Lord Iesu Crist þei denyed. [verse 5] Y wole a-moneste ȝou, one[s] [P.D; one changed into onse by a later hand, S.] knowynge alle þinges; for oure [P folio 35] Lord [louerd D.] Iesus saued þe peple of þe lond of Egypte, þe secounde tyme hem þat trowed not he loste [þat is, suffered hem to be lost follows underlined, D.] . [verse 6] Þe aungel soþly þat kepte not his princehede & his comaunde|mentes [& his comawndementis underlined in D.] , bote forsoke his hous [hous euesynge D.] , in þe grete dome of God, with euerlastynge bondys vnder derkenesse he locked hym. [verse 7] On þe same wyse þei synned in fornycacyoun, as dyde Sodom & Gomorre & þe cytee of [om. D. An e in the margin, S. Cf. Vulgate: et finitimæ civitates.] fynytyme; & after oþer flesch þei ȝeden awey [þat is, aftur wommans flesche & mannys follows underlined on fol. 79b, D.] [D folio 79b] ; þei beþ ensample to suffre peyne of euer|lastynge fuyr. [verse 8] On þe [om. P.] same wyse þei þat soþly þer flesch defouled, despysynge God here Lord, & soþly his mageste þei blasphe[me] [P; me left out, S.] . [verse 9] Whan Mychael þe archaungel, disputynge wiþ þe deuel, fel at stryf of Moyses body, he durste [S folio 30b] not putte up-on hym þe dome of blasphemye [blaspheme in D, followed by þat is, ȝeue þe dome of blaspheme underlined.] , bote seyde, God ouer|come þe [or comaunde þe added underlined, D.] . [verse 10] Soþly [soþly þei D.] what-so-euere þei [D. reads þei be þat knoweþ not Crist.] knoweþ not [D. reads þei be þat knoweþ not Crist.] þei blas|pheme: soþly what-so-euere [who so euere D.] kyndely, as vnresonable bestes knoweþ [knoweth not. Then underlined, þat is, whoso doþ his synne as þe bestus done, & leueþ þe doynge of man, & wile not knowe it, D.] , in þise dedes þei beþ corrumped [Followed by þat is (underlined) defouled, D. C m ii in the margin, P.] .

[verse 11] Wo to hem þat ȝeden in þe weye of Caym, & with errour of Balaam beþ ȝote oute þoroȝ mede [þat is, haue assentyd to erroure for mede follows underlined, D.] , and þorouȝ þe ȝeyn|seyenge

Page 46

Scan of Page  46
View Page 46

of Chore þei peryscheden [þat is, þorow þe same ȝeynseyinge perischid þei follows underlined, D.] . [verse 12] Þese it beþ þat in here metis beþ defouled, in feestynge, fedynge [P folio 35b] hem-selue with|oute drede: cloudes with-outen watyr, þat with wyndes beþ bore aboute; vnfruytful heruest trees þat no fruyt bereþ, [verse 13] twyes deede þei ben, & drawen up by þe rootes; þe flodes of þe woode [om. D.] see, spewynge here confusyoun; errynge [D folio 80] sterres, to [þorow D.] þe whuche þe storme of derkenesse [derkenesses D.] is kept with-outen ende. [verse 14] Of þese prophecyede þe seueþe [seueneþe D.] fro Adam, Ennoch, & seyde, Ecce [ecce...etc. in red ink, P. Underlined, D. An e in the margin, S.] Dominus venit in sanctis milibus suis etc. Lo, oure Lord schal come in his þousandys of his seyntes, [verse 15] for-to make dome aȝeyn alle yuel [om. D.] , & forto aresoun [reson D.] alle wykked of alle þe dedis of here wykkednesse þe whuche wykkedly þei wrouȝte [u in wrouȝte inserted above the line, S.] , & of alle þe harde wordes þat synful men & wykked aȝeyns God [him D.] haue spoken. [verse 16] Þese beþ gruccheres [playntful of querelys D. Vulgate: murmuratores querulosi.] , pleynners [playntful of querelys D. Vulgate: murmuratores querulosi.] , þat walken aftur here desyres, & here mouþ spekeþ pryde, merueylynge persones by cause of wynnynge [þat is, preysynge & worschupynge mennys persones for hauynge, follows underlined, D.] . [verse 17] Ȝe soþly, my breþeren, haueþ mynde of wordes [þese wordis D.] , þat beþ byfore spoken of þe posteles [apostelus D.] of oure Lord Iesu Crist; [verse 18] þe [S folio 31] whuche seyde to ȝow, þat in þe laste tyme schulen come bygylours, wandrynge after þer desyres in [wykkednesse] [P. in uikdenes in the margin, 1st corrector's hand, S. not in goode relygioun D. Cf. Vulg. in impietatibus.] . [verse 19] Þes ben þei þat departen hem-self best[ys]ch [bestlech with lech on erasure in a later hand, S. bestelych P. bestialis D.] , & han not þe Holy Gost. [verse 20] Ȝe soþly, my dere breþeren, house ȝoure-selfen. & [P folio 36] grounde ȝou holyly of verrey feiþ, preyenge in þe Holy [verse 21] Gost, kepynge ȝoure-seluen in þe loue of God, abydynge þe mercy of oure Lord Iesu Crist in-te euerlastynge lyf. [verse 22] & hem [verse 23] soþly þat be demed blame ȝe; saue hem [D folio 80b] forsoþe, rauyschynge hem oute of fyre; hauynge mercy to oþere in drede hatynge [hatynge (crossed through) precedes, D.] þat foule cote [cyte D.] þe whuche is fleschly. [verse 24] Soþly to hym þat is

Page 47

Scan of Page  47
View Page 47

myȝty to kepe ȝou with-outen synne & for-to ordeyne ȝow by-fore þe syȝt of his glorye, vnfyled in ioye in þe comynge of [verse 25] oure Lord Iesu Crist, only to God oure Sauyour by Iesu Crist, to oure Lord b[e] [by S.P.D.] glorye & worschupe & gret lord|schupe & power byfore al þe worlde & now in alle þe worldes. Amen [MS. D ends here.] .

"Suster, þus han Cristes princypal apostolus Petur and Iames & Ion & Iude y-wryten to þe pepel, to techen hem how þei schulden lyuen vertuouslyche, in forsakynge þe lykynges of þe worlde & þe lykynges of þe flesch, as Crist techeþ in þe gospel." [verse 5] "Broþer, y seo wel þat þese aposteles techeþ þe pepel as Crist techeþ in þe gospel, bote neþeles, broþer, þese apostelys weren y-ordeynyd to techen þe chyldren of Israel & þe Iewes, & we beþ noȝt of þe chyldren of Israel, for oure auncetres weren [P folio 36b] heþen men þat weren y-turned to [verse 10] byleuen in Crist by Poul þe apostel; & þerfore y preye þe [S folio 31b] , telle me what manere he tauȝte men to lyue, when he hade y-turned hem from here fals byleue. For sum men seyn þat Crist and his oþer aposteles tauȝten hure parfyt techynge to þe chyldren of Israel, þat God hade raþer y-tauȝt by Moyses [verse 15] & oþer prophetes; & þei seyn þat it is y-nouȝ for ous to byleuen in Crist, & ben y-folewed, & þanne we schulleþ ben y-saued. & þerfore, broþer, y preye þe þat þou telle me wheþer þat Poule, þat wes a postel of mys-beleued men, tauȝte hem eny þing ellys þan to byleuen in Crist, & ben y-folewed in his name." [verse 20] "Suster [sustester S.] , þou schalt vnderstonde þat Poule wryteþ many epysteles to dyuerse men þat he turned to þe byleue, how þei schulen byleuen, & how þei schulleþ lyuen; bote y ne may noȝt at þis tyme wryte to þe alle his pysteles as þei stondeþ; bote naþeles, ȝef it be Goddus wylle, þou schalt habbe hem heraftur. [verse 25] Bote suster, þu schalt vnder|stonden þat seynt Poule techeþ þre þinges in his pysteles: on þing is þat þei byleuen in Iesu Crist, þat is Goddes sone & sauyour of mankynde, þat come to saue synful men, þoroȝ grace & þoroȝ mercy, þat byleueþ in hym; & so Seynt Poule

Page 48

Scan of Page  48
View Page 48

techeþ þe pepel þat it is noȝt nedful for cristen men to kepe þe poyntes [P folio 37] of þe olde lawe, as summe Iewes seyden in his tyme to þe pepel, þat þei ne myȝte noȝt ben y-iustifyed of hure synnes in byleuynge in Crist, bote ȝef þei kepten [verse 5] Moyses lawe, as circumsysyoun and suche oþer poyntes of þe lawe. Bote seynt Poule techeþ [S folio 32] in his pystele þat no man was y-iustyfyed of his synne by þe lawe. Bote Crist in his comynge haþ y-geten men forȝeuenesse of hure synnes of his fader; & so alle þilke men han forȝ[e]fnesse of hure synnes [verse 10] þat byleueþ in [on P.] Iesu Crist, & so men beþ y-iustyfyed of hure synnes, þoroȝ grace in byleuynge in Crist, & noȝt þoroȝ kepynge þe werkes of þe lawe. For seynt Poule seyþ þat þe lawe ne was but a schadewe, þat broȝte no man to per|feccyoun. Þe þridde þing þat Poule techeþ is how men [verse 15] schulleþ forsake synne in kepynge Cristes lawe of charite, & of þis poynt, suster [suster nearly effaced, S.] , þoroȝ Goddes grace ich wole telle þe what he seiþ in his pisteles, & of þe oþer poyntes when ich haue gretter leyser wiþ þe grace of God [The rest of the page and the whole of fol. 32b are blank, S.] [S folio 32b] ."

ROMANS.

[verse 19] Seynt [P folio 37b] [S folio 33] [fol. 37b P; fol. 33 S, with heading romaynes in the first corrector's hand.] Poule wryteþ to þe Romaynes [romanyes P.] , & seiþ, Ryȝt as [by] [by inserted above the line, P.] þe vnboxumnesse of on man many men beþ y-maad synful men, so by þe boxumnesse of on man many men beþ y-maad riȝtful men. [verse 20] & þe lawe entred in, þat sinne [summe P.] were in plente [n expunged, S.] ; but þere as sunne was in plente, grace was in more plente: [verse 21] þat, riȝt as sunne regned in-to deþ, so grace schulde regne þorowȝ riȝtfulnesse in-to an euerelastynge lyf, by Iesu Crist oure Lord.

[verse 1] What þanne schulde we seye [What...seye underlined with Rom. 6 written in a late hand in the margin, S.] ? Schulle we ȝet dwelle stille in sunne, þat grace be plenteuous? [verse 2] God forbede. For we þat beþ dede to sunne, how schulde we ȝit dwelle stille in sunne? [verse 3] Bryþeren, wheþer ȝe ne knowe noȝt þat

Page 49

Scan of Page  49
View Page 49

whuche of ous beþ y-baptyzed in Crist we beþ y-baptized in his deþ? [verse 4] For we beþ y-beryed to-gedere wiþ hym þorowȝ baptysme in-to deþ: þat ryȝt as Crist a-ros up from deþ to lyf þorowȝ þe blysse of his Fader, riȝt so walke we in a newe manere of lyfynge. [verse 5] And ȝif we beþ y-plaunted to-geder & i-mad to þe lyknesse of his deþ, we schuleþ ben also to-geder [verse 6] in þe lyknesse of his rysyng aȝeyn from deþ to lyf: knowynge þis [þis twice S.P.] þing, þat oure olde man is crucyfyed, þat þe body of sunne be distroyed, þat her-aftur we ne serue noȝt to sunne; for he þat dyed is y-iustified from sunne. [verse 7] , [verse 8] & ȝif we beþ dede wiþ Crist, we byleueþ þat we schulleþ lyuen also wiþ [P folio 38] hym; [verse 9] knowynge þat Crist þat aros up from deþ to lyf ne dyeþ noȝt nowþe; ne deþ schal neuere her-after haue lordschupe up-on hym. [verse 10] For þat he dyed ones, he dyed to sunne: but þat he lyueþ, he lyueþ to God. [verse 11] & so trowe ȝe, þat ȝe ȝowself been dede to sunne & lyuynge to God in oure [ȝoure P.] Lord Iesu Crist. [verse 12] & þerfore ne [S folio 33b] [Heading: Romanes in a late hand throughout, S.] regne þere no sunne in ȝoure dedlyche body, [verse 13] þat ȝe ben boxum to his coueytynges; & ne ȝeue ȝe noȝt ȝoure membris to ben armer of wikkednesse to sunne; but ȝefeþ ȝow-selfen to God as lyuynge men of dede men, & ȝoure membrys armer of riȝtfulnesse to God. [verse 14] For sunne ne schal noȝt haue lordschupe in ȝow her-aftur: for ȝe beþ noȝt vnder lawe, but vnder grace. What þanne? [verse 15] Schulle we don sunne, for we beþ noȝt vnder lawe but vnder grace? God forbede. [verse 16] Wheþer ȝe ne knoweþ noȝt, þat to hym þat ȝe ȝefeþ ȝow-selfen to ben seruauntes, to ben buxum to hym, his seruauntes ȝe beþ to whom ȝe beþ boxum; wheþer it be of sunne to deþ, oþer of boxumnesse to riȝtfulnesse. [verse 17] & I þonke God, þat ȝe habbeþ y-ben seruauntes of sunne, but nowþe ȝe han obeysched of herte in-to þat forme of techynge, þat ȝe [verse 18] beþ now y-take to; & ȝe beþ y-maad fre of sunne & seruauntis of riȝtfulnesse. [verse 19] Y seye [seyen S.P.] þing þat parteyneþ to man for þe infirmite of ȝoure flesche: for riȝt as ȝe han y-ȝefen ȝoure membres for-to serfen to [P folio 38b] vnclennasse & to wickednesse in-to sunne: so ȝeueþ ȝe nowþe ȝowre membres for-to seruen to riȝtfulnesse in-to holynes. [verse 20] For whanne ȝe weren seruauntis

Page 50

Scan of Page  50
View Page 50

of sunne, ȝe weren fre of riȝtfulnesse. [verse 21] What fruyt had ȝe þanne in þilke þinges, in þe whuche þinges ȝe beþ aschamed nowþe? for þe ende of hem is deþ. [verse 22] But nowþe ȝe beþ y-maad fre of sunne, and seruauntes to God, & ȝe han ȝoure fruyt holynesse, & þe ende þerof an euerlastynge lyf. [verse 23] For þe mede of sunne is deþ; but þe grace of God is an euerlastynge lyf in Iesu Crist oure Lord.

[verse 1] Wheþer [S folio 34] ȝe ne knoweþ noȝt, breþeren, for to þilke þat knoweþ þe lawe y speke, for as longe as a man lyfeþ þe lawe haþ lordschupe on hym. [verse 2] For a womman þat is vnder here housbonde whyles þat hure housbonde lyfeþ heo [ȝe P.] is y-bounde to þe lawe; but ȝif hure housbonde be deed, he is delyuered from þe lawe of hure housbonde. [verse 3] Þanne, whyles hure housbonde lyfeþ, he schal be cleped a spousebrekere ȝif he be wiþ an oþer man: bote ȝif hure housbonde be ded, heo is delyfered from þe lawe of hure housbonde, þat heo [S folio 34] ne [om. P.] be noȝt y-cleped a spousebrekere, þauȝ heo [S folio 34] be wiþ an oþer man. [verse 4] & so, breþeren, ȝe beþ y-maad ded to þe lawe by þe body of Crist; þat ȝe ben of anoþer þat ros up from deþ to lyfe, þat ȝe schulden make [P folio 39] fruyt to God. [verse 5] For whan we weren in þe flesch, þe passyones of sunnes, þat weren þoroȝ þe lawe, wroȝten in oure membres þat we schulden make oure fruyt to [deþ] [om. S.P.] . [verse 6] Bote we beþ now vnbounden from þe lawe of deþ in whom we weren y-holden, so þat we serfen in þe neweschupe of þe spyryt, & noȝt in þe oldenesse of þe letter. [verse 7] What schulle we seye þanne? þe lawe is sunne? God forbede. But y [we crossed through and y added above the line, P.] knewe no sunne bote þoroȝ þe lawe: for y knew noȝt coueytyse, bote for as muche [verse 8] as þe lawe sayde, Þou ne schalt not coueyte: & so in takynge an occasyon by þe comaundement of þe lawe, sunne haþ y-wroȝt in me eferiche couetyse: for wiþ-outen lawe sunne was ded. [verse 9] & ych lefed sumtyme wiþ-outen lawe: bote whanne [bote whanne crossed through, P.] þat þe comaundement of þe lawe was y-come, sunne [verse 10] lyfed aȝeyn, bote ich was ded; & so þe comaundement, þat [verse 11] was y-founde to lyf, it was to þe deþ: for in takynge an

Page 51

Scan of Page  51
View Page 51

occasyon [S folio 34b] sunne þorowȝ þe comaundement bygyled me, & þoroȝ it slouȝ me. [verse 12] & so ȝit þe lawe is holy, & þe comaunde|ment holy, & riȝtful, & good. [verse 13] What þanne, þat þing þat was good to me it was y-maad deþ? God forbede. But sunne, þat [þat it seme synne, þoru goode haþ wrouȝt to me deþ, þat synne be made synnyng abowe maner in a later hand on erasure, S. þat schulde seme sunne þorw þat þing þat was good wroȝte deþ to me þat me be y maad sunge aboue maner sunne P. Cf. Vulg. ut fiat supra modum peccans peccatum per mandatum.] it seme s[u]nne, þor[owȝ þat þing þat was] good wroȝte deþ to me: þat [sunne] be [y-]made [sunge] abo[u]e maner [þat it seme synne, þoru goode haþ wrouȝt to me deþ, þat synne be made synnyng abowe maner in a later hand on erasure, S. þat schulde seme sunne þorw þat þing þat was good wroȝte deþ to me þat me be y maad sunge aboue maner sunne P. Cf. Vulg. ut fiat supra modum peccans peccatum per mandatum.] þoroȝ þe comaundement. [verse 14] & we knoweþ þat þe lawe is spyrytual [P folio 39b] : & ich fleschlyche [&] [& P; am in a later hand on erasure, S.] sold [y sold P.] vndur sunne. [verse 15] For þat þing þat ich worche, y ne vnderstonde noȝt: for þat þing þat is good & þat ich haue wille to [do P.] , þat y ne do noȝt; bote þat þing þat is yfel & þat ich haue y-hated, þat ich do. [verse 16] And ȝif ich do þat þing þat y wole noȝt do, ich assente to þe lawe þat he[o] [her with r in late hand on erasure, S. heo P.] is [of god (crossed out) follows, P.] good. [verse 17] Bote now y ne worche it noȝt, bote þe sunne þat dwelleþ in me. [verse 18] For I wot wel þat it dwelleþ noȝt in me, þat is to seye, in my flesche, þat þing þat is good: & so wille falleþ to me, bote y ne fynde noȝt to parforme þat þyng þat is good. [verse 19] For þat good þat ich wolde, y ne do noȝt: bote þat efel þat y nolde noȝt [nat þat y do... worche nat in the lower margin, P.] , þat y do. [verse 20] & ȝif y do þat þing þat y nole noȝt, y ne worche noȝt [nat þat y do... worche nat in the lower margin, P.] þat [nauȝt þat P.] , bote þe [þat P.] sunne þat dwelleþ in me. [verse 21] & þerfore y fynde a lawe to me þat wol do good, for efyl falleþ to me [men P. In S the mark of shortening on e erased.] . [verse 22] & ich haue delyt to þe lawe of [verse 23] good aftur myn in-ward man: bote y seo an oþer lawe in my membres, þat aȝeynstondeþ þe lawe of my þoȝt, & makeþ me y-take in þe lawe of sunne þat is in my membres. [verse 24] & who schal delyuere me þat am an vncely man from þe body of þis deþ? Þe grace of God þoroȝ oure Lord Iesu Crist. [verse 25] & þerfore ich my-selfe serfe in my þouȝt to þe lawe of God; & in my flesche to þe lawe of sunne.

[verse 1] And [P folio 40] [S folio 35] þerfore þer ne is [e is on erasure, S.] no þing of dampnacyon to þese þat beþ in Iesu Crist, þat walkeþ noȝt after þe flesche. [verse 2] For þe

Page 52

Scan of Page  52
View Page 52

lawe of þe spiryt of lyf in Crist haþ delyfered me from þe lawe of sunne & of deþ. [verse 3] For þat þat was inpossyble to þe lawe, in þe whuche þing man was y-maad sek þoroȝ þe flesche, God sende his Sone in þe lykenesse of þe flesche of sunne, & [verse 4] of sunne he dampned sunne in flesch: þat þe iustifyenge of þe lawe were fulfulled in ous, þat walkeþ noȝt aftur þe flesch, bote aftur þe spiryt. [verse 5] For þilke þat beþ [an e in the margin, S.] aftur þe flesch safereþ þilke þinges þat beþ of þe flesch; but þilke þat beþ [verse 6] aftur þe spiryt feleþ þilke þinges þat beþ of þe spiryt. For þe wisdom of þe flesch is deþ; bote þe wysdom of þe spiryt is lyf [verse 7] & pes: for þe wysdom of þe flesch is enemye to God: for þe lawe of God heo ne is noȝt soget, ne may not ben soget: & þilke þat beþ in þe flesch ne mowe not plese God. [verse 8] , [verse 9] & ȝe ne beþ noȝt in þe flesch bote in þe spiryt, ȝif þat þe Spiryt of God dwelleþ in ȝow. & who þat haþ noȝt þe spiryt of Crist, he ne is noȝt of hym. [verse 10] & ȝif þat Crist is in ȝow, þanne is þe body deed for sunne; but þe spiryt lyueþ for iustificacyoun. [verse 11] And ȝif [P folio 40b] þe Spiryte of hym þat a-rered up Iesu Crist from deþ to lyfe dwelle in ȝow, he þat arered up Iesu Crist from deþ to lyfe schal quykene ȝoure dedlyche bodyes for his Spiryt þat dwelleþ in ȝow. [verse 12] & þerfore, breþeren, we beþ dettoures, noȝt to þe flesch, þat we lyfen aftur þe flesch. [verse 13] For ȝif ȝe lyfeþ aftur þe flesch ȝe schuleþ deyȝen; bote ȝef ȝe sleþ þe werkes of þe flesch þorowȝ þe spiryt, ȝe schuleþ lyfen. [verse 14] For who|euere beþ y-maad þorowȝ þe spiryt of God, þei beþ Godes chyldren. [verse 15] For ȝe ne hafeþ noȝt vnderfongen þe spiryt of [S folio 35b] þraldom eftsones in drede; bote ȝe haueþ vnderfongen þe spirit of þe bygetynge of children, in þe whuche spirit we crieþ to God oure Fadur. [verse 16] For þat Spirit ȝefeþ witnesse to [verse 17] oure spirit, þat we beþ Godes children: and ȝef we beþ children & eyres, we beþ eyres of God, & eyres wiþ Crist; ȝif it is so þat we suffreþ to-gedere, þat we ben y-gloryfyed to-gydere. [verse 18] & I trowe þat þe suffrynges of þis tyme ne beþ noȝt worþi to þe blisse þat schal be schewed in ous her-aftur. [verse 19] For þe abydynge of creature abydeþ þe schewenge of Goddis children. [verse 20] For eferich creature is soget to vanyte, noȝt wil|fullyche, bote for hym [P folio 41] þat haþ y-maad hure soget in hope:

Page 53

Scan of Page  53
View Page 53

[verse 21] For þat creature schal be delifered from þe þraldom of corrupcyoun in-to þe fredom of þe blisse of Godes chyldren. [verse 22] & we knoweþ þat eferech creature makeþ waymentacyoun ȝit nowþe. [verse 23] Noȝt onlyche heo, bote we also, þat habbeþ þe furste|fruytes of þe Spirit, we makeþ waymentacioun wiþ-ynne ous-self, abydynge þe bygetynge of Godes children, & þe for-buggynge of oure body. [verse 24] & þorow hope [þe hope P.] we beþ y-safed: For hope þat is y-seye ne is non hope: for þat þing þat a man seþ he ne hopeþ noȝt. [verse 25] & ȝif we hope þing þat we se noȝt, þoroȝ pacyence we abydeþ þat þyng. [verse 26] & þe Spirit also helpeþ oure infirmyte: for we ne koneþ noȝt preyen as it byhofeþ; but þe Spiryt preyeþ for ous þoroȝ sykynges þat [verse 27] mowe noȝt ben y-told; and he þat sercheþ hertes knoweþ what þe Spirit desyreþ, þat þoroȝ God preyeþ for seyntes. [verse 28] & we knoweþ þat to þilke þat lofeþ God alle þinges worcheþ to-gedere in-to good, to þese men þat beþ aftur hure purpos y-cleped holy men. [verse 29] For [S folio 36] þilke he knew by-fore & ordeyned byfore to ben y-confermed to þe ymage of his Sone, þat he be [verse 30] þe furste bygete sone in many breþeren: & þilke þat he ordeyned byfore, þilke he haþ y-cleped: & þilke þat he haþ y-cleped, þilke he haþ y-iustyfyed [y- om. S.] [P folio 41b] : & þilke þat he haþ y-iustifyed, þilke he haþ y-magnyfyed. [verse 31] What schulde we seye þanne [þanne seye P.] ? Ȝif God is wiþ ous, who is aȝeyns ous? [verse 32] & he ne spared [spareþ P.] noȝt his owne Sone, bote ȝef hym for alle ous, & how ne he [he ne P.] haþ noȝt y-ȝeuen ous alle þinges wiþ hym? [verse 33] & who schal accusen aȝeyn hem þat beþ y-chosen of God? God þat iustifyeþ [iustyfyed P.] ; who is he þat schal demen? [verse 34] Iesu Crist þat dyed, & ros al-so from deþ to lyfe, & is on þe riȝtsyde of God, & preyȝeþ also for ous. [verse 35] Who schal þanne departen ous from þe charite of Crist? tribulacyoun, oþer angwysch, oþer hunger, oþer persecucyoun, oþer nakedschep, oþer pereyle, oþer swerd? [verse 36] As it is wryten, For þe we beþ y-slawe al day; & me [men P.] weneþ þat we ben scheep of sleynge. [verse 37] But in alle þese þinges we ofercomeþ for hym þat lofed ous. [verse 38] & ich am certeyn, þat nowþer deþ, ne lyf, ne angeles, ne princypaltees, ne vertues, ne þinges þat beþ nowþe, ne þinges þat schulleþ ben her|aftur,

Page 54

Scan of Page  54
View Page 54

ne strengþe, ne hyȝenesse, ne depnesse [es on erasure, S.] , ne non oþer creature, may departen ous from þe charite of God, þat is in oure Lord Iesu Crist.

[verse 1] I preyȝe ȝow, breþeren, by þe mercy of God, þat ȝee ȝefen ȝoure bodyes a sacrifice, lyfynge & holy, & plesynge to God, & ȝoure seruyse resonabel. [verse 2] & ne be ȝe noȝt conformed [P folio 42] to þis world: bote be ȝe y-schaped a-ȝeyn in þe worschup of ȝowre wyt, þat ȝe knowen [S folio 36b] whuche be þe wille of God, þat is good & wel plesynge & parfite. [verse 3] & I seye, þoroȝ þe grace of God þat is y-ȝefe me, to alle þilke þat beþ among ȝow, þat ȝe ne safereþ no more þan it byhofeþ ȝow to saferen; bote þat ȝe saferen to sobernesse, & eferych man as God haþ departed to hym þe mesure of bylefe. [verse 4] For ryȝt as we han in on body many membres, & ȝet alle þe [For alle þe P has many.] membres ne habbeþ noȝt on doynge: riȝt so we beþ on body in Crist [on body in Crist repeated in the margin, 1st corr. S.] , & eferichone of ous membres of oþer. [verse 6] & we þat han dyuerse ȝiftes after þe grace þat is y-ȝeue to ous, as prophecye aftur þe resoun of þe feiþ; [verse 7] oþer seruyse in serfynge; oþer he þat techeþ, in techynge; [verse 8] he þat warneþ, in warnynge; he þat ȝeldeþ, in sympelnesse; he þat is byfore, in bysynesse; he þat a-reweþ an oþer, in gladnesse. [verse 9] B[e] [by S.P.] þer lofe wiþowten feynynge. & hate ȝe efel, & draweþ ȝow to goode. [verse 10] & lofe ȝe to-geder, & hafe ȝe charite of breþerhede; & go ȝe byfore worschupynge eferich|one [verse 11] oþer; noȝt slowe in bysynesse; feruent in spirit; serfynge [verse 12] oure Lord; ioyenge in hope; suffrynge in tribulacyoun; [verse 13] bysy to preyere; comunynge to þe nedynesse of holy men; & folewe [fo on erasure, S.] ȝe herborewynge. [verse 14] Blesse ȝe to þilke þat purseweþ ȝow; blesse ȝe, & ne curse ȝe noȝt [P folio 42b] . [verse 15] Ioye ȝe wiþ hem þat ioyeþ; & wepe ȝe wiþ hem þat wepeþ. [verse 16] & fele ȝe to-gedere in-to þe same þinge, noȝt saferynge hyȝe þinges, but assentynge to humel þinges. & ne wilne ȝe noȝt to ben wyse men to|fore [verse 17] ȝow-self; noȝt ȝeldynge to eny man efel for efel, but bysye ȝe to don goode þinges noȝt onlyche to-fore God, but [verse 19] also to-foren alle men; noȝt defendynge ȝow-selfe, bote ȝefe ȝe place to wraþþe: for it is y-wryten, God saiþ [S folio 37] , to me þe

Page 55

Scan of Page  55
View Page 55

veniaunce; & ych wole ȝelden aȝeyn. [verse 20] & ȝif þyn enemy be an-hungred, fede hym; & [& om. P.] ȝif he be a-þrust [a þurst P.] , ȝef hym drynke: For doynge þese þinges þou schalt gedere to-geder coles of fuyr up-on his hed. [verse 21] Ne be þou ofercome of efel, bote in goode ofercome þou efel.

[verse 1] Euerich [Rom. 13 chap. in a late hand, S.] soule be soget [be soget repeated in the margin, 1st corr. S.] to poweres þat beþ hyȝere þan heo: for þer ne is no power bote of God; & þilke þinges þat beþ, of God þei beþ y-ordeyned. [verse 2] And þerfore who þat a-ȝeyn|stondeþ geteþ dampnacyoun to hemselfen. [verse 3] For princes ne beþ noȝt to drede of goode werkes, bote of efel werkes. & ȝif þou wolt noȝt drede a power, do good, & þou schalt haue preysynge þer-of. [verse 4] For he is Godes serfaunt to þe in good. & ȝif þou dost efel, þan drede þou: for wiþ-outen enchesoun he ne bereþ noȝt [P folio 43] his swerd: for he is Goddes serfaunt, wracchful in wraþþe to þilke þat doþ efel. [verse 5] & þerfore algates be ȝe sogettes, noȝt onlyche for wraþþe, bote also for con|ciense. [verse 6] For þerfore ȝe ȝeueþ trybut; for þei beþ Goddes serfauntes, serfynge for þis þing. [verse 7] & þerfore ȝelde ȝe to alle men ȝoure dettes: to hym þat ȝe schuleþ trybut, trybut; to hym þat ȝe schuleþ drede, dred; & to hym þat ȝe oweþ worschup, worschup [dominica quarta post octavam epiphanie in the margin in a XVI century hand, S.] . [verse 8] Ne owe ȝe no þing to no man, bote þat ȝe lofen to-gedere: for he þat lofeþ his neyȝe|bore fulfulleþ þe lawe. [verse 9] For, Þou ne schalt noȝt breke spoushod, Þou ne scha[l]t noȝt sleen, Þou ne schalt noȝt stele, Þou ne schalt seye no fals wyttnesse, Þou ne schalt noȝt coueyte þi neyȝebores good, & [S folio 37b] [Heading: Corynthes in a late hand throughout the epistles, S.] ȝif þer be eny oþer comaunde|ment, it is y-vnderstonde in þis word, Þou schalt loue þi nexte [nexte expunged, S.] neyȝebore as þi-selfe. [verse 10] Þe loue of a mannes nexte [nexte expunged, S.] neyȝebore ne worcheþ non euel: an þerfore [þer on erasure, S.] þe fulnesse of þe lawe is loue. [verse 11] & knowe ȝe þis tyme, for it is now tyme to rysen up from sleep: for oure hele is ner now þan we wenden þat it were. [verse 12] Þe nyȝt is passed, & þe day wole neyȝlyche: & þerfore þrowe we a-wey werkes of derkenesse [P folio 43b] , & be we cloþed

Page 56

Scan of Page  56
View Page 56

wiþ armer of lyȝt. [verse 13] & walke we honestlyche as in day-tyme, noȝt in etynge out of mesure, ne in dronkenesse, ne in kouchynges abedde, ne in vnclannesse, ne in stryuynge, ne in hatynge. [verse 14] Bote be ȝe y-cloþed wiþ oure Lord Iesu [crist follows, P.] . Þus, suster, seynt Poule wryteþ to þe Romaynes [romanyes P.] , how þei schuleþ lyuen þat byleueþ in Crist.

I. CORINTHIANS.

[verse 10] And [Corynthes in the margin, 1st corr. S.] to þe Corynthes he wryteþ, & seiþ, Breþeren, y prey ȝow by þe name of oure Lord Iesu Crist, þat ȝe suggen on þing, & þat þer ben none dyuysyones among ȝow; bote be ȝe parfyt in on wyt & in on cunnynge. [verse 11] For it is y-tolde me þat þer beþ stryuynges among ȝow. [verse 12] & y ne sugge bote þat, þat euerichone of ȝow saiþ, Ich am of Poule; & ych am of Apollo [y am of apollo repeated in the margin, 1st corr. S.] ; & ich am of Petur; & ich am of Crist. [verse 13] Þanne is Crist departed? Wheþer Poule were y-don on þe cros for ȝow? oþer wheþer ȝe weren [weren ȝe P.] y-baptyzed in þe name of Poule? [verse 14] & y þonke God þat y ne haue noȝt y-baptyzed none of ȝow, [verse 15] bote Crispen & Gayen; lest eny man sugge, þat ȝe ben y-baptyzed in my name. [verse 16] Safe ich baptyzed [S folio 38] Stephanies houshold, & y ne knewe no mo þat ych haue y-baptyzed. [verse 17] For Crist ne [om. P.] sende noȝt me for to baptyze, bote for-to preche þe gospel: noȝt in þe wysdom of wordes, þat þe cros of Crist ne be noȝt y-voyded [P folio 44] a-wey. [verse 18] For þe word of þe cros to þilke þat perescheþ [percheþ P. An e in the margin, S.] is foly; bote to þilke þat beþ y-safed, as to ous, it is þe vertu of God. [verse 19] For it is y-wryten, Ych wole dystruye [dystroye repeated in the margin, 1st corr. S.] þe wysdom of wyse men, & ych wole reprefe þe redynesse of redy men. [verse 20] Where [Wheþer P.] is þe wyse man? where [were P.] þe makere of þe lawe? where þe getere [gretere P.] of þe worlde [worde P.] ? ne haþ noȝt God mad þe wysdom of þis world folye? [verse 21] & for þat þe world in wysdom ne knew not God þorowȝ wysdom, it wes

Page 57

Scan of Page  57
View Page 57

plesynge to God by foly of prechynge maken hem saf þat byleueþ. [verse 22] For Iewes secheþ sygnes, & Grekes secheþ wysdom: [verse 23] bote we precheþ Crist þat is y-crucyfyed, þat is sclaundre [An e in the margin, S.] to [verse 24] þe Iewes, & foly to oþer mysbylefed men; bote to þilke þat beþ y-cleped, boþe Iewes & Grekes, we precheþ Crist þe wysdom of God, and þe vertue of God. [verse 25] For þat þat is folye of God it is wiser þan men; & [om. P.] þat is febel of God is strengere þan man. [verse 26] &, bryþeren, y-seo [Before seo erasure of y. The right half of o erased, S.] ȝe ȝoure clepynge, for nouþer mony [o in mony corrected from e, S.] wyse men aftur þe flesch, ne mony myȝty men, [verse 27] ne mony nobel men: bote þilke þinges þat beþ foly of þe worlde God ches, to confounde wyse men; & febel þinges of [verse 28] þe worlde God ches, to confounde stronge þinges; & þilke þinges þat weren noȝt nobel, but dispised of þe worlde, God chees, and [S folio 38b] þilke þinges [P folio 44b] þat beþ noȝt, to distruye þilke [verse 29] þinges þat beþ: þat eferich flesch ne reioysche hym noȝt in his siȝt. [verse 30] Bote of hym ȝe beþ in Iesu Crist, þat is y-mad wysdom to ous of God, & riȝtfulnesse, & holynesse, & for|buggynge: [verse 31] þat, as it is y-wryte, He þat ioyeþ, ioye he in God.

[verse 1] And [ii o in a late hand in the margin, S.] , bryþeren, whan þat ich com to ȝow, y ne come noȝt yn hyȝenesse of wordis ne of wysdom, schewenge to ȝow þe wytnesse of Crist. [verse 2] For ich demed þat y ne knewe no þing a-mong ȝow, bote Iesu Crist y-crucifyed. [verse 3] And ich wes a-mong ȝow in infirmyte, & in gret drede, & in quakynge. [verse 4] & my word & my predicacioun ne wes noȝt in semynge wordis [wordis repeated in the margin, 1st corr. S.] of mannes wysdom, bote in schewynge of þe spiryt & [verse 5] of vertu: þat ȝoure feiþ ne be noȝt in mannes wysdom, bote in þe vertu of God. [verse 6] & we spekeþ wysdom a-mong parfyt men: bote non wysdom of þis worlde, ne of þe princys of þis [verse 7] world þat beþ destruyed: bote we spekeþ þe wysdom of God in mysterie þat is y-hud, þe whuche wysdom God ordeynyd [verse 8] byfor þe worldes to oure ioye: þe whuche wysdom non of þe princes of þis worlde knew: for ȝif þei hadden y-knowe, þei [verse 9] nolde nefer haue crucyfyed þe Lord of blysse: but as it is

Page 58

Scan of Page  58
View Page 58

y-wryten, Þat þe eyȝe ne haþ noȝt y-seye, ne þe ere ne haþ noȝt y-herd, ne haþ noȝt y-styed up in-to mannes herte, þat God haþ [P folio 45] y-ordeyned to þilke þat lofeþ hym. [verse 10] Bote to ous God haþ y-schewed [S folio 39] hit by his Spiryt: for þe Spiryt sercheþ alle þinges, ȝe, & þe depe þinges of God. [verse 11] For what man knoweþ þilke þinges þat beþ of men, bote þe spiryt of man, þat is in hym? so þilke þinges þat beþ of God no man knoweþ, bote þe Spiryt of God. [verse 12] & we ne hafeþ noȝt vnder|fongen þe spiryt of þis worlde, bote þe spiryt þat is of God; þat we knowen þilke þinges þat beþ y-graunted to ous of [verse 13] God; þe whuche þinges we ne spekeþ noȝt in vntauȝt wordes of mannes wysdom, bote in þe techynge of þe Spiryt, tellynge [verse 14] to spirytual men spirytual þinges: bote þe bestych [e in the margin S.] man ne parceyfeþ noȝt þilke þinges þat beþ of þe Spiryt: for þei ne beþ but folye to hym, & he ne may noȝt vnderstonden, for he is [ded goslech in the margin, 1st corr. S. ded soþlyche follows, P. Cf. Vulg. quia spiritu|aliter examinatur.] examyned spirytualyche. [verse 15] Bote þe spirytual man demeþ alle þinges, & he ne is noȝt y-demed of no man. For [verse 16] it is y-wryten, Who [who þat P.] haþ y-knowe þe wyt of oure Lord, bote þe Spiryt of oure Lord, þat haþ enformed hym? & we habbeþ þe wyt & þe vnderstondynge of Crist.

[verse 1] And, bryþeren, y ne myȝte noȝt herbyfore speke to ȝow as to spirytual men, bote as to fleschlyche men, & as to smale children in Crist. [verse 2] Ich ȝef ȝow mylk [mylk repeated in marg. 1st corr. S.] to drynke, & noȝt mete; for þat tyme ȝe ne myȝte noȝt, ne ȝit now [After the w erasure of two letters, probably þe, S.] , ȝe ne mowe noȝt; [verse 3] for ȝit [P folio 45b] ȝe beþ fleschlyche: for whyles þer beþ [S folio 39b] enuye [enmye P.] & stryuynge a-mong ȝow, ne be ȝe noȝt fleschlyche, & walkeþ after þe flesch? [verse 4] For whyles þat on saiþ, Ich am of Poul; & an oþer, Ich am of Apollo; ne be ȝe noȝt men? [verse 5] & what þanne is Apollo? & what is Poul? His serfauntes in whom ȝe habbeþ byleued, & to eferich man as God haþ y-grauntyd [y erased and expunged before grauntyd, S.] . [verse 6] Y plaunted, & Apollo moysted; bote oure Lord ȝefeþ þe waxynge. [verse 7] & þerfore nouþer he þat plaunted is ouȝt, ne he þat moysted; bote he þat ȝefeþ þe waxynge is God. [verse 8] Bote he

Page 59

Scan of Page  59
View Page 59

þat plaunteþ & he þat moysteþ beþ on; & eferich man schal vnderfongen his mede aftur his trauayl. [verse 9] & we beþ Goddes helperes, & ȝe beþ Goddes erþe-tylyynge, & Goddes buyld|ynge. [verse 10] And aftur þe grace of God þat is y-granted to me, as a wys buyldere ich hafe y-sett a foundement; bote an oþer buldeþ abofe. Bote loke eferych man how he buyldeþ a-bofe. [verse 11] For no man may setten [setten repeated in the margin, 1st corr. S.] anoþer foundement þan þat þat is y-set, þat is Iesu Crist. [verse 12] & who-efer þat buyldeþ abofe þis foundement gold, oþer selfer, oþer precyous stones, treo [o nearly erased, S.] , oþer [verse 13] hey [om. P.] , oþer stubbel; eferich mannes werke schal ben openliche y-schewed; & þe day of oure Lord schal declaren it, for in fuyr it schal be schewed; & fuyr schal prefen whuch mannes werk. [verse 14] For whos werk þat is y-buyld a-bofe & dwelleþ stylle, it schal vndurfongen his mede. [verse 15] Bote whos werk branneþ a-wey [P folio 46] , he schal suffre harmynge: bote he schal be safed; bote þat schal ben as þoroȝ fuyr. [verse 16] Ne knowe ȝe noȝt þat ȝe beþ Goddes temple, & þe Spiryt of God [S folio 40] dwelleþ in ȝow? [verse 17] & who-efer þat defouleþ þe temple of God, God wole de|struyen [e in the margin, S.] hym: for ȝe beþ þe holy temple of God. [verse 18] No man bygyle ȝow: ȝef þer seme eny man among ȝow a wys man in þis world, be he y-maad a fool, þat he be a wys man. [verse 19] For þe wysdom of þis world is folye byfore God. For it is y-wryten, [verse 20] Ich wole take wyse men in hure folye: & eftsones, God knoweþ þat þe þouȝtes of wyse men beþ veyn. [verse 21] & þerfore no man reioyesche hym-selfen a-mong men. For alle þinges beþ [verse 22] ȝouren; wheþer hit be Poul, oþer Apollo, oþer Petur, oþer þis worlde, oþer lyf [þe lyf P.] , oþer deþ, oþer þinges þat beþ nouþe, oþer þinges þat schuleþ comen heraftur; for alle þinges beþ [verse 23] ȝouren; & ȝe beþ of Crist, & Crist is of God.

[verse 1] Bote þer is y-herd fornycacyoun a-mong ȝow, & such fornycacyoun as ne is noȝt a-mong mysbylefed men, in so muche þat summe of ȝow hafe his fadur wyf. [verse 2] & ȝe beþ y-blowe wiþ pruyde, & ȝe ne hafeþ y-mad no sorow, þat he be don a-wey from þe myddel of ȝow, þat haþ [om. P.] y-do þis dede. [verse 3] & ich, þat am absent in body & present in spiryt, hafe y-demed

Page 60

Scan of Page  60
View Page 60

[verse 4] as present [P folio 46b] þilke þat haþ y-don so, in þe nome of oure Lord Iesu Crist, whan ȝe beþ y-gedered to-gedere in my spiryt, wiþ [verse 5] þe vertu of oure Lord Iesu, to take þilke man to Satanas in slauȝt of his flesch, þat þe spiryt be saf in þe day of oure Lord Iesu Crist. [verse 6] Ȝoure ioyynge ne is noȝt good. Ne [S folio 40b] knowe ȝe noȝt þat a lytel sowrdowȝ [dowȝ repeated in the margin, 1st corr. (?) S.] schendeþ al-to-geder? [verse 7] Þerfore make ȝe clene ȝoure olde sowrdowȝ, þat ȝe ben a newe spryngenge to-gedere, as ȝe beþ þerf. For Crist is y-offred, [verse 8] oure astur-lomb [after lomb P.] : & þerfore ete we, not in þe olde sowrdowȝ, ne in sowrdouȝ of malyce, ne of wykkednes, bote in þerfnes of clernes & of trewþe. [verse 9] Y wrot to ȝow in an epystel þat ȝe ne [verse 10] medle noȝt wiþ lecchoures, ne wiþ none lecchoures of þis world, ne wiþ coueytous men, ne wiþ rafeneres, ne wiþ hem þat serfeþ mawmetes; for wharto schulde ȝe elles haue y-gon [verse 11] out from þe world: & now ych hafe y-wryte to ȝou þat ȝe ne medle noȝt wiþ hem; & ȝif he þat is y-cleped a broþer of ȝow is a lecchour, oþer a coueytous man, oþer serfynge to maw|metis, oþer a mysseggere, oþer dronkelew man, oþer a rafeyner; ne ete ȝe noȝt [ne ete ȝe noȝt repeated in the margin, 1st corr.(?) S.] wiþ such a manere man. [verse 12] & what is þat to me for-to demen of þilke þinges þat beþ wiþouten-forþ? Ne deme ȝe noȝt of [of inserted above the line, S.] þilke þinges þat beþ wiþinne-forþ? [verse 13] For þilke [P folio 7] þat beþ outen-forþ God schal deme. Doþ a-wey þat þing þat is efel from ȝow-selfen.

[verse 1] And dar þer any of ȝow, þat haþ any þing a-ȝeyn oþer, ben y-demed to-fore wikked men & noȝt to-fore goode men? [verse 2] Wheþer ȝe ne knowen noȝt þat goode men habbeþ to demen þis word? & ȝif þis world schal ben y-demed in ȝow, be ȝe noȝt worþi to demen þe leste þinges? [verse 3] Ne knowe ȝe noȝt þat we schulleþ demen angeles? [verse 4] How muche more þanne wordlyche þinges. & þerfore ȝif ȝe habbeþ wordlyche domes [S folio 41] a-mong ȝow, þilke þat beþ y-left worþi a-mong ȝou, ordeyneþ hem for to demen [For for to demen P. has to comen.] . [verse 5] To ȝoure schame y sugge it. Is þer no wys man of ȝow þat may [verse 6] demen by-twene hym & his broþer, bote on broþer st[r]yueþ [verse 7] in dom wiþ his broþer, & þis is a-mong mysbylefed men?

Page 61

Scan of Page  61
View Page 61

& now algates þer is sunne a-mong ȝow, þat ȝe han domes a-mong ȝou. Why ne suffre ȝe noȝt raþere wrong? Why ne suffre ȝe noȝt raþer gylynge? [verse 8] Bote ȝe doþ wrong in gyle also to ȝoure bryþeren. [verse 9] Wheþer ȝe knowe noȝt þat wykked men ne schuleþ noȝt haue þe kyngdom of heuene? Ne erre ȝe [ne erre ȝe repeated in the margin, 1st corr. (?) S.] noȝt: for nouþer lecchoures, ne þilke þat serfeþ false goddis, [verse 10] ne spouse-brekeres, ne sodomytes, ne þefes, ne coueytous men, ne dronken men, ne glotones, ne curseres, ne rafeneres, ne schulleþ not owe [P folio 47b] þe kyngdom of God. [verse 11] And ȝe weren suche: ȝe [om. P.] , bote ȝe beþ now y-wasche, & ȝe beþ y-halewed, & beþ y-iustyfyed in þe name of oure Lord Iesu Crist, & in þe Spiryt of oure God. [verse 12] Alle þinges beþ lefful to me, bote alle þinges ne beþ noȝt spedful to me. Alle þynges ben lefful to me, bote y ne schal noȝt ben ybrouȝt [y om. P.] aȝeyn vnder no mannes power [e in the margin, S.] . [verse 13] Mete to þe wombe, & wombe to þe mete: & God wole distruye boþe þe body & þe mete. & þe body ne is noȝt to fornycacyoun, bote to oure Lord: & oure Lord to þe body. [verse 14] & God haþ rered up oure Lord, & he wole areren us up by his verteu. [verse 15] And ne knowe ȝe noȝt þat ȝoure bodyes beþ membres of Crist? schal [S folio 41b] me take þanne Cristis membres, & make hem þe membres of an hore? God for|bede. [verse 16] Ne knowe ȝe noȝt þat he þat draweþ hym to an hore ys y-mad on body wiþ hure? For he seyde, þei schulleþ ben [ben (expunged) follows, S.] tweyn in on flesch. [verse 17] Bote þilke þat draweþ to God beþ on spirit. Fle ȝe fornycacyoun. [verse 18] Eferech synne þat a man doþ it is wiþ-outen þe body, bote he þat doþ fornycacyoun synneþ in-to his body. [verse 19] Wheþer ȝe ne knowe noȝt þat ȝoure membres beþ þe temple of þe Holy Gost, þat is in ȝou, whom ȝe han of God? [verse 20] & [P folio 48] ȝe ne beþ noȝt ȝoure owne; for ȝe beþ y-boȝt for a gret prys: & þerfore glorifye ȝe God & bere ȝe hym in ȝoure body.

[verse 1] And þo ilke þinges þat ȝe wryten to me, þat it is good for a man þat he ne touche no womman. [verse 2] Bote, for forny|cacioun, eferich man hafe his [his in a later hand above the line, S. a P.] wyf, & eferiche womman hure

Page 62

Scan of Page  62
View Page 62

housbonde [husbond repeated in the margin, S.] . [verse 3] & þe housbonde ȝelde his dette to his wyf; & þe womman also to hure housbonde. [verse 4] Þe womman ne haþ no [om. P.] power of hure owne body, bote þe housbonde haþ: ne þe housbonde ne haþ no power of his owne body, bote þe womman haþ. [verse 5] Ne bygyle ȝe noȝt to-gedere, but it be to [om. P.] a certeyn tyme of ȝoure boþe assent, þat ȝe ben occupyed in preyynge, & afturward turne ȝe aȝeyn to þe same doynge, þat þe defel ne tempte ȝow noȝt for ȝoure in-contynence. [verse 6] Bote þese þinges y sugge to ȝow ȝefynge ȝou lefe, & noȝt comaun|dynge. [verse 7] For ich wole þat alle men ben as ich myselfe. Bote eferyche man haþ a propre ȝifte of [S folio 42] God, on man so, & an oþer man so. [verse 8] & y seye to þilke þat beþ vn-weddyd & to wydewes, It is good for hem to ben so, ȝif þei dwellen stille as ych do. [verse 9] Bote ȝif þei [P folio 48b] mowe noȝt ben contynent, ben þei y-wedded: yt is betur to ben y-wedded þan to ben y-brent. [verse 10] Bote to þilke þat beþ ywedded [y weddeþ P.] to-gedere ych comaunde, & not ych, bote oure Lord, þat þe wyf ne [ne be P.] departe hure [verse 11] noȝt from hure housbonde, & ȝif heo doþ [þ erased after the o, S. doþ P.] , dwelle he[o] [sche inserted in later hand on erasure, S. he P.] stille vn-wedded, oþer elles turne heo a-ȝeyn to hure hous|bonde, & þe housbonde ne lefe noȝt his wyf. [verse 12] To oþer men y seye, & not oure Lord, A man þat haþ a mysbylefyd wyf & heo [ȝe P.] assenteþ to dwelle stille wiþ hym, ne lefe he noȝt hure. [verse 13] & þe womman þat haþ a [haþ a in the margin with caret to mark insertion, S.] mysbylefed man to housbonde þat assenteþ to dwelle wiþ hure, ne lefe heo [ȝe P.] noȝt hure housbonde. [verse 14] For a mysbylefed man is y-maad holy þoroȝ a feyþful womman, & a mysbyleued womman is y-mad holy þorowȝ a feyþful man: oþer elles ȝoure children weren vnclene; bote now þei beþ holy. [verse 15] & ȝif þilke þat is mysbylefed goþ a-wey, go he a-wey: for in suche nouþer broþer ne suster is soget to þraldam: bote in pes God haþ y-cleped us. [verse 16] & þerfore ȝif þe womman knoweþ þat heo schal safen hure housbonde, oþer þe [verse 17] man knoweþ þat he schal safen his wyf: ryȝt as God haþ departed to eferych man, & as God haþ y-cleped eferich man, so walke he as y teche in alle [S folio 42b] churches. [verse 18] He þat is circum|sidid

Page 63

Scan of Page  63
View Page 63

[P folio 49] & is y-cleped, ne brynge he noȝt to þe prepucye. & he þat is y-cleped in þe prepucye, ne be he noȝt y-circumsydid. [verse 19] For circumscycyoun is noȝt, ne þe prepucye nouþer; bote þe kepynges of þe comaundementis of God. [verse 20] & eferiche man in þe clepynge þat he is ycleped, duelle he stille to-fore God. [verse 21] Ȝif þou art a serfaunt þat art y-cleped, ne charge þou noȝt; but ȝif þou myȝt be mad fre, vse it þe more. [verse 22] For he þat is y-cleped in oure Lord, he is oure lordes serfaunt & is freman; also he þat is a fre man & y-cleped, he is Cristis serfaunt. [verse 23] Ȝe beþ y-boȝt þorowȝ prys; ne wilne ȝe noȝt to ben y-mad mennes serfauntes. [verse 24] & eferiche man in þat þing þat he is y-cleped broþer, in þat dwelle he stille to-fore God. [verse 25] Of maydenes y ne hafe non commaundement: bote a counseyl ych ȝefe as he þat haþ y-had mercy of God, þat y be trewe. [verse 26] For y trowe þat it be good for þe nede þat is nouþe, & þat it is good to a man for-to be so. [verse 27] Bote ȝif þou art y-bounden to þi wyf, ne seche þou noȝt to ben vnbounden. Ȝif þou art vnbounden, ne wilne þou noȝt to sechen a wyf. [verse 28] & ȝif þou takest þe a wyf, þou ne synnest noȝt; & ȝif a mayde be y-wedded, heo ne synneþ nouþer. Naþeles suche schulleþ haue tribulacyoun of hure flesch: bote y spare ȝow. [verse 29] & bryþeren, y sey to ȝow þese þinges, tyme is schort; an oþer is, þilke þat [S folio 43] habbeþ wyfes [P folio 49b] , ben þei, as þouȝ þei ne hadden none [verse 30] wyfes; & þilke þat wepeþ, as þilke þat wepeþ noȝt; & þilke þat ioyeþ, as þilke [After þilke erasure of four letters. An e in the margin, S.] þat ioyeþ noȝt; & þilke þat buggeþ, as [verse 31] þilke þat oweþ no þing; & þilke þat vseþ þis worlde, as þauȝ þei ne vsed it noȝt: for þe fygure of þis worlde passeþ forþ. [verse 32] & ych wole þat ȝe ben wiþ-outen bysynesse of þe worlde. He þat haþ no wyf þenkeþ whuche þinges beþ of God, & [om. P.] how [verse 33] he schal plese God [God but...schal plese inserted later, P.] : but he þat haþ a wyf is bisy aboute þinges þat beþ of þe worlde, & how he schal plese [God but...schal plese inserted later, P.] his wyf, & so he is departed. [verse 34] & a womman þat is a mayden & vn|wedded þinkeþ whuche þinges beþ of God, & þat heo be holy in body & in spiryt: but heo þat is y-wedded þynkeþ þinges þat beþ of þe worlde, & how heo schal plesen hure housbonde.

Page 64

Scan of Page  64
View Page 64

[verse 35] But þese þinges y sey to ȝow for ȝoure profyte; noȝt þat y þrowe to ȝow a gren, but for þat þing þat is honest, & þat it [ȝe P.] ȝefe ȝow myȝt to knowe wiþ-outen lattynge to bysechen oure Lord. [verse 36] & he þat troweþ þat me holdeþ hym an efel man for his mayde, þat heo [heo in the margin with caret to mark insertion, S. ȝe P.] is ouer-waxe, & it mote be so: þat he haþ wylle to don do he; for þouȝ he be wedded, heo ne synneþ noȝt. [verse 37] & he þat haþ sadlyche y-stabled in his herte, noȝt hafynge nede, but power of his wylle, & haþ y-demed in his herte to kepen [First e inserted above the line, S.] his mayde, he doþ wel. [verse 38] & he þat maryeþ his mayde doþ wel also; & he doþ [P folio 50] betere [S folio 43b] þat maryeþ hure noȝt. [verse 39] Also longe as a wommannes housbonde lyfeþ, heo [ȝe P.] is y-bounde to þe lawe; bote ȝif hure housbonde dye, heo [ȝe P.] is delyfered from þe lawe of hure housbonde: be heo y-wedded to whom heo [ȝe P.] wole, bote onlyche in God. [verse 40] Bote heo [ȝhe P.] is muche more betere ȝef heo [ȝhe P.] dwelle stille so, aftur my counseyl: & y trowe þat ych haue þe Spiryt of God.

[verse 1] , [verse 2] Be [fini C vii; C x in the margin, P.] ȝe my foleweres, as ych am Cristis folewere. And my bryþeren, y preyse [preye P.] ȝow, for in alle þinges ȝe hafeþ mynde of me; & riȝt so as ych ȝefe ȝou my comaundementis, so ȝe holdeþ hem. [verse 3] And ych wole þat ȝe knowen, þat þe hed of eferych womman is a man; & þe hed of eferich man is Crist; & þe hed of Crist is God. [verse 4] Eferich man þat preyeþ oþer prophecyeþ wiþ a kefered hed, he defouleþ his hed. [verse 5] Bote eferech womman þat preyeþ oþer prophecyeþ wiþ hed [þe hed P.] vn|heled, defouleþ hure hed: for it is al on as þouȝ he [it P.] were balled. [verse 6] For ȝif a womman be noȝt y-kefered, be heo y-dodded: & ȝif it be foul for a womman to ben y-dodded oþer balled, wrye heo hure hed. [verse 7] But a man ne schal noȝt wrye his hed, for he is þe ymage & þe ioye of God: & þe womman is þe ioye of a man. [verse 8] For þe man ne is noȝt of [verse 9] womman, bote þe womman is of man: for man ne [P folio 50b] is noȝt [verse 10] y-mad for þe womman, bote þe womman for þe man: & þerfore þe womman schal haue an [S folio 44] helyng on hure hed, for angeles. [verse 11] Naþeles nouþer man wiþ-oute womman, ne womman

Page 65

Scan of Page  65
View Page 65

wiþ-outen man in oure Lord. [verse 12] For riȝt as womman is man, riȝt so man is þorowȝ womman; & alle þei beþ of God. [verse 13] Deme ȝe ȝow-selfe: wheþer it byseme a womman vnkefered to preyen to God? [verse 14] Þe kynde of hem techeþ ȝow: & ȝif [verse 15] a man norsche his her, it is schenschype to hym; bote ȝif a womman norsche hure her, it is worschupe for hure: for heres beþ y-ȝeuen to hure for hure keferynge. [verse 16] And ȝif þer be any of ȝow a stryfer, we ne hafeþ no suche custom, ne Goddes churche nouþer. [verse 17] & þese þinges y bydde ȝow, noȝt preysynge [in pr. P.] , þat ȝe comeþ to-gedere in þe churche. [verse 18] Ich heere þat þer be dissensyones a-mong ȝow, and a party y trowe it. [verse 19] For it byhofeþ þat þer ben heresyes a-mong ȝow, þat þilke þat beþ apprefed men a-mong ȝow ben openlyche y-schewed. [verse 20] And þerfore whan ȝe comeþ to-gedere in-to on, now it falleþ [verse 21] noȝt for ȝow to eten oure Lordes soper [sakerment added in the margin, 1st corr. S.] : for eferich man takeþ byfore his soper for-to eten; & on is an-hungred, & an|oþer [om. P.] is dronken. [verse 22] Wheþer ȝe ne hafeþ none houses to eten in & drynken in [& P.] ? oþer ȝe dispiseþ Godes churche, & schendeþ þilke þat haueþ none houses? What schal [P folio 51] ich seye to ȝow? Ich preyse ȝow, bote in þis ich preyse ȝow noȝt. [verse 23] And ich hafe vnderfongen of oure Lord þat ich hafe y-take to ȝow: for oure Lord Iesus in þat nyȝt þat he was y-take [nota in the margin; ] [S folio 44b] toke bred; [verse 24] & dude þankynges to God, & brake it, & seyde, Take ȝe, & ete ȝe: þis is my body þat schal be take for ȝou: makeþ þis in mynde of me. [verse 25] Also aftur þat he had souped [y souped P.] he toke þe cuppe, & seyde, Þis cuppe is a newe testament in my blod: makeþ þis, as ofte as ȝe drynkeþ, in mynde of me. [verse 26] For as ofte syþes as ȝe eteþ þis bred, & drynkeþ þis cuppe, ȝe schulen schewen þe deþ of oure Lord forto [tyl P.] þat he come. [verse 27] & so who-euere þat eteþ þis bred or drynkeþ þe cuppe of oure Lord vnworþylyche [vn inserted above the line, S.] , he schal be gulty of oure Lordes body & his blood. [verse 28] And þerfore prefe a man hym-selfe, & so ete he of þis bred, & drynke he of þis cuppe. [verse 29] For he [om. P.] þat eteþ & drynkeþ vnworþiliche, eteþ & drynkeþ dom to hym|selfe, noȝt demynge oure Lordes body. [verse 30] & among ȝow þer

Page 66

Scan of Page  66
View Page 66

beþ many seke & many febel, & many beþ aslepe. [verse 31] & ȝif we demen ous-selfe, þanne ne schulde we noȝt ben y-demed. [verse 32] But whyles þat we beþ y-demed of oure Lord [P folio 51b] , we beþ a-mendyd, þat we ne be noȝt y-dampned wiþ þis world. [verse 33] And þerfore, breþeren, whan ȝe comeþ for-to eten, abyde ȝe to|gydere eferichone oþer. [verse 34] & ȝif þat any man be an-hungred, ete he at home, þat ȝe ne come noȝt to-gedere in-to dom. Oþer þinges y wole ordeyne whanne þat y come my-selfen.

[verse 1] Of spirytual þinges, my breþeren, y ne wole noȝt þat ȝe ben vnknowynge. [verse 2] For ȝe wyteþ wel þat whylys ȝe weren mysbyleued, as ȝee weren y-lad, ȝe wenten to dombe maw|metes. [verse 3] And [S folio 45] þerfore y certefye ȝow, þat no man spekynge in þe spiryt of God seiþ, A-cursed Iesu; & no man may seye, Oure Lord Iesus, bote it be in þe Holy Spiryt. [verse 4] And þer ben dyuerse graces, bote it is al on Spiryt. [verse 5] And þer ben dyuerse seruynges, bote it is al on Lord. [verse 6] And þer ben dyuerse manere werchynges, bote it is on God, þat worcheþ alle þinges in alle þinges. [verse 7] & to eferich man þer is y-graunted a schewynge of þe spiryt to profyte. [verse 8] To on man [to on man repeated in the margin, 1st corr. Below it peuyte in a XVIth century hand, S.] þer is y-graunted speche of wysdom þoroȝ þe Spiryt; to anoþer man [verse 9] speche of kunnynge þoroȝ þe same Spiryt; to anoþer man feiþ in þe same Spiryt; to an-oþer man [P folio 52] grace of helynge [verse 10] men; to an-oþer man werchynge of vertues; to an-oþer pro|phecye; to an-oþer discrecyoun of spirytes: to an-oþer dyuerse [verse 11] kyndes of langages; to an-oþer interpretacyoun of wordis: and alle þese þinges wercheþ on Spiryt, departynge to dyuerse men as he wole hym-self. [verse 12] And ryȝt as þe body is on, & haþ many membres, & þouȝ þe membres ben many, ȝit þei beþ alle on body; riȝt so Crist. [verse 13] For in on spiryt alle we beþ y-baptyzed into on body, boþe Iewes & oþer Gentyles, and serfauntes & freo men: & alle we haueþ y-drunke of on Spiryt. [verse 14] & þe body ne is noȝt for on membre, bote many membres. [verse 15] & ȝif þe fot seiþ, Y ne am noȝt þe hond, y ne am noȝt of þe body; ȝet he is ner-þe-latere of þe body. [verse 16] & ȝif þe ere seiþ, For y ne am noȝt þe yȝe, y ne am noȝt of þe body; he ne is nefer-þe|latere of þe body. [verse 17] Ȝef al þe body were yȝe [S folio 45b] , where were þe

Page 67

Scan of Page  67
View Page 67

herynge? & ȝif al were herynge, where were smellynge? [verse 18] Bote now God haþ y-set þe membres eferychone of hem in þe body, as he wole hym-selfen. [verse 19] & ȝif alle þe membres weren on membre, where were þe body? [verse 20] Bote now þe membres beþ many, bote þe body ne is but on. [verse 21] And þe yȝe ne may not seye to þe hond, Me nedeþ noȝt þyne workus [P folio 52b] : ne þe hed to þe feet, Ȝe ne beþ noȝt nedeful to me. [verse 22] Bote þilke membres of [verse 23] þe body þat semeþ most febel, þei [þat P.] beþ most nedful: & þilke membres þat semeþ us most vnnobel of þe body, aboute hem we doþ most worschupe; & þilke membres þat beþ most in|honest, [verse 24] to hem we doþ most honestee; for oure honeste membres ne haueþ nede of no þing: bote God haþ y-tempred þe body, ȝefynge to hym þat fayled ouȝt þe more worschupe; [verse 25] þat þer be no debate in þe body, bote þat [om. P.] alle þe membres ben bysy eferichone for oþer. [verse 26] And ȝif any membre suffre any þing, suffren alle þe membres to-gedere; oþer ȝif on membre ioye, ioyen alle þe membres to-gedere. [verse 27] & ȝe beþ Cristis body, & membres of a membre. [verse 28] And God haþ y-put in his churche, furst sum men aposteles, in þe secunde place prophetes, in [& in P.] þe þridde techeres, seþþe vertues, seþþe graces of helynge men, helpynges, gouernynges, dyuerse kyndes of langages, interpre|tacyons of wordys. [verse 29] Wheþer [S folio 46] alle ben aposteles? oþer alle [verse 30] prophetes? oþer alle techeres? oþer alle vertues? wheþer alle men han grace to hele men? wheþer alle men speken dyuerse [P folio 53] langages? wheþer alle men maken interpretacyoun of wordys? Folewe ȝe þe betre ȝiftes of grace. [verse 31] & ȝit y wole schewe ȝow a more excellent weye.

[verse 1] Ȝef [The rubric in P is a Z.] þat y speke wiþ mennes tunges oþer wiþ aungeles tunges, & y ne hafe noȝt charyte [charyte repeated in the margin, 1st corr. S.] , y am y-mad as bras þat souneþ, oþer a cymbal þat souneþ. [verse 2] & ȝef y haue eueriche prophecye, and knowe alle pryuetees, & ȝif y haue euery cunnynge & euery feiþ, so þat y mowe mefen hulles from hure places, ȝif y ne hafe no charite, y ne am noȝt. [verse 3] And ȝif y dele al my catel in-to pore mennes lyflode, & ȝefe my body to brenne, & y ne hafe no charite, it profyteþ me no þing.

Page 68

Scan of Page  68
View Page 68

[verse 4] Charite is pacyent & benygne; charite ne hateþ no man, [verse 5] ne doþ not wykkedlyche, ne is not y-blowe wiþ pruyde; he ne [om. P.] is not coueytous, he ne secheþ noȝt his owne þinges, he ne [verse 6] is noȝt y-wraþþed, he ne þenkeþ non yuel, ne ioyeþ noȝt up-on [verse 7] wykkednesse, bote ioyeþ to trewþe; alle þinges he suffreþ, alle þinges he byleueþ, alle þinges he hopeþ, alle þinges he abydeþ. [verse 8] Charite ne falleþ nefer a-wey: wheþer þat pro|phecyes schuleþ ben voydyd a-wey [S folio 46b] , oþer langages schulen [P folio 53b] cessen, oþer cunnynge schal be destroyed. [verse 9] For a party we knoweþ, & a party we prophecyeþ. [verse 10] Bote whanne þat comeþ þat is parfyt, þanne it schal ben voyded þat þinge þat ne is bote a party. [verse 11] Whan y was a lytel chylde, I spak as a lytel chyld, & y þouȝte as a lytel child, & y safered as a lytel chyld: bote whenne y was man, y voyded a-wey þilke þinges þat weren of childhode. [verse 12] We seþ now þorowȝ a myrour in derk|nesse, bote þanne we schulen sen facé to face. Now y knowe a partye, bote þanne y schal knowe ryȝt as y am y-knowe my-selfe. [verse 13] & now dwelleþ þes þinges, feiþ, hope, & charite; bote þe grettest of þese is charyte.

II. CORINTHIANS.

[verse 1] And [No heading in the MSS.] , breþeren, helpynge ȝow we bysecheþ þat ȝe ne [verse 2] resceyfeþ noȝt þe grace of God in veyn; for he haþ y-sayd, In an acceptabel tyme y haue y-herd [y om. P.] þe, & in þe day of hele y haue y-holpe [y om. P.] þe; and lo, now is an acceptabel tyme, and a day of hele. [verse 3] & ȝefe ȝe non offencyoun to no man, þat ȝoure [verse 4] seruyse ne be not y-blamed; bote in alle þinges ȝefe we ous|seluen as Goddes serfauntes, in myche pacyence, in tribu|lacyones, [verse 5] in nedyschepe, in angwysch, in woundynges, in prisonynges, in bytrayynges, in wakynges [P folio 54] , in trauayles, in [verse 6] fastynges, in chastyte, in kunnynge, in longe abydynge, in [verse 7] softnesse, in þe Holy Gost, in charite [S folio 47] noȝt y-feyned, in word of trewþe, in þe uertu of God; þorouȝ þe armer of riȝtfulnesse [verse 8] on þe riȝtsyde & on þe lyftsyde, þoroȝ worschupe & vnnobel|nesse, þoroȝ diffamynge & good loos; as gylores, bote as men

Page 69

Scan of Page  69
View Page 69

[verse 9] þat beþ trewe; & þouȝ ȝe ben y-knowe, ȝet be ȝe as þilke þat beþ vnknowe; as þilke þat dyeþ, & lo, we lyfeþ; as þilke þat [verse 10] beþ y-chasted, & nouȝt y-slawe; as þilke þat beþ drery, bote efermore ioyenge; as þilke þat beþ nedy, bote makyng many men ryche; as þilke þat hafeþ noȝt, bote oweþ alle þinges. [verse 11] Oure mouþ is opned to ȝow, ȝe Corynthes, oure herte is y-drawen a-brood. [verse 12] Ne be ȝe noȝt y-angwysched in ous, bote be ȝe y-angwysched in ȝoure owne in-wardnesse. [verse 13] & hafynge þe same remuneracyoun, as to my chyldren y seye, Be ȝe y-drawen abrood. [verse 14] Ne lede ȝe no ȝok wiþ mysbylefed men: for what a-cord is þer bytwene riȝtfulnesse [an e in the margin, S.] & wykkednesse? oþer what felowschupe bytwene lyȝt & derknesse? [verse 15] Oþer what a-cord by-twene Crist & þe defel? oþer what party haþ a welbyleued man wiþ a mysbyleued man? [verse 16] Oþer what assent bytwene þe temple of God & wiþ mawmetes? For ȝe beþ þe temple of lyfynge God [P folio 54b] ; as God seiþ hym-selfen, Y wole dwellen in hem, & y [om. P.] wole wonen a-mong hem; & y wole ben hure God, & þei schuleþ be my pepel. [verse 17] Wherfore God seyþ, Goo ȝe a-wey from þe myddel of hem, & be ȝe departyd from [S folio 47b] hem, & ne touche ȝe non vnclene þing; and y [verse 18] wole resceyue ȝou, & y [om. P.] wole be ȝoure Fadur, & ȝe schulen be my sones & my douȝteren. Sustur, in þis manere seynt Poule wryteþ to þe Corynthes.

GALATIANS.

[verse 2] And [ad Gal. in the margin, S.] to Galathes he wryteþ, & seyþ, Lo, y Poule seye to ȝow, þat ȝef ȝe beþ circumcyded, Crist profyteþ ȝow no þing. [verse 3] For y bere wytnesse eftsones to euerich man þat circumcydeþ hym-selfen, þat he [om. P.] is dettour to don al þe lawe. [verse 4] & ȝe beþ y-voyded a-wey from Crist, for ȝe þat beþ y-iustyfyed in þe lawe, ȝe beþ y-fallen a-wey from grace. [verse 5] For ȝe ne abydeþ noȝt þe hope of riȝtfulnesse þoroȝ þe spiryt of bylefe. [verse 6] & in Iesu Crist nouþer cyrcumsysyon [cyrcumsyoun P.] is ouȝt worþ, ne þe pre|pucye nouþer; bote feiþ þat worcheþ by charite. [verse 7] Ȝe ronne wel; who haþ y-lat ȝou nouþe, þat ȝe ne obeyscheþ ȝou noȝt to

Page 70

Scan of Page  70
View Page 70

þe trewþe? [verse 8] Ne assente ȝe to no man in þis, for þis per|suacyoun (or, euidence) [or euidence in the margin, 1st corr. S., or euydence precedes persuacyoun in P.] ne is noȝt of hym þat haþ y-cleped ȝow. [verse 9] A [P folio 55] lytel sourdouȝ schendeþ al-to-geder a gret pese. [verse 10] Bote y truste in ȝow in oure Lord, þat ȝe ne woleþ safere non oþer þing: bote he þat affrayeþ ȝou schal bere his dom, whyche-efer he be. [verse 11] And breþeren, ȝif y [ich P.] preche ȝit circum|sisyoun, wharto suffre ych ȝet persecucyoun? þanne is þe sclaundur of þe cros y-voyded awey. [verse 12] & wolde God he were y-kut awey þat affrayeþ ȝou þus. [verse 13] My breþeren, ȝe beþ y-cleped in-to fredom; & ne ȝefe ȝe noȝt ȝoure fredom in-to occasyoun of flesch, bote serfe ȝe to-gedere þoroȝ charite of spiryt. [verse 14] For [S folio 48] eferich lawe is fulfulled in on word, Þou schalt lofe þi [þei P.] nexte [expunged, S.] neyȝeboure as þi-selfe. [verse 15] & ȝef ȝe byteþ & gnaweþ to-gedere, byseþ ȝou lest ȝe ben y-wasted awey eferichone of oþer. [verse 16] & [Dominica xiiii post trinitatem in the margin in a XVIth century hand, S.] y sey ȝou in Crist, Walke ȝe in Crist, & ȝe ne schuleþ noȝt fulfylle þe desyres of þe flesch. [verse 17] For þe flesch coueyteþ aȝeyn þe Spiryt, & þe Spiryt a-ȝeyn þe flesch; for þese beþ aduersaryes eferychone to oþer; þat ȝe do noȝt al þat ȝe wolleþ. [verse 18] & ȝif ȝe beþ y-lad þoroȝ þe Spiryt, ȝe beþ not vnder lawe. [verse 19] & þe workes of þi flesch beþ opene, þat [verse 20] beþ fornycacyoun, vnclennesse, in-contynence, seruyse of false goddes, wycche-craftes, enemytees, stryfynges, hatynges, [verse 21] wraþþes, chydynges, debates, sectes, enuyes [ennoyes P.] , manslauȝtes, dronkenesse, etynge out [P folio 55b] of mesure, & oþer þat beþ y-lyche þese, þe whuche y sey ȝow by-fore, as y haue y-seyd ȝow. For þilke þat doþ suche þinges ne schuleþ noȝt hafe þe kyngdom of hefene. [verse 22] Bote þe fruyt of þe Spiryt is charyte, ioye, pees, pacyence, longe abydynge, benyngnyte, goodnesse, [verse 23] mansuetude (þat is, myldene[sse]) [þat is myldene... in the margin, 1st corr. S. þat is myldenesse follows mansuetude, P.] , feiþ, softnesse, contynence, chastite; aȝeyn suche þer ne is no lawe. [verse 24] & þilke þat beþ of Crist hafeþ y-crucyfyed hure flesch wiþ vyces and wiþ coueytynges.

[verse 25] , [verse 26] And ȝif we lyfeþ in Spiryt, walke we in Spiryt. Ne be we noȝt y-mad coueytous of veyn glorye, taryynge eferychone

Page 71

Scan of Page  71
View Page 71

oþer, & hafynge enuye eferichone to oþer.

[verse 1] And breþeren, ȝef any man [S folio 48b] be y-ocupyed in any trespas, ȝe þat beþ spirytual, enformeþ such a man in þe spiryt of softnesse; byholdynge þi-selfe lest þat þou be y-temptyd. [verse 2] On of ȝow bere oþeres burþenes, & so ȝe schuleþ fulfullen Cristes lawe. [verse 3] For who þat weneþ þat he be any þing, whan þat he ne is noȝt, he bygyleþ hym-selfe. [verse 4] Bote eueryche man prefe his owne werk, & so he schal ioyen in an-oþer man, & noȝt in hym-selfen. For eferych man schal bere his owne burþene. [verse 5] , [verse 6] And he þat is y-tauȝt, comune he to hym þat techeþ in alle goode þinges. [verse 7] Ne erre ȝe noȝt, for [P folio 56] God ne wole noȝt ben y-scorned: for þilke þinges þat a man soweþ [þt a man soweþ repeated in the margin, 1st corr. S.] , þilke þinges he schal repen. [verse 8] For he þat soweþ in his flesch, of his flesch he schal repe corrupcyoun; bote he þat soweþ in his spiryt, of his spiryt he schal repe an eferlastynge lyf. [verse 9] And ne fayle we noȝt doynge þing þat is good. [verse 10] And þerfore whyle we haueþ tyme, do we good to alle men, bote most to þilke þat beþ homlyche to þe bylefe. [verse 11] & loke ȝe what manere letteres y wrot to ȝow [wiþ] myn owne hond. [verse 12] Alle þilke þat woleþ plesen in flesch, þei constreyneþ ȝow to ben circumcyded; onlyche for þei ne wolde noȝt suffre þe persecucyoun of Cristis cros. [verse 13] & nouþer þei þat circumcydeþ kepeþ þe lawe; bote þei wolden þat ȝe weren circumcyded, for þei wolden ioyen in ȝoure flesch. [verse 14] Bote God forbede þat y ioye bote in þe cros of oure Lord Iesu Crist [e in the margin, S.] , þoroȝ whom þe world is y-crucyfyed to me, & y to þe worlde. [verse 15] For in Iesu Crist nouþer circumsysyoun is [S folio 49] ouȝt worþ, ne þe prepucye nouþer, bote a newe creature. [verse 16] & whyche|efer þat han y-folewed þis reule, pees & mercy be on hem & up-on þe [om. P.] Israel of God. [verse 17] Aftur þis tyme no man be greuous to me: for y bere þe markes of þe woundes of Iesu Crist.

EPHESIANS.

[verse 1] To [Heading: Epheses 4 C in the original scribe's hand, S.] þe Epheses, suster, he wryteþ, & sayþ, Y þat am y-bounden [P folio 56b] in oure Lord, pray ȝou þat ȝe walken worþilyche

Page 72

Scan of Page  72
View Page 72

[verse 2] in þe clepynge þat ȝe beþ y-cleped, wiþ al humelnesse & man|suetude, wiþ pacyence, berynge up eferichone oþer in charite; [verse 3] & be ȝe bysy to kepe þe vnyte of Spiryt in þe bond of pees. [verse 4] On body, & on spiryt, as ȝe beþ y-cleped in on hope of ȝoure [verse 5] , [verse 6] clepynge; on Lord, on feiþ, on baptysme, on God & Fader [on fader P.] of alle þinges, & abofen alle þinges, & by alle þinges, & in ous alle. [verse 7] And to eferich of ȝou is y-graunted grace aftur þe mesure of þe ȝefynge of Crist. [verse 8] Wherfore he seiþ, He þat styeþ up an hyȝ þrowȝ awey wrecchednesse, & ȝef ȝiftes to men. [verse 9] And what is þat, þat he steyȝ up an hyȝ, bote þat he come doun first in-to þe neþer partyes of þe erþe? [verse 10] & he þat com doun is he þat steyȝ up a-bofen alle hefenes to fulfullen alle þinges. [verse 11] & he ordeynede summe men aposteles; & summe [The first two strokes of the second m effaced, S.] prophetes; & summe euangelistes; & oþer schepherdes & [verse 12] techeres in-to þe ende of þe worldes; & in-to þe werke of [verse 13] mynystrynge in-to þe buyldynge of þe body of Cryst: forto [Tyl P.] þat we comen alle to-gedere in vnyte of feiþ, & of þe knowynge of Godes Sone, in-to a parfyt man [S folio 49b] [Heading: Epheses in a late hand throughout, S.] , in-to þe mesure of þe age of þe fulnesse of Crist. [verse 14] Þat we ne ben noȝt nouþe smale children, fletynge abrood, ne ben noȝt y-boren aboute with eferych wynd of techynge, in þe wykkednesse of men, in gyle, [verse 15] to þe deceyt of [P folio 57] errour; bote do we trewþe in charite, & waxe [verse 16] we in hym þoroȝ alle þinges, þat is oure hed, Crist; of whom al þe body is y-knyt to-geder by eferich myȝt of mynystrynge, þoroȝ worchynge in mesure of eferich membre, þat makeþ þe waxynge of þe body in þe buyldynge of hym in charyte. [verse 17] And þerfore y sey ȝow, & wytnesse to ȝow in oure Lord, þat ȝe ne walkeþ noȝt nouþe as mysbylefed men, þat walkeþ in [verse 18] vanyte of hure wyt, hauynge a derke vnderstondynge y-mad darke þoroȝ darknesse, & beþ alyened from þe wey of God, þoroȝ þe vnkunnyngenesse þat is in hem, for þe blyndenesse [verse 19] of hure hertes; and þei dispeyrynge han y-taken hem-selfen to vnclannesse, in worchynge of eferyche vnclannesse in-to couetyse. [verse 20] , [verse 21] Bote ȝe ne haueþ not so y-lernyd Crist; & ȝif ȝe han y-herd hym, & beþ y-tauȝt in hym, as trewþe is in Iesu:

Page 73

Scan of Page  73
View Page 73

[verse 22] do ȝe a-wey ȝoure olde conuersacyoun, & þe olde man þat [verse 23] is corrupt þoroȝ þe desyres of errour; & be ȝe renewed in þe [verse 24] spyryt of ȝoure þouȝt, & cloþeþ ȝow wiþ a newe man, þat is y-schape [þ]orouȝ [P; ȝorouȝ S.] God in ryȝtfulnesse & in holynesse of trewþe. [verse 25] Wherfore, do ȝe a-wey lesynge, & speke ȝe trewþe eferych man wiþ his neyȝbore: for we beþ eferychone [S folio 50] membres to oþer. [verse 26] Be ȝe wroþ, & ne sunge ȝe noȝt: ne þe [verse 27] sonne go noȝt a-doun vp-on ȝoure wraþþe: ne ȝefe ȝe no stude [P folio 57b] to þe defel. [verse 28] He þat haþ y-stolen here byfore, ne stele he noȝt nouþe: bote trauayle he more, worchynge wiþ his honden þat þing þat is good, & he haue wher-of to ȝefen [ȝefen repeated in the margin, 1st corr. S.] to hym þat haþ nede. [verse 29] Ne passe þer non euel word out of ȝoure mouþ, bote ȝif þer is any good word to edefyynge of þe feiþ, þat ȝefe grace to hem þat hereþ. [verse 30] & ne sorowe ȝe noȝt þe holy Spiryt of God, in whom ȝe beþ y-marked in þe day of redempcyoun. [verse 31] Eferych bitternesse, & wraþþe, & indygna|cyoun, & cryynge, & blasphemye, be don a-wey from ȝou, & [verse 32] eferyche malice: & be ȝe benygne eferychone to oþer, & mercyful, & forȝefynge eferychone oþer, as God haþ forȝouen ȝou in Crist.

[verse 1] And þerfore be ȝe foloweres of God, as his dereste children; [verse 2] & walke ȝe in lofe, as Crist haþ y-lofed ous, & ȝef hym-selfen for ous, an offrynge & a sacryfyce to God in a swet smellynge of softnesse. [verse 3] And fornycacyoun, ne non oþer vnclannesse, ne couetyse, ne be noȝt y-nemyd [nemyd on erasure in a later hand, S. y dampned P. Vulg. nominetur.] among ȝou, as it bysemeþ noȝt [verse 4] goode men; ne non fylþe, ne folye speche, ne harlotrye, þat ne parteneþ noȝt to þe þing: bote raþere þankynges to God. [verse 5] For þis wyte ȝe wel & vnderstondeþ it, þat eferych lecchour [harlotrye repeated in the margin, 1st corr. S.] , oþer [S folio 50b] an vnclene man, oþer a coueytous [P folio 58] man, þat is þe seruyce of false goddes, ne haþ non erytage in þe kyngdom of Crist & of God. [verse 6] No man bygyle ȝou wiþ [wiþ in the margin, 1st corr. S.] weyn wordes: for herfore þe wraþþe of God com in-to þe children of mys|trust. [verse 7] & þerfore ne be ȝe noȝt y-mad partyneres of hem; [verse 8] for ȝe weren derknesse sumtyme, bote ȝe beþ now lyȝt in

Page 74

Scan of Page  74
View Page 74

oure Lord; & walke ȝe as [a P.] children of lyȝt. [verse 9] For þe fruyt of lyȝt is in eferych goodnesse & ryȝtfulnesse & treuþe. [verse 10] & prefe [verse 11] ȝe what þing is wel plesynge to God: & ne comune ȝe noȝt to þe vnfruytful [vnriȝtful P.] werkes of darknesse, bote raþere vndernymeþ [verse 12] hem; for þilke þinges þat beþ y-don of hem in prifete it is foul forto speke. [verse 13] & alle þilke þinges þat beþ vndernomen of lyȝt, beþ openliche y-schewed: & al þynge þat is y-schewed openlyche is lyȝt. [verse 14] & þerfore he sayþ, Aryse up, þat slepest, & rys [arys P.] þou up from deþ, and Crist wole schyne on þe. [verse 15] And þerfore, bryþeren, loke ȝe how wyslyche ȝe walken, noȝt as [verse 16] vnwyse men, bote as wyse men; forbugge ȝe tyme, for þese dayes beþ yuele. [verse 17] & þerfore ne be ȝe noȝt y-maad vn-redy men, bote vnderstondynge whuche be þe wylle of God. [verse 18] And ne be ȝe noȝt y-maad dronken þoroȝ wyn [hym with the downstroke of the h visible, the rest erased, P.] , in whom is [verse 19] leccherye, bote be ȝe fulfylled wiþ þe Holy Gost; spekynge to ȝou-selfen in psalmes & in ympnys & [P folio 58b] in spyrytual songes, [verse 20] syngynge in ȝoure hertes, & doynge þankynges to oure [P folio 51b] Lord efer more for alle men in þe name of oure Lord Iesu Cryst [verse 21] to God þe Fader; beynge soget eferych man to oþer in þe drede of Crist. [verse 22] Wymmen also ben sogettes to hure hous|bondes as to oure Lord. [verse 23] For a man is þe hed of a womman, as Crist is hed of holy churche, & he is þe safeour of þe body of holy chu[r]che. [verse 24] & ryȝt as holy churche is soget to Crist, so ben wymmen [wymmen repeated in the margin, 1st corr. S.] sogetes to hire housbondes in alle þinges. [verse 25] And ȝe housbondes, lofe ȝe ȝoure wyfes, as Crist lofed [loueþ, P.] holy [verse 26] churche, & ȝef hym-self for hure; to maken hure holy, makynge hure clene þoroȝ þe waschynge of water in þe word [verse 27] of lyf, þat he maked hure gloryous to hym-selfen, hafynge no wem, ne non ryfelynge, (þat is, no sen) [þt is no sen in the margin, 1st corr. S.] , ne non suche oþer þing: bote þat he be holy & wiþouten wem. [verse 28] & so men schulleþ lofen hure wyfes ryȝt as hure owne bodyes. & who [verse 29] þat lofeþ his wyf lofeþ hym-selfen: for þer ne is no man þat hateþ his owne flesch; bote norscheþ it & kepeþ it, as Crist [verse 30] doþ holy churche; for we beþ þe membres of his body, of

Page 75

Scan of Page  75
View Page 75

his flesch, & of his bonys. [verse 31] Wherfore a man schal lefen his fader & his moder, & drawen hym to his wyf; & þei schulleþ ben tweyn in [P folio 59] on flesch. [verse 32] Þis sacrament is gret; and y seye in Crist & in holy churche. [verse 33] Þat eferych of ȝou lofe his wyf as hym-selfen, & drede þe wyf hure housbonde.

[verse 1] And, ȝe children, be ȝe buxom to ȝoure eldren: for þat is ryȝtful. [verse 2] Worschupe þi fader & þi moder, þat is on of þe [verse 3] furste comaundementes [S folio 51b] in þe byheste, þat it be weel to þe, & þat þou be longe lyfynge on þe erþe. [verse 4] And, ȝe faderes, ne stere ȝe noȝt ȝoure children to wraþþe: bote norsche ȝe hem in þe techynge of oure Lord, & amende hem of here defautes. [verse 5] Serfauntes [serfauntes repeated in the margin, 1st corr. S.] , be ȝe boxum to ȝoure fleschlyche lordes, wiþ drede & wiþ quakyng, in sympelnesse of ȝoure herte, ryȝt as [verse 6] to Crist; noȝt serfynge to þe [yȝe], as for-to plesen men, bote as Cristes serfauntes, doyng þe wylle of God wylfullyche, [verse 7] serfynge wiþ a good will as to oure Lord, & noȝt as to men: [verse 8] knowynge þat what good dede any man do, he schal vnder|fongen it of God, wheþer [where P.] he be a serfaunt oþer a fre man. [verse 9] And, ȝe lordes, do ȝe þe same þinges to hem, forȝefynge hem þretynges: knowynge þat boþe ȝoure Lord & hure Lord is in hefene, & þer ne is non vnderfongynge of mennes persones [P folio 59b] to-fore God. [verse 10] & her-aftur, my breþeren, be ȝe y-comforted in oure Lord & in þe myȝt of his vertu. [verse 11] & casteþ up ȝou þe armer of God, þat ȝe mown stonden aȝeyn þe aspyes of þe defel. [verse 12] For ȝoure wrastlynge [t inserted in a later hand, S.] ne is noȝt a-ȝeyn flesch & blood, bote aȝeyn princes & potestates, a-ȝeyn þe gouernoures of þe worlde of þis darknesse, a-ȝeyn þe spyrytual armer of wykked|nesse in hefnelyche þinges. [verse 13] Wharfore take ȝe þe armer of God, þat ȝe [ȝ nearly effaced, S.] mown aȝeyn-stonde in þe luther day, & þat ȝe mowen stonde [S folio 52] parfyt in alle þinges. [verse 14] & þerfore cutteþ up ȝoure lendes [hertes precedes in P.] , & stonde ȝe in trewþe, & cloþeþ ȝou wiþ an [verse 15] haberioun [haberioun repeated in the margin, 1st corr. S.] of riȝtfulnesse, & schoyeþ ȝoure fet in greyþynge [verse 16] of þe euangelye of pees; and in al þinge, take ȝe þe scheld of þe feyþ, in þe whuche ȝe mowen quenchen alle þe fuyry

Page 76

Scan of Page  76
View Page 76

gafelokes & dartes of hym þat is most wykked. [verse 17] & take ȝe to ȝow þe helm of hele, & þe swerd of þe Spiryt, þat is Goddes [verse 18] word: preynge in eferych tyme in spiryt þoroȝ eferych preyere & bysechynge, & wakynge in spiryt in eferich bysynesse, & [verse 19] preynge for alle goode men, & for me þat þer be y-ȝefe to me speche in [& P.] openynge of my mouþ wiþ trust, to make ȝou knowe þe mystery of þe euangely. [verse 20] For whom [P folio 60] y vse wor|schupfulyche my ligacyon [i on erasure; byndynge in the margin, 1st corr. S.] (byndynge) in þis chayne, so þat in hym y dare [a in dare blurred, but repeated in the margin with mark of insertion, S.] speke, þat y schulde speke. [verse 21] And for þat ȝe schulden y-knowe, how it is wiþ me & what y do, alle þinges Tyte, my derest broþer & a trewe serfaunt in oure Lord, schal [verse 22] make ȝou knowe: whom ich hafe y-send [y om. P.] to ȝow for þis enchesoun, þat ȝe knowen how it is wiþ ous to comforte ȝoure hertes. [verse 23] Pees be to oure breþeren, & charite wiþ feiþ of oure God þe Fader & oure Lord Iesu Crist. [verse 24] Þe grace of God be wiþ alle hem þat lofeþ oure Lord Iesu Crist [in] incor|[rup]cyoun [& incorec-cyoun with ec-cy in a later hand on erasure, S. om. P. Vulg. in incorruptione.] . Amen.

PHILIPPIANS.

[verse 27] Suster [uster half erased. Heading of the chapter: phylypences in the 1st corrector's hand, S.] , to þe Phylypences he wryteþ in þis wyse, Hafe ȝe worþilyche ȝoure conuersacyoun onlyche after þe gospel of Crist: þat, whanne [S folio 52b] [Heading: Phylypenses in a late hand throughout the epistle, S.] ich come & seo ȝou oþer absent yhere of ȝou, þat ȝe stondeþ in on spirit & of on soule trafaylynge [verse 28] to-geder to þe feiþ of þe euangelye; & in no þing be ȝe a-gast of ȝoure aduersaryes: þat is to hem an enchesoun of per|dycyoun, [verse 29] bote to ous of hele, & þis is of God; for it is y-graunted to ȝou, noȝt þat ȝe onlyche byleue in hym bote [verse 30] þat ȝe suffren also for hym: hauynge þe same fyȝtynge þat ȝe han y-seyn in me, [&] [in S.P.] þat ȝe hereþ now of me.

[verse 1] And [d in and omitted.] [P folio 60b] þerfore ȝif þer be any comfortynge in Crist, oþer eny solace of charyte, oþer eny felawschupe of spiryt, oþer

Page 77

Scan of Page  77
View Page 77

[verse 2] [e]ny [ony with on on erasure, S.] in-wardnesse of hafynge mercy & reuþe, fulfylle ȝe my ioye, þat ȝe saferen on þing, hauynge on charyte, beynge of [verse 3] on soule, & felynge on þing; no þyng þoroȝ stryfynge, ne þoroȝ veyn glorye, bote in humelnesse deme ȝe eferich man [verse 4] sofereyn to oþer; ne no man byholdynge his owene þinges, bote oþer mennes þinges. [verse 5] And fele ȝe þis þing in ȝou, þat [verse 6] was in Crist Iesu: þe whuche whenne he was efene wiþ God, [verse 7] he ne demed it no rafeyn þat he were euene wiþ God, bote he anentysched [first n on erasure, S.] hym-selfen, takynge þe forme of a serfaunt, [verse 8] & was y-mad [y om. P.] in þe [þe om. P.] lykenesse of men, & y-founden in habyt as a man; & he humeled hym-selfe, & was y-mad boxum to þe deþ, ȝe, to þe deþ of þe [þe om. P.] cros. [verse 9] Wherfore God arered hym up, & grauntede hym a name þat is abofen eferich [S folio 53] name; [verse 10] þat in þe name of Iesu eferiche kne be y-bowed, of hefnelyche þinges & of erþelyche þinges and of þynges þat beþ of helle, [verse 11] & eferich tonge knowleche þat oure Lord Iesu Crist is in þe blisse of God þe Fader. [verse 12] And so, my dereste breþeren, as ȝe hafeþ herd byfore, ben boxum noȝt onlyche in my presence bote also in myn absence, so wiþ drede & wiþ quakynge [P folio 61] worche ȝe ȝoure owene hele. [verse 13] For God is þat worcheþ in ȝou wil [il on erasure, S.] & parformynge, for good wil. [verse 14] & alle þinges do ȝe [verse 15] wiþ-outen grucchynges & wiþ-outen doutynges; þat ȝe ben wiþ-outen blame, sympel chyldren of God wiþ-outen reprefe in þe myddel of a [om. P.] schrewed nacyoun & a wykked, among [verse 16] whom ȝe schyneþ as lanternes in þe worlde, holdynge þe word of lyf to my blysse in þe day of Crist; for y ne hafe noȝt y-ronne in veyn, ne y-trauayled in veyn. [verse 17] & ȝif þat ich be offred abofe þe sacrifyce & [in P.] þe seruyse of ȝoure feiþ, y ioye, [verse 18] & glade to ȝou alle: & ioye ȝe alle also in þe same þing, and ioye to me.

And her-after, my breþeren, ioye ȝe in oure Lord. [verse 1] To wryte to ȝow it is noȝt hefy to me, bote also nedful for ȝow. [verse 2] Y-seo ȝe houndes, y-seo ȝe wykked werkmen, y-seo ȝe circum|sisyoun. [verse 3] For we beþ circumsycyoun, þat serfeþ to God in spiryt, & ioyeþ in Iesu Crist, & hafeþ no trust in oure flesch:

Page 78

Scan of Page  78
View Page 78

þouȝ [þouȝ y...in flesch om. P.] y my-selfe hafe a trust in flesch. [verse 4] & ȝif eny man is [verse 5] y-seye trusten in flesch: y my-self was y-circumsyded þe eyȝteþe day [S folio 53b] , of þe kynde of Israel, & of þe kynrede of Beniamyn, of Hebrees Hebrew; after þe lawe, a Pharyse; [verse 6] aftur þe folewynge of þe lawe, pursewynge Goddes churche; & aftur þe riȝtfulnesse [P folio 61b] þat is of þe lawe, ich hadde a conuersacyoun wiþ-outen blame. [verse 7] Bote þilke þinges þat weren profytabel & wynnynge to me, for Crist ich hafe y-demed þat þei beþ harmful. [verse 8] [Naþeles y deme alle þinges to be harmful] [Vulg. Verumtamen existimo omnia detrimentum esse, left untranslated in S and P.] for þe gret knowynge of oure Lord Iesu Crist; for whom ich hafe y-mad alle þilke þinges harmful, & ich haue y-demed [verse 9] hem as dryt, þat ich wynne Crist, & þat ich be y-founden in hym, noȝt hafynge my ryȝtfulnesse þat is of þe lawe, bote þilke þat is of þe feiþ of Iesu Crist, þat is a ryȝtfulnesse of [verse 10] feiþ in God: to knowen hym, [&] [in S.P.] þe vertu of his arysynge from deþ to lyf, & þe felawschype of his passyones; & ich am [verse 11] y-mad lyche to his deþ, ȝif y mowe in any manere come to þe up-rysynge þat is from deþ to lyf. [verse 12] Noȝt þat ich hafe now vnderfongen oþer be ȝit parfyt: bot y sewe, ȝif þat y mowe in any manere taken hym, in whom ich am take, Iesu Crist [Vulg. sequor autem si quo modo comprehendam in quo et comprehensus sum a Christo Iesu.] . [verse 13] & breþeren, y ne deme noȝt þat ich hafe y-taken hym ȝet: bote on þing þer is, þat y forȝete þilke þinges þat beþ be|hynde, & to þilke þinges þat beþ [om. P.] byfore y strecche out my|selfe, [verse 14] & pursewe to þe mede þat is y-ordeyned of þe clepynge of a-bofen of God in Iesu Crist. [verse 15] & alle we þat beþ parfyt, fele we þis same þing, & ȝef ȝe [we P.] feleþ eny oþer þing, God haþ [S folio 54] y-schewed þat þing to ous. [verse 16] Bote naþeles, to þat we beþ y-come, to folewe on þing, and dwelle we stille in on rewle [P folio 62] . [verse 17] And breþeren, be ȝe my foleweres, & aspye ȝe hem þat walkeþ so, as ȝe han oure forme. [verse 18] For many men walkeþ, as ich haue seyd ȝow fele syþes, and now wepynge y seye ȝow, [verse 19] enemyes of Cristes cros, whos ende is deþ; & hure God is hure wombe, & þe blisse of hem is confusyoun, þat safereþ erþelyche þynges. [verse 20] Bote oure conuersacyoun is in hefne;

Page 79

Scan of Page  79
View Page 79

wherfore we abydeþ oure Safyour & oure Lord Iesu Crist: [verse 21] þat schal reformen þe body of oure [om. P.] humelnesse, þat is lyche þe body of his clernesse, after his worchynge, þoroȝ whom he may maken alle þinges sogetes to hym-selfen.

[verse 1] And þerfore, my dereste breþeren, my ioye & my corone, stonde ȝe so in oure Lord, my lefeste breþeren. [verse 4] & ioye ȝe in oure Lord efermore: & eftsones y seye, Ioye ȝe. [verse 5] Ȝoure soft|nesse be y-knowe to alle men. Oure Lord is nyȝ. [verse 6] Be ȝe no þyng bysy; bote in eferiche preyere & bysechynge, in doynge þankynges, ȝoure axynge ben y-knowe to-fore God. [verse 7] And þe pees of God, þat passeþ eferich wytt, kepe ȝoure hertes & ȝoure vnderstondynges in Iesu Crist. [verse 8] And breþeren, her|after, what-efer þinges þat beþ trewe, & chaste, oþer ryȝtful, oþer holy, oþer worþi to ben y-lofed, oþer of good loos [P folio 62b] , what|efer [S folio 54b] vertu, what-efer preysynge of techynge, þese þinges þenke ȝe. [verse 9] [And] [in S.P.] þilke þat ȝe habbeþ y-lerned & vnderfongen & y-herd & y-seyn in me, þese þinges do ȝe, & God of pees schal be wiþ ȝow.

COLOSSIANS.

[verse 9] Suster [Colocenses in the margin, 1st corrector. Colocenses in a late hand heads the pages throughout; uster nearly erased, S.] , to þe Colocenses seynt Poule wryteþ & seiþ, From þe day þat [þt whan P.] we han y-herd of ȝow, we ne cesseþ noȝt for-to preyen & to bysechen God for ȝow, þat ȝe [om. P.] ben fulfylled wiþ þe knowynge of his wil & eferich wysdom & spirytual vnder|stondynge, [verse 10] , þat ȝe walkeþ worþilyche, plesynge God by alle þinges, & makynge fruyt in eferich good werk, & waxynge in [verse 11] þe knowynge of God in eferich vertu; & y-comforted þoroȝ þe power of his clernesse, in eferich pacyence & longanymyte [verse 12] wiþ ioye; þankynge God þe Fader, þat haþ y-mad ous worþi [verse 13] in-to þe party of þe sort of goode men in lyȝt; þat haþ delyfered ous from þe power of darknesse, & haþ y-broȝt ous [verse 14] in-to þe kyngdom of þe Sone of his lofe; in whom we habbeþ [verse 15] forbuggynge, & forȝefenesse of oure synnes: and he is þe ymage of God þat is in-visybel, & he is þe furste bygeten

Page 80

Scan of Page  80
View Page 80

sone of eferych creature. [verse 16] For in hym beþ alle þinges y-mad, in hefne & in erþe, boþe þinges þat mowen ben y-seye, & invisybel þinges, wheþer it ben thrones oþer [orþer P.] lordschypes [P folio 63] oþer pryncypatees oþer myȝtes; alle þinges beþ y-maad in [verse 17] hym, & þoroȝ hym; & he is to-foren alle þinges, and alle þinges beþ in hym. [verse 18] & he is hed of þe body, of [S folio 55] holy churche: & he is þe bygynnynge, & þe furst bygeten chyld of dede men; þat he holde þe furste dygnyte among alle þinges. [verse 19] For [verse 20] it plesed God þat eferich fulnesse dwelled in hym; & þat alle þinges weren reconcyled by hym to hym-selfen, makynge a pees þoroȝ þe blod of his cros, boþe to þilke þinges þat beþ in erþe, oþer in hefne. [verse 21] And ȝe, whan ȝe weren sumtyme y-alyened & y-mynused in wyt in efel werkes, now he haþ [verse 22] reconsyled ȝow in þe body of his flesch þoroȝ deþ [þe deþ P.] , to ȝelde ȝow [verse 23] holy & wiþ-outen wem & wiþ-outen reprefe to-fore hym: so ȝif þat ȝee dwelleþ stylle, y-founded in þe feiþ, stabel and im-mebel from þe hope of þe euangelye þat ȝe han y-herd, þat haþ ben y-preched in alle þe creatures þat beþ vnder hefne; of whuche euangelye y Poule am y-mad mynystre, [verse 24] þat ioye nouþe in my suffrynges for ȝou, & fulfille in my flesch þilke þat wanteþ of þe passyones of Crist [verse 25] for his body, þat is holy churche; of whom ich am y-mad mynystre, after þe dispe[n]sacyoun of [P folio 63b] God þat is y-graunted to me in ȝow, þat y fulfille þe word of God [verse 26] & þe mysterye þat haþ ben y-hud from worldes & from kynredes. [verse 27] Bote now it is y-schewed to goode men, to whom God wolde y-knowe þe richesse of þe blisse of þis sacrement, þat is Crist, in hem þat weren mysbylefed men, [verse 28] þat is in ȝow hope of blisse: whom we scheweþ, amendynge eferich man, & techynge in eferich wysdom, þat we ȝelden [verse 29] eferich man parfyt in [S folio 55b] Iesu Crist; in whom y trauayle, fyȝtynge aftur þe worchynge of hym, þat he [om. P.] worcheþ in me in vertu.

[verse 1] And ich wole þat ȝe wyten what bisynesse ich hafe for ȝow, & for hem þat beþ at Laudycye, & alle þilke þat ne [verse 2] hafeþ noȝt yseye my vysage in flesch; þat hure hertes ben

Page 81

Scan of Page  81
View Page 81

y-comforted, & þat þei ben enformed in charite, & in alle þe richesses of þe fulnesse of vnderstondynge, in knowynge þe [verse 3] mysterye of God þe Fader of Iesu Crist, in whom beþ alle þe tresoures y-hud of wysdom & of connynge. [verse 4] & þis y seye, þat no man bygyle ȝow in hyȝenesse of wordes. [verse 5] For þouȝ ich be absent from ȝow in body, ich am present wiþ ȝow in spiryt, ioyynge & seynge ȝoure order, & þe sadnesse of ȝoure feiþ þat is in Crist. [verse 6] & þerfore [P folio 64] ȝef ȝe han vnderfongen oure Lord Iesu [verse 7] Crist, walke ȝe in hym, y-roted & y-buld in hym, & y-con|fermed [y om. P.] in þe feiþ, as ȝe han y-lerned, beynge plentefous in doynge þankynges to God. [verse 8] And loke ȝe þat no man bygyle ȝow by prophecye & veyn fallas, aftur mennes tradycyones, [verse 9] after þe elementes of þis worlde, & noȝt after Crist: for in [verse 10] hym dwelleþ eferich fulnesse of þe Godhed bodylyche, & ȝe beþ fulfylled in hym, þat is hed of eferich pryncypate & [verse 11] potestat: in whom ȝe beþ circumsyded þoroȝ circumsyscyoun, þat ne is noȝt y-maad wiþ honden, in spoylynge of þe body of [verse 12] flesch, in þe cyrcumscysyoun of Iesu Crist; ȝe beþ y-buryed to-gedere wiþ hym þoroȝ baptysme, in whom ȝe han a-rysen up from deþ [S folio 56] to lyf by þe feiþ of þe worchynge of God, þat a-rered hym up [in the margin, S.] from deþ to lyfe. [verse 13] And ȝe, whanne ȝe weren dede in ȝoure synnes, & in þe prepucye of ȝoure flesch, he haþ y-mad ȝou lyfe to-gedere wiþ hym, forȝeuenge ȝou ȝoure [verse 14] synnes; & doynge a-wey þe wrytynge of þe decre þat was a-ȝeyn ȝow, & toke it a-wey from ȝow, þat was contrarye to [verse 15] ȝow, hongynge hym on þe cros; and spoylynge principatees & potestates, ladde ofer trustylyche, ofercomynge hem open|lyche in hym-selfen [in hym selfen underlined, S.] . [verse 16] And þerfore no man deme ȝow in mete [in mete repeated in the margin, 1st corr. S.] , ne in drynke, ne in party of [P folio 64b] þe feste day, oþer of [verse 17] neo-men[y]e [neo menþe with o nearly effaced and a cross in the margin to mark error, S. neo mounþe P. Vulg. neomeniæ.] , oþer of sabotes: þat beþ a schadewe of þinges þat beþ to comen; bote þe body of Crist. [verse 18] No man bygyle ȝow, þat wole walken in þe humelnesse & in þe relygyoun of angeles, þat he ne haþ noȝt y-seyn, þat is veynlyche y-blowe [verse 19] þoroȝ þe wyt of his flesch, & ne halt noȝt þe hed, of whom al

Page 82

Scan of Page  82
View Page 82

þe body is y-maad & y-wroȝt by [io]yntes [myntes, probably error for iuyntes, S. ioyntes, P.] & knuttynges, & groweþ in-to þe wexynge of God. [verse 20] And ȝef ȝe beþ dede wiþ Crist from þe elementes of þis worlde, whar-to deme ȝe ȝet as men þat lyfeþ in þe worlde? [verse 21] Ne [e in the margin, S.] touche ȝe noȝt, ne taste ȝe [verse 22] noȝt, ne trete ȝe noȝt alle þilke þinges, þat beþ by þe pure vse [verse 23] of hem in-to deþ, aftur mennes hestes & hure techynges; þat haueþ þe resoun of wysdom in supersticyoun & in humel|nesse, & noȝt for-to spare þe body, ne in no manere worschupe to hele of þe flesch.

[verse 1] And [S folio 56b] þerfore ȝef ȝe han a-resen up to-gedere wiþ Crist, secheþ þilke þinges þat beþ abofen, þere as Crist is syttynge in þe ryȝt syde of God. [verse 2] And safere [safere repeated in the margin, 1st corr. S.] ȝe þilke þinges þat beþ a-bofen, & noȝt þilke þinges þat beþ up-on þe erþe. [verse 3] For ȝe ben dede, & [in P.] ȝoure lyf is hud wiþ Crist in God. [verse 4] And when þat Crist appereþ, ȝoure lyf, þanne schulle [P folio 65] ȝe appere wiþ hym in blysse. [verse 5] & þerfore mortifye ȝe ȝoure membres þat beþ up-on þe erþe, as fornycacyoun, vnclannesse, lykynge flesch|lyche, efel coueytynge, & coueytyse, þat is seruyse of maw|metes; [verse 6] for whuche þinges þat wraþþe of God com in-to þe [verse 7] children of mys-trust & of vnbylefe; in þe [whuche ȝe also] walkeden sumtyme, whyles þat ȝe lyfeden in hem. [verse 8] Bote do ȝe now a-wey from ȝou alle þinges, wraþþe, indygnacyoun, malyce, blasphemye [& bl. P.] , foule wordes ne passe noȝt forþ out of [verse 9] ȝoure mouþ: ne lye ȝe noȝt to-gedere, bote spoyleþ ȝow of þe [verse 10] olde man wiþ his dedes, & cloþeþ ȝow wiþ a newe man, wiþ hym þat is renewed in þe knowynge of God aftur þe ymage [verse 11] of hym þat haþ y-schaped hym: wher ne is noȝ male & femal, Iew & Gentyl, circumscysyoun & prepucye, vncouþe man & couþ man, bonde man & fre man: bote alle þynges in alle þynges Crist. [verse 12] & þerfore cloþeþ ȝow as holy men & derlynges, þat beþ y-chosen of God, þe inwardnesse of mercy, [verse 13] benygnyte, humelnesse, softnesse, pacyence; supportynge eferich man oþer, & forȝefynge eferich man oþer, ȝif eny man haþ [S folio 57] eny playnt aȝeyn eny of ȝou; & riȝt as God haþ forȝeuen [verse 14] ȝou, so do ȝe: and abofen alle þese þinges haue ȝe charite,

Page 83

Scan of Page  83
View Page 83

þat [P folio 65b] is a bond of perfeccioun. [verse 15] & þe pees of Crist ioye in ȝoure hertes, in þe whuche pes ȝe beþ y-cleped in on body; & be ȝe kynde. [verse 16] Þe word of Crist dwelle in ȝow in eferich wysdom plenteuouslyche, techynge & warnynge ȝow-selfe in psalmes [nota in the margin, S.] , ympnys & spirytual songes, in grace syngynge in ȝoure hertes to God. [verse 17] And alle þinge what-efer ȝe don, in word oþer in dede, alle þinges do ȝe in þe name of oure Lord Iesu Crist, doynge [o on erasure, S.] þankynges to God & to þe Fader þorow hym. [verse 18] And ȝe wymmen, be ȝe sogetes to ȝoure housbondes, as it byhofeþ in oure Lord. [verse 19] And ȝe men, lofe ȝe ȝoure wyfes, & ne be ȝe [om. P.] not bytter to hem. [verse 20] Chyldren, be ȝe buxom to ȝoure eldren by alle þinges, for þat is plesynge to God. [verse 21] And ȝe fadres, ne stere ȝe noȝt ȝoure chyldren to indyngnacyoun, þat þey ne be noȝt y-maad of smal soule. [verse 22] And ȝe serfauntes, be ȝe [om. P.] buxom to ȝoure fleschlyche lordes by alle þinges, noȝt serfynge at þe yȝe, as plesynge to men, bote in sympelnesse [verse 23] of herte, dredynge oure Lord: & what-efer ȝe doþ, doþ it [verse 24] wylfullyche, as to oure Lord God, & noȝt to men; knowynge þat of oure Lord ȝe schulleþ vnderfonge a rewardynge of herytage: serfe ȝe to Crist þat is God. [verse 25] For he þat doþ wrong schal receyfen [P folio 66] þat he haþ yuel y-don: & þer ne is non vnderfongynge [S folio 57b] of mennes persones to-fore God.

[verse 1] And ȝe lordes, þat is efene & riȝtful doþ to ȝoure serfauntes, knowynge þat ȝe habbeþ also a Lord in hefene. [verse 2] And [lordes & P. lordes in the margin, 1st corr. S.] be ȝe in ȝoure [verse 3] preyeres, & wake ȝe in doynge þankynges to God, preyenge to-gedere & for ous also, þat God opene to ous þe dore of his speche, to speke þe mysterye of Crist, wherfore ich am [verse 4] y-bounde; þat y schewe it openlyche, so as it byhofeþ me for-to speken. [verse 5] Walke ȝe in wysdom to þilke þat beþ wiþ|outen-forþ, forbuggynge þe tyme. [verse 6] And ȝoure word in grace be y-safered wiþ salt, þat ȝe knowen how it byhofeþ ȝow to answeren eferich man. [verse 7] And þilke þinges þat beþ aboute me, Tyte, my broþer schal make ȝow knowe, þat is a trewe [verse 8] serfaunt & serfaunt wiþ me in oure Lord: hym ich haue y-sent to ȝou for þis enchesoun, þat he knowe how it is wiþ ȝou & coumforte ȝoure hertes.

Page 84

Scan of Page  84
View Page 84

I. THESSALONIANS

And [tessalonycences in the margin, 1st corr.; repeated as a heading through|out in a late hand, S.] to þe Tessalonycences, suster, he writeþ & seiþ,

[verse 2] We þankeþ God efermore for ȝow alle, & we makeþ [verse 3] muynde of ȝou efermore wiþ-outen styntynge, hafynge muynde of þe werk of ȝoure feiþ, & of ȝoure [oure, P.] [P folio 66b] trafayle, & of ȝoure charyte, & of ȝoure abydynge, & of ȝoure hope of oure Lord Iesu Crist, to-fore God & oure Fader. [verse 4] And knowe ȝe, my [verse 5] lefe breþeren, ȝoure eleccyoun of God, for oure euangelye ne was noȝt to ȝou onlyche in word, bote in vertu, & in þe holy Spiryt, & in gret plente, as ȝe wyteþ whyche we weren in ȝou for ȝou. [verse 6] And ȝe beþ y-maad foleweres of [S folio 58] ous, & of oure Lord, takynge þe word in myche tribulacyoun, wiþ þe ioye of [verse 7] þe holy Spiryt; þat ȝe beþ y-maad forme to alle þilke þat byleueþ in Macedonye & in Achaye. [verse 8] For of ȝou Godes [word] [word in a late hand, P.] is y-sprongen [s added above the-line, S.] a-brood, noȝt onlyche in Macedonye & in Achaye, bote in-to eferich place ȝoure feiþ þat is in God is y-passed forþ; so þat it is noȝt nedful to speke to ȝou no þing. [verse 9] For þei scheweþ of ous what entre we haden in-to ȝow; & how ȝe beþ y-turned to God fro mawmetes, for-to [verse 10] seruen a verrey God þat lyueþ, & to abyden his Sone from heuene, whom he arered up from deþ to lyf, Iesu, þat haþ delyuered ous from wraþþe þat is to comynge.

[verse 1] And ȝe ȝou|self knoweþ oure entre to ȝou, & þat it ne was noȝt veyn: [verse 2] bote furst we suffreden enuyes & disheses, as ȝe wyteþ wel, among Phylypences, bote we haden trust in oure Lord God to [P folio 67] speke to ȝou þe euangelye of God in myche bysynesse. [verse 3] & oure exortacyoun ne was noȝt of errour, ne of vnclannesse, ne [verse 4] in gyle: bote as [we] weren y-prefed by-fore God, & as þe euangelye was y-take to ous, so we spekeþ; noȝt as plesynge to men, bote to God þat prefeþ oure hertes. [verse 5] Ne we weren noȝt in no tyme in speche of flaterynge, as ȝe wyteþ wel, ne [verse 6] in [in no P. nota in the margin, S.] occasyoun of coueytyse, God is wyttnesse; ne sechyng [verse 7] worschupe of ȝou, ne of non oþer, whan we myȝten haue y-be

Page 85

Scan of Page  85
View Page 85

chargeful [chargeful repeated in the margin, 1st corr. S.] to ȝou, as Cristes aposteles. Bote we were y-maad as smale children among ȝou [S folio 58b] , riȝt as a norysche þat nore|scheþ [verse 8] hure chuldren: so we han desyred ȝou & wolden noȝt onlyche haue y-take to ȝou þe euangelye, bote also oure owne soules, for ȝe weren leuest to ous. [verse 9] And [nota in the margin, S.] breþeren, ȝe haueþ mynde of oure trauayl & of oure werynesse: for day & nyȝt we wroȝten, for we ne wolden greue none of ȝow, ne be chariaunt, and precheden to ȝow þe euangelye of God. [verse 10] & ȝe beþ wytnesses, & God also, hou holylyche & ryȝtfullyche and [verse 11] wiþ-outen blame we weren to ȝou þat byleueden, as ȝe wyteþ [verse 12] wel, & preyenge eferichone of ȝou as a fader his chyldren, & comfortynge ȝou, & wytnessed to ȝow, þat ȝe walken worþilyche to [P folio 67b] God, þat haþ ycleped ȝow in-to his kyngdom & in-to his blisse. [verse 13] & þerfore we þankeþ God wiþ-outen stuntynge [stundynge P.] , for whanne ȝe hadden vnderfongen of ous þe word of þe herynge of God, ȝe vnderfongen it noȝt as mennes word, bote as þe word of God verreylyche, þat worcheþ in ȝou þat han byleued. [verse 14] For breþeren, ȝe beþ y-mad foleweres of Godes churches þat beþ [in] Iudee in Iesu Crist: for ȝe han y-suffred þe same þinges [verse 15] of oure felowchupes, þat þei habbeþ of Iewes; þat slowen Iesus [Jesus...prophetis in late hand on erasure, P.] þat is God & þe prophetes [Jesus... prophetis in late hand on erasure, P.] also, & ous þei han purswed, & þei ne pleseþ noȝt God, & to alle men þei beþ aduersaryes: [verse 16] forbedynge ous to speke to mysbylefed men þat þei ben y-saued; þat þei fulfullen efermore hure synnes: for þe wraþþe of God is y-comen on hem to þe ende. [verse 17] And breþeren, we þat ben desolat from ȝou [for a tyme], in m[o]u[þ] [many S.P. Vulg. desolati a vobis ad tempus horæ.] & in byholdynge, & noȝt in herte, hafeþ [S folio 59] muche y-hyȝed to [verse 18] sen ȝoure vysage wiþ muche desyr: & ich wolde haue y-come to ȝou ones & eftsones, bote Sathanas letted me. [verse 19] Whuche is oure hope, oþer oure ioye, oþer þe corone of oure blisse? Ne be ȝe þat noȝt byfore oure Lord Iesu Crist in his comynge? [verse 20] Ȝe beþ oure blysse & oure ioye.

[verse 1] And [P folio 68] for we myȝten no lengere abyden, it plesed ous to [verse 2] lyfen al-one at Athenys: & senden to ȝow Tymothe, oure

Page 86

Scan of Page  86
View Page 86

broþer & Goddes seruaunt in þe euangelye of Crist, to con|ferme [verse 3] ȝow, & to byseche ȝou for ȝoure feiþ; þat noman be y-mefed in þese trybulacyons; for ȝe wyteþ ȝow-selfe þat in þis we beþ y-sett. [verse 4] For whenne we weren wiþ ȝow, we tolden ȝou þis byfore, þat we schulden suffre trybulacyones; as it is y-don, & as ȝe knoweþ. [verse 5] And þerfore y ne abode no lengere, bote sende to knowe ȝoure feiþ, lest he þat tempteþ haue y-tempted ȝou, & oure trauayle be y-mad veyn. [verse 6] Bote now when Tymothe comeþ from ȝou to ous, & telleþ ous ȝoure feiþ & ȝoure charyte, & þat ȝe han good mynde on ous, & þat ȝe wolden sen ous, as we wolden ȝow. [verse 7] & þerfore, breþeren, we beþ ycoumforted in ȝow in al oure [ȝoure P.] nede & al oure [ȝoure P.] [verse 8] trybulacyoun þorȝ ȝoure feiþ: for now we lyfeþ, ȝif þat ȝe stondeþ in oure Lord. [verse 9] & what þankynges mow we ȝelde to God for ȝow in al oure ioye, þat we ioyeþ for ȝow to-foren [verse 10] oure God; preyenge boþe nyȝt & day þat we sen ȝoure vysage, & þat we fulfullen þilke þinges þat lakkeþ to ȝoure [oure P.] feiþ. [verse 11] Bote God oure Fader, & oure Lord Iesu Crist, dresse [verse 12] oure weye to-ward ȝow: & God multyplye ȝou & encrece ȝoure charyte [P folio 68b] to-gedere, & to alle men, ryȝt as we beþ in [verse 13] ȝow: to conferme ȝoure hertes wiþ-outen blame in holynesse to-fore God oure Fader, in þe comynge of oure God Iesu [Iesu twice, P.] Crist wiþ alle his seyntes.

[verse 1] And þerfore, breþeren, here-after we preyeþ ȝow and bysecheþ ȝou in oure Lord Iesus, þat, ryȝt as ȝe han vnder|fongen of ous how it byhoueþ ȝou to walken & to plesen God, so walke ȝe, þat ȝe wexen more plenteuous. [verse 2] For ȝe knoweþ whyche hestes ich haue ȝeue ȝow þoroȝ oure Lord Iesus. [verse 3] & þis is þe wyl of God, ȝoure holynesse, þat ȝe abstene ȝow from [verse 4] fornycacion; þat eferech man of ȝow conne [e in the margin, S.] owe his vessel in [verse 5] holynesse & in worschupe, noȝt in passyoun of lust as folke [verse 6] þat knoweþ noȝt God; ne no man oferpasse ne bygyle his broþer in chaffarynge: for God is wrachful of alle suche men, as we han y-sayd ȝou herbyfore, & y-wytnessed it to ȝow. [verse 7] For God ne haþ noȝt y-cleped ous in-to vnclannesse, bote in-to holynesse. [verse 8] & þerfore who þat dyspyseþ þese þinges, he

Page 87

Scan of Page  87
View Page 87

ne dispyseþ noȝt man, bote God, þat haþ y-ȝefen his holy Spiryt in ous. [verse 9] Of charite of breþerhede we ne haueþ no nede to wryte to ȝou: for of God ȝe han y-lerned ȝow-selfe, [verse 10] how ȝe schulen l[o]ue [lyue S.P. nota in the margin, S.] to-gedere; for [ȝe doþ] þat to alle ȝowre breþeren in al Macedonye. Bote, breþeren [P folio 69] , we preyeþ [verse 11] ȝow [Vulg. Rogamus autem vos fratres ut abundetis magis.] , þat ȝe ben aboute to ben in reste, & þat ȝe don ȝoure werk, & worchen wiþ ȝoure hondes, as we han y-bede ȝou & y-sayd ȝow her-byfore; þat ȝe walken honestlyche to hem þat [S folio 60] ben wiþ-outen-forþ, desyrynge no þing of no mannes. [verse 12] Bote, breþeren, we ne woleþ noȝt þat ȝe ben vnkunnynge of hem þat beþ slepynge; þat ȝe ben noȝt drery, as oþer men, þat habbeþ non hope. [verse 13] For ȝef we bylefeþ þat Iesu was ded, & þat he ros [a ros P.] up from deeþ to lyfe, so God schal bryngen þilke þat hafeþ y-sleped by Iesus wiþ hym. [verse 14] For þis we seggeþ in þe word of God, þat we þat lyfeþ & beþ þe resydue in þe comynge of oure Lord, ne schuleþ noȝt gon byforen hem þat han y-slept byfore. [verse 15] For oure Lord in his commaundynge, & in þe voyce of an archaungel, & in þe trompe of God, schal come adown from hefne: & þilke þat [verse 16] beþ dede in Crist schuleþ rysen [risen repeated in the margin, 1st corr. S.] up furst: & siþþe we þat lyfeþ, þat beþ y-laft, schulen ben y-rauysched to-gedere wiþ hem in clowdes, to mete with Cryst in þe eyr: & so we schuleþ efermore ben with oure Lord. [verse 17] & þerfore be ȝe y-comforted to-gedere in these wordes.

[verse 1] Bote of þe tymes & of þe momentes, my breþeren, it nedeþ noȝt þat y wryte to ȝou. [verse 2] For ȝe wyteþ ȝou-selfe [P folio 69b] þat þe day of oure Lord schal come as a þef by nyȝte. [verse 3] For [e in the margin, S.] whanne me seiþ þat þer is pees & sekernesse, þanne schal þer come a sodayn deþ, as þe sorowȝ of a [om. P.] womman þat bereþ a chylde; bote þei ne schuleþ noȝt flen a-wey. [verse 4] Bote, breþeren, [verse 5] ȝe be noȝt in derknesse, þat þilke day take ȝow as a þef: for alle ȝe beþ chyldren of lyȝt, & Goddes chyldren, & ȝe beþ nouþer of nyȝt, ne of darknesse. [verse 6] And þerfore ne slepe we noȝt, as oþer men, bote wake [S folio 60b] we & be we sober. [verse 7] For þilke

Page 88

Scan of Page  88
View Page 88

þat slepeþ, þei slepeþ a-nyȝt; & þilke þat beþ dronken, beþ [verse 8] dronken a-nyȝt; bote we þat beþ of þe day, be we sober, and caste we up-on ous an haberioun of feiþ & of charyte, & an helm þat is hope of hele. [verse 9] For God ne haþ noȝt y-put ous in-to wraþþe, bote in-to getynge of hele þoroȝ oure Lord Iesu [verse 10] Crist, þat dyed for ous, þat, wheþer we waken oþer slepen, we lyfen to-gedere wiþ hym. [verse 11] Wherfore be ȝe y-coumforted to God, & eferich man edyfye oþer, as ȝe doþ. [verse 12] And, breþeren, we preyeþ ȝow þat ȝe know hem, þat trauayleþ a-mong ȝow, [verse 13] & beþ abofen ȝou in oure Lord, & warne ȝou, þat ȝe han hem more plenteuouslyche in charite for hure werk; & [e in the margin, S.] haue ȝe pees wiþ hem. [verse 14] And, breþeren, we preyeþ ȝow þat [P folio 70] ȝe a-menden vn-pesyble men, & comforteþ men of smal soule, & vnderfongeþ seke men, & be ȝe pacyent to alle men. [verse 15] & lokeþ þat no man ȝelde to oþer yfel for yfel; bote efermo swe þe þing þat is good, eferich man to oþer, & to alle men. [verse 16] & ioye [verse 17] , [verse 18] ȝe efermore; & preye ȝe wiþ-oute stuntynge; & in alle þinges do ȝe þankynges to God: for þis is Godes wille in Iesu Crist in [& P.] alle ous. [verse 19] , [verse 20] Ne quenche ȝe noȝt þe Spiryt; ne dyspyse ȝe [verse 21] noȝt prophecyes; prefeþ alle þinges, & holdeþ þat þing þat [þing þ t on erasure, S.] is good; & absteneþ ȝou from al yfel. [verse 22] , [verse 23] & he þat is God of pees halewe ȝou by alle þinges, þat ȝoure spiryt, ȝoure soule, & ȝoure body be y-kept hol wiþ-outen playnt in þe comynge of oure Lord Iesu Crist. [verse 24] & þe trewe God þat haþ y-cleped ȝou, he schal don hyt. [verse 25] Breþeren, preye [S folio 61] ȝe for ous.

II. THESSALONIANS.

[verse 3] And [An P.] , breþeren, we oweþ to þanke God efermore for ȝou, as it is worþi, for efermore ȝoure feiþ waxeþ, & ȝoure charite [verse 4] waxeþ plenteous of eferichone to oþer; so þat we ous-selfe ioyeþ in ȝou in Goddes churches for ȝoure pacyence & ȝoure feiþ in alle persecucyons and ȝoure tribulacyounes þat ȝe [verse 5] suffreþ, in ensample of þe ryȝtful dom of God; þat ȝe ben y-had [y om. P.] worþy to [P folio 70b] þe kyngdom of God, for whom ȝe suffreþ: [verse 6] ȝif it be ryȝtful to-fore God to ȝelde trybulacyoun to þilke þat

Page 89

Scan of Page  89
View Page 89

[verse 7] anuyeþ ȝou, & to ȝow þat haueþ trybulacyoun, reste wiþ ous [e in the margin, S.] , in þe reualacyoun of oure Lord Iesu Crist from hefne wiþ þe [verse 8] angeles of his vertu, doynge veniaunce in lye of fuyr in hem þat ne haueþ noȝt y-knowe God, [& þat] ne beþ noȝt buxom to [verse 9] þe euangelye of oure Lord Iesu Crist: & þei schulleþ ȝeuen eferlastynge peynes in deþ from þe face of oure Lord & þe [verse 10] blisse of his vertu, whenn þat he comeþ to ben y-gloryfyed in his seyntes, & to ben wondurful in alle þilke þat han byleued, & oure witnesse schal ben y-lefed on ȝou, in þat day. [verse 11] & we preyeþ euermore for ȝou, þat God fouche saaf to clepe ȝou þoroȝ his clepynge, and fulfulle al þe wylle of his [verse 12] goodnesse & þe werk of feyþ in verteu; þat þe name of oure Lord Iesu Crist be y-claryfyed in ȝou, & ȝe wiþ hym þoroȝ þe grace of oure Lord Iesu Crist.

[verse 1] Bute breþeren, we preyeþ ȝou by þe comynge of oure Lord Iesu Crist, & of oure congregacion in-to [S folio 61b] þe same þing, [verse 2] þat ȝe ben [ne ben P.] noȝt sone y-mefed from ȝoure wyt, ne þat ȝe ben noȝt afrayed, as þouȝ þe day of oure Lord were y-come, nouþer by epystel, as þoȝ heo were y-send from [P folio 71] ous, ne by spiryt, ne [verse 3] by word; ne no man bygyle ȝou in no manere: for bote ȝif þat þer come dissencyoun furst, & he be y-schewed, þat is [verse 4] man of sunne & child of perdycyoun, þat is aduersary & y-hofen up a-bofen alle þinge þat is y-cleped God oþer heryed, so þat he sytte in þe temple [tempele repeated in the margin, 1st corr. S.] of God, schewynge hym|selfe as þouȝ he were a God. [verse 5] Ne holde ȝe noȝt, þat þese þynges y sayde to ȝou, whyles þat ich was wiþ ȝou? [verse 6] & þat wiþholdeþ now ȝe knoweþ, þat he be y-schewed in his tyme. [verse 7] For he wercheþ now þe mystery of wykkednesse: onlyche þat he þat holdeþ now, holde he, forto he [he altered from be, S. be P.] be y-don out of þe myddel. [verse 8] And þanne þilke wykked schal ben y-schewed, whom oure Lord Iesus schal slen wiþ þe spiryt of his mouþ, & schal distroyen hym þoroȝ þe schynynge & þe brytnesse of [verse 9] his comynge; hym, whos comynge is þoroȝ þe worchynge of [verse 10] Sathanas in eferich vertu & sygnes & false wondres, & in eferych bygylynge of wykkednesse to þilke þat [þ t inserted above the line in a later hand, S.] peryscheþ;

Page 90

Scan of Page  90
View Page 90

for þei ne haueþ noȝt resceyued þe charite of treuþe þat þei weren y-maad saf. & þerfore God schal sende to hem a [verse 11] worchynge of errour, þat þei bylefen to lesynge; & þat alle þei ben y-demed þat bylefeþ noȝt to þe trewþe, bote as|senteden to wykkednesse. [verse 12] Bote we oweþ efermore [P folio 71b] to þanke God for ȝow, þat [S folio 62] beþ y-lofed of God, þat God haþ y-chosen ous þe furste fruyt in-to hele in þe [om. P.] holynesse of [verse 13] Spiryt & feiþ of trewþe, in þe whuche God haþ y-cleped ȝou by oure [ȝoure P.] euangelye, in getynge of þe blisse of God & of oure Lord Iesu Crist. [verse 14] & þerfore, breþeren, stonde ȝe, & holdeþ þe tradicyones þat ȝe han y-lerned, wheþer it be by word, oþer by oure epistel. [verse 15] And oure Lord Iesu Crist, & God oure Fader þat lofed ous & haþ y-ȝefen ous an eferlastynge com|fort [verse 16] & a good hope in grace, conferme ȝoure hertes in eferich good werk & good word.

[verse 1] And breþeren, her-aftur preyeþ for ous, that Goddes word [verse 2] renne & be y-claryfyed, as it is wiþ ȝou; & þat we ben delyuered from vncofenabel men & wykked; for þe feiþ ne is noȝt of alle men. [verse 3] Bote God is trewe, þat schal conferme ȝow & kepe ȝou from yuel. [verse 4] & we trusteþ in ȝow in God, þat ȝe doþ & schulen don þilke þinges þat we hafeþ y-bede ȝou don. [verse 5] And oure Lord dresse ȝoure hertes in þe charite of God, & in þe pacyence of Crist. [verse 6] And breþeren, we chargeþ ȝou in þe name of oure Lord Iesu Crist, þat ȝe wiþ-drawe ȝou from eferich broþer þat walkeþ in-ordynatlyche [nota in margin, S.] , & noȝt after þe tradycyon [P folio 72] þat ȝe han vnderfongen of ous. [verse 7] And ȝe ȝouselfen wyteþ hou it byhofeþ ȝou to folewen ous; for we ne were not [verse 8] vnpesybel a-mong ȝow, ne eten noȝt oure bred of no mannes ȝefynge, bote trauayleden & weren wery boþe nyȝt & day, for [verse 9] we ne wolden noȝt chargen no man of ȝou: noȝt as þoȝ we haden y-had no power, bote for we wolden [S folio 62b] ȝefen ous-selfe forme to ȝou, how ȝe schulden folewen ous. [verse 10] For whyles þat ich was wiþ ȝow, þis y sayde to ȝow, He þat ne wol not trafaylen, ne ete he noȝt [ete he noȝt repeated in the margin, 1st corr. S.] . [verse 11] For we herden þat þer weren summe a-mong ȝow [om. P.] , þat walkeden in reste, worchynge no

Page 91

Scan of Page  91
View Page 91

þing, bote doynge coryouslyche hure þinges. [verse 12] And we chargeþ suche men & bysecheþ hem in oure Lord Iesu Crist, þat þei worchen in sylence & eten hure bred. [verse 13] Bote breþeren, ne fayle ȝe noȝt wel doynge. [verse 14] And hwo [ho P.] þat ne boweþ noȝt to oure word by þis epystel, marke ȝe [ȝe inserted above the line, S.] hym, & ne medleþ noȝt wiþ hym, þat he be confounded. [verse 15] Bote ne holde hym not [in margin, 1st corr. S.] as ȝoure enemy, bote amendeþ hym as ȝoure broþer. [verse 16] And God [in margin, 1st corr. S.] of pees he graunte ȝou pees in eferich place. And God be wiþ ȝow alle.

HEBREWS.

And [Hebreos in margin, 1st corr.; repeated in a late hand as a heading throughout the epistle, S.] to þe children of Israel, suster, he wryteþ & saiþ, [verse 1] God haþ y-spoken in many maneres sumtyme in [P folio 72b] prophetes [verse 2] to oure fadres, bote al-þer last in þese dayes he haþ y-spoken to ous in his Sone, whom he haþ y-ordeyned to ben eyr [verse 3] of alle þinges, by whom also he made þe worldes; & he is þe brytnesse of his blisse, & þe fygure of his substaunce, berynge alle þinges þoroȝ þe word of his vertu, & makynge þe pur|gacyoun of synnes, he syt on þe ryȝt syde of þe mageste an [verse 4] hyȝ in hefne; so muche y-maad betur þan aungeles, in as muche as he haþ an-heryted a different name to-foren hem. [verse 5] For to whuche of þe aungeles haþ God y-sayd in any tyme, Þou art my Sone, to [S folio 63] day ich haue bygete þe? & eftsones, Ich wole be to hym a Fader & he schal be my Sone? [verse 6] And eftsones whan he bryngeþ his furst bygeten sone in-to þe worlde he sayþ, & alle his aungeles heryen hym. [verse 7] & to aungeles he seiþ, He makeþ his aungeles spirytes & þi ser|fauntes lye of þe [om. P.] fuyr. [verse 8] Bote to þe sone he seyþ, Þi throne, God, is from worlde to worlde; & a ȝerde of equyte þe ȝerde of þi kyngdom. [verse 9] Þou hast y-lofed riȝtfulnesse & y-hated wykkednesse; wher-fore þi God haþ a-noynted þe wiþ oyle of gladnesse to-fore þi felawes. [verse 10] &, Lord, in þe [þi P.] bygynnynge þou foundedest þe erþe, & hefnes beþ þe werkes of þyn honden:

Page 92

Scan of Page  92
View Page 92

[verse 11] þei schuleþ perysche, bote þou schalt efermore [P folio 73] duelle stylle: [verse 12] & alle þei schuleþ waxen old as cloþinge; & as an helynge þou schalt chaungen hem, & þei schuleþ ben y-chaunged: bote þou art efermore on, & þi ȝeres ne schuleþ noȝt faylen [finem in the margin, in a xvth century hand, S.] . [verse 13] Bote to whom of þe aungeles haþ he y-sayd her-byfore, Sitte on my ryȝtsyde, for-to þat y putte þin enemyes a stol vnder þi feet? [verse 14] Ne beþ noȝt alle þe spirites serfauntes, & y-send for-to seruen for hem þat takeþ þe erytage of hele?

[verse 1] And þerfore it byhoueþ ous more largelyche [r added above the line, S.] to kepen þilke þinges þat we han y-h[er]ed [y hyȝed, S.P. Vulg. audivimus.] , lest þat we fleten awey [lest precedes awey, P.] . [verse 2] For ȝif þat word þat was y-maad by aungeles was ferme & stabel, & eferich priuaricacyoun & in-obedyence haþ vnder|fongen [verse 3] a ryȝtful rewardynge to mede; how schule we ascape, ȝef we [S folio 63b] dyspyseþ þus gret an hele? þe whuche hele, whan it hade y-take a bygynnynge to ben y-told by oure Lord, of hem [verse 4] þat herden in ous heo is confermed, God berynge wyttnesse in sygnes & wondres, & dyuerse vertues & delynges of þe Holy Gost, aftur his owene wylle. [verse 5] And God ne made noȝt þe worlde þat is to comen, of whom we spekeþ, of soget to aungeles. [verse 6] Bote on [Ion with i added in darker ink, S. on P.] wittnesseþ in a place & sayþ, What is man, þat þou hast mynde of hym? oþer mannes sone, þat þou [P folio 73b] vysytest hym? [verse 7] Þou hast y-mad hym lytel lasse þan aungeles, & þou hast corowned hym wiþ ioye & wiþ wor|schupe, & þou hast y-ordeyned hym up-on þe werkes of þin honden: alle þinges þou hast y-mad soget vnder his fet. [verse 8] & in þat it haþ y-mad alle þinges soget to hym, he ne lefed no þing þat ne was soget to hym. Bote ȝet we ne seþ noȝt alle þinges soget to hym. [verse 9] And we seþ hym þat was y-mad luytel lasse þan aungeles, Iesus, for þe suffrenge of deþ y-corowned wiþ ioye & wiþ worschupe, þat [he þoroȝ] [Vulg. ut gratia Dei pro omnibus gustaret mortem.] þe grace of God schulde for alle men taste þe deþ. [verse 10] For it bysemed hym, þoroȝ whom beþ alle þinges, & for whom beþ alle þinges, þat ladde wiþ hym many chyldren in-to blisse & was auctor of hure hele, to hafe an ende by passyoun. [verse 11] For he þat haleweþ,

Page 93

Scan of Page  93
View Page 93

& þei þat beþ y-halewed, alle þei beþ of [om. P.] on; for whuche enchesoun he ne is noȝt a-schamed to clepen hem his [verse 12] breþeren, seyenge, Y wol telle þi name to my breþeren, & in þe myddel of þe [om. P.] churche y wole [S folio 64] herye þe. & eftsones, Y [y wele haue trust...eftsones added in a later hand, P.] wole haue turst in hym. [verse 13] & eftsones, Lo y & my chyldren þat God haþ y-ȝefe me. [verse 14] And þerfore for chyldren han y-comuned to his flesch & his blod, he haþ also y-parted wiþ hem; þat þoroȝ deþ he wole distroyen hym þat hade þe [verse 15] empyre of deþ, þat is, þe defel; & wolde delyueren hem þat in drede of deþ by al hure lyf weren [P folio 74] soget to þraldom. [verse 16] For nowȝere he toke aungeles, bote he toke þe sed of Abraham. [verse 17] Wherfore he owed by alle þinges to ben y-lekened to breþeren, þat he were y-mad mercyful & a trewe byschop to-fore God, to forȝefen his pepel hure synnes. [verse 18] For in þat he suffred & was y-temptyd, he is myȝty to helpen þilke þat beþ y-tempted.

[verse 1] Wherfore, ȝe holy breþeren þat beþ partyneres of an hefenlyche clepynge, byholde ȝe þe apostul & þe byschop [verse 2] of ȝoure knowlechynge, Iesus, þat is trewe to hym þat made hym, as Moyses was in al his hous. [verse 3] Bote þes is worþi to muche more worschupe þan Moyses, as muche more as he is worþi þat makeþ an hous [Bous, error for Hous, repeated in the margin, 1st corr. S.] þan þe hous. [verse 4] For eferich hous is y-buld of sum man; bote he þat made alle þinges he is God. [verse 5] & Moyses was trewe in al his hous as a serfaunt, in witnesse of þilke þinges þat weren to seyen þer-aftur. [verse 6] Bote Crist is as a sone in his hous; whyche hous we beþ, ȝef it so be þat we holden oure trust & þe ioye of oure hope sadlyche to þe ende. [verse 7] Wherfore þe Holy Spiryt saiþ, To day ȝef ȝee [verse 8] hereþ his voyce, ne harde ȝe noȝt ȝoure hertes, after [S folio 64b] þe day of temptacyoun, þat ȝoure fadrus tempteden [P folio 74b] [e in the margin, S.] me in desert, [verse 9] where þei prefeden me and syen my werkes fourty ȝeres. [verse 10] Wherfore ich was wroþ to þis generacyoun, & y seyde, Þese erreþ efermore in hure herte: bote þei knewen noȝt my [verse 11] weyes; & y swor to hem in my wraþþe, þat þei ne schulden noȝt entren in-to my reste. [verse 12] And breþeren, loke ȝe, wheþer

Page 94

Scan of Page  94
View Page 94

þer [þer in the margin, 1st corr. S.] be in any of ȝou an efel herte of vnbylefe, to departen [verse 13] ȝou from þe lyfynge God; bote prefeþ ȝou-selfe by eferich day, whyles þat þis day is nempned, wheþer eny of ȝou be y|harded [verse 14] þoroȝ þe fallas of synne: for we beþ y-mad partyneres of Crist, ȝef þat we holdeþ þe bygynnynge of his substaunce [verse 15] to þe ende: whyles it is y-sayd, To day ȝef ȝe hereþ his voys, ne harde ȝe noȝt ȝoure hertes, as þei duden in hure tarrynge. [verse 16] For summe tarreden hym, bote noȝt alle þilke þat comen out of Egypt by Moyses. [verse 17] Bote to whom was he wroþ fourty ȝere? bote to þilke þat synneden, whos careynes weren þrowen a-down in desert. [verse 18] And to whom swor he þat þei schulden noȝt entren in-to his reste, bote to þilke þat weren vnbylefynge? [verse 19] & we seþ þat þei ne myȝte not entren in-to his reste for hure vnbylefynge.

[verse 1] And þerfore drede we, leste þe byheste be y-lafte to entren [P folio 75] in-to his reste, leste þer be y-founde any of ous fayle þer-hennes [h above the line; second n on erasure, S. þer enne, P.] . [verse 2] For it is y-told to ous, as it was to hem; bote þe [S folio 65] word þat þei herden ne profyted hem noȝt, for it ne was noȝt y-medled wiþ bylefe. [verse 3] For we þat haueþ bylefed schuleþ entren in-to reste [ste on erasure, S.] , as he sayde, As ich haue y-swore in my wraþþe, þei ne schuleþ noȝt entren in-to my reste. And whanne in þe bygynnynge of þe worlde he hade parformed [verse 4] his werkes, he saiþ in on place of þe [om. P.] sefeþe day in þis wyse, [verse 5] God rested þe sefeþe day [god rested þe sefeþ day repeated in the margin, 1st corr. S.] from alle his werkes; & in þis place also, Þei ne schuleþ noȝt entren in-to my reste. [verse 6] And for þat summe entreden in-to þat reste, & þilke þat weren byfore to whom it was y-told, ne entrede noȝt in-to þat reste, [verse 7] þerfore he setteþ a certeyn day, To day, in Dauyd seyenge as it is y-sayd abofen, aftur so muche tyme, To day ȝef ȝe hereþ his voys, ne harde ȝe noȝt ȝoure hertes. [verse 8] And ȝef Iesus hade y-ȝefen hem reste, he ne wolde nefer aftur han y-spoken of þis day. [verse 9] And þerfore þer is y-laft a day of reste to Goddes pepel. [verse 10] For he þat entred in-to his reste, he rested from his werkes, as God dude from his werkes. [verse 11] & þerfore hyȝe we to entren in-to þat reste, þat no man falle in-to þat ensampel of

Page 95

Scan of Page  95
View Page 95

vnbylefe. [verse 12] For Goddes word is lyfynge, & spedful, & [P folio 75b] more persynge þan eny two-egged swerd: for he comeþ to þe departynge of þe soule & of þe spiryt, & of þe myndes & of þe maryȝes, & knowere of þoȝtes & of þe [om. P.] willes of þe herte. & þer ne is no creature invysybel in his syȝt. [verse 13] Bote alle þinges beþ naked & [S folio 65b] opne to his yen to whom oure speche is. [verse 14] And þerfore we þat haueþ a gret byschop þat haþ y-persed hefnes, Iesu Goddes Sone, holde we þe knowlechynge of oure hope. [verse 15] For we ne haueþ no bischop þat ne may haue com|passyoun to oure infirmytees, þat haþ ben y-tempted by alle Þinges to oure lyknesse wiþ-outen synne. [verse 16] And þerfore go we wiþ trust to þe throne of his grace, þat we han mercy & y-fynden grace in cofenabel help.

[verse 1] For euerych byschop þat is y-taken up of men, he is y-ordeyned for men in þese þinges þat beþ to God: to offren [verse 2] ȝiftes & sacryfyces for oure synnes; þat may sorowen wiþ hem þat beþ vnkunnynge & erreþ, for he hymselfe is [verse 3] enuyroned aboute wiþ infirmyte; and þerfore he is y-holde to offren for hym-self & his synnes, as for þe pepel & hure synnes. [verse 4] Ne no man takeþ worschype [worschype repeated in the margin, S.] to hymselfen, bote he þat is y-cleped of God, as Aaron. [verse 5] So Cryst ne claryfyed noȝt hym-selfen, þat he were y-maad [P folio 76] a byschop, bote he þat spake to hym & sayde, Þou art my sone, to day ich haue bygete þe. [verse 6] As he seiþ in an oþer place, Þou art an euerlastynge prest aftur þe ordre of Melchysedech. [verse 7] & he in þe dayes of his flesch offred preyeres & bysechynges wiþ gret cry & wiþ teres to hym þat myȝte safen hym from deþ, & for his reverence he was y-herd. [verse 8] And ȝet whan he was Goddes sone, he lerned [verse 9] obedyence of þinges þat he suffred; & he [S folio 66] þat was y-broȝt to an ende, was y-maad to alle þilke þat boweþ hem to hym [verse 10] a cause of an eferlastynge hele; & of God he was y-cleped a byschop aftur þe order of Melchysedech. [verse 11] Of whom þer is to ous a gret speche þat may noȝt ben expouned, for ȝe beþ y-maad ful febel for-to heren. [verse 12] For þouȝ ȝe oweden to ben maystres [y maystres S.P.] for tyme, ȝow byhoueþ aȝeynward to ben y-tauȝt whuche beþ þe elementes of þe bygynnynge of Goddes wordes.

Page 96

Scan of Page  96
View Page 96

And ȝe beþ y-maad so þat ȝou byhofeþ mylk [mylk repeated in the margin, 1st corr. S.] & no sad mete. [verse 13] For eferich man þat is partener of mylk, he is wiþ-outen part of þe word of ryȝtfulnesse; for he is a smal chyld. [verse 14] Bote sad mete is of parfyt men, of hem þat by costom han hure wyttes y-vsed to discrecyoun of good and of yuel.

[verse 1] Werfore [P folio 76b] we woleþ senden in a word of þe bygynnynge of Crist, & passen forþ to a more parfyt; noȝt castynge aȝeyn þe foundement of penawnce from dede werkes, & of feiþ [þe feiþ P.] [verse 2] to God, & of baptysmes, & of techynge also of puttynge [in] [& S.P.] of hondes, & of arysynge aȝeyn of dede men, & of þe eferlastynge dom. [verse 3] & þis we woleþ don, ȝef þat God wole leten us. [verse 4] For it is im-possybele to þilke þat beþ ones y-lyȝted & han y-tasted an hefenlyche ȝefte, & beþ y-made parteneres [verse 5] of þe holy Spiryt, & han y-tasted also þe goode word of God, [verse 6] & þe vertues of þe worlde þat is [S folio 66b] to comynge, & beþ y-slyde a-ȝeyn, to ben renewed aȝen [e on erasure, S.] to penaunce. For þei crucyfyeþ aȝeyn Goddes sone to hem-seluen, & han hym to a spectakel. [verse 7] For þe erþe þat drynkeþ þe reyn þat falleþ ofte syþes up-on hym, & bryngeþ forþ a cofenabel herbe to þilke men þat heo [verse 8] is y-tyled of, vnderfongeþ blessynge of God: bote ȝef heo bryngeþ forþ breres & þornes [breres þornes repeated in the margin, 1st corr. S.] , heo is nyȝ cursynge; & þe ende þer-of is to ben y-brand. [verse 9] Bote, my lefeste breþeren, we trusteþ of ȝou beter þinges and neer to hele, þouȝ we speken [verse 10] þus: for God ne is noȝt vnryȝtful, þat he wole forȝeten ȝoure [ȝ added in a later hand, S.] werk & ȝoure lofe þat ȝe han y-schewed in his name: for ȝe han y-mynystred to goode men & ȝet ȝe doþ. [verse 11] & we desyre þat eferich of ȝou schewe oftesyþes þe same bysynesse to [verse 12] fulfullynge of ȝoure hope to þe ende: þat ȝe ben noȝt y-mad slowe, bote foleweres of hem þat by feiþ & pacyence schulleþ an-heryten þe byhestes. [verse 13] For God þat made his byheste to Abraham, for he ne hade no grettour to swere by, he swor by [verse 14] hym-selfe & sayde, Ich wole blesse þe, & ich wole multyplye þe. [verse 15] And so wiþ his longe abydynge he get his byheste. [verse 16] For men swereþ by hym þat is grettur þan þei beþ; & þe [P folio 77]

Page 97

Scan of Page  97
View Page 97

confirmacyoun of þe ende of eferich ple is an oþ. [verse 17] In þe whuche þing God, þat wolde schewen to eyres þe immebelnesse of his [verse 18] conseyl, putte by-twene a gret oþ: þat þorow tweyne im|mebel þinges, in þe whuche it [S folio 67] is im-possybel for God to lye, we han þe strengest solas; we þat goþ to-gedere to [verse 19] holde þis forseyd hope, þe whuche we han as a syker & a stabel anker of oure soule, & goynge in-to þe inwardnesse [in om. P.] [verse 20] of þe huydynge; wher Iesus, oure byfore-goere, entred in for ous, y-mad an eferlastynge byschop aftur Melchysedekes ordre.

[verse 1] For þes Melchysedek [melchysedek repeated in the margin, 1st corr. S.] , kyng of Salem, and a prest of þe heyeste God, þat mette wiþ Abraham whenne he [P folio 77b] come [verse 2] aȝeyn from þe sleynge of kynges, & blessed hym, to whom Abraham departed þe tenþinges of al his good; & he was furst y-cleped Kyng of ryȝtfulnesse, & afturward Kyng of [verse 3] Salem, þat is, Kyng of pees; wiþ-outen fadur, wiþ-outen moder, wiþ-outen kynrede, nouþer hade [he] bygynnynge of his dayes ne ende of his lyf, bote y-lykned to Goddes Sone, he duelleþ stille an eferlastynge prest. [verse 4] Bote byholdeþ how gret þes is, to [& to S.P.] whom Abraham ȝef tenþinges þat was on of þe moste worþy patryarkes. [verse 5] For þilke þat weren of þe children of Leui þat vnderfongen presthod haden a comaundement to take tenþinges of þe pepel, after þe lawe of hure owne breþeren, þouȝ þat þei passeden out of Abrahames lendes. [verse 6] Bote he whos generacyoun ne is noȝt y-nombred a-mong hem tok tenþinges of Abraham, & blessed hym þat hade þe re|promyssyones. [verse 7] Bote wiþ-outen any aȝeyn-seyenge [S folio 67b] þat þing þat is lasse is yblessed of þat þing þat is beter. [verse 8] & here men þat dyeþ takeþ tenþinges; bote þere it is y-wytnessed þat he lyfeþ. [verse 9] And ȝef it mowe be seyd so, by Abraham Leui, þat [verse 10] vnderfong ten-þinges, was y-tenþed; for he was ȝet in his fader lendes, whanne þat Melchysedek mette wiþ hym. [verse 11] And þer-fore ȝef þer hade [P folio 78] y-ben an ende by þe presthod of Leui—for vnder þat [þe P.] presthod þe pepel vnderfong þe lawe—what had it be nedful þat þer hade rysen up an-oþer prest aftur

Page 98

Scan of Page  98
View Page 98

Melchisedekes order, & noȝt ben y-sayd of þe order of Aaron? [verse 12] For ȝef þe presthode be y-translated, it mot nede ben þat þer be y-mad a translacyoun of þe lawe. [verse 13] For in hym of whom þese þinges beþ y-sayd it is of an-oþer kynrede, of þe whuche kynrede þer ne was non ordeyned to þe auter. [verse 14] For it is open y-knowe þat oure Lord was y-boren of þe kynrede of Iuda; in þe whuche [om. P.] kynrede Moyses spak no þing of prestes. [verse 15] And ȝet furþer-more it is openlyche y-knowe þat, ȝef þer is a-rysen up an-oþer prest aftur þe lyknesse of Melchysedech, [verse 16] þat ne is noȝt y-mad after þe lawe of þe fleschlyche comaunde|ment, bote aftur þe vertu of a lyf þat may not ben vndon. [verse 17] For he bereþ wytnesse, Þat þou art an eferlastynge prest aftur þe order of Melchisedech. [verse 18] Þanne is þe raþere comaunde|ment [verse 19] reprefed for his infirmyte & his vnprofytabelnesse: for þe lawe brouȝte no man to perfeccyoun. Bote þer is a [S folio 68] bryngynge in of a betur hope, by þe whuche we neyȝlacheþ to God. [verse 20] In as muche as it ne is noȝt wiþ-outen a gret oþ—for [verse 21] þe oþer weren y-mad prestes wiþ-outen a gret swerynge [P folio 78b] bote þes was wiþ a gret swerynge by hym þat sayde to hym, Oure [verse 22] Lord haþ ysworen & it ne [om. P.] schal noȝt a-þinken hym, Þou art an euerlastynge prest—& in so muche Iesu Crist is y-made a byhoter of a beter testement. [verse 23] And þe oþer weren y-mad many prestes, for as muche as þoroȝ deþ þei weren forboden [verse 24] to dwellen efermore stille: bote þes, in þat he dwelleþ efer|more, [verse 25] he haþ an eferlastynge presthode. Wherfore he may efermore safen, neyȝenge by hym-selfen to God, & lyfynge efermore to byseche God for ous. [verse 26] For it by-semed þat oure byschop were [wery P.] holy, innocent, im-pollut, departed from synful [verse 27] men, & y-mad heyȝer þan hefnes; þat haþ no nede eferich day, as oþer prestes, furst to offren for hure owne gyltes sacryfyces & seþþe for þe pepel: for þat he dude ones, offrynge hym-self. [verse 28] And þe lawe ordeyneþ men to ben prestes, þat habbeþ infyrmyte; bote þe word of þe grete swerynge, þat is aftur þe lawe, ordeyneþ þe sone þat is efermore parfyt [quod (erasure of two or three letters) peuytt follows in a XVIth century hand; the same name occurs on ff. 67, 69, 71b, 73b, 75b, S.] .

Page 99

Scan of Page  99
View Page 99

[verse 1] A chapytre on [of P.] þilke þinges þat beþ y-sayd: we han suche a byschop, þat sitteþ in þe ryȝtsyde of þe sege of þe [verse 2] Gretnesse of God an hyȝ in hefne, mynyster [P folio 79] of seyntes & of þe verrey tabernakel, þat God made, & noȝt man. [verse 3] For eferich byschop is ordeyned to offren ȝeftes & sacryfyces: wherfore [S folio 68b] it is nedful þat he haue sumwhat forto offren. [verse 4] And þerfore ȝef [he] [þer S.P. Vulg. si ergo esset super terram, nec esset sacerdos.] were up-on þe [om. P.] erþe, [he] [& þer S.P.] ne [om. P.] were no prest, when þer weren þilke þat schulden offre ȝeftes aftur [of P.] þe [verse 5] lawe, þat serfed to þe ensampler & þe schadewe of hefnelyche þinges; as it was y-answerd to Moyses, when he schulde make þe tabernakel, Loke [on erasure, S.] , God sayde, þat þou make alle þinges as it was y-schewed to þe in þe hul. [verse 6] Bote now þer is y-comen a beter serfynge, by as muche as þe medyatour is of a beter testement, þat is y-halewed in beter byhestes. [verse 7] For ȝef þat raþere hade y-ben wiþ-outen blame, þe place of þe secounde ne schulde noȝt haue ben y-soȝt. [verse 8] Bote God, blamynge hem, saiþ, Lo, dayes comeþ, God saiþ, & ich wole bryngen on þe hous of Israel & on þe hous of Iuda a newe [verse 9] testement; noȝt aftur þat testement þat y made to hure fadres in [& S.P.] þat day þat y toke hure hond to bryngen hem out of þe lond of Egypt; for þei ne dwelled not stille in myn testement, & y dispysed hem, saiþ God. [verse 10] For þis is þe teste|ment þat ich wole ordeyne to þe hous of Israel aftur þilke dayes, God seiþ, ich wole ȝeue my lawe in hure þouȝt [P folio 79b] [ u inserted above the line, S.] , & ich wole wryte hym in hure hertes; & ich wole ben hure God, & [verse 11] þei schuleþ be my pepel: and eferich man ne schal noȝt seye to his nexte [nexte expunged, S.] neyȝbore, ne to his broþer, Knowe þou God: for alle þei schulleþ knowe me, from þe leste to þe [om. P.] meste. [verse 12] For ich wole forȝeuen hem hure synnes, & y nul noȝt haue muynde on hem þer-aftur. [verse 13] And in [S folio 69] suggynge, A newe, he made þe raþere waxen old. & þat þing þat waxeþ old is nyȝ his dystruccioun.

[verse 1] And þe [om. P.] raþere hade iustifyenges & an holy seculer.

[verse 2] For þe tabernakel was furst y-mad, in whom þer weren

Page 100

Scan of Page  100
View Page 100

chaundeleres, & a table, & proposycyon of loues; þat is y-sayd holy þinges. [verse 3] Bote aftur þe veyl þer is þe secounde taber|nakel [tabernakel repeated in the margin, 1st corr. S.] [verse 4] , þat is y-sayd holy þinge of holy þinges, þat haþ a censer of gold, & þe arke of þe [om. P.] testement wiþ helynge on eferich syde of gold; in þe arke þer is a pot of gold þat is wiþ manna, & Aarones ȝerde þat broȝte forþ bowes, & þe tables of [verse 5] þe testament; & abouen þese [þese twice, P.] þinges was Cherubyn of blisse [o]ferschadewynge [efersch. S.P.] þe propycyatorye; of whuche it ne is noȝt now to speken of sundrylyche. [verse 6] & whenne alle þese þinges weren þus y-ordeyned, in þe furste tabernakel entred in prestes efermore, doynge þe offyces of sacryfyces. [verse 7] Bote in þe secounde tabernakel [P folio 80] þe byschop al-one, ones in þe ȝer, schulde entren in, noȝt wiþ-outen blod, þat he schulde offren [verse 8] for his owene vnkunnyngnesse & þe peples also: & þis sygny|fyeþ þe Holy Spiryt, þat ȝet noȝt holy mennes lyfynge ne was noȝt y-schewed, whiles þe raþer tabernakel hade his [verse 9] stondynge; þe whuche parable is of þe tyme þat is nowþe [newe P.] , by whom ȝeftes and sacrifyces beþ y-offred, þat mowe noȝt maken hym þat serfeþ parfyt in his conscyence, in metes [verse 10] & drynkes & dyuerse waschynges & riȝtfulnesse of [S folio 69b] þe flesch, þat weren y-ordeyned in-to þe tyme of correccyoun. [verse 11] Bote Crist þat is a byschop of goodes þat beþ to comynge, [in] [& S.P.] a more large & a [om. P.] more parfyt tabernakel, noȝt y-mad wiþ [verse 12] honden, þat is [om. P.] to seyn, noȝt of þis creacyoun, nouþer [neyþer P.] by gotes blod ne by calfes blod, bote þoroȝ his owne blod he entred in-to holy places þat weren y-founden by an efer|lastynge redempcyoun. [verse 13] For ȝef þat gotes blod oþer boles blod, oþer þe aschen [conrē (expunged) in the text with aschen in the margin, probably in the original scribe's hand, S.] of a cow-calf y-spreynd on men, haleweþ [verse 14] hem þat beþ defouled to þe clansynge of hure flesch: how muche more schal Cristes blod, þat by þe Holy Gost offred hym-selfe wiþ-outen wem to God, make [schal make, S.P.] clene hure con|scyence from dede werkes to serue þe lyuynge [P folio 80b] God? [verse 15] And þerfore he is a medyatour of a newe testement, þat, þoroȝ þe bysechynge of deþ in forbuggynge of þe preuarycaciones þat

Page 101

Scan of Page  101
View Page 101

weren vnder þe raþere testement, þei taken a byheste þat beþ y-cleped of an eferlastynge heritage. [verse 16] For þer as is a testa|ment, it is nedful þat þe deþ go bytwene of hym þat oweþ þe testament. [verse 17] For a testement in dede men is y-confermyd: for it a-vayleþ noȝt whyles he lyueþ þat makeþ þe testement. [verse 18] Wherfore þe furste ne was noȝt y-halewed wiþ-oute blod. [verse 19] For whanne þat eferich comaundement of þe lawe was y-rad of Moyses to al þe pepel, he toke gotes blod & calfes blod, wiþ water & red wolle & ysope, & spreynde þe bok & al þe [verse 20] pepel, & sayde, Þis is þe blod of þe testement þat God haþ y-send [S folio 70] to ȝow. [verse 21] He spreynde also wiþ blod þe tabernakel & alle þe vesseles þat serfeden þer-to. [verse 22] And almost alle þinges beþ y-mad clene wiþ blod aftur þe lawe, & wiþ-outen schedynge [schendynge P.] of blod þer ne is y-mad no remyssyoun. [verse 23] And þerfore it is nedeful þat þe sampleres of hefenlyche þinges ben y-mad clene þoroȝ þese þinges; bote þilke hefenliche þinges [þo]roȝ [ȝroȝ S.P.] muche betur þinges þan þese beþ. [verse 24] For Iesu ne entred noȝt in-to holy places y-mad wiþ honden, þat beþ sampleres of verrey [P folio 81] places; bote in-to þe self hefne, þat he [verse 25] appere now to þe syȝt of God for ous: and noȝt þat he offre felesyþes hym-selfe, as þe byschop doþ wiþ-ynne holy places, [verse 26] eferich ȝer in an-oþer þinges blod; oþer it hade byhoued hym fele syþes to haue y-suffred from þe bygynnynge of þe worlde. Bote now he apered ones in þe ende of þe worlde to distruccioun of synne by his owne sacrifyce. [verse 27] & riȝt as it was y-ordeyned [verse 28] to men for-to dyen ones & syþþe comen to dom; ryȝt so Crist was y-offred ones to þe clensynge of many mennes synnes, & in þe secounde tyme he schal appere to hem þat abydeþ hym in-to hele.

[verse 1] For þe lawe haþ a schadewe of goodis þat beþ to comynge, & noȝt þat ymage of þinges, [&] eferich ȝer offreþ þe selfe sacrifyces wiþ-outen cessynge, & may noȝt maken hem parfyt þat haueþ accesse to hem. [verse 2] For elles me schulde hafe y-cessyd to offren sacrifyces, for as muche as þe doeres þer-of [S folio 70b] , ones y-mad clene, ne schulden hafe y-had afturward no conscyence of synne. [verse 3] Bote eferyche ȝer in hem þer is y-mad a muynde of synnes. [verse 4] For it is impossybel for synnes

Page 102

Scan of Page  102
View Page 102

to ben y-don a-wey þoroȝ gotes blod oþer boles blod. [verse 5] And þerfore whanne he comeþ in-to [P folio 81b] þe worlde, he saiþ, Þou ne desyredest [desyrest P.] noȝt sacryfyce & offrynge, bote þou schapedest to [verse 6] , [verse 7] me a body; & holocaustes [holocaustes, þt is sakerfices brent added in the margin, 1st corrector's hand, S.] for synne ne plesede þe noȝt: & þo y sayde, Lo, y come—in þe bygynnynge of þe bok it is y-wryten of me—þat y do þi wille, God. [verse 8] & so suggynge abofe, þat þou ne woldest noȝt sacrifyces & offrynges & holo|caustes for synnes, ne þei weren noȝt plesynge to þe þat beþ [verse 9] y-offred aftur þe lawe, þo y [om. P.] sayde, Lo, God, y [god y on erasure, S.] come þat y do þi wylle. He doþ awey þe raþer, þat he stable þat þat foleweþ. [verse 10] In þe whuche wylle we beþ y-halewed by þe offrynge of þe body of Iesu Crist ones. [verse 11] And eferich prest mot ben eferich day redy mynystrynge [mynȳstrȳge S.] & offrynge fele syþes [verse 12] þe same sacryfyces, þat mowen nefer don awey synnes: bote þes prest [þese prest S. þese prestes P.] , offrynge on sacryfyce for synnes, sytteþ efer|more [verse 13] in þe [om. P.] ryȝt syde of God, abydynge her-aftur for-to þat his enemyes ben y-sett þe stool of his fet. [verse 14] For þoroȝ on offrynge he made men holy for efer. [verse 15] For þe Holy Gost [verse 16] wytnesseþ þat whanne he saiþ, Þis schal be þe testement þat ich wole make to hem aftur þilke dayes, seiþ God, ich wole ȝeue my lawes in hure hertes, & ich wole [S folio 71] wryte hem in hure [verse 17] þoȝtes; & y nul byþenke no more of hure wyckednesse [P folio 82] & hure synnes. [verse 18] & þer as is forȝeuenesse of þese, þer is non offrynge for synne. [verse 19] And þerfore, breþeren, we habbeþ a trust [verse 20] in þe entrynge of seyntes in Cristes blod, in þe whuche trust he haþ y-cast to ous a newe weye & a lyfynge þoroȝ þe [verse 21] keferynge, þat is, þoroȝ his flesch; & þoroȝ a gret prest vp-on [verse 22] Godes hous; & come we to hym wiþ a trewe herte in fulnesse of bylefe, & sprenge we oure hertes from an efel conscyence, [verse 23] & wasche we þe body wiþ clene watyr, & holde we þe know|lechynge of oure hope bowynge to no syde; for he is trewe of þat he [he in the margin, S.] haþ y-ȝefen ous a byheste. [verse 24] And byholde we to|gedere [verse 25] in sterynge of charyte & of goode werkes, noȝt lefynge oure quyletes, as it is a custom to summe men, bote

Page 103

Scan of Page  103
View Page 103

comfortynge eferychone oþer; & so muche þe more as we seþ þe day neyȝlechen. [verse 26] For ȝif þat we synneþ wylfullyche after þe vnderfongynge of þe knowleche of trewþe, þer ne is noȝt [verse 27] y-laft a sacrifyce for oure synnes, bote þer is a dredful abydynge of þe dom, & þe sewynge fuyr þat schal consumen þe aduersaryes of Crist. [verse 28] For who þat brekes Moyses lawe, wiþ-outen any mercy, vnder two oþer þre wytnesses, he is [verse 29] y-don to þe deþ; how muche more trewe, ȝef þat he [he in the margin, S.] deserfe grettere tormentynges [P folio 82b] þat defouleþ Godes sone, & defouleþ þe blod of þe testament, in whom he is y-halewed, & doþ wrong to þe Spiryt of grace? [verse 30] For we wyteþ þat he seyde, To me veniaunce, & ich wole ȝelden aȝeyn [S folio 71b] . & eftsones, For God schal demen his pepel. [verse 31] And þerfore it is dredful to fallen in-to þe hondes of þe lyfynge God. [verse 32] Bote hafe ȝe muynde of þe raþer dayes, in whom ȝe weren y-lyȝted & [verse 33] susteyned a gret batayle of suffrynges; & in anoþer day ȝe weren y-mad a spectakel to reprefes & trybulacyones; & an|oþer day ȝe beþ y-mad felawes of þilke þat han such conuer|sacyoun. [verse 34] For ȝe haden compassyoun of hem þat weren y-bounden, & vnderfongen þe robbynge of ȝoure goodes wiþ ioye, knowynge þat ȝe haden a beter substaunce dwellynge in hefne. [verse 35] Ne lese ȝe noȝt þanne ȝoure trust þat haþ a gret rewardynge. [verse 36] For pacyence is nedful to ȝow þat ȝe don þe wylle of God, þat ȝe bryngen his byheste. [verse 37] And ȝet a lytel [ytel on erasure, S.] whyle, & wiþynne a lytel whyle he þat is to comynge schal [verse 38] come; & my ryȝtful man lyfeþ of bylefe: & ȝef he wiþ-draweþ his fot he ne schal noȝt plesen his soule. [verse 39] Bote we ne beþ noȝt chyldren of wyþdrawynge in-to perdycioun, bote Goddes chyldren in getynge of þe soule.

[verse 1] Bote [P folio 83] feiþ is þe substaunce of þinges þat beþ to ben y-hoped, & an argument of þinges þat semeþ noȝt. [verse 2] For in þis olde men han y-had testymonye. [verse 3] Þoroȝ feiþ we vnder|stondeþ þat þe worldes weren y-mad þoroȝ þe word of God, & þat of in-vysybel þinges weren y-mad þinges þat mowen ben y-seye. [verse 4] Þoroȝ feiþ Abel offred a grettere sacrifyce þan

Page 104

Scan of Page  104
View Page 104

Caym, þoroȝ whuche he hade wytnesse þat he was ryȝtful. For God ber wytnesse to [S folio 72] his ȝeftes: & þoroȝ hure he spak when þat he was ded. [verse 5] Þoroȝ feiþ Enoch was [þoroȝ feiþ enoch was saf repeated in the margin, 1st corr. S.] translated þat he ne seyȝ noȝt deþ; & he ne was noȝt y-founde, for God [on erasure, S.] translated hym: for byforen his translacyoun he hade [verse 6] witnesse þat he plesede God: & wiþ-outen feiþ it is im|possybel for-to plese God: for it byhoueþ þilke þat wolleþ come to God bylefen þat he is, & to þilke þat secheþ hym bysylyche he is y-mad a rewarder. [verse 7] And þoroȝ feiþ Noe vnderfong an answere of þinges þat ne were noȝt y-seye byfore, &, dredynge, he ordeyned hym a schyp to þe hele of his houshold; by whom he dampned þe worlde, & was y-mad eyr of þe ryȝtfulnesse þat is þoroȝ feiþ. [verse 8] And þoroȝ feiþ Abraham, y-cleped, obeysched to gon in-to þe place þat he schulde vnderfongen for erytage; & wente forþ, noȝt knowynge whyder þat he wente. [verse 9] & [P folio 83b] þoroȝ feiþ he dwelled in þe lond of byheste, as a straunger, wonyng in [in þe P.] lytel houses, wiþ Ysaac & wiþ Iacob, þat weren eyres wiþ hym of þe same [verse 10] byheste: for he abod a cyte hauynge foundementes, whos werk-men & makere was God. [verse 11] And þoroȝ feiþ Sara þat was bareyne vnderfong vertu in consceyfynge of seed & aȝeyn þe tyme of hure age, for heo [ȝhe P.] bylefed þat he was trewe þat [verse 12] hade by-hoten hure; wherfore of on beþ many y-boren, & aftur þat he was ded, as þe multitude of þe sterres of hefne, & as þe grafel in þe brynke of þe see þat [S folio 72b] may noȝt ben y-nombred. [verse 13] By feyþ alle þese beþ dede, wiþ-outen vnderfongynge of þe byheste, bote byholdynge a-fer þyn[g]e [þynke with nke on erasure, S. þinge P. Vulg. non acceptis repromissionibus, sed a longe eas aspicientes.] of [of in the margin, S.] byhestes, & saluwynge hem, & knowlechynge þat þei beþ pilgrymes & men herborewed on þe erþe. [verse 14] For þei þat seyen þis sygnyfyeþ þat þei secheþ a contray. [verse 15] & ȝef þei haden y-had muynde of þe contray þat þei wenten out of, þei haden tyme to haue y-turned aȝeyn. [verse 16] Bote now desyreþ a beter, þat is, an hefenlyche contrey. And þerfore God ne is noȝt

Page 105

Scan of Page  105
View Page 105

y-confounded [y om. P.] to ben y-cleped hure God: for he haþ y-ordeyned to hem a cyte. [verse 17] And þoroȝ feiþ Abraham offred Ysaac whan he was y-tempted [P folio 84] , & offred his on bygeten sone þat hade [verse 18] vnderfongen þe byheste; for to hym it was y-sayd, In Ysaac [verse 19] þi seed schal ben y-cleped: schewynge þat God is myȝty to areren up men from deþ to lyf. Wherfore he vnderfong hym in a parable. [verse 20] & þoroȝ feiþ of þinges þat weren to comynge, Ysaac blessed Iacob & Esau. [verse 21] & þoroȝ feiþ Iacob dyynge blessed Iosephes chyldren, & honoured þe hyȝschyp [verse 22] of his ȝerde; & þoroȝ feyþ Ioseph dyynge hade muynde of þe passynge forþ of þe chyldren of Israel, & comaunded of his bones. [verse 23] And þoroȝ feiþ Moyses, whan [an on erasure, P.] he was y-bore, was y-hud þre moneþes of his eldren, for þei seyen þat he was a welfaryng chyld, & dradde noȝt þe kynges comaunde|ment. [verse 24] And þoroȝ feiþ Moyses [was] y-mad gret and forsok [verse 25] þat he was Pharaoes douȝter sone; desyryng more to ben y-peyned wiþ Goddes peple, þan for-to haue temporel murþe [verse 26] of synne; trowynge þe obbroyd [S folio 72b] [The catchwords at the bottom of fol. 72b have obbrayd of S.] of Crist grettour rychesse þan þe tresour of Egypcyenes: for he byheld in-to þe remuneracyoun. [verse 27] Þoroȝ feiþ he lefed Egypt, noȝt dredynge þe boldschype of þe kyng; for he [om. P.] abod hym þat was in-vysybel as þouȝ he seye hym. [verse 28] Þoroȝ feyþ he halewed pask, and þe schedynge of blod, lest he touched hem þat wasted þe furste [P folio 84b] bygeten þinges of Egipcyenes. [verse 29] And þoroȝ feiþ þei passeden ouer þe Rede See as by druye lond: bote þe Egypcyenes asayeden þat & weren deuoured.

[verse 30] And þoroȝ feiþ men [Vulg. Fide muri Iericho corruerunt.] of Ierycho fullen a-doun þoroȝ þe circuyt of sefen dayes. [verse 31] & þoroȝ feiþ Raab þe hore ne perysched noȝt wiþ oþer þat weren vnbylefed, vnderfongynge þe aspyes wiþ pees. [verse 32] & what schal y seye ȝet? for tyme wole fayle me to telle of Gedeon, Barac, Sampson, Iepte, [verse 33] Dauyd, Samuel & þe prophetes: þat by feiþ ofer-comen [euercomen P.] kyngdomes, & wroȝten ryȝtfulnes, & geten repromyssyones, [verse 34] & stoppeden lyones mouþes, & quencheden þe impetuesnesse of fuyr, & dryfen a-wey þe scharpnesse of swerd, & han

Page 106

Scan of Page  106
View Page 106

y-kefered of seknesse, & han [ben y-] mad [vp y mad P.; S. has vp (followed by erasure of one letter) mad, the p being altered from b. Vulg. fortes facti sunt.] strong in batayle, & han y-turned up þe casteles of straunge men. [verse 35] & wymmen han vnderfongen hure housbondes arysynge aȝeyn from deþ to lyf: but oþer han y-be wiþholden, noȝt underfongynge redempcyoun; for þei wolden y-fynde a beter resureccion: [verse 36] oþer hafeþ assayed dyspysynges & betynges, & prisones [verse 37] & byndynge: & [S folio 73b] han y-ben y-stoned & to-hewe & y-temptyd, & han y-dyed þoroȝ sleynge of swerd. And summe han y-gon aboute [P folio 85] in rouȝ cloþinge of heres, & in gotes skynnes; [verse 38] nedy & a-nuyed & y-angwysched, to whom þe world ne was noȝt worþi; errynge in wyldernesse & in hulles & in dennes & holes of þe erþe. [verse 39] & alle þese [þese þei S.P.] , prefed þoroȝ wytnessynge [verse 40] of feiþ, ne vnderfongen noȝt þe repromyssyoun: for God ordeyned sum þyng beter for us, þat þei ne schulde noȝt ben y-broȝt to ende wiþ-outen ous.

[verse 1] And þerfore we þat hafeþ so gret a cloud of wytnesses y-putte to ous, do we a-wey from ous eferich charge & synne þat stondeþ abouten ous, & renne we by pacyence to þe [verse 2] fyȝtynge þat is y-purposed to ous, byholdynge in-to þe auctor & þe bryngere to ende of oure feiþ Iesus, þat whenne ioye was y-purposed to hym he suffred þe cros, dispysynge confusyoun, & he sytteþ on þe ryȝt syde of þe sege of God. [verse 3] & þerfore byþinkeþ ȝow on hym þat suffred synful men aȝeyn-seyenge hym, þat ȝe ne ben noȝt y-w[e]ryed [y waryed S.P. Vulg. ne fatigemini.] , faylynge to ȝoure soules. [verse 4] For ȝet now ȝe ne hafeþ noȝt aȝeynstondynge, fyȝtynge aȝeyn synne, to þe schedynge of ȝoure blod. [verse 5] & hafe ȝe forȝeten þe comfort þat God haþ spoken to ous as to his chyldren, seyenge, My chyld, ne dispyse þou noȝt þe techynge of oure Lord, ne be þou noȝt y-weryed [P folio 85b] whyles þou art [verse 6] y-prefed of hym; for he chasteþ þilke þat he loueþ, & he scoureþ eferych chyld þat he receyfeþ. [verse 7] Abyde [S folio 74] ȝe stylle in techynge, for God ȝefeþ hymself to ȝow as to his chyldren; & what chyld [chyld repeated in the margin, S.] is þere þat þe fader ne chasteþ noȝt? [verse 8] & ȝef ȝe beþ out of techynge, whos partyneres ben ȝe y-mad alle?

Page 107

Scan of Page  107
View Page 107

þanne be ȝe spousebrekeres & noȝt sones. [verse 9] Furþermore, we haden fadres þat weren techeres of oure flesch, & we wor|schupeden hem: muche more we schulleþ be buxom to þe Fader of spirytes, & we schulleþ lyfen. [verse 10] And þei wiþ-ynne a fewe dayes enformeden ous aftur hure owne wylle; bote þes to þat þing þat is profytabel, in receyfynge his holynesse. [verse 11] Bote eferyche techynge in þis tyme ne semeþ noȝt to ben of ioye, bote of deþ. Bote afterward he schal ȝelde to þilke þat han wel y-lerned þe moste pesful fruyt of ryȝtfulnesse. [verse 12] Wherfore rereþ up ȝoure remysse hondes, & ȝowre knees þat [verse 13] beþ dissolut; & makeþ efene þe goynges to ȝoure fet, þat no man erre haltynge, bote be raþer y-heled. [verse 14] & folewe ȝe pes with alle men, & holynesse wiþouten whom no man schal y-seo God. [verse 15] And loke ȝe, þat no man lakke þe grace of God; ne þat no rote of bytternesse bourgenynge upward latte no [verse 16] man, þoroȝ þe whuche many men ben defouled; ne þat no man be [ben...man be on erasure, S.] [P folio 86] a lechour, & wycked as Esau, þat for mete solde his herytage. [verse 17] For wyte ȝe wel, þat whanne he desyred to hafe an-heryted þe blessynge, he was reprefed, for he ne fonde no place of penaunce, þouȝ þat he souȝte it wiþ teres. [verse 18] For ȝe ne beþ noȝt y-come to þe fuyr, þat me may holden & neyȝlechen [verse 19] þer-to [S folio 74b] , ne to þe whyrlewynd & to tempest, ne to þe sown of a trumpe, ne to þe voys of wordes, whom þilke þat herde excuseden hem-selfe, for þat þe voys ne schulde noȝt ben [verse 20] y-mad to hem: for þey ne beren noȝt þat þat was y-seyd, & ȝef a best hade y-touched þe hul, he schulde [he schulde twice, the first expunged. S.] haue ben [verse 21] y-stoned; & so dredful it was þat was y-seye, for Moyses seyde, Ich am a-gast & quakynge for drede. [verse 22] Bote ȝe beþ y-come to þe hul of Syon, & to þe hefenlyche Ierusalem þat is þe cyte of þe lyfynge God, & to þe cumpany of many [verse 23] þousandes of aungeles, & to þe churche of primytyfes þat beþ y-wryten to-gedere in hefenes, & to þe domesman of alle [verse 24] spyrytes & of ryȝtful men & of parfyt men, & to þe medyatour of a newe testement, Iesus, & to þe schedynge of his blod þat spak betere þan Abel. [verse 25] & loke ȝe þat ȝe ne refuse noȝt hym þat spekeþ. For ȝef þei ne [om. P.] a-scaped noȝt [P folio 86b] , þat refuseden

Page 108

Scan of Page  108
View Page 108

hym þat spak vp-on þe erþe, muche more we ne schuleþ noȝt, þat turneþ ous a-wey from hym þat spekeþ to ous from [verse 26] hefene: whos voyce meued þe erþe sumtyme: bote he byhoteþ now & seiþ, Ȝet ones, & ich wol meue noȝt onlyche þe erþe bote hefene also. [verse 27] What is þat, þat he seiþ Ones? in [& P.] þat he declareþ þe translacyoun of mebel þinges, as of þinges þat beþ y-don, þat þey þat beþ im-mebel þinges dwellen stylle. [verse 28] & þerfore we þat vnderfongeþ a kyngdom þat is im-mebel hafeþ a grace, þoroȝ whom we schulen [verse 29] seruen oure God wiþ [S folio 75] drede & wiþ reuerence: for oure God is fuyr þat consumeþ.

[verse 1] Þe charite of breþerhede dwelle a-mong ȝow. [verse 2] & ne forȝete ȝe noȝt hospytalite: for þer-þoroȝ sum men han y-plesed aungeles in receyuynge hem to herborewe. [verse 3] & hafe ȝe muynde of hem þat beþ y-bounde, as þouȝ ȝe weren y-bounde ȝow-selfen; & of hem þat trafayleþ, as þouȝ ȝe ȝow-selfen weren duellynge in body. [verse 4] And be þer worschupful wedlak in alle [in alle in the margin, later hand, S.] þinges, & a bed wiþ-outen wem: for God schal deme boþe lecchours & spousbrekeres. [verse 5] And ben ȝoure maneres wiþ-outen couey|tyse [ty om. P.] , a-payd wiþ present þinges: for God saiþ, Y nul noȝt lefe þe. [verse 6] So þat we mowen seye trustylyche, My lord is myn helpere, & y nul not drede what no man do to me. [verse 7] And hafe [P folio 87] ȝe muynde of hem þat beþ y-set to-fore ȝow, þat hafeþ y-spoke to ȝow Goddus word; & byholde ȝe þe yssew of hure conuersacyoun, & folewe ȝe hure feiþ. [verse 8] Iesu Crist was ȝurstay & to day, and he is efermore. [verse 9] Ne be ȝe noȝt y-lad awey with dyuerse techynges & straunge: for it is best þat þe herte be y-stabled in grace; noȝt in metes, þat ne profyted [profyteþ P.] noȝt to hem þat walkeden in hem. [verse 10] We han an auter, of whom no men han power forto eten bote þilke þat serfeþ in þe taber|nakel. [verse 11] For of þilke bestes, whos blod is y-boren in-to holy places by þe byschop for synne, hure bodyes beþ y-brent wiþ-outen þe casteles. [verse 12] Wherfore Iesus, for he wolde halewen his pepel þoroȝ his blod, he suffred his passyoun with-outen þe ȝate. [verse 13] & þerfore go we out to hym wiþ-outen þe casteles,

Page 109

Scan of Page  109
View Page 109

berynge his obbrayd. [verse 14] For we ne hafeþ noȝt [S folio 75b] here no cyte þat is dwellynge, bote we secheþ on þat is to comen. [verse 15] For þoroȝ hym we offreþ efermore a sacrifyce of heryynge to God, þat is, þe fruyt of þe lyppys þat knowlecheþ to his name. [verse 16] Bote ne forȝete ȝe noȝt of wel doynge & of comunyon, for in syche sacrifices God is y-worschuped. [verse 17] & be ȝe buxom & sogettes to hem þat beþ abofe ȝow: for þei wakeþ as for-to ȝelden acountes for ȝoure soules; þat þei don it wiþ ioye & noȝt wiþ sorowe [P folio 87b] : for þat ne is noȝt spedful to ȝow. [verse 18] & preyeþ for ous: for we trusteþ þat we han a good conscyence in all þilke þat han good wylle to don wel. [verse 19] & þe more largelyche y preye ȝow þat ȝe don so, in as myche as y schal þe raþere comen aȝeyn to ȝou. [verse 20] & God of pees, þat broȝte out from deþ oure Lord Iesu Crist, a gret schepherde of alle men [verse 21] in þe blod of on eferlastynge testement, ordeyne ȝow in eferich place þat ȝe don his wylle, & do in ȝow þat be plesynge in hym by Iesu Crist; to whom be ioye & blysse worlde wiþ|outen ende. Amen.

Þus, suster, seynt Poule haþ y-tauȝt men for-to lyfen þat byleueþ in Crist in his pystelis. And to Tymothe he wryteþ on pistel, how he schulde hafen hymself in good ensampel to oþer men, & seiþ in þis wyse,

I. TIMOTHY.

[verse 1] Poule [of follows, P.] , Iesu Cristes apostel [apostestel S.] þoroȝ þe comawndynge of [verse 2] God & oure Safyour, & of Iesu Crist oure hope; to Tymothe, my lefe sone in feiþ, be grace, mercy, & pees of God oure Fader [S folio 76] [ Tymothe as heading throughout the epistles, in a late hand, S.] & oure Lord Iesu Crist. [verse 3] As y preyde þe þat þou schuldest dwelle stylle at Ephese, whanne þat ich wente in-to Macedonye, þat þou schuldest telle to summe men, þat þei [verse 4] ne tauȝte non oþer wyse, ne toke no kepe to tales, ne to genologyes þat hafeþ non ende, þat meueþ raþer questyones [questyones repeated in the margin, S.]

Page 110

Scan of Page  110
View Page 110

þan [P folio 88] to þe edyfycacyon of God þat is in feiþ. [verse 5] For þe ende of þe comaundement is charite of a clene herte & of a good [verse 6] conscience & of feiþ noȝt [y]-feyned [in feyned S. y f. P.] : from þe whuche þinges summe men habbeþ y-erred a-wey & beþ y-turned in-to veyn [verse 7] speche, & wolleþ ben doctoures of þe lawe, bote þei ne vnder|stondeþ noȝt what þei spekeþ, ne þe þinges þat þev affermeþ. [verse 8] And we wyteþ wel þat þe lawe [lawe repeated in the margin, 1st corrector S.] is good, who-so vseþ hure [verse 9] lawefullyche, knowynge wel, þat þer ne is no lawe y-set to a ryȝtful man, bote to vnryȝtful men, & to þilke þat ne weleþ noȝt ben sogetes, & to wikked men, & to synful men, & to cursed men, & to men þat beþ defouled, & to men þat sleþ [verse 10] hure fadres & hure moderes, & to men-sleares, & to lecchoures, & to sodomytes, & to gyloures, & to lyeres, & to men þat beþ forswore, & what-efer elles þat þer be, þat be aȝeyn hol [verse 11] techynge of þe euangely of blysse of God þat is y-blessed, þe whuche euangely is y-take to me. [verse 12] And y þonke hym þat haþ y-comforted me in oure Lord Iesu Crist, for þat he sup|posed [verse 13] þat ich was trewe & sette me in his seruyse, þat byfore was a blaspheme [blasphemere with re in a later hand, P.] , & a pursuere, & doynge [S folio 76b] iniurye to his serfauntes: bote ich haue y-founde þe mercy of God, for vnknowynge y dude it in vnbylefe. [verse 14] Bote þe grace of oure Lord Iesu Crist wes [whas P.] ofer-plentefous [P folio 88b] wiþ feiþ & lofe þat is in Iesu Crist. [verse 15] A trewe word & worþy to ben vnderfonge, þat Iesu Crist com in-to þe worlde to safe synful men; of whom [verse 16] ich was on of þe furste: bote þerfore ich had mercy, for þat Iesu Crist wolde furst schewen in me eferych pacyence, to þe informacyon of hem þat schulden lyfen to hym in-to an efer|lastynge lyf. [verse 17] Bote to hym þat is Kyng of worldes, & noȝt dedlyche, & invysybel, þat onlyche is God, be worschype & blysse world [þe w. P.] wiþ-outen ende. [verse 18] And þis heste y bytake þe, Tymothe my sone, þat þou ocupye þe after þe prophecyes þat [verse 19] habbeþ y-ben byfore þis tyme, hafynge a good feiþ & a [om. P.] good conscyence; whom summe men habbeþ y-put a-wey from hem, [verse 20] & han y-had schypbreche aboute þe feiþ: of þe whuche weren

Page 111

Scan of Page  111
View Page 111

Ymenes [s later addition, S.] & Alysaunder; whom y toke to Sathanas, þat þei lernen þat þei ne blaspheme not God.

[verse 1] And þerfore y byseche þat þer ben furst y-mad of alle men preyeres [preyeres repeated in the margin, 1st corr. S.] , bysechynges, & þankynges to God for alle [verse 2] men; & for kynges & for alle þilke þat beþ y-ordeyned in hyȝschype; þat we han a pesybel lyfynge & an esy in eferich pyte & chastyte. [verse 3] For þis is [above the line, S.] good & acceptabel to-fore God [verse 4] oure Safyour, þat wole þat alle men ben y-safed, & þat þei comen to þe knowlechynge of [S folio 77] his trewþe. [verse 5] þer is on God [P folio 89] , & [verse 6] on medyatour of God & of men, Iesu Crist, þat is a man, þat ȝef hym self redempcyoun for alle men, whos wytnesse is [verse 7] y-confermed in his tymes; in whom ich am y-set a prechour & an apostel, for y seye trewþe & y ne lye noȝt, þat am techere of mysbyleued men in feiþ & in treuþe. [verse 8] And þerfore ich wole þat men preyen in eferich place, lyftynge up clene honden wiþ-outen wraþþe & stryuynge. [verse 9] And wymmen also in a couenabel habyte, wiþ schamfastnesse & sobernesse arayynge hem-selfe, noȝt in heres y-platted, ne wiþ gol[d] oþer [verse 10] margery perles [gol oþer perles repeated in the margin, 1st corr. S.] oþer precyous cloþing; but, as it bysemeþ wymmen þat byhoteþ chastyte, by goode werkes. [verse 11] & a wom|man lerne in scylence with alle subieccyon. [verse 12] Bote y ne lete no womman to teche, ne to hafe lordschupe on hure hous|bonde, bote to ben in sylence. [verse 13] For Adam was furst y-mad, & syþen Eue. [verse 14] & Adam ne was noȝt bygyled, bote þe wom|man [verse 15] was bygyled in preuarycacyon: & heo [ȝe P.] schal ben y-safed by bryngynge forþ of children, ȝef þat he dwelle stille in feiþ & lofe & holynesse wiþ eferiche sobernesse.

[verse 1] A [prima ad thimotheum 3 o C o heads the chapter in a late XVth century hand, S.] trewe word, Who þat desyreþ a byschopryche, he desyreþ a good werk. [verse 2] For it byhoueþ a byschop [a byschop repeated in the margin, 1st corr. S.] to ben a man wiþ-outen reprefe, & a man of [of in the margin, S.] on wif, sober, redy, [verse 3] chaste [P folio 89b] , hospiteler, a techere; noȝt dronkelew, ne smytere; [verse 4] bote softe & good, no [ne P.] stryfer, ne coueytous; bote þat gouerneþ

Page 112

Scan of Page  112
View Page 112

wel his household; þat þat [S folio 77b] haþ his children sogettys in [verse 5] eferiche chastyte; & who þat can noȝt rewle wel his owene houshold, how schal he haue þe dylygence of Godes churche? [verse 6] ne þilke þat is late y-baptysed, lest he be hofen up in-to pruyde & falle in-to þe dom of þe defel. [verse 7] For it byhofeþ þat he hafe good witnesse of þilke þat ben wiþouten-forþ, þat he ne falle noȝt in-to obbrayd & in-to þe defeles grun. [verse 8] Dekenes [derkenesse expunged with dekeness in marg., 1st corr. S.] also ben chaste & noȝt of two tunges, noȝt y-ȝeue to myche [verse 9] wyn, ne suynge foul wynnynge; bote hafynge þe mynystrynge of feiþ in a clene consyence. [verse 10] Bote ben þese first y-prefed, & so mynystren þei wiþouten blame. [verse 11] & summe wymmen also ben chaste, noȝt bakbytynge, sober & feiþful in alle þinges. [verse 12] Dekenes ben of on wyf, þat rewleþ wel hure chyldren & hure houshold. [verse 13] For þilke þat mynystreþ wel schulleþ geten hem-selfen a good degre, & a muche trust in þe feiþ þat is in oure [Lord] [oure (crossed through) lord (erased) with Crist written over it in a later hand, S.] Iesu Crist. [verse 14] Þese þynges y wryte to ȝow [ȝow crossed out and þe tymoþe in a late hand in the margin, S.] , hopynge [verse 15] to come sone to [ȝow] [the in a late hand on erasure, S. ȝe P.] ; & ȝef þat y tarye, þat þou wete [þat þou wete inserted in a later hand, the same as above corrections, S. om. P.] how þou schalt haue þi conuersacyoun in þe hous of God, þat is Goddes churche þat lyfeþ, & a pyler & a stabelnesse of þe trewþe. [verse 16] And it is openlyche [P folio 90] a gret sacrament of pyte, þat haþ ben y-schewed in flesch & y-iustyfyed in spiryt & appered to aungeles & is y-preched a-mong mysbylefed men & is y-lefed in þe world & y-taken vp in blysse.

[verse 1] But [soþli added in a late hand above the line, S.] þe spiryt seiþ openlyche, þat in þe laste dayes [S folio 78] þer schulleþ summe fallen awey fro [in a late hand above the line, S.] feiþ, takynge kepe to spirytes [verse 2] of [in a late hand above the line, S.] errour & to þe doctrines of fendes, þat in ypocrysye [verse 3] spekeþ lesynges, þat hafeþ a corrupt consyence, & forbedeþ weddynge, & abstenen from metes þat God haþ y-mad to ben vnderfongen of trewe men, þat han y-knowe þe trewþe wyþ þonkynges to God. [verse 4] For eferiche creature of God is good, & þer ne is no þing to ben y-cast awey þat is vnderfongen wiþ

Page 113

Scan of Page  113
View Page 113

[verse 5] þankynges to God: for it is y-mad holy by Goddes word & by preyere. [verse 6] And proposynge þese þynges to oure breþeren, be þou a good serfaunt of oure Lord Iesu Crist, y-norsched wiþ wordes of þe feiþ, & of þe good doctryne þat þou hast y-folowed. [verse 7] And schunye þou vncouenabel & veyn fables, [verse 8] & excersyse þi-selfe to pyte: for bodylyche excercyse is profytabel to luytel þing; but pyte is profytabel to alle þinges, hafynge a byheste of lyf þat is now, & of lyf þat is to comynge. [verse 9] A trewe word & a worþi to ben accepted. [verse 10] For in þis we trafeyleþ & we beþ [P folio 90b] y-cursed, for we hopeþ in þe lyfynge God þat is safyour of alle men, bote most of feiþful men. Hote þou þese þinges & teche hem. [verse 11] [verse 12] No man dispyse þy ȝouþe; bote be þou ensampel of feiþful men, in word, in conuersacyoun, in charyte, in feiþ, in chastyte. [verse 13] Forto y come, take hede to redynge, to exortacyoun & to doctryne. [verse 14] Ne be þou noȝt necclygent of þe grace þat is y-ȝefe þe by prophecye wiþ [S folio 78b] puttynge in of þe honden of presthod [þe presthod with hod dotted out, and þe above the line in a later hand, S.] . [verse 15] Þese þynges by-þenche þou; & be þou in þese þynges, þat þy profytynge be opene to alle men. [verse 16] Take hede to þi-selfe, & to doctrine. Be bysy in hem, for doynge [o above the line, S.] so þou schalt safe þi-selfe & þilke þat y-hereþ þe.

[verse 1] Ne blame þou noȝt hym þat is aldere þan þou, bote byseche hym as þi fader; & ȝonge [verse 2] men as breþeren: olde wymmen as moderes; ȝonge wymmen [old men ȝong men ȝonge wymmen repeated in the margin, 1st corr. S.] as sustren in alle chastyte. [verse 3] Worschupe wydewes þat beþ trewe wydewes. [verse 4] & ȝef þer be a wedewe þat haþ sones oþer ne[u]ewes [ne[u]ewes dotted out and cosynes written above in a later hand, S. cosyns P.] , lerne he furst to gouerne hure owene houshold, & to ȝelden a-ȝeyn to hure eldren for þe goodnesse þat þei han receyfed of hem: for þis is acceptabel to-fore God. [verse 5] And heo [ȝhe P.] þat is a trewe wydewe & desolat, hope heo [ȝhe P.] in God, & be he in hure preyeres & bysechynges nyȝt & day. [verse 6] For heo þat lyfeþ in delyces is deed. [verse 7] & comaunde þou þese þinges, þat þei ben wiþouten [P folio 91] reprefe. [verse 8] & who þat haþ no charge of þilke þat beþ of his, & most of þilke þat beþ homlyche wiþ hym, he haþ forsaken his feyþ, & is worse þan a mysbylefed man. [verse 9] A

Page 114

Scan of Page  114
View Page 114

wydewe be y-chose noȝt lasse þan of syxty wynter, þat haþ [verse 10] y-ben on mannes wyf, & haþ y-had testymonye in goode werkes; ȝef heo [ȝhe P.] haþ wel y-norsched hure children, ȝef heo [ȝhe P.] haþ y-herborewd men, ȝef heo [ȝhe P.] haþ y-wasche goode mennes fet, ȝef heo [ȝhe P.] haþ y-mynystred to þilke þat habbeþ y-suffred trybulacyoun, & ȝef heo [ȝhe P.] hafe y-swed eferych good werk. [verse 11] Bote schonye [S folio 79] þou wydewes þat beþ ȝongere: for when þei haueþ y-don leccherye in Crist [in Crist follows y weddyd P, in the margin, S.] , þei w[o]lleþ ben y-weddyd: [verse 12] & hau[eþ] [wylliþ be weddid (on erasure) dyd in Crist (expunged) & (half erased) hauing (ing on erasure), S. neleþ nat ben y weddyd P.] dampnacyoun, for þei habbeþ y-mad hure furste feiþ veyn. [verse 13] & þei lerneþ to gon to-gedere in ydelnesse, & gon aboute to mennes houses; noȝt onlyche ydel, bote also ful of wordes, and spekynge curyouslyche þinges þat it byhofeþ noȝt for-to speken. [verse 14] And þerfore ich wole þat ȝongere wymmen ben y-weddyd & bryngen forþ children & ben houswyfes, þat þei ȝefen non occasyoun to þe aduersary by enchesoun of efel seyȝenge: [verse 15] for now þer beþ summe y-turned abak aftur Sathanas. [verse 16] And þerfore who þat haþ trewe wydewes, mynystre he to hem, so þat þe churche ne be noȝt y-grefed, & þat heo [ȝhe P.] mowe suffice to þilke þat beþ trewe wydewes. [verse 17] And þilke prestes [P folio 91b] þat beþ wel abofen oþer men, ben þei y-had worþy to doubel worschupe, & þei most þat traueyleþ in word & in techynge. [verse 18] For holy scripture seyþ, Þou ne schalt noȝt bynde þe mouþ of þe oxe þat tyleþ þi lond. &, A werkman is worþi his mede. [verse 19] & vnderfonge þou non accusasyoun [usa on erasure, S. occasyoun P.] aȝeyn a prest, bote vnder two wytnesses oþer þre. [verse 20] & vnderneme þilke þat synneþ to-foren alle men, þat oþer ben adrad. [verse 21] And y wyt|nesse to-fore God, & to-fore Iesu Crist, & aungelis þat beþ y-chosen, þat [þat þou...þou do on erasure, probably different hand, S.] þou kepe þese þynges wiþouten lattynge of ony enchesoun, & þat þou do [ þat þou...þou do on erasure, probably different hand, S.] no þing bowynge to þe oþer [toþer P.] syde. [verse 22] Ne putte þou not þyn honden to no man sone, ne comune þou noȝt to oþer mennes [S folio 79b] synnes: kepe þi-selfe chaste. [verse 23] Ne drynke þou noȝt water ȝet, but vse þou a lytul wyn for þi stomac & for þi sekenesses þat þou art y-woned to haue. [verse 24] Summe [verse 25] mennes synnes beþ opene, & goynge byfore þe dom; & summe

Page 115

Scan of Page  115
View Page 115

mennes foleweþ. Also goode werkes beþ opene, & þilke þat beþ oþerwyse ne mowe noȝt ben y-hud.

[verse 1] And alle þilke þat beþ in seruytute, worschypen þei hure lordes [in] [& S.P.] alle worschupe, leste þe name of God & his doctrine be blasphemed. [verse 2] And þilke þat habbeþ feiþful lordes, ne despyseþ þei noȝt hem, for þei beþ hure breþeren; bote serfen hem þe raþer, þat þei beþ feiþful & y-lofed & partyneres of [P folio 92] þe benefys of God. Þese þynges teche þou & stere hem þerto. [verse 3] & ȝef eny man teche oþer-wyse, & assenteþ not [in a later hand in the margin, S. om. P.] to þe hol wordes of þe doctryne of oure Lord [verse 4] Iesu Crist, & to þe techynge of pyte; he is proud [he is proud repeated in the margin, 1st corr. S.] , knowynge no þing, bote longynge aboute questyones & stryfynges of wordes, of whom ryseþ up enuyes & stryfynges, blasphemyes, [verse 5] efel suspycyones, fyȝtynges of men þat beþ corrupt in þouȝt & beþ depryfed of trewþe, þat weneþ þat getynge by pyte. [verse 6] , [verse 7] Bote a ful gret getynge is pyte wiþ suffysaunce: for we broȝten no þing in-to þis world, & it is certayn wiþ-oute doute þat we mowen beren no þing a-wey. [verse 8] Bote hafe we lyflode & what we mowen ben y-wrye wiþ, holde we ous a-payd þerwiþ. [verse 9] For þilke þat wolleþ ben y-mad ryche [S folio 80] men, þei falleþ in-to temptacyoun & in-to þe defeles grun & in-to many vnprofytabel desyres & noyful [nyful P.] , þat drencheþ men in-to deþ & in-to perdycyoun. [verse 10] For þe rote of al efel is couetyse: whom summen hafeþ desyred, & han y-erred from þe feiþ & han y-broȝt hemselfen in-to muche sorewe. [verse 11] Bote þou þat art Goddes man, fleo þese þinges; & folewe þow ryȝtfulnesse & pyte, feiþ, charyte, pacyence, & mansuetude. [verse 12] Fyȝt a good fyȝtynge of þe feiþ, & take [P folio 92b] þe eferlastynge lyf, in þe whuche þow art y-cleped, & hast y-knowleched a good knowlechynge to-fore many wytnesses. [verse 13] & ich hote þe to-fore God in Iesu Crist, þat makeþ alle þinges lyfen in Iesu Crist, þat ȝef a testymony vnder Pylat of Pounce, a good knowlechynge, [verse 14] þat þow kepe þe comaundement, wiþ-outen wem, vnre|prefabel, [verse 15] in-to þe comynge of oure Lord Iesu Crist: whom he schal schewen in his tyme, þat is y-blessed, and al-one [lone P.] myȝty,

Page 116

Scan of Page  116
View Page 116

[verse 16] & Kyng of kynges & Lord of lordes; þat onlyche haþ vn|dedlynesse, & dwelleþ in lyȝt þat no man may come to, ne no man haþ y-seyn, ne may y-sen it nouþ[er] [mark of shortening erased, S. nouþer P.] ; to whom be worschype & blysse & empyre efer wiþ-outen ende. Amen.

[verse 17] And byde þou ryche men of þis worlde, þat þei ne safere noȝt an hyȝ, ne þat þey ne hope noȝt in þe vncertaynte of rychesse, bote in þe lyfynge God, þat graunteþ to ous alle [verse 18] þinges plentefouslyche to vsen, & to don wel, & to ben y-mad ryche in goode werkes, & to ȝefen lyȝtlyche & [S folio 80b] to comune hure [verse 19] goodes; & to maken tresour & a good foundement her-after, þat þei take an eferlastynge lyf. [verse 20] Tymothe, kepe þat þing þat is y-put to þe, & schonye wykked nofeltees of speches & [verse 21] þe opposynges of þe fals name of connynge, whom þat sum|men [sūmē men, P.] han by-hote & han y-fallen [P folio 93] from þe feiþ. Þe grace of God be wiþ þe. Amen.

II. TIMOTHY.

[verse 1] And oþer epystel Poule wryteþ to Tymothe, & seiþ, Poule Iesu Cristes apostel by þe wyl of God, after þe byheste of lyf [verse 2] þat is in Iesu Crist, to Tymothe, my dereste sone: Grace, mercy, & pes of God þe Fadur & oure Lord Iesu Crist. [verse 3] And y þanke my God, to whom y serfe in a clene conscyence, þat ich hafe wiþ-outen cessynge mynde of þe in my preyeres [preyeres repeated in the margin, 1st corr. S.] , [verse 4] nyȝt & day desyrynge to sen þe, hafynge þoȝt on þy teres of [verse 5] wepynge, þat y be fulfulled wiþ ioye; byþinkynge on þe feiþ þat is in þe vnfeyned; þat dwelled [duelleþ P.] furst in þi graundam Loyde, & in þi moder Eurace: & ich am certayn þat it is in þe. [verse 6] For þe whuche enchesoun y warne þe þat þou arere up aȝeyn þe grace of God, þat is in þe by þe puttynge yn of myn honden. [verse 7] For God ne haþ noȝt y-ȝefen ous a spyryt of drede: bote of vertu & of lofe & of sobernesse. [verse 8] And þerfore ne be þou noȝt a-schamed of þe wytnesse of oure Lord Iesu Crist, ne of me þat am y-bounden: bote y trafayle neþeles to þe [verse 9] euangelye, þoroȝ þe vertu of hym þat haþ delyfred ous & haþ

Page 117

Scan of Page  117
View Page 117

y-cleped ous þoroȝ his [S folio 81] holy clepynge; & noȝt after oure werkes, bote after his owne purpos & his grace, þat is y-ȝefe to ous in Iesu Crist byfore þe [P folio 93b] tyme of worldes þat beþ [verse 10] y-passed, bote now it is y-schewed þoroȝ þe lyȝtynge of Iesu Crist oure Safyour, þat haþ distruyed deþ & y-lyȝted [y om. P.] lyf [verse 11] & in-corrupcyoun by þe euangely, in whom ich am y-set prechour, & apostel, & mayster of men þat weren mysbylefed. [verse 12] For þe whuche enchesoun þis y suffre: bote y ne am noȝt confounded; for y wot to whom ich hafe bylefed, & ich am certeyn þat he is myȝty þat tresour þat he haþ y-take me to kepe to kepen hym-selfe in-to þat day [Vulg. et certus sum quia potens est depositum meum servare in illum diem.] . [verse 13] & hafe þou þe forme of hole wordes þat þou hast y-herd of me, in feiþ & in lofe þat is in Iesu Crist. [verse 14] And þe goode tresour þat is y-ȝefe þe by þe Holy Gost þat dwelleþ in ous, kepe þou. [verse 15] For þow wost wel, þat alle þilke þat weren in Asya beþ y-turned awey from me; of whom weren Phylegeus [eg on erasure, S.] and Hermogenes. [verse 16] & God hafe mercy on Honesyphores houshold [houshold repeated in the margin, 1st corr. S.] : for ofte syþes he re|fresched [verse 17] me, & was noȝt a-schamed of my chayne; & whenne he come to Rome, he soȝte me bysylyche for-to þat he fond [verse 18] me—oure Lord graunte þat he fynde mercy in þat day—and how wel he mynystred to me at Ephese, þow knowest wel y-nowȝ.

[verse 1] And [P folio 81b] þerfore, my sone, be þou y-comforted in þe grace þat [verse 2] is in Iesu Crist of þilke þinges þat þou hast y-herd of me by many wytnesses, & þese þinges bytake þou to feiþful men, þat [P folio 94] mowen also techen oþer men. [verse 3] & trauayle þou as a good knyȝt of Iesu Crist. [verse 4] þer ne is no [no man serfiþ god repeated in the margin, 1st corr. S.] man serfynge God þat implyeþ hym-selfe to wordlyche doynges, þat [but þat P.] he plese hym to whom he haþ y-prefed hym-selfe. [verse 5] For he þat fyȝteþ in batayle ne schal noȝt ben y-crowned, bote ȝif he fyȝte leffullyche. [verse 6] & it byhoueþ þat þe erþe-tylyer þat trauayleþ furst perceyfen [perteynen P.] of þe fruytes. [verse 7] Vnderstonde what y seye to þe; for God wole ȝefe þe vndurstondynge in alle [in alle twice, S.] þinges. [verse 8] &

Page 118

Scan of Page  118
View Page 118

haue muynde þat Iesu Crist a-ros up from deþ to lyfe, of þe [om. P.] [verse 9] seed of Dauyd, aftur myn euangely: in whom y trauayle, for whom ich am y-bounde; bote Goddes word ne is noȝt y-bounde. [verse 10] & þer-fore al þing y suffre for hem þat beþ y-chosen, þat þei ben y-safed þoroȝ þe hele [here P.] of oure Lord Iesu Crist wiþ an hefnelyche blis. [verse 11] A trew word: Ȝef we beþ dede [verse 12] to-gedere with Crist, we schule lyfen to-gedere wiþ hym: & ȝef we suffreþ, we schulleþ regne to-gedere: & ȝef we for|sakeþ [verse 13] hym, he wole forsaken ous: ȝef we ne bylefeþ noȝt, he duelleþ stille trewe, & he ne may noȝt forsaken hym-selfen [S folio 82] . [verse 14] Þese þinges warne þou, witnessynge to-fore God, & ne stryfe þou noȝt in wordes, for þat is profytabel to no þing, bote to turnen hem up þat hereþ. [verse 15] And be bysy to ȝefe þi-selfen y-prefed to God, & a werk-man wiþ-outen schenschyp, tretynge ryȝtlyche þe word of trewþe. [verse 16] And schenye [P folio 94b] þou boþe wykked speches & veyn speches: for þei profyteþ muche [verse 17] to wykkednesse, & þe [om. P.] speche of hem crepeþ pryfelyche as [verse 18] a cancre: of whom Phylet [philep P.] & Ymene beþ, þat beþ y-fallen a-wey from þe trowþe, seyenge þat þe resurreccyoun of dede men is now y-don; & þei turneþ up þe feiþ of summe men. [verse 19] Bote þe stabel foundement of God stondeþ stylle, hafynge þys marke, Oure Lord haþ y-knowe þilke þat beþ of his: &, Eferich man departeþ hym-selfe fro wykkednesse þat clepeþ þe name of oure Lord. [verse 20] & in a gret hous þer beþ noȝt onlyche vesseles [repeated in the margin, 1st corr. S.] of gold & of sylfer, bote also of treo [treo expunged with wodde in the margin, later hand, S.] & of erþe; and summe beþ to worschupe, & summe to defoul. [verse 21] Bote who þat makeþ hym-self clene from þese, he schal ben a vessel y-halewed in-to worschupe, and profytabel to God, and redy to eferich good werk. [verse 22] & fleo þou þe desyres of ȝouþe, bote folewe þou ryȝtfulnesse, feiþ, charyte, & pes, wiþ þilke þat clepeþ þe name of oure Lord wiþ a clene herte. [verse 23] And schonye þou questyones of foly & þat beþ wiþ-outen techynge [S folio 82b] , knowynge þat þei bryngeþ forþ stryfynges. [verse 24] And it byhoueþ Godes serfaunt to ben no stryfere, bote good & softe to alle [verse 25] men, habel to ben y-tauȝt, pacyent, & wiþ softnesse amend|ynge

Page 119

Scan of Page  119
View Page 119

hem þat aȝeynstondeþ þe trewþe; ȝef þat God wole [verse 26] ȝefen hem myȝt for-to knowe þe trewþe, þat þei ascapen from [P folio 95] þe defeles grunnes, of whom þei beþ y-holde prysoneres after his wylle.

[verse 1] And [sektys in the margin, 1st corr. S.] knowe þou þis, þat in þe laste dayes þer schuleþ ben perylous tymes. [verse 2] For men schulleþ ben lofynge hem|selfen, coueytous and proude, blasphemes, in-obedyent to [verse 3] hure eldren, vnkynde, cursede, wiþ-outen lofe, wiþ-outen pes, blamynge oþer men, incontynent, noȝ[t] muke, with-outen [verse 4] benygnyte, traytoures, fro-ward, swellynge þoroȝ pruyde, [verse 5] loferes of lustes more þan of God; hafynge þe lyknesse of pyte bote forsakynge his vertu: and þese schenye [schonye P.] þou. [verse 6] For of þese þer beþ þat perseþ mennes houses, & ledeþ wiþ hem wrecchede wymmen þat beþ y-charged wiþ synnes [verse 7] & y-lad wiþ dyuerse desyres, & efermore þei beþ lernynge, bote þei ne comeþ nefer to þe knowynge of trewþe. [verse 8] And as Iannes [s on erasure, S.] & Mambres aȝenstoden [aȝenstonden P.] Moyses, so þese aȝeynstondeþ þe trewþe; men þat beþ corrupt in pouȝt, & wykked a-boute þe feiþ. [verse 9] Bote þei ne schuleþ noȝt profyten: for hure vnkun|nyngenesse schal ben openlyche [en on erasure, S.] y-knowen [S folio 83] to alle men, ryȝt as þe oþeres was. [verse 10] Bote þou hast folewed my techynge, myn ordeynynge, & my purpos, feiþ, longanymyte (þat [verse 11] is longabydynge) [Thus in P. þt is lonabydege in the margin, 1st corr. S.] , lofe, pacyence, persecucyones, suffrynges, whyche [P folio 95b] habbeþ y-ben y-do to me at Anthyoche, at Yconye & at Lystres; whuche persecucyones ich haue y-suffred: bote God haþ defended me of hem alle. [verse 12] And alle þilke þat woleþ lyfen mukelyche in Crist schulleþ suffre persecucyoun. [verse 13] Bote wykkede men & gyloures schulleþ profyten into worse, errynge hem-selfen, & bryngen oþer men in-to errour. [verse 14] Bote dwelle þow stylle in þese þinges, þat þou hast y-lernyd & þat beþ y-take to þe, knowynge of whom þou hast y-lernyd; [verse 15] & þat from þi ȝouþe þou hast y-knowe holy wrytynges þat mowen enforme þe in-to hele by þe feiþ þat is in Iesu Crist. [verse 16] And eferich wrytynge þat is inspyred of God is profytabel to techen men, & to vndernymen hem, & to amenden hem,

Page 120

Scan of Page  120
View Page 120

[verse 17] & to enformen hem in ryȝtfulnesse: so þat a Goddes man is parfyt & enformed to eferich good werk.

[verse 1] And y wytnesse to-fore God, & oure Lord Iesu Crist, þat schal deme boþe quyke men & dede, & by his comynge & his [verse 2] kyngdom; preche þou þe word, & stonde bysylyche boþe in hese & in anuy; & vndernyme þou, & byseche, & blame þou in eferich pacyence & in techynge. [verse 3] For tyme [ffor tyme repeated in the margin, 1st corr. S.] schal come when men ne wolleþ noȝt susteyne good techynge [S folio 83b] & hol; bote þei schuleþ gedere to-gyder maystres, ycchynge [tichynge on erasure in a late hand, P.] heres [P folio 96] [þe heres, P.] , [verse 4] & þei schulleþ turnen awey hure herynge from trewþe, & þei schuleþ turnen hem to tales. [verse 5] Bote wake þou, & trauayle þou in alle þinges, & do þou þi werk of þe euangelye, & fulfulle þi mynystrynge. & be þou sober.

TITUS.

And [Heading: Tyte in a modern hand on ff. 83b and 84, S.] , suster, to an oþer of his dissiples þat hyȝte Tyte he [verse 5] wryteþ in þis wyse, For þis enchesoun y lafte [laue P. nota in the margin, S.] þe at Crete, for þou schuldest amenden þilke þinges þat lakkeþ, & þat þou [verse 6] schuldest ordeyne prestes by cytees, as ich ordeyned þe; and who þat is wiþ-outen blame, a man of on wyf, þat haþ feiþful children, noȝt in-to accusacyoun, ne soget to leccherye. [verse 7] For it byhofeþ þat a byschop be wiþ-outen blame, as despensatour of God; noȝt proud, ne wraþþeful, ne dronkelew, ne a smyter, [verse 8] ne coueytous of foul wynnynge; bote an ospyteler & benygne, [verse 9] sober, ryȝtful & holy, contynent; & cleppynge a feiþful & a trewe word þat is aftur good doctryne, þat he be myȝty to warne men in hol techynge, & vndernymen þilke þat aȝeyn|seyen. [verse 10] For þer beþ manye in-obedyent, veyn spekeres & [verse 11] gyloures, & most of þilke þat beþ of circumcysyoun, whom byhofeþ to ben vndernomyn; for þei turneþ up alle houses, techynge þat ne byhofeþ noȝt to ben y-tauȝt, for enchesoun of foul wynnynge. [verse 12] And on of [P folio 96b] hure owne prophetes [S folio 84] seyde, Men of Crete beþ efermore lyeres, lether bestes, of slow

Page 121

Scan of Page  121
View Page 121

wombe. & þis testymonye is soþ. [verse 13] & þerfore blame hem [verse 14] harde, þat þei ben hol in feiþ, noȝt takynge kepe to þe fables of Iewes, ne to mennes comaundementes þat turneþ hem a-wey from trewþe. [verse 15] And to clene men alle þinges beþ clene: bote to men þat beþ defouled & mysbylefed þer ne is no þing clene; for hure þoȝt and hure conscyence beþ defouled. [verse 16] & þei knowlecheþ þat þei knoweþ God; bote in hure dedys þei forsakeþ hym, for þei beþ abhomynabel, & vnbylefed, & [reprefabel] to eferich good werk.

[verse 1] Bote speke þou hol doctryne þat bysemeþ þe to speke: [verse 2] þat olde men ben sober and chaste, redy & wys, hol in feiþ, [verse 3] in lofe, & in pacyence: olde wymmen also ben in an holy habyt, noȝt schidesteres, noȝt serfynge to muche wyn [veyn P.] , [verse 4] spekynge & seyenge wel, þat þei techen wysdom: ȝonge wymmen, þat þei lofen hure housbondes & hure chyldren [verse 5] also, & þat þei ben redy & wys, chast & sober, hafynge [cure] of þe houshold, benyngne, & sogetys to hure housbondes, þat þe word of God ne be noȝt y-blasphemed. [verse 6] Warne þou also [verse 7] ȝonge men þat þei ben sober: & in alle þinges ȝef þi-selfen an ensampel of goode werkes, in techynge, in holnesse, in [verse 8] chastyte, in sadnesse þi word be hol & wiþouten reprefe; þat he þat is aduersary [S folio 84b] be [P folio 97] adrad, & fynde non yfel to seyn of ous. [verse 9] Also þat serfauntes ben in alle þinges sogetes to hure [verse 10] lordes, plesynge in alle þinges & noȝt aȝeyn-seyenge; ne bygylynge, bote in alle þinges schewynge a good feiþ; þat þei worschupen in alle þinges þe doctrine of oure God & oure Safyour. [verse 11] For þe grace of God oure Safyour haþ appered [verse 12] to alle men, techynge ous þat we forsaken wykkednesse & wordlyche desyres, & þat soberlyche & ryȝtfullyche & [verse 13] mukelyche we lyfen in þis worlde, abydynge þe blissed hope & þe comynge of þe blysse of þe grete God & oure Safyour [verse 14] Iesu Crist; þat ȝef hym-selfen for ous to fore-byȝenge ous of eferich wykkednesse, & to maken ous a clene pepel & an acceptabel to hym-selfe & a folewere of goode werkes.

[verse 15] Þese þinges spek þow & warne & vndernyme wiþ eferich power of comaundynge. No man despyse þe.

[verse 1] And warne hem to be sogetes to princys, & to potestatys, to ben

Page 122

Scan of Page  122
View Page 122

obedyent to þat þat is y-sayd hem, & redy to eferich good [verse 2] werk, to blaspheme no man, ne ben none stryferes, bote softe, schewynge eferich mansuetude to alle men. [verse 3] And we weren ous-self sumtyme vnwyse, vnbylefed, errynge, & serfynge to oure desyres & to dyuerse lustes, & in [P folio 97b] malyce and in enuye lyfynge, y-hated of oþer men, & hatynge to-gedere. [verse 4] Bote when þe benygnyte & þe humanyte appered [S folio 85] of God [verse 5] oure Safyour, noȝt of þe werkes of ryȝtfulnesse, þat we hafeþ y-don, bote þoroȝ his owne mercy he safed ous, by waschynge [verse 6] of a bygetynge aȝeyn & renewynge of þe Holy Gost, whom he haþ y-sched in ous plenteuouslyche, by Iesu Crist oure [verse 7] Safyour; þat we ben y-iustyfyed þoroȝ his grace & ben eyrys þoroȝ hope of an eferlastynge lyf. [verse 8] A trew word, & of þese þinges ich wole conferme þe, þat by goode werkes men chargen to ben beforen oþer, þilke þat bylefeþ to God. For [verse 9] þese þinges beþ goode & profytabel to men: bote schenye þou questyones of foly, and genologyes, and stryfes of þe lawe; for þei beþ vnprofytabel and veyn. [verse 10] A man þat is an heretyk aftur þe furste & þe secounde correccyoun schenye hym; [verse 11] knowynge þat such a man is y-turned upso-doun, & he agulteþ whan he is y-dampned þorowȝ his owne dom.

Þus, suster, seynt Poule techeþ how Cristene men schuleþ lyfe, & his techyng acordeþ wiþ Cristis techynge in þe gospel, as þe techynge of þe oþere aposteles doþ. And now, suster, my counseyl is þat þou lyfe vertuouslyche [P folio 98] after Cristes techynge, & kepynge his hestes whyles þou art in þis world; & þanne þou schalt þoroȝ his mercy come to an eferlastynge lyf of blysse, boþe in body and in soule. Amen.

Page 123

Scan of Page  123
View Page 123

THE ACTS OF THE APOSTLES [C folio 16b] [D folio 8] [S folio 85b] [MSS. C and D begin here. Here bigynnes þo actus of apostuls C. Actuum apostolorum S.P. Apostolorum D.] .

Als [C o 1. in the margin, C.] saynte Luke telles ande writes of þo dedes of þo [verse 1] apostuls, ande [om. S.P.D.] sais vpon [on S.P.D.] þis wise, Forsoþe, þou Theophul, þe firste sermone I made of alle [þinges follows in a later hand, P.] þat Iesus bigan to do ande [& to D.] [verse 2] teche, vnto þat daye þat daye þat he ascended vppe (or was taken uppe), comawndeande [comaundede S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo apostuls [posteles S.P.] þurghe þo Holigoste [verse 3] þo whiche he chees: ande vnto þo whiche he schewed hym|seluen lifande efter hise passion in many argumentes, bi fourty [argumen (crossed through) tes follows, C.] days [days in the margin, C.] apperande vnto hem, ande spekande of þo [verse 4] kengdome of God: ande etande he comanded hem þat þei schulde noghte departe nor [no P.] go away fro Jerusalem, bot þat þei schulde abide þo sonde ande þo bihetynge [hetynge S.P.D.] of þo fader, [verse 5] þat ȝhe haue harde, he saide, bi my mowþe: for [om. P.] forsoþe Iohn baptised in water, forsoþe ȝhe schal be baptised þurghe þo Holigoste noghte myche efter þise dais. [verse 6] Þerfore þei þat wore komen togader asched hym, ande saide, Schalt þou in þat tyme restore þo kengdome [þe kyngdom (crossed out) follows, S.] of Israel [Irael D.] ? [verse 7] Ande he saide soþely unto hem, Hit es noghte ȝoures to knowe þo tymes (or, hit falles noghte to ȝowe) ande þo momentes, þo whiche my [my fader (expunged) ends fol. 85b; the line is unfinished with room for 7-8 letters more; my fader repeated on fol. 86 S.] [S folio 86] Fader has [C folio 17] putte in his power. [verse 8] Bot ȝhe schal take vertewe comande fro abouen vnto ȝowe of þo Holygoste into ȝowe: ande vnto [to S.P.D.] me witnesses ȝhe schal be [bere S.P.D.] in Ieru|salem, ande in al Iury ande Samarye, ande vnto þo ferreste [ferþeste S.P.D.] ande laste of erþe. [verse 9] Ande whanne he hade saide þise þinges, hem [þei S.P.D.] seande, he was lifte vppe; ande a clowde toke hym fro her eyghne. [verse 10] Ande [om. S.P.D.] whanne þei loked [lokande S.P.D.] vppe into [in tul S.P.D.] heuen efter h[y]m [hem C. hym S.P.D.] wendande, lo, twoo [twey S.P.D.] men stoden biside hem in white

Page 124

Scan of Page  124
View Page 124

[verse 11] cloþinges, þo whiche saide vnto hem, Men of Galilee, wherto stonde ȝhe biholdande into heuen? [He þis Iesus þat es up-taken fro ȝou in-to heuene] [S.P.D.] , righte as ȝhe sawe hym ascende [in the margin, C.] vnto [om. P. up into S.D.] heuen [om. P.] , right so schal he kome as [os S.D.] ȝhe sawe hym wende. [verse 12] Þan [new division with initial, S.P.D. ii in the margin, D.] turned þei agayne vnto [to S.P.D.] Ierusalem fro þe mownte of Olyuete, þat es biside Ierusalem. [verse 13] Ande whanne þei hade enturde into þer [þe P.] cynacle (a howse þat þei dwelled inne), þei ȝode vppe where Peter dwelled, ande Iohn, ande Iames, ande Andrewe, ande Philippe, & Thomas, ande Bartholomew [bertulmew S.P. berthilmew D.] , ande Mathewe ande Iacob Alphei, ande Symon [symonde S.P.D.] Zelotes & Iudas Iacobi. [verse 14] Alle þise were lastande in preyer togader wiþ wymmen, ande Mary Jesu moder, ande hire breþer. [verse 15] In [new division with initial, S.P.D. iii in the margin, D.] þo dais Peter ros uppe inmyddes [y myddys S.P.D.] [C folio 17b] þo breþer, ande saide—þo company of men þat was þer togider was [verse 16] nerehande [nyhande S.P.D.] a hundreþe [an hundred S.P.D.] ande twenty [S folio 86b] —Ȝhe men ande my breþer, þo writte þat þo Holigoste has bifore saide, hit bihoues to be fulfilled of Iudas by Dauid [Dauis S.P.] mowþe, þo whiche was [in the margin, C.] [verse 17] ledar of hem þat toke Iesu; þo whiche was noumburde in vs (þat es [eer S.P.D.] , was of oure company), ande he es lotted in þo lote of þis priuete. [verse 18] Ande he þis forsoþe fledde away, ande helde þo felde of þo hire of wikkednes (þat es, þat was boghte wiþ þo money þat Criste was solde fore), ande honged [henged S.P.D.] hymseluen, ande braste ymiddes [in m. S.P.D.] , ande alle hise guttes & entrailes wore ȝette oute. [verse 19] Ande hit es knowne þinge vnto [til S.D. to P.] alle [alle men P.] þat dwellen in Ierusalem, so as þat [þat (inserted) þe P.] felde was called on þer langage Acheldemac, þat es, Þo felde of blode [Chapters I. 20-IV. 6 omitted in D.] . [verse 20] Soþely hit es writen in þo boke of Psalmes, His dwellynge be [made inserted in a later hand, P.] deserte, ande be þer none [none it be S.P.] to dwelle þerinne: ande, An oþer hafe hise bischopriche. [verse 21] Ande [om. S.P.] þerfore it bihoues of þise men þat ben

Page 125

Scan of Page  125
View Page 125

wiþ vs gadurde togider in alle þo tyme þat oure Lorde [verse 22] Iesu Criste kome ande ȝode amonge vs, bigynnande fro þo bapteme of Iohn, vnto [vnto repeated on fol. 18, C.] [C folio 18] þo day þat he was vp-taken fro vs, [on] [ande C. on S.P.] of þis[e] forto [to S.P.] be a witnes wiþ us of his uprisinge. [verse 23] Ande þei sette tweyne, Ioseph þat was called [cleped P.] Barsabas, ande [þat S.P.] his kouþe name es Rightwise, ande Mathewe. [verse 24] Ande preyande þei saide, Þow Lorde, þat knewe þo hertes of alle, schewe vs [verse 25] whom þow haueste chosen of þise twoo [two oon S.P.] , to take þe place of [S folio 87] þis priuete ande of þis seruice, & þo apostulhed of whiche Iudas es depriued, þat he may dwelle in hise stede. [verse 26] Ande þei gafe hem lottes, ande þo lotte felle vpon [on S.P.] Mathewe, ande [C m 2 in the margin, C.] he was anoumburde wiþ þo eleuen [enleuene S.P.] apostuls.

[verse 1] Ande [no break in MS. C. Initial and new division, S.P. die penticostes in the margin, XVth cent. hand. II Chap' in a late hand on erasure, S.] whanne þo dais of Witsonenday [Whyssoneday S.P.] wore fulfilled, alle þo disciples weren togader in þat same place [in þat stede S.P.] . [verse 2] Ande sodenly a sowne kome fro heuen, as hit wore of an [om. S.P.] hasty komynge spiritte, ande fulfilled alle þo house þore þei wore sittande. [verse 3] Ande diuerse langages appered vnto hem, as it wore fire; ande sat abouen [up on or abouen S.P.] icheone of hem. [verse 4] Ande alle were fulfilled of þo Holigoste, ande þei biganne to speke in diuerse langages, righte as þo Holigoste gafe to hem to speke. [verse 5] Ande þer [þer in a later hand in the margin; nota below it, S.] wore þat tyme soþely in Ierusalem dwellande Iwes [C folio 18b] , religiowse men of alle nacyon þat vndur heuen was. [verse 6] Ande [om. S.P.] whanne þis voice was made ande þis sowne [sounde S.P.] , þer kome togider grete multitude, ande was confused in mynde: ande þei [om. S.P.] merueyld gretly, for icheone harde hem spekande in hise langage. [verse 7] Alle soþely þei were amerueylde [a wondrud S.P.] , ande gretely wondurden [merueyled S.P.] , ande saiden, Lo, ne ben [ar S.P.] noghte alle þise men of Galilee þat speken vpon [on S.P.] þis wise? [verse 8] Ande how es hit þat iche of vs has harde hise langage, in whiche þat we [in the margin, 1st corr. S.] wore borne inne? [verse 9] Of Parthi, Medy ande Elamyte, ande of hem þat dwellen in Mesapo|tonye,

Page 126

Scan of Page  126
View Page 126

in þo Iury ande in Capodoche, Pounty ande Assyen, [verse 10] in Frige ande [S folio 87b] Pamphile [in Pam. S.P.] , Egipte ande in þo parties of Libee þo whiche es aboute Cirynence, ande þo komelynges of [verse 11] Romayn [romanye P.] , ande þo Iewes ande þo procellytes, þo Cretes [crite corrected into crete, S.] ande þo Arabies, we hafe harde hem spekande in [on S.P.] oure langage þo grete wondurs ande dedus of God. [verse 12] Alle soþely þei wore astonyed, ande merueilde togader, ande saide, What þinge wol þis be? [verse 13] Oþer soþely lowghne, ande saide, Þise men ben [are S.P.] filled wiþ muste. [verse 14] Ande þanne stode Peter wiþ þo elleuen [enleuene S.P.] soþely ande saide wiþ highe voyce vnto hem, Men of Iewry, & [C folio 19] alle þat dwellen in Ierusalem, þis þinge be knowen vnto ȝowe, ande wiþ ȝoure eres takes ande [or S.P.] conceyues my wordes. [verse 15] Soþefastly noghte as ȝhe trowe þise men ben drunken, whanne [verse 16] hit es of þo day bot þo þridde houre, Bot þis hit [þis S.P.] es þat was [verse 17] saide bi þo prophete [prophecye S.P.] Ioel: Oure Lorde sais þat hit schal be in þo laste dais, I schal ȝete oute of my spiritte vpon alle flesche: ande ȝoure sones ande ȝoure doghters schal pro|phecye, ande ȝoure ȝonge men schal se sightes [sightes ande om. S.P.] ande visiones, [verse 18] ande ȝoure elders schal dreme dremes: ande forsoþe vpon my seruantes (boþe men ande wymmen [boþe......wymmen faintly underlined, C. om. S.P.] ) ande vpon [crite corrected into crete, S.] my honde|maydens I schal ȝote oute of my spiritte in þoo dais; ande þei schul prophecye. [verse 19] Ande I schal gife wondure [gret inserted before wonder, P.] in heuen abouen, ande tokens in erþe [abouen, expunged, follows, C. þe erþe P.] bineþen; blode, ande fire, ande [verse 20] steme [þe myst of smoke S.P.] of smeke: þo sonne schal be turned in-to markenes [derknesse S.P.] [S folio 88] , ande þo mone into blode, bifore þo grete daye of God ande [verse 21] þo opunsched [opun schewed S. opun day (inserted) schewed P.] kome: ande [verse 21 begins: & alle who so euere clepeþ S.P.] hit schal be, alle or iche whoeuer [verse 22] calles þo name of God, he schal be saufe. Ȝhe men of Israel, here ȝhe þise wordes: Iesu of Nazareth, a proued man of God in ȝowe þurghe vertewes ande schewynges ande takens, þat [verse 23] God did bi hym amonges ȝowe, as ȝhe wote; hym, þurghe kownseile endide ande þurghe þo bifore-knowynge of [C folio 19b] God

Page 127

Scan of Page  127
View Page 127

þurghe wikked mennes hende bitraid & taken, tourmen|tande [verse 24] [to torment & S.P.] ȝhe slowe: whom [upp wh. S.P.] God raysed agayne, þo paynes of helle lowsed ande broken [brake S.P.] , so as [as om. P.] hit was inpossibul þat helle hym schulde holde. (Siþen [Siþen (synne S.P.) he...maked underlined, C.P.] he heled hit þurghe his myghte, ande alle þat euer was maked.) [verse 25] Dauid soþely sais of hym, I schal puruey ande force oure Lorde [louerd with ue crossed out, S.] euer bifore me; for he es at my righte side, þat I be noghte stired [meuyd S.P.] . [verse 26] Ande þerfore es my hertte maked brode, ande my tunge made [makeþ S.P.] ioye; ande ouer þat (or, þeropon) [or þeropon om. S.P.] my flesche schal reste in [verse 27] hope, for þow schal noghte [not in 1st corrector's hand in the margin, S.] leue my soule in helle, nor [neþer S.P.] þou schalte gife þi saynte to see corupcione. [verse 28] Þo ways of life þow made knowne vnto [to S.P.] me; þow schalte fulfille me wiþ þi face in ioynge. [verse 29] Ȝhe men ande breþer, if hit be [if (crossed out) it be marked to be inverted, S. be it P.] leffulle to say vnto [to S.P.] ȝowe of Dauid þo patriarche, for þat he es deed ande biried, ande hise graue es amonge ȝowe vnto þis daye. [verse 30] Ande þerfore whanne he was a prophete, ande wiste wele [S folio 88b] þat God þurghe trewe [trewþe, S.P.] oþe [om. S.P.] hade sworne vnto hym, þat of þo frute þat oute of hym schulde kome, schulde sitte vpon his sege; [verse 31] seande ande for-spekande [byfore sp. S.P.] of þo resurreccione of Criste, for noþer was he forlefte [left S.P.] in helle, ne [om. S.P.] neþer his flesche sawe corrupcione (þat es, was neuer filed). [verse 32] Hym [hym om. S.P.] [C folio 20] þis same Iesu God raysed agayn, werof ande [ande of whom om. S.P.] of whom we alle ben witnes. [verse 33] Ande [Ande þerfore forsoþe þo highe liftud vppe honde of god þat es þo righte honde of god alþerhyeste C. þerfore þe ryȝt hond of god is hyed S.P. Vulg. Dextera igitur Dei exaltatus.] þerfore forsoþe [he was] highe liftud vppe [bi] þo righte honde of God [Ande þerfore forsoþe þo highe liftud vppe honde of god þat es þo righte honde of god alþerhyeste C. þerfore þe ryȝt hond of god is hyed S.P. Vulg. Dextera igitur Dei exaltatus.] ande þurghe þo bihetynge of þo Holygoste taken of þo Fadire, he has ȝotted downe þis, þat ȝhe see ande here. [verse 34] Soþely Dauid steghe noghte vppe into heuen: for hymseluen soþely sais, Oure Lorde saide vnto [to S.P.] my Lorde, Syt [verse 35] þow vpon [on S.P.] my righte honde, þe while þat I putte þine enmyse schamel [schameful S.P.] of þi fete (þat es, til þat I putte hem vnder

Page 128

Scan of Page  128
View Page 128

[verse 36] þi fete) [gloss underlined, C.S.P.] Ande þerfore certaynly wite alle þo folkke of Israel, þat God has maked hym Lorde ande Criste, þis iche [om. S.P.] same Iesu þat ȝhe crucified. [verse 37] Ande [om. S.P.] whanne þei herde þis, in hertte þei wore prikked, ande þanne þei saide vnto Peter ande to þo [om. P.] toþer [oþere P.] apostuls, Leue men ande breþer, what schal we do? [verse 38] Soþely Peter saide vnto [to S.P.] hem, Dos penaunce, ande iche of ȝowe be baptised in þo name of oure Lorde Iesu Criste in forgifnes of ȝoure synnes; ande ȝhe schal take þo gifte of þo Holygoste. [verse 39] Vnto [þat to S.P.] ȝow es [soþlyche is S.P.] hette [byhote S.P.] a bihetynge, ande alsso vnto [to S.P.] ȝowre childer, ande to alle þat fer be, ande vnto alle þat God oure Lorde haues [C folio 20b] called [clepyd S.P.] . [verse 40] Wiþ many alsso oþer wordes he has wytnessed [S folio 89] , ande he amonested [amoneste S.P.] hem, ande saide, Bes ȝhe saued fro [fro twice, P.] þis schrewde kynreden. [verse 41] Ande [om. P.] þoo þat receyued þer sermone wore baptised: ande þat day weren wonnen vnto [to S.P.] God ande turned abowte þreo þowsande. [verse 42] Ande þei wore þanne lastande in þo apostuls techinge, ande in komunynge of brekinge of brede, ande in preyers. [verse 43] Dredfulle was forsoþe iche sowle: ande many merueyles ande wondurs wore bi þo apostuls in Ierusalem wroghte; ande grete drede was amonges hem alle. [verse 44] Alle [also alle S.P.] alsso þat trowed weren togader, ande alle [verse 45] þer þinges woren in komun amonges hem; þei solden þer londes, þer catelle ande þer godus [ande þer godus om. S.P.] , ande departed hit amonges hem alle, vnto [to S.P.] euerichone efter [after þ t S.P.] he hade nede. [verse 46] Ande iche day þei contynued lastande in þo temple togader, ande abowte howses (þat es, vnto [to S.P.] þo puple þat þer kome of diuerse places) [gloss underlined, S.P.] þei brake þe brede (þat es, Goddes worde) [gloss underlined, S.P.] , [ande] þei token [verse 47] mete wiþ ioye ande sympulnes of hertte, þankande God, ande hafande grace vnto [to S.P.] alle folke. Ande oure Lorde [soþly maked more þe whiche schulde be [schulde be in marg. contemporary hand, S.] saued iche day in hym|seluen] [Thus in S.P. hit made more epistola sequitur, C.] .

[verse 1] Peter [C m 3m in a later hand, in marg., C. iii chap e in a xvith century hand, S.] soþely ande saynte John ȝoden into þo temple atte þo houre of none-preyer. [verse 2] Ande [C folio 21] a man þat was crokud fro

Page 129

Scan of Page  129
View Page 129

his moder wombe (þat es, was borne crokud) [gloss expunged, S. om. P.] [was borne, ande] iche [þat i. C. & eche S.P.] day hise frendes sette hym atte þo temple-dore þat was Speciosa, þer [S folio 89b] forto begge almes of hem þat ȝode in ande oute of þo temple. [verse 3] He þis whan he sawe Peter ande Ioon begynne to enter into þo temple, he preide hem of þer almes. [verse 4] Ande Peter wiþ Ioon bihelde vnto [to S.P.] hym, ande saide, Loke vpon vs. [verse 5] Ande he bihelde vpon hem, and trowed sum|whate to haue of hem. [verse 6] And þanne Peter soþely saide, Golde ande syluer haue I none (þat es to say, noþer) [gloss expunged, S. om. P.] ; bot soþely þat [om. P.] þat I haue I [þat I S.P.] gife vnto [om. S.P.] þe. In þo name of Iesu Criste [verse 7] of Nazareth, rise ande go; ande toke hise righte honde, ande lifte [rerid S.P.] hym vppe: & alssone wore hise lymes made hole ande sadde. [verse 8] Ande he stode vppe ande ȝode his way, worschipande ande þankande God. [verse 9] [& alle þe puple [verse 10] sawe hym walkande & worschipande God] [S.P.] : soþely [wel] [whyleste C. wel S.P.] men hym knewe, þat hit was he þat satte at þo temple-dore forto [to S.P.] asche mennes almes: ande of hym þei wore merueyled ande gretely awonderde [wondrud S.P.] how hit so bifelle vnto [om. S.P.] hym. [verse 11] Ande soþely whanne þei [sawe] [schulde take C. sawe S.P. Vulg. cum teneret autem.] Peter ande Iohn, alle þo puple kome rennande vnto [to S.P.] hem to Salomons porte [C folio 21b] , wondurande vpon [on S.P.] hem ande biholdande [ande biholdande om. S.P.] . [verse 12] Ande Peter whanne he sawe [Soþly whan Petir saw S.P.] þat, he saide vnto [to S.P.] þo folke, Men of Israel, whi wonduren ȝhe here-oponne [here onne S.P.] , ande whi biholde ȝhe vs so, as we þurghe oure vertewe or oure power hafe made hym þis to go? [verse 13] Abrahams God ande Isaaks God ande Iacobs God ande ȝoure faders God [S folio 90] haues glorified hise sone Iesu; þo whiche forsoþe ȝhe bitraide ande denied bifore þo face of Pilate, demande hym vnto [to S.P.] þo deþe. [verse 14] Ȝhe, forsoþe [soþly S.P.] , þo holy ande þo rightwise man ȝhe denied, ande [& ȝe S.P.] asched to be gifen vnto [to S.P.] ȝowe a [a man þat was, om. S.P.] man þat [verse 15] was a mansleare; soþefastely [soþly S.P.] þo maker of life ȝhe slowe, þat [whom S.P.] God raysed fro [fro deþe om. S.P.] deþe vnto [to S.P.] life, whos wytnes we ben.

Page 130

Scan of Page  130
View Page 130

[verse 16] Ande in þo faiþe of hise name hym þis þat ȝhe see ande knowe, he haues confermed ande helud: þo name of hym, ande þo faiþe þat es bi hym gafe þis man fully his hele bifore alle ȝoure sighte. [verse 17] Ande nowe, breþer, I wote þat þurghe vnknowynge ȝhe hit did, ande so did ȝoure princes. [verse 18] Þo þinges soþely þat God spake bifore þurghe þo mowþe of alle þo prophetes, þat his Criste schulde suffure, þus he fulfilled hit. [verse 19] Dos penawnce þerfore, ande bes turned, þat [C folio 22] ȝowre [verse 20] synnes be done away, whanne þo tymes schul kome of re|freschinge fro þo siȝte of God, ande [die trenete (?), in the margin in a XVIth cent. hand. Below it peuyt in the same hand as previous insertions, S.] whanne he schal sende [verse 21] hym þat es preched vnto ȝowe, Iesu Criste: þo whiche schal dwelle in heuen vnto þo tyme of restorynge of alle þat God has spoken þurghe [by S.P.] þo mowþe of his sayntes fro þo bigyn|nynge of þo worlde ande þurghe [by S.P.] hise prophetes. [verse 22] Moyses soþely saide, God oure Lorde [om. S.P.] schal raise vnto [to S.P.] vs a prophete of oure [ȝoure S.] breþere; ȝhe schal here hym as meseluen (þat es, as ȝhe done me) anentes alle þinges þat he schal speke vnto ȝowe. [verse 23] Ande soþely hit schal be, þat iche sowle þat [S folio 90b] heres noghte þo [þat S.] prophete, schal [he schal S.P.] be þutte oute of þo puple & oute of hise termes. [verse 24] Ande alle þo prophetes fro Samuel ande so forþer|more, þat spaken, schewed þise dais. [verse 25] Ande ȝhe soþely ben prophetes sones ande of þo testamente þat God disposed ande ordeynde to oure [ȝoure S.] faders, sayande vnto [to S.P.] Abraham, In þi sede schal be blessed alle þo meyne of erþe. [verse 26] To ȝow firste God raysed [reysynge S.P.] his sone, [ande] sende hym blessande ȝowe, þat iche|one schulde turne hym from þo way of his wikkednes.

[verse 1] As [C m4m in the margin, C.S.P.] þei stoden ande spaken vnto [to S.P.] þe puple, þer [C folio 22b] kome fallande vnto [to S.P.] hem prestes ande maisters of þo temple ande [om. P.] [verse 2] Saduceys (þat wore relygyouse men) [gloss underlined in S.P.] , [ande] maden grete sorowe þat þei tawghten [þ t þei tauȝte repeated in the margin, 1st corr. S.] þo puple ande schewed in Iesu þo [verse 3] risinge of deþe; ande layden hondes [hond S.P.] vpon hem, ande putte [verse 4] hem in holde vnto þo toþer daye: þanne soþely hit was

Page 131

Scan of Page  131
View Page 131

nyghte. Many of hem [hom (?) C.] forsoþe troweden þat herden Goddes worde; ande was þo noumbre of men fiue þowsande. [verse 5] Þo toþer [þt oþer S.P.] day hit felle þat þer schulde be gadired togider þer [verse 6] princes, þo olde men, ande þo wise of Ierusalem, ande Annas þo prince of prestes, ande Cayphas, ande Iohn, ande Aly|sawndure, ande als many as wore of þe prestes [here D begins.] [D folio 9] kinreden. [verse 7] Ande [þei] put hem ymyddes [in þe myddel of S.P.D.] hem alle, ande asched hem, In whatte vertewe & in whos name did ȝhe þise þinges? [verse 8] Thanne Peter, fulfilled of þo Holygoste, saide vnto [to S.P.D.] hem, Princes [S folio 91] of [of þe P.] puple ande olde men, heres [ȝee follows, S.P.D.] ande vndur|stondes [ande vndurstondes om. S.P.D.] . [verse 9] If we to daye ben demed in þo gode dede of þis [verse 10] seke man, in þo whiche he þis [om. S.P.D.] es made saufe, knowne þinge be hit vnto [to S.P.D.] ȝowe [ȝow alle S.P.D.] , ande to alle þo folke of Israel: for in þo name of Iesu Criste of Nazareth, þe whiche ȝhe crucified, whom God raysed agayn fro deþe, in [ande in the text with in in the margin, C. in S.P.D.] þat he þis stondes bifore ȝow [C folio 23] hole. [verse 11] He þis Ihesus es þo stone þat of ȝowe was re|proued in howsinge, þat es nowe made þo heued kornerstone. Ande þer es no hele in any oþer. [verse 12] Nor soþely oþer name vnder heuen es none gifen vnto [to S.P.D.] men, in whiche we maye ande bihoues be saued. [verse 13] Ande [om. S.P.D.] whanne þe men sawe ande bihelde þo stedfastnes offe Peter ande Iohn, ande was founden þat þei wore men unletterde ande ideotes, þei were amer|ueyled, ande knew þem, þat þei hade ben wiþ Iesu. [verse 14] Ande þei sawe þo man stondande wiþ hem þat was heled [nota in the margin, S.] ; ande no þinge þei myghte agaynsaye. [verse 15] Ande [om. S.P.D.] þei komanded hem forto [to S.P.D.] go [go forþ S.P.D.] oute of þo kownseyl, ande þei kownseilde togider, ande saide, What schal we do vnto [to S.P.D.] þise men? [verse 16] For als mykel soþely as a knowne token ande merueyl es done þurghe hem, knowne vnto [to S.P.D.] alle þo folkke þat dwellen in Ierusalem, ande we maye noghte denye hit. [verse 17] Bot þat hit be no more 15pupplisched ne15 [15-15 om. S.P.D. A cross in the margin, C.] spoken amonge þo folkke, þrete we hem, þat þei in þat name speke nomore vnto [to S.P.D.] any man. [verse 18] Ande þei called [cleped S.P.D.] hem 15unto hem15 [15-15 om. S.P.D. A cross in the margin, C.] , ande komawnded hem [om. S.P.D.]

Page 132

Scan of Page  132
View Page 132

þat þei schulde nomore [S folio 91b] so speke, [ne] [ne S.P.D. & C.] teche on [in S.P. ] [C folio 23b] no wise in Ihesu name. [verse 19] Peter soþely ande Iohn ansuered and saide vnto [to S.P.D.] hem, If hit is [is in the margin, C.] riȝtewise in þo sighte of God soner to [verse 20] here ȝowe þan God, telle vs; þat we hafe harde ande sene, we may noghte bot we hit speke. [verse 21] Ande þei lefte hem wiþ many þretynges, dredande þo puple. No rightwise cause myghte þei finde hem forto punische, for alle spake hit ande made hit clere ande knowne, þat þinge þat bi hem was done, of þat þinge þat bifelle. [verse 22] Þat man was of elde fourety ȝhere ande twoo [om. S.P.D. Vulg. Annorum enim erat amplius quadraginta homo.] more, whanne þis token ande þis hele was. [verse 23] Ande [om. S.P.D. Vulg. Annorum enim erat amplius quadraginta homo.] whanne þei wore laten oute of þo [þat S.P.D.] kownseile to wende forþe þer way, þei komen vnto [to S.P.D.] þer breþer þat wore conuerted, ande broghte hem worde, what kynnes [manere S.P.D.] þinges [þing S.P.D.] þo princes of prestes ande þo olde men hade vnto hem saide [seyd to hem S.P.D.] . [verse 24] Whanne þei hit harde, þei lifte [hyed S.P.D.] vppe þer voyce togider alle to God [to god alle togydere S.P.D.] , ande saide, Lorde, þow þat madeste heuen ande erþe, þe see [verse 25] ande alle þat in hem are [ben S.P. buþ D.] : þat þurghe þo Holigoste, bi þo [om. S.P.D. Vulg. Annorum enim erat amplius quadraginta homo.] mowþe of oure fadire Dauid, þi childe [þi childe om. P. to þi children S.D, with to...ren dotted out in darker ink, S. Vulg. per os patris nostri David, pueri tui.] , þow saideste, Whi grucched þo folke, ande þo puple þoghte vayn þinges? [verse 26] Kenges of erþe stoden togider, ande princes komen alle in [verse 27] one agayns oure [C folio 24] Lorde ande agayns hise Criste: þei komen togider soþely in þis cyte agaynes þi [þe S.P.D.] holy childe Iesu, þat þow ennoyntedeste, Herowde ande Pounce Pilate wiþ meny [gentyles S.P.; in S in late hand on erasure.] [verse 28] ande folke of Israel [S folio 92] , to do þat þi honde ande þi cownseile discryued [descryueþ S. destriueþ P.] (20þat es, ordeynde) to be done20 [20-20 underlined in S.] . [verse 29] Ande nowe, Lorde, biholde vnto [to S.P.D.] þer þretynges, ande grawnte þi seruantes wiþ [verse 30] alle faiþefulnes to speke þi worde, in þat þow putte forþe þi honde; hele [to helynges S.P.D.] , merueiles [& m. S.P.D.] ande wondures to [om. S.P.D.] be done for [by S.P.D.] þo holy name of þi sone Iesu. [verse 31] Ande whanne þei hade

Page 133

Scan of Page  133
View Page 133

preyde, þo place þat þei wore inne was stired [meuyd S.P.D.] , ande alle wore fulfilled of [wiþ S.P.D.] þe Holygoste. Þei [& þei S.P.D.] spaken þanne Goddes worde [þe word of god S.P.D.] wiþ faiþfulnes. [verse 32] O hertte ande o soule (5þat es, o wille) hade alle þat puple þat troweden [trowen P.] togider5 [5-5 underlined in S.P.] . Ne none of hem þat any þinge hade saide hit [þt it S.P.D.] was his, bot wore [þei were S.P.D.] in comun vnto [to S.P.D.] hem alle. [verse 33] Ande wiþ grete vertewe þo apostul[s] [apostuls S.P.D.] bare witnes of þo [om. S.P.D.] vprisinge of oure Lorde Iesu Criste: ande grete grace was in hem alle. [verse 34] Ne was þer none nedy amonges hem: als many possessioners as þer wore of houses or of feldes solden hem, ande broghte þo price of hem þat þei [verse 35] solde, ande putte hit bifore [C folio 24b] þo fete of þo apostuls: [& soþly it was departed to ichone after þei had nede. [verse 36] Ioseph, þat hade his sorname knowen of þe apostuls] [thus in S.P.D. om. C.] , Barsabas [Barnabas S.P.D.] —þat [verse 37] bitokens, sone of comforþe—he hade a felde, ande solde hit, ande broghte þo price, ande laide bifore þo apostuls [postuls P.] fete [Capitulum quintum follows; C m 5 in the margin, C. V chap e on erasure, S.] .

[verse 1] Soþely a man þat hatte [hyȝte S.P.D.] Ananyas, ande hise wife Saphira, [verse 2] solden a felde [a felde repeated in the margin, 1st corr. S.] , and wiþ þo [om. P.] konseile of hise wife [S folio 92b] wiþhelde a party of þo price, ande þo remnante broghte ande layde bifore þo apostuls [postuls S.] fete. [verse 3] Ande Peter saide to hym, Anany, whi tempted Sathanas þi herte, þow forto [to S.P.D.] lyghe vnto [to S.P.D.] þo Holigoste, ande forto defraude of þo price of þo felde? [verse 4] Ne was hit dwellande vnto [to S.P.D.] þiseluen, ande þo sale was in þine owne power? Whi puttest þou þis dede in þine hertte? þow ne haues noghte lyed to man [men S.P.] bot to God [Thus the order of S.P.D. to god bot to man C.] . [verse 5] Soþely whanne Ananyas hade harde þise wordes, he felle downe & dyed: ande grete drede was þer þanne amonge alle þat harde þeroffe. [verse 6] Thanne ȝonge men ros [reysen S.P., in S on erasure, 1st corrector's hand.] vppe, ande bare hym away ande biried hym. [verse 7] Efter-worde, as hit were þo space of þre houres, hise wife enterd inne, ande wiste not what was done. [verse 8] Ande soþely Peter ansuered vnto [to S.P.D.] hire, Say me, þow

Page 134

Scan of Page  134
View Page 134

womman, solde ȝhe þo felde of [for S.P.D.] þat price? Ande sche [ȝhe S.P.] saide, Ȝhe, of þat price. [verse 9] Ande soþely Peter saide vnto [to S.P.D.] hire, Wharto þoghte ȝhe hit acordande to ȝowe forto [to S.P.D.] tempte þo Holygoste of God? Loo þo [C folio 25] fete of hem þat biried þine howsebande at þo dore, ande schal bere forþe þe. [verse 10] Ande [om. S.P.D.] alsfaste sche [ȝhe S.P.] felle downe atte hise fete ande dyed: þo ȝonge men enterd inne ande fonde hire dead, ande toke hire vppe, ande biried [beyried P.] hire biside hire husbande. [verse 11] Ande þanne þer was grete drede in alle holy chirche, ande in alle þat hit harde. [verse 12] Bi [nota in the margin, S.] þo hondes soþely of [S folio 93] þo apostuls were done many tokens ande merueyls in þo folke; ande þei wore alle togider in Salomons porte. [verse 13] Soþely of alle þo toþer none durste ioyn hem vnto hem, bot myche þo puple hem praysed. [verse 14] Þo multi|tude of hem þat preyde [trowed S.P.D. Vulg. credentium in Domino multitudo.] wexe euer more ande more, boþe of [verse 15] men ande wymmen; so þat þei hade oute þo [of þo S.P.] seke into þe feldes [stretis S.P.D.] ande laide hem in þer couches ande in þer beddes in þo felde, þat whanne Peter kome, at þo leste his schadowe myghte ouer-schine [ouerschadwe S.P, with adw on erasure in S.] iche of hem, ande so be deliuerde of þer sekenes. [verse 16] Soþely þo multitude of neghburs [Vulg. multitudo vicinarum civitatum.] of þo cite runnen togider in Ierusalem, berande þe seke, ande hem þat wore traueiled wiþ vnclene spirittes, þo whiche alle wore helud. [verse 17] Thanne soþely þo prince of prestes [prestes in the margin, 1st corr. S.] rose vppe, ande alle þat wiþ hem wore, þo whiche es heresie of Saduceys (þat wore [verse 18] religiowse) [gloss underlined, S.P.] , ande wore fulfilled of enuy ande trecchery, ande layde hondes vpon þo apostuls, ande putte [C folio 25b] hem into [in S.P.D.] a komun holde þat opunly was knowne. [verse 19] Ande soþely onne [in S.P.D.] þo nyghte one of Goddes awngels opunde þo ȝhates of þo [verse 20] prisone, ande ledde hem oute, ande saide, Gos, ande stondes in þo temple, ande spekes vnto [to S.P.D.] þo puple alle þo wordes of þis life. [verse 21] Ande [om. S.D.] whanne þei hade herde þis, þei enterde in þo mornynge [morwynge P.] into þo temple, ande tawghte [S folio 93b] . Whanne þo prince of prestes harde þis, ande þoo [þei S.P.] þat wore wiþ hym, þei called [cleped S.P.D.]

Page 135

Scan of Page  135
View Page 135

togider a konseile, ande alle þo eldeste men of þo sons of Israel, ande sende vnto [to S.P.D.] þo prisone to bringe þo apostuls [postuls S.P.D.] to hem. [verse 22] Ande whanne þo mynistres soþely kome ande opunde þo prisone, þei fonde hem noghte. Bot turned agayne ande [verse 23] tolde þo prince how þat hit was, ande saide, Forsoþe þo prisone we fonde faste sparred [closed S.P.D.] as hit was lefte, ande þo kepars stondinge at þo ȝhates: þei opunde þo prisone, ande no man fonde we þerinne. [verse 24] Whanne þo maistres of þo temple ande þo princes [prynce S.P.D.] of [of þe S.P.D.] prestes herde þise wordes, þei vm|þoghten [byþouȝte S.P.D.] hem, ande spake togider what was forto [to S.P.D.] do of hem. [verse 25] Ande þo [þer S.P.] whiles þer kome one ande broghte worde vnto [to S.P.D.] hem, how þoo men þat þei putte in prisone ben in þo temple, ande 8stonden ande techen8 [8-8 stondynge & techynge S.P. stondynge & teche D.] þo puple. [verse 26] Thanne ȝode þo mayster wiþ his mynistres, ande ladde hem forþe wiþ|outen strenkþe: þei dredde þo puple, 9in auenture þat9 [9-9 lest S.P.D.] þei wolde stone hem. [verse 27] Ande whanne þei hade ledde hem forþe, þei toke hem in a [om. S.P.] kownseyl. Ande þo prince of prestes [verse 28] asched hem, ande saide, Wiþ comandmente we [i comaundede P., in S. on erasure with nota in the margin.] bid ȝowe, þat ȝhe ne teche noghte in þis name. Ande lo, ȝhe hafe fulfilled Ierusalem wiþ ȝoure techinge, ande ȝhe wil putte vpon vs þo blode of þis man (þat es, þo deþe of Criste). [verse 29] 12Peter ande þo apostuls12 [12-12 Petur & Ion S.P.] ansuerde ande saide, More hit [om. S.P.D.] bihoues vs [us behueþ S.P.D.] to [om. S.P.D.] be buxum vnto [to S.P.D.] God þanne to men [man S.P.D.] . [verse 30] God of ȝoure [the ȝ erased in S. oure P.] faders raised Iesu vnto [to S.P.D.] lyfe, whom þat ȝhe slowen, hongande [S folio 94] hym vpon a crosse. [verse 31] Hym has God highed, ande made hym a prince ande sauyoure þurghe his righte honde, to gife penaunce vnto [to S.P.D.] hem of Israel, ande forgifnes of þer synnes. [verse 32] Ande we ben witnes [witnessis S.P.D.] of þise wordes; ande þo Holygoste whom God haues gifen vnto [to S.P.D.] alle þat [þt byleueþ or beþ buxom to hym S.P.D. Vulg. omnibus obedientibus sibi.] to hym ben buxum. [verse 33] Whanne þat þei harde þis, þei ymagynde ande þoȝte in þer hertes to slee hem. [verse 34] Ande soþely a Pharisew ros vp in þo kownseile,

Page 136

Scan of Page  136
View Page 136

whos name was Gamaliel, a doctour of þo lawe, worschipful [and (om. S) a w. man S.P.D.] vnto [to S.P.D.] alle [alle þe puple S.P.D. Vulg. homines.] folke. He comanded þat þe apostuls schulde [verse 35] gange [goo S.P.] oute a lytel, ande saide þanne vnto [to S.P.D.] hem þat wore gadurd þere, Men [C folio 26b] of Israel, take hede vnto [to S.P.D.] ȝowreseluen, of þise men whatte ȝhe þinke to do. [verse 36] Bifore þise dais Theodas saide þat he was hymseluen grete; vnto [to SP.] whom assented folke, þo noumbre of men abouten foure hundreþe [hundrud S.P.D.] : þo whiche was slayne; ande alle þat to hym trowed wore disparpulde (þat es, wore [om. D.S.P. dispair follows, dotted out, C.] spred obrode [the r has a mark of abbreviation for e, C.] ande [ande es C.] destroide) ande [es follows, S.P.C.D.] worþed [worþe S.P.D.] vnto [to S.P.D.] noghte. [verse 37] After hym was þer an-oþer, Iudas of Galilee, in þo dais of profescion [touched up in a later hand, C.] , ande myche puple he efter hym turned: and he [·nd h· on erasure in a later hand, C.] perisched [preched D.] ; and als many as vnto hym assented [as sentyd to hym S.P.D.] wore sparpulde o-brode. [verse 38] Ande nowe þerfore I say vnto ȝowe, Departes away fro þise men, ande suffers hem: for if þis conseile ande þis dede þat þei do be of man, hit [verse 39] schal be vndone & worþe vnto [to S.P.D.] noghte: ande soþely [S folio 94b] if hit be of God, ȝhe schul noghte mowe vndo hem, bot suffure hem, in auenture þat ȝhe be not fownden fightande agayn God. [verse 40] Forsoþe þei assented, ande called [clepid S.P.] þo apostuls [postuls S.D.] vnto [to S.P.D.] hem [& beden hem follows here, P. & beten hem in the margin, 1st corrector's hand, S.] , ande komawnded hem, þat [om. S.P.D.] þei schulde nomore speke in Iesu name, ande lete hem wende þer way. [verse 41] Ande þei forsoþe ȝode ioyande oute of þo sighte of þo cownseile, for þat þei wore made worþi to suffur strife ande [strife ande om. S.P. In S there is, however, an erasure of circa 4 letters after suffre.] schame for þo name of Iesu. [verse 42] Soþely euery day in þo temple & [C folio 27] abowte howses þei cessed noghte of techinge ande prechinge of Iesu Criste [Epistola sequitur follows, C.] .

[verse 1] Soþely [C m 6 in the margin, C. VI Chap' in a late XVIth century hand, S.] in þo dais gretely wexe þo noumbure of þer disciples, ande was made a murmour [muruil (?) D.] ande a grucchinge of þo Grekes agaynes hem of Ebrewe, for þat þer widowes wore

Page 137

Scan of Page  137
View Page 137

despiced in þo iche daye seruice. [verse 2] Ande þanne [soþly S.P.D.] called [þei cleped S.P.] togider twelue [of hem follows, S.P.D.] þo nowmbur offe þo apostuls ande þo disciples [ande þo disciples om. S.P.D. Vulg. Convocantes autem duodecim multitu|dinem discipulorum.] , ande saide þus vnto [to S.P.D.] hem, It es noghte righte [lefful S.P.D.] þat we schul leue þo worde of God [of god in the margin, C.] ande serue vnto [to S.P.D.] þo bordes (þat es, atte þo mete). [verse 3] Ande þerfore lokes amonge ȝowe, breþer, seuen gode men offe testymony ande wytnes, þo whiche ben ful of þo Holigoste ande wisdome, whom we schul ordeyne forto do þis bisines ande þis warke. [verse 4] For we wole holde vs in preyer ande in Goddes worde. [verse 5] Ande þis worde was plesinge [plesaunt S.P.D.] vnto [to S.P.D.] alle þo multitude [S folio 95] , ande gladde were [þei] þer-offe. Ande þei ches Steuen, a man fulle of þo Holigoste ande trewe in þo faiþe, ande Philip, ande Prochorum, ande Nichanore, ande Tymothewe [tymome S.P.D.] , ande Pernyenam [parmanam S.P.D.] , ande [verse 6] Nicholas þat was komen fro Antiochen; þise þei sette bifore þo sighte of þo apostuls, & made þer preyers, ande laide alle 12þer hende vpon hem12 [12-12 upon hem (here D) hond S.P.D.] . [verse 7] Ande Goddes worde wexe; ande gretely [C folio 27b] was þo nowmbur of disciples waxen in Ierusalem. Grete company alsso of prestes bowden vnto [to S.P.D.] þe faiþe. [verse 8] Steuen, gostely [soþly S.P.D.] fulle of grace ande strenkþe, did many merueyles ande wondurs amonge þo puple. [verse 9] Summe soþely of þo synagoge risen [ros S.P.D.] vppe, þat was [were S.P.D.] of Lybertynes, ande of Sirenences, ande of Alysawndur, ande of hem þat wore of Cilyce ande of Asye, disputande wiþ Steuen. [verse 10] Ande þei myghte noghte wiþstonde his wytte ande þo spiritte þat wiþinne hym spake. [verse 11] Thanne sende þei wiþ tresone men þat schulde saye, 17þat þei harde hym saye17 [17-17 om. S.P.D.] wordes of blaspheme of Moyses & of God. [verse 12] Þei stired ande [stired ande om. S.P.D.] moued alsso þo puple, & þo olde men, ande þo wise, ande ran togider, ande token [verse 13] hym, ande ledden hym into [into a S.P.D.] kownseyl; ande sette [þei sette S.P.D.] agayns hym þo fals witnes, sayande, Þis man cesses noghte to speke [verse 14] wordes agayne holy place ande þo lawe: soþely we harde

Page 138

Scan of Page  138
View Page 138

hym saye, þat he þis Iesus of Nazareth schal [S folio 95b] destroye þis place, ande schal turne oure lawes [lawe & tradicyons S.P.D.] þat Moyses gafe vnto [om. S.P.D.] VS. [verse 15] Ande þei bihelde vpon hym alle þat in þo konseyl satte; þei sawe hise face as hit wore þe face of an awngel amonges hem [amonges hem om. S.P.D. Epistola follows, C.] .

[verse 1] Þo [C m vii in the margin, C. a S.P.] prince [princes C.] of þo prestes saide vnto [to S.P.D.] Steuen, Es þis þinge soþe 8þat þise men sayne8 [8-8 om. S.P.D.] ? [verse 2] Ande he 8ansuered ande8 [8-8 om. S.P.D.] saide, Ȝhe [Chapter VII. begins here with new paragraph and initial, S.P.D.] men, my [my dotted out, S. om. P.] breþer ande faders, heres ande vndurstondes. God of ioye appered vnto [to S.P.D.] Abraham oure [ȝoure C.D.] fadire, whanne he was in Mesapotany, bifore þat he schulde dye in Charre, ande [verse 3] saide vnto [to S.P.D.] hym, Gange oute of þi londe, ande oute of þi knowynge, ande kome into þat londe þat I schal schewe vnto [om. S.P.D.] þe. [verse 4] Thanne [þan he S.P.; in S. on erasure; he om. D.] wente he oute of þo londe of Caldey, ande dwelled in Charram: ande þeþen [þenne S.D. þanne P.] , efter [whan follows S.P.D.] his fader was deade, he kome into þis londe, 8ande caried hise fader hider8 [8-8 om. S.P.D.] , where [in whuche S.P.D.] þat ȝhe [he S.P.D.] dwelle nowe. [verse 5] Ande he gafe hym þerinne none heritage, nor [ne S.P.D.] o fote of erthe, ande [in S.P.D.] he bihette forto gife hit vnto [om. S.P.D.] hym into [in S.P.D.] hise [om. S.P.D.] possessione, ande til [to S.P.D.] hise sede efter hym, whanne þat he hade no sone. [verse 6] Soþely God saide [spak S.P.D.] vnto [to S.P.D.] hym, þat hise sede schal hafe a wonynge [in] [S.P.D. ande C.] anoþer londe, ande he [þei P, in a later hand on erasure, S.] schal make hem subgette to hise [her P, ·er on erasure, S.] service, ande yuel he [þei P, in a later hand on erasure, S.] schal lede hem foure hundreþe ȝhere [and xxx follows, S.P.D. Vulg. et servituti eos subjicient, et male tractabunt eos annis quadringentis.] . [verse 7] Ande [þat folk to whom þei schal serue I schal iwge, sais God] [thus in P, on erasure in 1st corrector's hand, S. I schal schewe, saide God, to what folke þei schul serue vnto C.D. Vulg. et gentem cui servierint, judicabo ego, dixit Dominus.] ; ande efter þat þei schul wende heþen [þenne S.P.D.] ande serue me in þis place. [verse 8] Ande he gafe vnto [to S.P.D.] hym þo testamente [S folio 96] of circum|sicyon: ande so he gate Isaac, ande circumsiced hym þo eghtod [eyȝteþe S.P.D.] daye; and Isaac Iacob, ande Iacob þo twelue

Page 139

Scan of Page  139
View Page 139

patriarches. [verse 9] Ande þo [C folio 28b] patriarches haden enuye vnto Ioseph, [verse 10] ande solde hym into Egipte: ande God [in a later hand in the margin, S. om. P.] was wiþ hym, ande hym delyuerde of alle hise tribulaciones, ande gafe hym grace ande wisdome in Pharaos sighte, þo kenge of Egipte; ande made hym guuernoure ande prouoste ouer Egipte ande ouer alle hise howse. [verse 11] Bot soþely þer kome þanne a [an S.P.] hungur in alle Egipte ande Canaan [ande] [S.P.D.] grete tribulacyone; ande ȝoure fadres fonde no mete. [verse 12] Whanne Iacob harde þat whete was in Egipte, he sende firste oure fadres. [verse 13] Ande þe [in þe S.P.D.] secunde sonde he [Ioseph S.P.D.] was knowen, Ioseph, of hise breþer, ande he schewed his kynreden vnto Pharao. [verse 14] Ande Ioseph sende efter his fader, ande alle hise knowynge. [verse 15] Ande Iacob so kome into [verse 16] Egipte; ande he es deade, ande oure fadres; ande þei ben translated into Sichem, ande putte in þo [om. S.P.D.] sepulcur þat Abraham boghte wiþ price of siluer of þo sons of Emor, Sychem sons. [verse 17] Soþely whanne þo tyme of biheste come nerehande [nyȝhonde S.P.D.] , þat God tolde vnto [to S.P.D.] Abraham, þo puple wexe [verse 18] ande multiplied in Egipte, vnto [to S.P.D.] þo tyme þat an-oþer kenge was þerinne [in egypte S.P.D.] , þat [& þ t S.P.D.] knewe noghte Ioseph. [verse 19] He þis ouerȝode oure kynreden, ande tourmented oure fadres, ande ordeynde þat of oure ȝonge childer þat were þanne [S folio 96b] borne, þo [no S.P.D.] knaue|childe schulde not [C folio 29] [ not on erasure in a different hand, C. om. S.P.D.] life. [verse 20] Þo same tyme was Moises borne, & plesinge vnto God; þo whiche þree moneþes was norysched [& he was nurschyd þre monþes S.P.D.] [verse 21] in hise owne fader howse: ande soþely he was putte forþe into þo flode, ande Pharaos doghter toke hym vppe, ande [& sche S.D. & ȝhe P.] norysched hym as hit wore hire sone. [verse 22] Ande Moyses was lerned [tauȝte S.P.D.] of alle þo witte of Egipte; ande he was myghty in wordes ande in hise dedes. [verse 23] Whanne hise tyme was fulfilled vnto [to S.P.D.] fourty [þritty S.P.D. Vulg. quadraginta.] ȝhere, hit felle in hise hertte þat he wolde visite hise frendes, hise breþer [þe children follows, S.P.] of Israel. [verse 24] Ande whanne þat [om. P.] he sawe one of hise kynne suffer grete wronge, he venged hym, ande wreked hym þat wronge suffurde, ande smote hym offe

Page 140

Scan of Page  140
View Page 140

[verse 25] Egipte: he wende hise breþer schulde haue vndurstonden, þat God þurghe hise hende schulde gife hele vnto [to S.P.D.] hem; ande þei vnderstode [vndirstonde with n expunged, S.] hit noghte. [verse 26] Soþely þo secunde daye he appered vnto [to S.P.D.] hem striuande, ande reconseilde hem into pees, ande sayde, Men, ȝhe ben breþer; wharto noys eyþer of ȝowe oþer? [verse 27] Soþely he þat did þe wronge vnto [to S.P.D.] hise broþer, putte hym agayne, and saide, Who ordeynde þe prince or iustice ouer vs? [verse 28] Þow [Wer precedes, P. wer þ t in the margin, 1st corr. S.] wilte noghte [om. P. crossed out, S.] slee me, as þow ȝisterday dideste þo man of Egipte? [verse 29] Atte þis worde Moises fledde, ande was made a komelynge in þo lande of Madian, where he gate twey [S folio 97] sons. [verse 30] Ande whanne fourty ȝhere wore ful|filled [C folio 29] , an awngel appered vnto [to S.P.D.] hym in þo deserte of mounte Synaye in flaumbe of fire in þo buske. [verse 31] Moyses, whanne he hit sawe, of þat sighte he was awondurde: ande as he ȝode nerre forto biholde þerto, þo voyce of God spake vnto [to S.P.D.] hym [verse 32] ande saide, I am þo God of þi fadres, God of Abraham, of [god of S.P.D.] Isaac ande of [god of S.P.D.] Iacob. Moyses þanne trembulde ande durste nomore biholde. [verse 33] God soþely saide vnto [to S.P.D.] hym, Lowse [louse with the u crossed out, S.] þo [þy P.D.] schone of þi fete: þo place es holy þat þou stondes ynne. [verse 34] Biholdande I sawe þo affliccione of my folke þat es in Egipte, ande þaire sorowynge I harde, ande I kome downe hem to delyuer: ande kome nowe, ande I schal sende þe into Egipte. [verse 35] Þis Moises whom þei denyed, ande saide, Who ordeynde þe prince ande domes-man ouer vs? hym God sende prince ande byare wiþ þo awngel honde þat in þo buske appered vnto [to S.P.D.] hym. [verse 36] He þis ledde hem oute, doande merueyles ande wondurs in þo lande of Egipte, ande in þo Rede See, ande in deserte fourty ȝhere. [verse 37] Þis es Moises, þe whiche saide hit [om. S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo childer of Israel, A prophete vnto [to S.P.D.] ȝowe God schal raise of ȝoure owne breþeren, ande loke ȝhe here hym reghte as ȝhe do me. [verse 38] He þis hit es þat was in þo chirche in wilder|nes wiþ þo awngel þat spake vnto [to S.P.D. ] [C folio 30] hym in þo mownte of Synay, ande with oure fadires: þo whiche toke þo wordes [S folio 97b] [verse 39] offe life to gife vnto [om. S.P.D.] vs: to whom oure faders wolden noghte

Page 141

Scan of Page  141
View Page 141

bowe, bot putte agayne [hym] [hym P, in the margin, 1st corr. S.] , ande wore turned agayne in [verse 40] þer hertes vnto [in to S.P.D.] Egipte, sayand vnto [to S.P.D.] Aaron, Make vs goddes þat may go bifore vs: he [soþly S.P.D.] þis Moyses þat ledde vs oute of þo londe of Egipte, we woten noghte what es fallen vnto hym. [verse 41] Ande in þo dais þei made a kalfe, ande offurde [offre S.P.] offeringes to þo symulacre (þat es, vnto [om. S.P.D.] þo mawmete). Ande þei made ioye in þo warke [werkes S.P.D.] of þer hende. [verse 42] Soþely God conuerted ande toke hem to serue to þo kengedome of heuen: as hit es [in the margin, C.] writen in þo boke of þo prophetes, Þow [þow dotted out with wher ȝe in the margin, 1st corr. S. wher ȝe P. Vulg. numquid victimas et hostias obtulistis mihi.] , meny of Israel, sacrifice [sacrifices P; last s added in a later hand, S.] nor [or S.P.] offuringes offurde ȝhe none [crossed out, S; om. P.] vnto [to S.P.D.] me fourty ȝere in deserte. [verse 43] Ande ȝhe toke þo dwellynge-stede of Meloch ande þo sterne of ȝoure god Rempha, þat wore figures þat ȝhe made forto worschippe. Ande I schal transferre ȝowe into Babilony [for þis þing follows, P, in the margin, 1st corr. S.] . [verse 44] Þo tabernacle of [testamente follows, C.] testimony was to ȝoure fadire[s] [wiþ ȝoure fadrus D; wiþ oure fadires S.P.] in deserte, [as] [S.P.D.; of C.] God ordeynde, spekande vnto [to S.P.D.] Moises, þat [om. S.P.D.] he schulde make hit efter þo schappe of þat þat he sawe. [verse 45] Þe whiche þei ledden in, [ande] oure faders [wiþ Iesu broghten] into þo possession of gentiles, þo whiche God [verse 46] putte away fro þo face of oure [ȝoure D; oure with the ȝ erased, S.] faders vnto [to S.P.D.] þo dais of Dauid, þo whiche fonde grace bifore God, ande asched pat he myghte [C folio 30b] finde a tabernacle vnto [to S.P.D.] God of Iacob. [verse 47] Salomon soþely made [verse 48] hym [S folio 98] an [a S.P.D.] howse; bot he þat es alþerhigheste [most h. S.P.D.] dwelles noghte in þinges þat ben made wiþ hende; as he bi [he bi om. S.P.D.] þo [verse 49] prophete sais, Heuen es vnto [to S.P.D.] me a sege, erþe soþely a stool vnto [to S.P.D.] my fete: what howse schul [ȝhe schul C; schulde S.P.D.] ȝhe [om. S.P.D.] make to me? sais [oure louerd seyþ S.P.D.] oure Lorde, or whiche es þo place þat I schal reste inne? Ne made noghte my hende alle þise þinges? [verse 50] , [verse 51] Harde|frownted ande vncircumsised hertes ande eares, euer ȝhe han wiþstonden þo Holygoste: so as ȝoure faders did, so do ȝhe.

Page 142

Scan of Page  142
View Page 142

[verse 52] For ȝoure fadirs, ne wore þei noghte pursewars of prophetes? ande þei slowe hem þat schewed bifore of [of om. P.] þe komynge of þis rightwise man, of whom ȝe wore traytures ande manslears: [verse 53] ȝe þat token þo lawe þat schulde haue disposed ȝow vnto [to S.P.D.] awngels, ande ȝhe kepped hit noghte. [verse 54] Ande [om. S.P.D.] whanne þei harden þis, þei saiden in þer hertes, ande gnaisted vpon [on S.P.D.] hym wiþ þer teþe. [verse 55] So whanne Stheuen was ful of þo Holigoste, he bihelde vppe into heuen ande sawe þo ioye of God, ande Iesu stondande atte þo righte side of his fadire, ande saide, Lo, I see heuens [heuene S.P.D.] opun, ande mannes sone stondande at þo righte side of þe vertewe of God. [verse 56] Þei crieden þanne alle [alle þanne P.] lowde [longe S.P.D.] togider [C folio 31] , 9ande stopped þer eres, ande þei alle to|gider [verse 57] did lettynge vnto hym9 [9-9 om. S.P.D.] ; ande þanne [om. S.P.D.] þei cacched [ladde S.P.D.] hym oute of þo cytee, ande stoned hym: ande þe two [þe two crossed out S. om. P.] falsse wytnes [wytnessis S.P.D.] did of hise cloþes biside þe fete of þo ȝonge man þat was [S folio 98b] called [cleped SPD.] Saule. [verse 58] Ande þ[e]i [þoi C.] stoned Steuen, þat called [cleped SPD.] , [verse 59] ande saide, Iesu [Lord Iesu S.P.D.] , receyue my spiritte; ande kneled downe vpon [on S.P.D.] hise knees, ande cried wiþ a lowde [longe S.P.D.] voyce, & sais [seyde S.P.D.] , Lorde, sette noghte þis synne agaynes hem [for þei knoweþ not what þei doþ follows, P, in the margin, 1st corr. S.] . Ande whanne he hade saide þat, he rested hym in God, ande gafe vnto [to S.P.D.] heuen his goste. Soþely Saule was assentande vnto [to S.P.D.] his deþe.

[verse 1] Soþely [C m 8 on erasure in the margin, C. þ e viii chap e in a late XVIth century hand, S.] þat daye was grete persecucione done in holy chirche þat was atte Ierusalem; ande alle þei wore dis|parpulde ande wente isonder [om. S.P.D.] bi [into alle þe kyngdom S.P.D.] þo kendames of Iurye ande Samary, outtaken þo apostuls þat dwelled stille in Ierusalem. [verse 2] Men [but precedes in a late hand, P.] ful dredfulle biried saynte Steuen, ande made grete wepinge ande sorowe ouer hym. [verse 3] Saule forsoþe wastud holi chirche ande destroyde hit [om. S.P.D.] , ande ȝode into howses, ande drowe oute men ande wymmen, ande putte hem into holde [holdes S.P.D.] . [verse 4] Ande þei þerfore þat wore spredde obrode ȝode

Page 143

Scan of Page  143
View Page 143

prechande þo gospelle of God, how he was Goddes sone. [verse 5] Philippe ȝode into þo cyte of Samarye, ande preched Criste vnto [to S.P.D.] hem. [verse 6] Þo folke soþely gafe gode hede vnto [to S.P.D.] þo wordes þat Philippe saide, herande hym holly togider ande alle wiþ o wille, ande bihelde vnto [to S.P.D.] þo wonders [wordus S.P.] ande [C folio 31b] tokens whiche þat he wroghte. [verse 7] Many soþely of hem þat haden in hem yuel spirittes cryed [S folio 99] wiþ grete voyce ande [said follows, expunged, C.] ȝode awaye oute of hem. [verse 8] Many þat haden þo palsy, ande alsso þat woren crokude, woren maked alle hole. [verse 9] Ande þerfore [þat follows, P.] was þer maked grete ioye in þat cite. Symon soþely Magus [symon magus repeated in marg., 1st corr. S.] , þat was bifore in þat cite, made hymseluen [hym S.P.] grete as a [om. S.P.] god, ande many folke of Samarye hade he deceyued ande saide hem forsoþe þat he [verse 10] was a god: ande alle hym herkende, fro þo leeste vnto [to S.P.D.] þo meeste [moste S.P.D.] , sayande, He þis es þo vertewe of God þat es called Mag[n]a [magna P; S has n inserted later; Maga C.D.] . [verse 11] Þei 12gafe tente vnto12 [12-12 toke heede to S.P.D.] hym, wharfore longe tyme wiþ hise fals craftes he made hem wode. [verse 12] Bot soþely whanne þei schulde haue trowed vnto [to S.P.D.] Philippe, prechinge vnto [to S.P.D.] hem of þo kengdome of heuen in þo name of Iesu [Crist follows, S.P.D.] , þere wore baptized many men ande wymmen. [verse 13] 14Þanne trowed he þat Symon14 [14-14 & þanne þ t Symon byleued S.P.] ; ande 15whanne he schulde be baptised, he drowe hym vnto [to S.P.D.] Philippe; ande15 [15-15 om S.P.] whanne he sawe þo vertewes ande þo [om. S.P.] wondurs þat bi Philippe wore done, þerfore [þer of S.P.D.] he was amerueylde wondurfully. [verse 14] Whan þo apostuls hade harde þat Samary hade receyued Goddes worde, þei sende vnto [to S.P.D.] hem Peter ande Ioon. [verse 15] Ande whanne þei wore komen, þei preyed for hem þat wore [komen expunged, follows, C.] turned, þat þei myghte take þo Holygoste: [verse 16] ȝitte [ȝif P.] he kome [C folio 32] noghte into iche of hem, bot only þei [þei þat S.P.D.] wore baptized in þo name of Iesu, oure Lorde. [verse 17] Þanne putten þei þer hende vpon hem, ande þanne þei token þo Holygoste. [verse 18] Whanne þat Symon hade [S folio 99b] sene þat þurghe þo puttynge to [om. S.P.D.] one [on S.P.D.] of þo apostuls [postelys S.P.] hende þo Holygoste was gifen vnto [to S.P.D.] hem,

Page 144

Scan of Page  144
View Page 144

[verse 19] he profured hem money, ande saide, Haue þis, ande gife me þat power, þat whom [whom so S.P.D.] I putte vpon [om. S.P.D.] my honde, he schal haue þo Holygoste. [verse 20] Ande Peter soþely ansuered hym [hym answerde S.P.D.] & saide, Þi money ande þi catelle be with þe in dampnacyon, for þow trow[ed]este [S.P.D.; troweste C.] þat þe gifte of God wiþ money myghte be boghte. [verse 21] Neþer þow haueste parte ne lote in þis worde: for soþely þi [þin S.P.D.] hertte es noghte rightwise bifore God. [verse 22] Ande þer|fore do penaunce for þi wikkednes, ande preye þanne God, in auenture þat he wole [wolde P.] forgife þe þis wikked þoghte of þine hertte. [verse 23] For soþely in galle of bitternes ande in bonde of wikkednes I see þat þow erte. [verse 24] Þanne soþely Symon ansuered & saide, Preye ȝhe [om. S.P.] vnto [to S.P.D.] God for me, þat none of alle [om. S.P.D.] þise falle vpon me whiche þat ȝhe haue sayde. [verse 25] Ande þei soþely witnessed ande spaken Goddes worde, ande ȝede vnto [to S.P.D.] Ieru|salem agayne; ande [in] [S.P.D.] many kengedams of Samarytanes 10tawghten þei ande10 [10-10 om. S.P.D. Vulg. evangelizabant.] preched. [verse 26] An aungel of [C folio 32b] God vnto [to S.P.D.] Philippe saide [spak & seyde.] , ande spake, Rise, ande wende to [into S.P.D.] meridiane, vnto [to S.P.D.] þo way þat gos downe fro Ierusalem into Gaȝam [ȝ erased S; Gaam P.] , þat es a deserte place. [verse 27] Ande vppe he ros ande ȝede; ande þer he mette wiþ a man of Ethiopes, þat was a myghty man wiþ a [þe S.P.D.] qweene of Candacis of Ethiopes, þo [S folio 100] whiche was ouer alle hire tresure, ande was a geldynge þat hade hire in kepinge; he [verse 28] kome to worschippe ande forto [to S.P.D.] preye in [into S.P.D.] Ierusalem: ande he was turned agayne, sittande vpon [on D.] hise charre, redande Ysay þo prophete. [verse 29] Ande þo spiritte sayde vnto [to S.P.D.] Philippe, Kome nerre, ande ioyne þe to þis carte. [verse 30] Ande Philippe ranne þerto, ande harde hym redande Isaye þo prophete, ande he saide, Trowes þow, þat þow vndurstondes noghte þat þow redes? [verse 31] Ande he saide, How myghte I [vnderstonde follows, P. underston in marg. 1st corr. S.] , bot if any hade tawghte hit me? Ande he preyde Philippe, þat he wolde kome vppe ande sytte wiþ hym. [verse 32] Þo place þat he redde [reode D.] of was þis in þat prophecye, As a schepe vnto [to S.P.D.] þo slawghter [slawþe P.]

Page 145

Scan of Page  145
View Page 145

was he ledde, ande as a lombe bifore þo clippar [For þo clippar S.P.D. have þat scheriþ hym.] wiþouten voice, so he opunde not hise mowþe. [verse 33] In meknes he bare his dome awaye ande his rightwise vengeance: hise generacyone who schal hit telle? For his life [C folio 33] es taken awaye oute of [of þe S.P.D.] erþe. [verse 34] Þo geldynge 4ansuered agayne ande sayde vnto Philyppe4 [4-4 answerde to phylyp & seyde S.P.D.] , I preye þe, of what prophete sais he þis? of hym-seluen, or of an [eny S.P.D.] -oþer? [verse 35] Þanne soþely Philyppe tawghte hym, ande declared, bigynnande atte þat place þat he redde of þo prophecye, ande tolde hym of Iesus. [verse 36] Ande þo [whylis S.P.] whileste þei kome [ȝede S.P.D.] by þo waye, þei kome vnto [to S.P.D.] a water; ande 9þanne saide þo geldynge, Lo, here es water9 [9-9 þe geldyng seyde lo her ys water at the bottom of the page, 1st corr. S. follows in the text, P. om. D.] , ande [om. S.P.] who schal lette me here to be baptised? [verse 37] Ande Philippe saide vnto [to S.P.D.] hym, If þow trowe wiþ alle þine hertte, hit es leffulle vnto [S folio 100b] þe. Ande he [inserted above the line, S.P.] ansuered ande saide, I trowe þat Iesu Criste es Goddes son. [verse 38] Ande he comawnded þo carte to stonde, & boþe þei ȝode downe into þo water, Philippe ande he [þe geldynge S.P. geld... on erasure in 1st corrector's hand, S. þe comelyng D.] , ande þer he baptised hym [in margin, C.] . [verse 39] Soþely whan þei wore wente vp oute [om. S.P.D.] of þo water þo spirytte of God rauysched Philippe away; & after sawe he hym nomore. He ȝode soþely bi þo waye makande ioye. [verse 40] Ande Philippe was fownden soþely in Aȝoto [a ȝoto with oto on erasure, S. a ȝate D. a gate P.] , þat was an-oþer cyte; ande þer he ȝode abowte prechande vnto [to S.P.D.] alle [alle þe S.P.D.] cytes, tille [fort S.D.] he kome to Cesarye.

[verse 1] Saule [C m g m on erasure, C. þ e ix chapter in a late hand, S. Paule D. In S. Saule with the S supplied by the 1st corr., the marginal letter indicating the initial is p.] alwaye þrette ande wayted Goddes discipuls; he [verse 2] kome vnto [to S.P.D.] þo prince [S.P.D.; princes C.] of prestes, ande asched of hym pistels ande comyssions into Damaske vnto [to S.P.D.] þo synagoges, þat [C folio 33b] whomsoeuer he fonde of þo company of þe apostuls or hem|seluen, men or wymmen, to brynge hem bownden vnto [to S.P.D.] Ierusalem. [verse 3] Ande as he ȝode þiderworde, hit bifelle [fel S.P.D.] þat he kome nere [ny S.P.D.] Damaske: ande sodenly þer come a wondurful

Page 146

Scan of Page  146
View Page 146

[verse 4] lyghte alle aboute hym fro heuen, ande he felle downe vnto [to S.P.D.] þo erþe, ande harde a voyce sayande vnto [to S.P.D.] hym, Saule, Saule, wherto pursewes þow me? [verse 5] Ande he saide, Who erte þow, Lorde? Ande þo voyce saide vnto [to S.P.D.] hym, I am Iesus of Nazareth whom þat þow pursewes: hit es ful [om. S.P.] harde to þe to kese [kyse D. kynse S.P.] [S folio 101] agayne þo prikke. [verse 6] Ande he qwakande ande dred|fulle saide, Lorde, what wilte þow þat I do? [verse 7] Ande oure Lorde saide vnto [to S.P.D.] hym, Rise, ande wende into þo cytee, ande þer hit schal be tolde þe, what þat 4þe bus4 [4-4 þou byhoueþ to S.P. þe byhoueþ to D.] do. Soþely þo men þat wore sende wiþ hym stoden alle mased, a voyce soþely [om. P.] þei harde, bot no man þei sawe. [verse 8] Saule þanne soþely ros vppe fro þe erþe, opunde hise eyne, ande loked aboute [loked aboute crossed out, S. om. P.] , bot no man [& no þing P. but no þing with þing on erasure in darker ink, S.] he sawe. Þei drowe hym forþe bi þo hende, [verse 9] ande ledde hym into Damaske; ande þer he was þree days wiþouten sighte ande noþer ete nor [ne S.P.D.] dranke. [verse 10] þer was a disciple in Damaske þat hatte Ananyas; ande God sayd to hym in vision, Anany. Ande he saide, Lo [C folio 34] , Lorde, I am here. [verse 11] Ande oure Lorde saide [inserted by contemporary hand, C.] unto hym [vnto hym om. S.P.D.] , Rise, ande wende vnto þo way [strete S.P.D.] þat es called [clepyd S.P.D.] Rectus, ande seche Saule in Iudas [iewes P.] howse, whos [whas D.] name es Tharsen: for lo, þer he preys; [verse 12] ande he sawe þo man þat hatte Anany enterande into þo howse, ande puttande hise hondes [honde S.P.] vnto [to S.P.D.] hym, þat he myghte receyue his syghte [seyȝt in marg., 1st corr. S.] . [verse 13] Ande Ananyas ansuered ande saide, Lorde [lo follows, dotted out, C.] , I hafe harde of many of þis man, how many [verse 14] harmes he haues done vnto [to S.P.D.] þi sayntes in Ierusalem: ande he haues powere of þo princes of prestes to bynde alle hem 19þat ben þi name oknowe19 [19-19 þ t clepen þi name S.P.D.] . [verse 15] Ande soþely oure Lorde sayde vnto [to S.P.D.] hym, Go forþe, for he es maked vnto [to S.P.D.] me a vessel of choos [choyse S.P.D.] forto [S folio 101b] bere my name bifore kenges ande folke, ande bifore þo childer of Israel. [verse 16] Ande soþely I schalle schewe hym [to hym S.P.D.] how many þinges hym bihoues for my name suffure [to precedes, P; in S. above the line in darker ink.] .

Page 147

Scan of Page  147
View Page 147

[verse 17] Ande Ananyas ȝode, ande enterde into þo howse, ande putte hise hondes vnto [to S.P.D.] hym, & sai[de] [& sai in marg. C. & seyde S.P.D.] , Saule, broþer, oure Lorde Ihesus þat appered to þe in þo waye þat þow kome, sende me vnto [to S.P.D.] þe, þat þou haue þi syghte, ande be fulfilled of þo Holy Goste. [verse 18] Ande alssone [a noon S.P.D.] þer felle fro his eyghne [cynghne C.] slyme as hit wore þo [om. S.P.D.] skales of a fische; & so he [om. S.P.D.] receyued his sighte, [verse 19] ande ros vppe, ande was baptized; ande he was gretelyche comforþed [C folio 34b] [ he omitted after whanne P.] whanne he hade taken mete. Ande þan soþely a fewe days he dwelled at Damaske wiþ þo disciples. [verse 20] Ande anone Poule ȝode into þo synagoges, ande preched Iesu þat he es verray Goddes sone. [verse 21] Ande alle þei wore ameruelde soþely þat hym harde, ande sayden, Ne was noghte he [om. S.P.D.] þis he þat in Ierusalem wiþstode hem þat wore þis name oknowe [a knowe S.P.D.] ? ande þerto he kome hider to lede hem bownden vnto [to S.P.] þo princes of 9þo lawe þat ben prynces of9 [9-9 om. S.P.D.] prestes. [verse 22] Ande Poule myche þo [om. S.P.D.] more he encresched, ande confunded þo Iewes þat dwelden atte Damaske, wele affermande þat he was Criste. [verse 23] Ande whanne he hade þer many days fulfilled, [verse 24] þo Iewes token cownseyl hym forto [S folio 102] slee: ande soþely þer deceytes wore tolde vnto [to S.P.] Poule. Ande þei kepped þo ȝates boþe daye ande nyghte of þo cyte, to wayte hym forto slee; [verse 25] ande þo disciples token hym bi nyghte, ande leten hym downe bi þo walle in a bere-lepe. [verse 26] & soþely whanne he vnto [to S.P.] Ieru|salem kome, he drowe hym towarde þo discipuls; ande alle þei wore of hym aferde, noghte knowande how he was Goddes discipul. [verse 27] Bot Barnabas soþely toke hym, ande ledde hym 9to þo disciples ande9 [9-9 om. S.P.D.] to þo apostuls [postelus S.] , ande tolde hem alle [om. S.P.D.] how in þo waye he hade sene Godde, ande how þat he spake wiþ hym, & how faiþefully [C folio 35] he hade done in Damaske in þo name of Iesu. [verse 28] Ande he was wiþ hem wendande in ande oute in Ierusalem, ande trewly doynge in þo name of Iesu. [verse 29] Ande vnto [to S.P.D.] þo gentyles he spake, ande disputed wiþ þo Grekes; & 13þei soghten faste aboute hym forto slee13 [13-13 þei soþly souȝte to slee hym S.P.D.] . [verse 30] & whanne þo breþer knewne þat, vpon [on S.P.D.] þo nyȝte to Cesarye

Page 148

Scan of Page  148
View Page 148

soþely þei hym ledde, ande sente hym vnto [to S.P.D.] Tharsum. [verse 31] Þanne holy chirche þurghe alle þo Iurye ande Galyle ande Samarye hade pees, ande was gretely edified, wendande [goynge S.P.D.] in þo drede of God, ande was fulfilled in komforþe of þo Holygoste. [verse 32] Ande Peter, whanne he hade passed alle þo kontres abowte, ande schulde kome to þo holy folke [folkes S.P.D.] þat wore dwellynge at [verse 33] Lydde, he fonde þer a man whos [his S.P.D.] name was Eneam, þat fro he was eghte ȝhere olde hade lyne bedreden [on þe palysye follows, P.; in margin, 1st corr. S.] . [verse 34] Ande Peter saide vnto [to S.P.D.] hym, Enea, oure Lorde Iesu Criste hele þe [above the line, 1st corr. S.; om. D.] , rise vppe fro þi bedde. [verse 35] Ande he anone rose [S folio 102b] vppe. & alle þei hym sawe þat atte Lydde dwelled [dwelled at ledde S.P.D.] ande Saron, þat wore conuerted vnto [to S.P.D.] God. [verse 36] In Ioppen forsoþe þer was a discipul, a womman þat hatte [hette S.D.] Tabita, þat propur name es Dorcas: þo whiche was ful 10of almes ande of gode dedes10 [10-10 of goode werkes & almes S.P.D.] þat sche [ȝhe P.] vnto [to S.P.D.] many dide. [verse 37] Ande [& it in þo dayes byfell S.P.D.] on a [C folio 35b] day hit bifelle, þat [om. S.P.D.] sche [he D. ȝhe P.] wexe seke ande died. Whanne þei hire hade waschen, þei layde hire in þer [hire S.P.D.] halle. [verse 38] Ande soþely so as þat cyte Lydde was nere [nyȝ S.P.D.] þo towne of Ioppen, þo disciples harden telle how Peter was þerynne; þei sende tweyne [twey men S.P.D.] vnto hym, preynge hym noghte forto [to S.P.D.] dwelle, bot faste to kome vnto [to S.P.D.] hem. Ande saynte Peter ros vppe ande ȝode forþe wiþ hem. [verse 39] Ande whanne saynte [om. S.P.D.] Peter was komen, þei ledden hym into þo synacle [halle S.P.D.] , ande alle þo wydowes stoden aboute hym ande wepped, ande schewed hym þo cloþes [kootes & þe cloþes S.P.D.] ande þo kotes þat Dorcas hade hem made. [verse 40] Ande Peter maked hem alle forto wende forþe, ande he kneled downe ande preyed, ande turned hym vnto [to S.P.D.] þo deade body ande saide, Thabita, surge [thabyta surge underlined, S.P.] (þat es, Thabita rise). Ande atte his worde sche [ȝhe P.] opund hire eyne; [verse 41] ande whan sche [ȝhe P.] sawe Peter sche [ȝhe P.] toke hym hire honde, ande he raised hire vppe. Ande þanne he called [clepid S.P.D.] þo sayntes ande þo wydowes, & schewed hem þat sche [ȝhe P.] was on [a S.P.] lyue. [verse 42] Ande

Page 149

Scan of Page  149
View Page 149

þat was tolde þurghe-oute Ioppen; ande many þerfore trowed [byleueden follows Crist, P; in S. in marg. marked to be inserted after Crist.] in Iesu Criste.

[verse 43] [Þ]anne [Whanne C. þanne S.P.D. C 10 in margin, C.] Peter longe tyme ande manye dais efter dwelled [hade dw. C.S.P.D.] in Ioppen wiþ a [C folio 36] man þat hatte [hette S.P.D.] Symonde, corueser.

[verse 1] Ande [Chapter X begins here, S.P.D.; the x chaptere in marg., in late XVIth century hand, S.] þo whileste [whyles S.P.D.] þer was a man in Cesarye þat hatte [hette S.P.D.] Cornelyus, [verse 2] centurio, a man þat was relygyowse ande dredande God wiþ alle hise howsemeyne [S folio 103] , þat many almes vnto [to S.P.D.] þo puple did; ande euer preyande God. [verse 3] He þis sawe in visione [opunli in marg., marked to be inserted after visyon, S; follows in text, P.] , as hit wore þo nynte [nyþe S.D. neyþe P.] houre of þo daye, þo awngel of God 12en|terande in vnto hym12 [12-12 entrede into hym S.P.D.] , ande þus vnto [to S.P.D.] hym he [om. S.P.D.] sayde, Cornely. [verse 4] Ande [he] [S.P.D.] loked vpon hym, ande wondurfully was aferde, ande saide, Lorde, who erte þowe? Ande þo awngel saide vnto [to S.P.D.] hym, Þi preyers ande þine almes-dedes ben steghne [steyȝed S.P.D.] vppe ande [ande ben hade om. S.P.D.] ben hade in mynde in þo sighte of God. [verse 5] Ande sende now men vnto [into S.P.D.] Ioppen, ande make þe [verse 6] knowne wiþ Symonde, þat es called [clepid S.P.D.] Peter, þat es harbarowed atte Symons howse, þo curyoure [corueseer S.P.] , whos [whas D.] howse stondes biside þo see; ande he schal teche þe what þe bihoues to do. [verse 7] Ande whanne þo awngel was departud fro hym þat so vnto [to S.P.D.] hym spake, he called [clepid S.P.D.] tweyne of his owne howse þat wore homely wiþ hym, ande alsso a knyghte þat mykel dredde God, to be one of hem forto wende þat waye. [verse 8] Whanne he hade tolde hem [C folio 36b] how hit was, he sende hem vnto [to S.P.D.] Ioppen. [verse 9] Þo [þat S.P.D.] toþer day þei ȝode þer waye ande kome nere [ny S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þe [þat S.P.D.] cyte. Saynte Peter wente [ȝede S.P.] vppe abouen into þo howse forto saye hise preyers, aboute þo houre of myddaye. [verse 10] Ande efter whanne hym hungred, he wolde 25go vnto þo mete25 [25-25 not (in marg.) go to m... expunged, S.; not ete P. go to mete D.] ; þo whileste [whyle S.P.D.] þei dighte his mete in spiritte he was rauysched; [verse 11] ande he sawe heuen opunde, ande a vessel kome þerfro, as

Page 150

Scan of Page  150
View Page 150

hit wore a grete schete, by þo foure korners laten downe from [verse 12] heuen vnto [in to S.P.D.] erþe: in þo [om. S.P.D.] whiche wore alle foure-fotud bestes ande nedders of erþe ande fowles of heuen. [verse 13] & a voyce from heuen kome vnto [to S.P.D.] hym, ande sayde [S folio 103b] , Rise, Peter, slee ande ete. [verse 14] Ande Peter soþely saide, God forbede, Lorde; for neuer ȝitte I ete alle komune & vnclene (as who sey [seiþ S.P.] , none suche bestes) [underlined, S.P.C.] . [verse 15] Ande efte þo voyce saide vnto [to S.P.D.] hym, Þat at [þat S.P.] God has made clene, calle [clepe S.P.D.] þow hit not comune [& vnclene follows, P. onclen in marg., 1st corr. S.] . [verse 16] Ande [om. S.P.] þis was þries done, & þo vessel taken agayne vppe into [to S.P.D.] heuen. [verse 17] Ande þo while Peter mused in hymseluen what þis vision schulde be, þe [om. S.P.] whiche [þat S.P.] vnto [to S.P.D.] hym [was] [schulde be C. was S.P.D.] schewed, þo men komen þat [C folio 37] wore sende from Cornelyo, ande spirde [axsed S.P.D.] vnto [to S.P.D.] Symondes [verse 18] house, ande stoden at þo ȝate; ande called [cleped S.P.D.] ynne ande asched if Symon, þat es called [cleped S.P.D.] Peter, wore [he in marg., 1st corr., marked to be inserted after were, S.] harbarowed atte þat place. [verse 19] Soþely as Peter was þenkande vpon [on S.P.D.] his visione, þo spirit saide vnto [to S.P.D.] hym, Loo, three men sechen þe. [verse 20] Rise vppe þerfore, ande go downe, ande wende forþe wiþ þem; & be þow noghte aferde, for I þoo men sente [corrected to sende, 1st corr. S.] . [verse 21] Saynte Peter ȝode downe ande sayde vnto [to S.P.D.] hem [þe men S.P.D.] , Lo, I am he whom þat ȝhe seche: what es þo cause wharfore þat ȝhe hider come? [verse 22] Þo whiche ansuered vnto hym, Cornelius centurio, a man þat es rightwise ande trewly dredes God ande has wytnes þeroffe alle þo folke of þo Iurye, an ansuere he hade of þo holy awngel forto sende efter þe ande brynge þe vnto [to S.P.D.] his howse þi wordes forto here. [verse 23] Ande Peter ledde hem inne, ande he þem þer harbarowede; ande vpon [on S.P.D.] þo [þat S.P. þat oþer D.] toþer daye roos ande ȝode forþe wiþ hem; ande summe of his breþer ȝode fro Ioppen wiþ hym. [verse 24] & soþely þo [þat S.P. þat oþer D.] toþer daye þei enterde into Cesarye [S folio 104] . Soþely Cornelyus gadured togider his knowne frendes ande [C folio 37b] hem þat nedfulle were vnto [to S.P.D.] hym, ande abode Peter ande þoo [hem S.P.D.] þat wore wente [for] [S.P.D. wiþ C.] hym. [verse 25] Ande so whanne Peter was komen ande schulde enter into his howse,

Page 151

Scan of Page  151
View Page 151

Cornelius kome agaynes hym, ande felle downe vnto [to S.P.D.] hise fete, ande worschipped hym. [verse 26] Ande Peter lyfte [toke S.P.D.] hym vppe ande saide, Rise, for I am a man as þow erte. [verse 27] Ande whanne to-gider þei [þei in marg. C., follows whanne, S.P.D.] haden spoken, Peter ȝode ynne wiþ hym, ande [verse 28] fonde þer many þat wore komen togader: ande he sayde vnto [to S.P.D.] hem, Ȝhe wote how þat hit es loþely [vnholy P; in S. with vn in marg. in a later hand.] þinge a Iewe forto [to S.P.D.] haue comunynge [commynge D. cōmynge with a second m inserted above the line, in a later hand, S.] togider or forto [om. S.P.D.] come vnto men of oþer nacyones [nacyon S.P.D.] . Bot God schewed vnto me þat I schulde [verse 29] calle [clepe S.P.D.] no man comune or [ne S.P.D.] vnclene: ande þerfore wiþouten dowte I am comen vnto ȝowe. Ande þerfore I asche ȝowe for what cause sende ȝe efter [for S.P.] me forto kome vnto ȝowe. [verse 30] Ande þanne Cornelius saide, Fro foure dais siþen [henne S.P.D.] vnto þis houre I haue fastud ande preyed in my howse; ande þo nynte [nyþe S.D.; neyþe P.] houre a man stode bifore me in [& in S.P.D.] a schynande white [verse 31] cloþinge, ande saide, Cornely, þi preyer es harde, ande þine almes-dedus ben þoghte vpon [in] [S.P.D.] þo sighte of Godde. [verse 32] Sende þerfore vnto [into S.P.D.] Ioppen efter Symonde, þat es callud [cleped S.P.D.] Peter; he es harbarowed in Symonde [symonys S.P.D.] howse, þo [howse þo om. S.P.D.] curyoure, bi þo see. [verse 33] Ande þerfore als [also S.P. alsmertely D.] smertely I sente vnto þe; ande þow wele dideste þat þow come vnto vs. Now þerfore we [C folio 38] alle ben here bifore þi sighte, forto [to S.P.D.] here alle þinges þat ben comawnded [þe follows, P.D. þe in marg., S.] of God. [verse 34] Peter soþely [opende soþly S.P.D.] opunde his mouþe ande [S folio 104b] saide, In soþefastenes I hafe fownde ande vndurstonden þat [verse 35] God es noghte outetaker of parsons: bot in alle folke þat dredes hym ande dos rightwisenes, he acceptes ande receyues. [verse 36] He sente his worde vnto [to S.P.D.] þo childer of Israel, techande ande schewande pees þurghe Iesu Criste. He þis es Lorde soþely of alle. [verse 37] Ȝhe knowe þat [þ t þer with r in a later hand, S. þ t þer P.] þo worde [a worde in marg. 1st corr. S., follows knowen, P.] was made ande knowen bi alle þo Iurye, bigynnande fro Galilee, efter þo bapteme þat

Page 152

Scan of Page  152
View Page 152

[verse 38] saynte Iohn preched, Iesum fro Nazareth, how God en|noynted hym þurghe þo Holygoste ande vertewe: þo whiche passed by, wele doande, ande helande alle þat [in marg., S.] wore ouerlyne wiþ þo dewle. [verse 39] For wiþ hym was God. Ande we ben wytnes of alle þinges þat he did in þo Iewrye ande Ierusalem; whom þei slowe, hongande hym vpon a tree. [verse 40] Hym God raysed vnto [to S.P.D.] life þo þridde daye, ande made 3hym forto be sene (or gafe hym to be mayntende, þat es, opunly knowen þat he es [verse 41] risen agayne3 [3-3 hym openly knowen þat he was rysen aȝeyn S.P.D.] ), noghte vnto [to S.P.D.] alle folke, bot to wytnesses þat wore bifore ordeynd of God, vnto [to S.P.D.] vs þat eten ande dranke wiþ hym efter þat he was risen fro deþe. [verse 42] Ande he bade vs preche vnto [to S.P.D.] þo puple, ande bere wytnes: for he hit es þat of God es iustise of qwikke ande of deade. [verse 43] Vnto [C folio 38b] hym alle prophetes wytnesses beren [bere wytnes S.P.D.] ; bi þo name of hym alle men þat trowne in hym forto [to S.P.D.] take forgifnes of alle þer synnes. [verse 44] Þo whileste [whyles S.P.D.] Peter spake þise wordes, þo Holygoste fel vpon alle þat [þe P.] harde þo [om. P.] wordes. [verse 45] Ande wore awondurd þurghe þo circumsicyon þo [of þe S.P.D.] trewe folke þat komen wiþ Peter, for in nacyons þo grace was [S folio 105] ȝotted oute of þo Holygoste (þat es, for þat oþer nacyons hade þo grace of þo Holygoste). [verse 46] Þei harden hem forsoþe spekande langages ande preysande God. [verse 47] Thanne ansuered Peter, None may werne ne defende water, þat þise ben noghte baptised, þat han receyued þo Holygoste as we [verse 48] haue; ande comawnded hem forto [to S.P.D.] be baptized in þo name of Iesu Criste. Thanne þei preyed hym forto [to S.P.D.] dwelle þere summe days wiþ hem [capitulum xi m follows. C m 11m in marg., C. þ e xi chap' in a XVIth century hand, S.] .

[verse 1] Þo apostuls [postuls S.P.D.] harden ande conceyueden, & alsso þo breþer, þat þo gentiles hade receyued Goddes worde, ande wor|schipped God þeroffe. [verse 2] Whanne Peter was wente vppe agayne vnto [to S.P.D.] Ierusalem, þei þat wore circumsiced striuen wiþ [verse 3] hym, ande saiden, Why ȝodeste þow vnto [in to S.P.D.] men þat hade þer circumsicynge [prepucyon S.P. prepucium D.] (15þat es, whi ȝodeste þow wiþ hem þat haden þer prepucy15 [15-15 om. S.P.D.] ande wore noghte circumsiced [circumsydyd S.D.] )? ande þow

Page 153

Scan of Page  153
View Page 153

eteste wiþ hem. [verse 4] Ande Peter biganne ande expowned vnto [to S.P.D.] [verse 5] hem bi ordur, ande saide, I was in þo cyte of Ioppen prey|ande: ande I [C folio 39] sawe, as I was rauisched in spiryt, a [in a S.P.D.] visione, a vessel comande downe, as hit hade ben a grete schete laten [y laten S.P. i erased before laten, D.] downe bi þo foure korners fro heuen, ande kome vnto [to S.P.D.] me. [verse 6] Ande as I bihelde þer-inne, I sawe foure-fotud bestes of erthe & crepande wormes ande fowles of heuen. [verse 7] Ande soþely I harde a voyce sayande to me, Rise, Peter, slee ande ete. [verse 8] Ande I saide agayne, Nay, Lorde, for alle vnclene þinge [comune þinge or vnclene S.P.D.] enturde noghte [neuere S.P.D.] into my mowþe. Ande soþely þo voyce [verse 9] ansuered þo secunde tyme, ande saide, Þat at [þat S.P.] God haues clensed, say þow noghte hit es vnclene. [verse 10] 8Ande þat was thryes done8 [8-8 & þanne soþly þis was don S.P.D.] , ande alle were taken vppe into heuen. [verse 11] Ande als [also S.P.] smertely three men stoden [S folio 105b] in þo howse þat I was inne, sende fro Cesarye vnto [to S.P.D.] me. [verse 12] Ande þo [om. S.P.] Spiritte saide vnto [to S.P.D.] me þat I schulde go wiþ hem, no þinge dowtande. Soþely þer come wiþ me þise sexe breþer; ande we ȝode into [verse 13] þo mannes howse: ande he tolde vnto [to S.P.D.] vs how he hade sene þo awngel of God stondynge in his howse, ande sayande vnto [to S.P.D.] hym, Sende into Ioppen to Symon, þat es called [cleped S.P.D.] Peter, forto [verse 14] come vnto þe; þo whiche schal speke [kepe S.P.] wordes to þe, in þo whiche þow schalte be saued, þow ande alle þi meyne. [verse 15] Soþely whanne I biganne to speke, þo Holygoste come downe vpon hem, as he did vponne [in S.P.D.] vs in þo bigynnynge. [verse 16] Forsoþe I vmþoghte [byþouȝte S.P.D.] me of [on P.] þo wordes of oure Lorde, as [C folio 39b] he saide, Iohn forsoþe baptised wiþ water; ȝhe soþely schul be baptised wiþ þo Holygoste. [verse 17] Þerfore if God haue gifen vnto [to S.P.D.] hym þo same grace þat he haues [haþ ȝeuen S.P.D.] vnto [to S.P.D.] vs, þat trowed in Iesu Criste, whatte was I to werne oure Lorde forto [to S.P.D.] gife hem þo Holygoste? (19As who say, how myghte I or schulde I [om. S.P.D.] warne God to gife vnto [to S.P.D.] hem þo Holygoste19 [19-19 underlined, S.P.] ), þat trowed in þo name of Iesu Criste. [verse 18] Whanne þei hade harde [om. S.P.] þis, þei helde hem stille, ande þanked God, ande saide, Þerfore God

Page 154

Scan of Page  154
View Page 154

haues gifen vnto [to S.P.D.] þo gentiles penaunce to þo lyfe euer|lastande. [verse 19] Ande þei for certayne þat wore spredde obrode fro þo tribulacyone þat vndur [om. P.] Steuen was done, ȝeden [þei ȝeden S.P.D.] aboute to þei kome vnto [to S.P.D.] Fenys, ande to Ciprum, ande Antioche, to no man spekande worde bot onely vnto [to S.P.D.] þo Iewes. [verse 20] Soþely summe of hem wore men of Cipri ande of Cireny, þo whiche, whanne þei comen vnto Antioche [S folio 106] , þei speken vnto [to S.P.D.] þo gentiles, tellande ande schewande Ihesu Criste. [verse 21] Ande Goddes myghte was wiþ hem, ande myche noumbur of trow|ande [þat trowede S.P.D.] was conuerted vnto [to S.P.D.] God. [verse 22] Soþely þo worde þeroffe come vnto [to S.P.D.] þo heryng of þo chirche, þat was in Ierusalem, of þise [om. S.P.] þinges: ande þei sende Barnabas vnto [to S.P.D.] Antioche. [verse 23] Whanne þat he come þider, ande [he S.P.] sawe þo grace of God, he was ioyful; ande he excited hem alle to holde þer hertes stabul in þer purpos to God. [verse 24] For [C folio 40] he was a gode man, ande fulle of þo Holygoste ande of [om. S.P.D.] faiþe: ande myche puple put hem vnto [to S.P.D.] God. [verse 25] After he ȝode to Tharsum forto seche Sawle; þo whiche, whanne þei [he had S.P.D.] haden hym fownden, he ledde hym vnto [into S.P.D.] Antioche. [verse 26] Ande alle a [an S.P.] hole ȝhere þei dwelled þore togider in [in þe S.P.D.] chirche, ande tawghten myche puple; so þat þei wore knowne in alle Antioche for Cristes discipuls. [verse 27] Ande soþely in þise days þat þei þer wore, þer come prophetes fro Ierusalem vnto [to S.P.D.] Antioche. [verse 28] Ande one of hem, whos [whas D. whos with o on erasure, S.] name was Agabus, ros vppe, ande prophecyed or bitokende þurghe spiritte a grete hunger þat was forto come þurgh-oute alle þo worlde; þo whiche was done in þo [om. S.P.D.] tyme of Claudii. [verse 29] Þo disciples, icheone forsoþe after þat þei haden, purposed to sende vnto [to S.P.D.] þer breþer, þat hit myghte serue hem þat wore dwellande atte [in S.P.D.] Iude vnto [to S.P.D.] þer sustynaunce. [verse 30] Ande so þei diden, sendande hit vnto [to S.P.D.] þo eldeste by Barnabas ande Saule [Capitulum xii m follows; in marg. C m 12 C. y e xii c o in a XVIth cent. hand, S.] .

[verse 1] Þo same tyme sente Herowde þo kenge powere, summe [to turmente precedes in S.P.D.] of holy chirche to tourmente. [verse 2] Soþely he slowe Iames, Jones [Iames Iones in different ink on erasure, C.]

Page 155

Scan of Page  155
View Page 155

broþer, wiþ a swerde. [verse 3] He sawe [S folio 106b] þat he myghte [so] [S.P.D.] plese to þo Iewes. [verse 4] He sette forto [to S.P.D.] take Peter [take peter repeated in marg., 1st corr. S.] , ande [om. S.P.D.] whanne þat he [om. P.] hade hym taken, he sende hym into prisone, ande bitawghte [bytooke S.P.D.] hym to foure knyghtes forto [to S.P.D.] kepe; for hit was lenten [in l. S.P.D.] tyme, ande efter Paske wolde he lede hym forþe vnto [to S.P.D.] þo puple. [verse 5] Ande Peter soþely was holden in prisone: soþely preyer was made for hym vnto [to S.P.D.] God wiþouten cessynge of holy chirche. [verse 6] Forsoþe whanne þat Herowde schulde haue ledde hym forþe [erasure of about 5 letters follows, C.] , in þat nyghte bifore was Peter slepande bitwene twoo knyghtes, bownde wiþ twoo chenyes; ande kepars bifore þo ȝhates kepped þo prisone. [verse 7] Ande lo, þer stode by hym an awngel [aungel of god S.P.D.] , ande lyghteful schyned [schynynge S.P.D.] in þo stede þer he was: he smote Peter vpon [on S.P.D.] þo side, ande stired [meuede S.P.D.] hym & sayde, Rise vppe smertely. Ande þo chenyes felle of hise hende [hondis S.P.D.] . [verse 8] Ande soþely þo awngel saide vnto [to S.P.D.] hym, Girde þe, ande do vpon [on S.P.D.] þi [þi hoses & þi schone S.P.D.] schone ande þine hoses. Ande so he did. & he [om. P.] sayde vnto [to S.P.D.] hym, Keste þi cloþes aboute þe, ande folow me. [verse 9] Ande he ȝode oute, ande he folowed, ande wiste noghte þat hit was soþe þat þat [om. S.P.D.] was now [om. S.P.D.] done bi þo awngel: for he wende þat [om. S.P.D.] he hade ben in a visione. [verse 10] Þei passed soþely þo firste ande þo secunde warde, ande komen vnto [to S.P.D.] þo iren ȝhate þo whiche ledes vnto [to S.P.D.] þo cyte, þat onone was opunde to hem: ande þei ȝode oute ande wente forþe into a way; ande þo awngel departed fro hym. [verse 11] Ande Peter turned hym vnto [to S.P.D.] hymseluen, ande saide, Nowe wote I wele, þat God haues [om. S.P.D.] sende his awngel vnto [to S.P.D.] me, ande delyuered me oute of þo power of Herowde, & [C folio 41] fro alle þo abidynge of þo puple of þe [om. S.P.D.] Iewrye. [verse 12] Ande [S folio 107] he bihelde ande come vnto Maryes [his expunged, S.] howse, þat was Ioones modure, þo whiche was knowen name Marcus, where þat many wore gadured togider, ande were preyande. [verse 13] Ande soþely whan he knokked [cnokkyng S.P.] at þo dore of þo ȝhate, þer come forþe a wenche þat hatte [hyȝte S.P. hete D.]

Page 156

Scan of Page  156
View Page 156

Rode, to loke who was þere. [verse 14] Ande whanne sche harde þo voyce of Peter, for ioy sche [ȝhe P.] ranne [ran in & S.P.D.] , lefte þo ȝhate sparde [closyd S.P.D.] , ande tolde hem þat Peter stondes bifore þe ȝate. [verse 15] Ande þei saide vnto [to S.P.D.] hire, Þow maddes [art madd S.P.D.] . Sche [ȝhe P.] saide, Soþely hit es so. [verse 16] Ande soþely þei saide, Hit es an [his S.P.D.] awngel. Peter soþely stode stille atte þo ȝhate ande knokked. Whanne þei hade þo ȝhate opunde, þei sawe hym ande wore awondured. [verse 17] Ande he bekkende vnto [to S.P.D.] hem wiþ hise honde þat þei schulde holde þem stille. He tolde how þat God hade ledde hym oute of [of þe S.P.] prisone, ande saide, Sendes worde herof vnto [to S.P.D.] Iames, ande to oure breþer. Ande he ȝede forþe, ande wente into an-oþer place. [verse 18] Whanne þat þo day come, þer was not made a lytel turbulynge amonge þo knyghtes þat hym kepped, what was bifallen of Peter. [verse 19] Soþely whanne Herowde asched efter hym, ande wolde haue ledde hym vnto [to S.P.D.] þo puple, ande fonde hym noghte, he 8made to asche8 [8-8 enquered S.P.D.] of þo kepars, ande [he comawnded] [S.P.D.] brynge hem vnto [to S.P.D.] hym. Ande Peter ȝode fro Iu[de] [fro Iu in marg., de cut away in the binding, C.] into Cesarye, ande þer he dwelled. [Verse 20 is missing in C.; it has been supplied from S.] [C folio 41b] [verse 20] [Soþly wiþ Tyrus & Sydonus Heroude was wroþ. But þei wiþ o wylle come to hym & Persuasoblasto [Vulg. et persuaso Blasto.] (!) þat was þe kenges higheste chaumbirleyn, þei asked pees of hym, for þat he schulde goo into þere kengdomes. [Vulg. eo quod alerentur regiones eorum ab illo.] ] [verse 21] Afterworde, vpon [on S.P.D.] a day þat [S folio 107b] was ordeynde, Herowde cladde [cloþed S.P.D.] hym in kenges cloþinge, ande sette hym vpon [on his S.P.D.] a sege, ande cownseyld wiþ þo folke of Tiris ande Sidone. [verse 22] Ande þo folke cried, Wiþ goddes voyce ande noghte with mannes. [verse 23] Ande alsso [soþly S.P.] smertely an awngel of God smote hym, for he gafe noghte worschip nor [ne S.P.D.] honoure vnto [to S.P.D.] God, ande was wastud with wormes ande dyed. [verse 24] Soþely þanne þo worde of God wexe and was made myche [epistola follows, C.] .

[verse 25] Wanne [C m 13m in the margin on erasure, C.] Barnabas ande Saule haden don þer office atte Ierusalem, þei turne[d] [turnen C. turned S.P.D.] þem agayne, ande toke wiþ hem

Page 157

Scan of Page  157
View Page 157

Iohn Marcus [þe which is clepid Marchus in darker ink on erasure, S.] .

[verse 1] þer [Chap. xiii. begins here, S.P.D. y e xiii c o in a XVIth century hand, S.] wore at Antioche in þo chirche prophetes ande doctoures, amonge þo whiche wore Barnabas ande Symeon, þat was called [cleped S.P.D.] Blakke, ande Lucy of Cyrene [cyrenence S.P.D.] , ande Manaen þat was þo plawfere [þe blawfere S.D. blawsere P.] of Herowde þo Tetrarke [second r erased, S. detrache P.] , ande Saulus. [verse 2] Ande whanne þei mynisterde vnto [to S.P.D.] Godde ande fastud, þo Holygoste saide vnto [to S.P.D.] hem, Twynnes [departeþ S.P.D.] to me Barnaban [Saule & barnaban S.P.D.] ande Saulum vnto [to S.P.D.] þo warke þat I haue taken þem to. [verse 3] Þan þo [om. P.] apostules [postelus S.P.D.] fastud [faste S.P.D.] ande preyed ande layde onne hem þer hondes ande lete hem go. [verse 4] & Barna[ba]s ande Sawle [Saulus & barnabas S.P.D.] , þat wore sende of þo Holigoste, ȝode vnto [to S.P.D.] Selewce, ande fro þeþen [þen S.P.D.] þei schipped vnto [to S.P.D.] Cyper. [verse 5] Ande whanne þei wore komen to Salamyne, þei preched Goddes worde in þo synagoges [synagoge S.P.D.] of þo Iewes, ande [C folio 42] þei haden wiþ hem John in mynisterynge of Goddes worde. [verse 6] Ande whanne þei hade ouergone alle þat ile vnto Paphum, þei fonde a man þat was a wycche, a false prophete ande a Iewe, ande hise name was [verse 7] Baryehu; þat was wiþ þo proconsul Sergyo Paulo, þo whiche was a ware [slyȝ S.P.] man ande wise [S folio 108] . (A proconsul es he þat ledes a towne, or guuernes bi cownseyl.) [gloss underlined, S.] He þis proconsul called [cleped S.P.D.] Barnaban ande Poule vnto [to S.P.D.] hym, for he desired to here þo worde [of, expunged, follows, C.] of God. [verse 8] Ande he Elymas þo wiche wiþstode hem, for þus was hise name expowned or called [cleped S.P.D.] , Elymas. Ande he þis wyche was abowte in alle þat he kouþe to turne þo [om. P.] pro|consul fro þo faiþe. [verse 9] Ande Poule was fulfilled wiþ þo Holy|goste, [verse 10] ande bihelde hym, & saide, A, þow þat erte ful of alle gile, ande fulle of fallace, ande sone of þo fende, & enmye of alle rightwisenes, þow styntes [restest S.P.] noghte to vndo þo righte ways of God. [verse 11] & lo, þo honde of God es vpon [on S.P.] þe, ande þow schalte be blynde, ande þow schalte noghte see þo sonne vnto [to S.P.D.] certayne tyme. Ande onone dymnes ande [dymnes ande om. S.P.D.] derkenes felle vpon hym; ande he wente aboute sekande if any wolde

Page 158

Scan of Page  158
View Page 158

take his honde to lede hym. [verse 12] Thanne þo proconsul, whanne he sawe þis, he trowed in God, ande meruayled on þo doctrine of God. [verse 13] Ande whanne Poule ande þoo þat wore wiþ [hym] [S.P.D.] schipped [C folio 42b] fro Papho, þei come vnto [to S.P.D.] Pergen of Pamphilye: ande Iohn departed fro hem ande turned agayne vnto [to S.P.D.] Ierusalem. [verse 14] Ande þei passande þurghe Pargen come [& come S.P.D.] vnto Antioche of [Persidye] [S.P.D.; a blank with room for circa 5 letters, C.] ; ande in þo daye of sabbate þei enterd into þo synagoge ande sete þerinne. [verse 15] Ande efter þo lessone of þo lawe ande of þo prophetes, [þe prynces] [S.P.D.] of þo [om. D.P.] synagoge sende vnto [to S.P.D.] hem, sayande, Ȝhe men, dere [om. S.P.D.] breþer, if þer be any worde of exhortacyon vnto [to S.P.D.] þo puple, says hit. [verse 16] Ande [and soþly S.P.] Poule risande ande wiþ his honde biddande [bad S.P.D. Between honde and biddande erasure of about 5 letters, C.] silence he saide vnto [to S.P.D.] hem, Men of Israel, ande ȝhe þat dreden God, heres [S folio 108b] þise wordes. [verse 17] Þo God of þo folke of Israel chesed [chese. with erasure of one letter, S. chese P.] oure faders, ande he highed hise folke þe [whylis S.P.D.] whileste þei were comelynges ande dwellynge in þo lande of Egipte, ande in stalworþe arme ande [& in S.P.D.] highe myghte he ledde hem oute of þo lande of Egipte. [verse 18] Ande by þo tyme of fourty ȝeres [verse 19] he suffured þer maners in þo deserte; ande destroyed seuen nacyons in þo lande of Chanaan, ande by lotte he dalte vnto [to S.P.D.] [verse 20] hem þer londe, as after foure hundreþe [hundred S.P.D.] ande fifty ȝere. Ande after þis he gafe hem domes-men to rewle hem vnto [to S.P.D.] þo tyme of Samuel þo prophete. [verse 21] Ande fro þo tyme of Samuel þei asched a kenge to be þer gouernoure: ande God gafe hem a kenge, Saul þo sone of Cys, of [a man of S.P.D.] þo tribe of Beniamyn, fourty [C folio 43] ȝhere. [verse 22] Ande after hym þis [hym þis om. S.P.D.] Saule, God gafe vnto [to S.P.D.] hem Dauid þo kenge, vnto [to S.P.D.] whom he beres wytnes, ande says [seyde S.P.D.] , I haue fownden Dauid, þo sone of Iesse, a man efter my hertte þo whiche schal do alle my willes. [verse 23] Of þo sede of hym þis Dauid [þis Dauid om. S.P.D.] God sende, as he biheghte, a sauyoure vnto [to S.P.D.] Israel, Ihesu. [verse 24] Ande Iohn preched bifore þo face of his comynge þo baptyme of penawnce vnto [to S.P.D.] alle þo

Page 159

Scan of Page  159
View Page 159

puple of Israel. [verse 25] Ande whanne Iohn hade fulfilled his course, he saide vnto [to S.P.D.] po folke of Israel, I am noghte he whom [þat S.P.] ȝhe supposed þat I was. Bot loo, he comes efter me, of whom I am noghte worþi to lowse þo chausers [schoon S.P.] of hise fete. [verse 26] Ande vnto [to S.P.D.] ȝowe, dere breþer ande childer of þo kynne [after kynne erasure of circa 8 letters, C.] of Abraham, ande to þoo [ȝow S.P.D.] þat in ȝowe drede God es sende þo worde of þis hele [S folio 109] . [verse 27] Bot [But soþly S.P.D.] þoo þat dwelled [duellen S.P.D.] in Ierusalem, ande þo princes of þat cyte, þat knewe noghte þis Iesu, ande þo voyce [voyces S.P.D.] ande þo [om. S.P.D.] spekynge of þo prophetes, þo whiche ben redde iche sabbate, þei fulfilled, demande hym. [verse 28] Ande no cause of deþe þei fonde in hym, ande ȝitte [om. P.] þei asched of Pilate forto slee hym. [verse 29] Ande whanne þei hade [om. S.P.D.] ended alle þinges þat wore writen of hym, þei toke hym downe of þo tree, ande layde hym in a graue. [verse 30] Ande God raysed [soþlyche reryd S.P.D.] hym fro deþe vpon [in S.P.D.] þo thridde daye, ande he was sene bi many [verse 31] dayes of hem þat komen wiþ hym fro Galilee vnto Ierusalem, þat ȝitte vnto [to S.P.D.] þis day ben hise wytnes to þo puple. [verse 32] Ande we schewe [schewed P.] vnto [to S.P.D. ] [C folio 43b] ȝowe þo biheste þat God highte vnto [to S.P.D.] oure [verse 33] fadirs: þat God haues fulfilled hit in oure [after oure erasure of 4 letters, C.] childer, raysande Iesu [om. S.P.] fro þo deþe; as hit es writen in þo secunde psalme, My sone þow erte, þis day I [haue I S.P.D.] haue goten þe [in marg. 1st corr. S. om. D.] . [verse 34] Ande for þat he so raysed hym from þe deþe, þat he schulde no more see corupcyone, þus he saide, I schal gife vnto [to S.P.D.] ȝowe þo holy trewe þinges of Dauid. [verse 35] Ande þerfore he says in an-oþer place, I schal noghte gife þine halowe forto [to S.P.D.] see corrupcyone. [verse 36] Bot Dauid in his generacyone, whanne he hade mynysterde vnto [to S.P.D.] þo wille of God, he slepped (or, dyed), ande was layde [set P. put on erasure in a later hand, S.] vnto hise faders, ande [& as P. as erased in S.] he sawe corrupcyone. [verse 37] Bot he þat God raysed [reryd S.P.D.] fro þo deþe sawe no [not S.P.D.] corrupcyone. [verse 38] Ande þer|fore ȝhe men, dere breþer, be hit knowne vnto [to S.P.D.] ȝowe þat bi hym es schewed to ȝowe of alle remyssion of ȝoure synnes,

Page 160

Scan of Page  160
View Page 160

fro þo whiche ȝhe myghte noghte be iustified in þo lawe of Moyses [S folio 109b] . [verse 39] , [verse 40] Bot in hym whoso trowes, he es iustified. Bes ware þerfore, þat hit kome noghte vnto [to S.P.D.] ȝowe, þat es writen [verse 41] in þo prophetes: Ses, ȝhe despisars, ande ȝhe meruayle, ande ȝhe ben loste; for a warke I [þat I C.] wirche in ȝowre days, þo warke þat ȝhe schal noghte trowe, if any telle hit vnto [om. S.P. to D.] ȝowe. [verse 42] Ande whanne þei wente oute of þo synagoge, þo puple preyed hem þat þei [erasure of circa 7 letters follows, C.] schulde [C folio 44] speke þise wordes in þo nexte sabbate filowande. [verse 43] Ande whanne þei hade lefte þo synagoge, many Iewes ande comelynges folowed Poule ande Barnaban; ande þei amonestud þem forto dwelle in þo grace offe God. [verse 44] Ande in þo nexte sabbate folowande alle þo cyte almoste come forto [to S.P.D.] here Goddes worde. [verse 45] Ande þo Iewes see grete multitude of folke come forto here Poule, ande þei wore fulle of enuye ande agaynsaide þo wordus of Poule, blasphemande. [verse 46] Thanne saiden Poule ande Barnabas traistely vnto þe Iewes, To ȝowe firste hit [om. S.P.D.] bihoued [byhoueþ S.P.D.] to speke Goddes worde. Bot for ȝhe refuse hit, ande deme ȝoureseluen vnworþi to aylastande [þe euerelastynge S.P.D.] life, loo, we turnen vs vnto [to S.P.D.] nacyons ande leue ȝowe. [verse 47] For so oure Lorde bade vs, I haue sette þe, he saide, in lyghte of nacyones, þat þow be my hele vnto [to S.P.D.] þo ende of þo [om. S.P.D.] erþe. [verse 48] Ande þe nacyons whanne þei harde þis [þe on erasure; in marg. ioyeden & glorifyeden þe in a later hand, marked to be inserted after herde, S.] worde, 11þei wore ioyfulle, ande þei glorified þo worde11 [11-11 om. S.P.D.] of God: ande als many as wore ordeynde to aye-lastande [þe euerelastynge S.P.D.] life troweden. [verse 49] Ande þo worde of God was sparpulde þurghe alle þo contree. [verse 50] Ande þo Iewes stirde [entysed S.P.D.] relygiowse wymmen [wym above the line, in a later hand, S; men P.] ande honeste, ande [om. P.] þo firste of þo cyte, & þei stirde [meuyd S.P.D.] a persecucyone to Poule ande Barnaban, ande [S folio 110] keste [chasyd S.P.D.] hem oute of þer contrees [cuntrey S.P.D.] . [verse 51] Ande Poule ande Barnaban keste þo powder of þer fete agaynes [C folio 49b] hem, ande kome vnto Yconye. [verse 52] Ande þo discipules wore fulfilled [fyllyd S.P.] wiþ ioye & wiþ þo Holygoste.

Page 161

Scan of Page  161
View Page 161

[verse 1] Ande [C m 14m in a later hand, in marg., C. Þ e xiiii c o in a XVIth cent. hand, S.] hit bifelle in Iconye, þat grete multitude of Iewes ande of Grekes enturde togadire vnto [into S.P.D.] þo synagoge. [verse 2] Ande þo Iewes þat wore vntrowþeful stired [meuyd S.P.D.] persecucyone, ande excited þo hertes [wylle S.P.D.] of nacyons agaynes þo breþer. [verse 3] Bot God grawnted sone pees, ande longe tyme þei dwelled þer, doande trestly [trewely S.P.D.] & stedfastely in God, þat bere [here P.] wytnes vnto [to S.P.D.] þe worde of hise grace, ande grawnted wondures ande tokens to be done by þo hende of hise seruantes. [verse 4] Bot þo multitude of þat cytee was deuydid; for summe helde wiþ þo Iewes, summe [& summe P.] wiþ þo apostuls. [verse 5] Ande whanne þo hastynes of þo Iewes ande þe gentyles assentud togider wiþ þer princes, forto [to S.P.D.] punysche þo apostuls wiþ iniuryos wordes, ande forto stone [verse 6] hem, whanne þei knewe þis, þei fledde into þo cytes of Lycaonye, Lystram ande Derben ande alle þo contre aboute: ande þere þei wore prechande. Ande alle þo multitude was stired [meuyd S.P.D.] in þer doctrine; ande Poule ande Barnabas dwelled in Lystris. [verse 7] Ande þer was a man in Lystris þat was 9seke in his fete, ande was9 [9-9 om. S.P.D.] halte ande lame fro his moder wombe, ande neuer wente vpon [on S.P.D.] hise fete. [verse 8] He þis harde Poule spekande: ande Poule bihelde hym & sawe þat [C folio 45] he hade [verse 9] faiþe to be sawfe, ande cryed wiþ a grete voyce ande saide, To þe I saye in þe name of oure [S folio 110b] Lorde Iesu Criste, rise vpon þi fete righte. Ande he stirte vppe ande ȝode. [verse 10] Ande whanne þo companyes seghe þis þat Poule did, þo men of Lycaonye lyfte vppe [hyȝed S.P.D.] þer voyce & saide, Goddes ben comen [Godes arme is come, S.P.D.] vnto [to S.P.D.] vs in lyknes of men. [verse 11] Ande þei called [cleped S.P.D.] Barnaban Iouem ande Poule [after poule erasure of 3 letters, C.] Mercurye, for he was ledar ande spekar of þo worde. [verse 12] Ande þo preste of Iouys, þo whiche was bifore þo 17cytee, broghte bulles ande corownes bifore þo17 [17-17 om. S.P.D. brynggynk bolles & crownes in marg. 1st corr. marked to be inserted after puple, S; P. reads, bifore þe ȝatis wiþ þe peple brynggynge bolles & trowes.] ȝhates, ande [erased, S.] wiþ þo puple he wolde haue done sacrifice vnto [to S.P.D.] Poule ande Barnabas. [verse 13] Ande whanne þo apostuls harden þis, þei schere [kitte S.P.D.]

Page 162

Scan of Page  162
View Page 162

þer cloþes ande stirtte forþe amonge þo multitude, criande ande sayande, A, men, wherto done ȝhe þus? [verse 14] We ben bot dedly men lyke to ȝowe, schewande ande prechande vnto [to S.P.D.] ȝowe forto turne ȝowe fro þise vayne þinges vnto [to S.P.D.] þo lifande God, þat made heuen ande erthe, þo see ande alle þat ben in [verse 15] hem: þo whiche God in generacyones bifore lete gentiles [on erasure, different ink, C.] to enter hise ways. [verse 16] Ande noghte wiþouten testymonye lefte he hymseluen, wele doande, ande gifande raynes from heuen ande fruteful tymes, & fillande ȝoure hertes wiþ mete ande gladnes. [verse 17] Ande ȝitte whanne þei saide þise, vneþes myghte þei stille þo companyse þat ne [C folio 45b] þei wolde sacrifice vnto [to S.P.D.] hem. [verse 18] Bot summe Iewes comen in þo mene tyme from Antyoche ande Yconye, ande made ille [yuel S.P.D.] suggestion to þo puple of Poule, ande þei stoned hym, ande drowe hym wiþouten þo cyte, supposande þat he was dede. [verse 19] Ande whanne þo discipuls comen abowte hym, he roos vppe ande entered into þo cyte: ande in þo daye after he wente [ȝede S.P.D.] wiþ Barnabas into Derben. [verse 20] Ande whanne þei [S folio 111] hade preched vnto [to S.P.D.] þat cyte, ande haden tawghte many, þei wente agayne vnto [to S.P.D.] Lyster ande Yconye [verse 21] ande vnto [to S.P.D.] Antyoche, ande confermed þo sowles of þo discipuls, ande made exhortacyone to hem þat þei schulde dwelle in þo faiþe, ande tolde vnto [to S.P.D.] hem þat hit bihoues by many tribulacyones to enter into þo kengedam of God [heuene S.P.D.] .

[verse 22] Ande [new paragraph with initial, C. no break in S.P.D.] whanne þo apostuls haden ordeynde vnto [to S.P.D.] hem by syngulere chirches prestes, ande whanne þei hade preyed ande fasted, þei comended hem vnto [to S.P.D.] God in whom þei trowed. [verse 23] Ande þo apostuls [postuls S.P.] passande [passyn S.P.D.] þurghe Psidie [sydya D. sydya with per added above the line, S; persydya P.] , þei [& þei S.P.] come into Pamphilye. [verse 24] Ande þei speke Goddes worde in [verse 25] Pergen, ande fro þeþen [þeyn S.D. þyn P.] þei [þeyn P.] wente vnto [in to S.P.] Atthlaye; ande fro þeþen [þeyn S.P. þen D.] þei schipped into Antioche, where þei wore bitaken to þo grace of God into þo warke þat þei hade fulfilled. [verse 26] Ande whanne þei wore comen þider ande hade gaderd togider þo [C folio 46]

Page 163

Scan of Page  163
View Page 163

disciples [disciples of holy om. S.P.D.] of holy chirche [churche þ t byleuyd S.P.D.] , þei tolde how myche God hade [haþ P.] done wiþ hem, ande how þat God hade [om. S.P. haþ D.] opunde vnto [to S.P.D.] þo nacyons þo ȝate of þo faiþe. [verse 27] Ande þei dwelled a longe tyme wiþ þo disciples.

[verse 1] Ande [new paragraph with initial, S.P.D. y e xv c o in a XVIth cent. hand, S. C m 15m in a late hand in marg., C.] summe þat comen from þo Iewrye tawghte ande preched vnto [to S.P.D.] þe breþer ande saide, Bot if ȝhe be circumcydid efter þo custome of Moysi, ȝhe maye noghte be saue. [verse 2] Ande a grete sedicyon was made vnto [to S.P.D.] Poule ande Barnabas agaynes hem; ande Poule saide vnto [to S.P.D.] hem þat þei schulde abide in þo same trowþe þat þei wore inne. Ande Poule & Barnabas ande summe of oþer disciples ordeynde þat þei schulde goo vnto [to S.P.D.] þo apostuls ande þo prestes þat wore in [S folio 111b] Ierusalem to wyte of þis question [& þei wente follows, S.P.D.] . [verse 3] 9Ande þei, whanne þei wore forþe-ledde of þo disciples9 [9-9 þei were lad forþ of þe churche, þat is, of hem (hem om. S.P.) þat byleuyd S.P.D.] , þei passed þurghe Fenyce ande Samarye, tellande þo conuersacyone [sa expunged, S. conuersyoun P.] ande þo lifynge of nacyons: ande þei made myche ioye to alle þo breþer. [verse 4] Ande whanne þei come to Ierusalem, þei wore receyued of þo congregacyone ande of þo apostuls ande þe eldars, ande þei tolde what God hade done wiþ hem. [verse 5] Ande þanne ros vppe summe of þo heresie [heresie of þo om. S.P.D.] of þo Pharisees, þe whiche trowed, ande saide þat hit byhoued [byhoueþ S.P.D.] hem forto [to S.P.D.] be circumcided ande alsso forto bidde to kepe þo lawe of Moysi. [verse 6] & þo [C folio 46b] apostuls ande þo eldars wente togider to auyse [auyse hem S.P.] of þis worde. [verse 7] Ande whanne grete aschinge ande sechinge was of þis þinge, Peter ros vppe, ande saide vnto [to S.P.D.] hem, Ȝhe men, oure breþer, ȝhe knowe þat fro [fro þe P.] elder days in vs God haues chosen bi my mouþe nacyons [þe n. S.P.D.] to here þo worde of þo gospelle ande forto trowe. [verse 8] Ande he, þat knewe þo herttes of alle, bere wytnes vnto þis, gifande vnto [to S.P.D.] hem þo Holygoste as to vs. [verse 9] Ande noghte he departed (or, made difference) bitwixe hem ande vs, clensande [he clensynge S.P.D.] in þo faiþe þo hertes of hem. [verse 10] Bot nowe þanne [om. S.P.D.] wharto tempte ȝhe to laye þo ȝoke ande charge vpon [on S.P.]

Page 164

Scan of Page  164
View Page 164

þo heued of þo disciples, þat noþer [noþur we noþur oure fadrus S.P.D.] oure faders nor we myghte bere? [verse 11] Bot [by þe grace of oure lord iesu crist follows, S.P.D.] we hopen forto be saued by þo grace of oure Lorde Iesu Criste, as þei ben. [verse 12] Ande [soþly S.P.D.] alle þo multitude was stille; ande þei harden Barnaban ande Poule tellande [& tellynge S.P.D.] how myche God hade done merueyles [S folio 112] ande tokens in nacyons by hem. [verse 13] Ande after þat þei wore stille, Iames ansuered ande saide, Ȝhe men [myn P.] , dere breþer, heres me. [verse 14] Symon has tolde vnto [to S.P.D.] ȝowe onne what maner firste God visit[ed] [visit C. vysyted S.P.D.] , to take þo [om. S.P.D.] puple of nacyones vnto [to S.P.D.] his name. [verse 15] Ande to hym [verse 16] accorden þo wordes of þo prophetes: as hit es wryten, Efter þise I schal go agayn, ande I schal edifye agayne þo tabernacle of Dauid, þo whiche es fallen [C folio 47] ; ande I schal bigge [bylde S.P.D.] [verse 17] agayn þo broken of it, ande I schal vpraise [up rere S.P.D.] hit: þat þo remnaunte of men seche þer [þe S.P.D.] Lorde, ande alle nacyons vpon whom es incalled [in cleped S.P.D.] my name, sais þe Lorde doande þis. [verse 18] For fro þo [om. S.P.D.] worlde es knowne vnto [to S.P.D.] God his warke. [verse 19] Wharfore I iuge hem þat ben turned vnto [to S.P.D.] God offe nacyons [offe nacyons om. S.P.D.] noghte [verse 20] forto [to S.P.D.] be vneside: bot forto write vnto [to S.P.D.] hem þat þei abstene hem fro contamynacyone of mawmetes, ande fro fornycacione, ande fro þo suffocate, ande blode. [verse 21] For [om. S.P.D.] Moyses fro olde tymes has in syngulere cytes þat prechen hym in synagoges, where he es redde bi iche sabbate. [verse 22] Thanne hit liked vnto [to S.P.D.] þo apostuls ande to þo elders, wiþ alle þo chirche (or, congre|gacyone), forto chese summe of hem, ande to [for to S.P.D.] sende vnto [to S.P.D.] Antioche wiþ Poule ande Barnabas; ande þei chesed [chose S.P.D.] Iudas þat was surnamed [surname S.P.] Barsabas, ande Sylam, þo whiche wore þo [verse 23] firste amonge þo breþer: writande bi þo hende [hond S.D. lond P.] of hem, Þo apostuls ande þo elder breþer to hem þat ben at Antyoche ande Sirie ande Cilyce breþer of nacyones, gretes [gretynge S.P.D.] wele (or, [verse 24] ȝernes [desyrynge S.P.D.] hele): For þat we haue harde þat [S folio 112b] summe of oures goande fro vs haues droued [disturbyd S.D. dysturblyd P.] ȝow wiþ wordes, turnande ȝoure

Page 165

Scan of Page  165
View Page 165

[verse 25] hertes [soulis S.P.] ; to [þe whuche we sente (wente P) not S.P.D.] whom we bade noghte; ande þerfore hit plesed to vs to gader [C folio 47b] vs in one ande forto chese men ande sende [verse 26] vnto [om. S.P.D.] ȝowe wiþ oure [ȝoure S.P.D.] dere breþer [broþer S.P.D.] Poule & Barnaban, þo whiche ben men þat han sette þer lyfes for þo name of oure Lorde Iesu Criste. [verse 27] Ande [om. S.P.D.] þerfore we sentte vnto [to S.P.D.] ȝowe Iudas ande Silam, þo whiche alsso schal telle þo same [name P.] vnto [to S.P.D.] [verse 28] ȝowe, þat [soþly S.P.D.] hit es sene to þo Holygoste [ande vs] [S.P.D.] no more charge forto [to S.P.D.] lay [seye P. no more charge repeated in the margin, 1st corr. S.] vpon [up crossed through, D. on S.P.] ȝowe þanne þise þat ben nedfulle; [verse 29] þat ȝhe abstene ȝowe fro þinges þat ben offerde vnto maw|metes, ande fro sacrifice of ydolatrye, ande fro blode þat es suffocate, ande fro fornycacyone; ande þat ȝhe wille noghte were [be crossed out, follows, S.] done vnto [to S.P.D.] ȝowe, dos hit noghte vnto [to S.P.D.] an-oþer; ande if ȝhe kepe ȝowe fro þise, ȝhe schal wele do. Fares wele. [verse 30] Ande Poule, Barnabas, Iudas ande Sylas wente [þ t wente S.P.D.] fro þo apostuls, ande kome vnto [to S.P.D.] Antioche; ande whanne þei haden gaderd þo [a S.P.D.] multitude of [of þo disciples om. S.P.D.] þo disciples, þei toke hem þo [verse 31] epistel; þo whiche whanne þei haden redde, þei ioyed in a grete ioye for þo comforþe þat þei hade. [verse 32] Ande Iudas ande Sylas, for þat þei wore prophetes ande prechors, wiþ myche spekynge þei comforþed þo breþer ande confermed hem. [verse 34] Ande hit bisemed vnto [good to S.P.D.] Syle to dwelle þore, ande only Iudas wente agayne into Ierusalem. [verse 35] Ande Poule ande Barnabas dwelled atte Antioche, techande ande prechande, wiþ oþer discipuls of Criste, Goddes worde. [verse 36] Ande efter summe [C folio 48] days Powle saide vnto [to S.P.D.] Barnabas, Turne [S folio 113] we agayne, ande visite we oure breþer bi alle þo cytes in þo whiche we han preched Goddes worde, ande see we how þei hafe hem. [verse 37] Ande Barnabas wolde take Iohn wiþ hem, þo whiche es surnamed Marchus. [verse 38] Ande Poule preyed Barnaban, þat he þat departed fro hem fro Pamphilye ande wolde noghte go wiþ hem in warke of þo gospelle, þat he schulde noghte be taken wiþ hem. [verse 39] Ande so amonge hem was made discencyone, in so myche þat

Page 166

Scan of Page  166
View Page 166

þei departed otwynne [atweynne P.] , & Barnabas toke wiþ hym Marchus ande schippide [pide on erasure, C.] vnto [to S.P.D.] Cipir [sequitur epistola follows, C.] .

[verse 40] Ande [new paragraph with initial, C.] Poule toke wiþ hym Sylam ande wente his waye, whanne he was bytaken [taken S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo grace of God of þo breþer. [verse 41] Ande he wente þurghe Sirye ande Cylyce, confermande þo congregacyone of holy chirche, & bade hem þat þei schulde kepe þo biddynges of þo apostuls ande of þo [om. S.D.] eldars.

[verse 1] Ande [C m 16m in a later hand, in marg., C. initials in S.P.D. y e xvi c o in a XVIth cent. hand, S.] whanne þei hade gone abowte þise nacyons, he come vnto [in to S.P.D.] Derben ande Lystram: ande þer was a discipul, þat was called [cleped S.P.D.] Tymothe, þat was a trewe wydowe sone; bot his fadir was a panyme. [verse 2] To hym bere trewe [good S.P.D.] wytnes þoo þat wore in Lystris ande Yconye. [verse 3] Hym wolde Poule þat [he] [S.P.D.] schulde go with hym; ande he [toke, expunged, follows, C.] toke hym ande circumcyded hym for þo Iewes þat wore in þo places: for alle wiste [C folio 48b] wele þat hise fadir was a gentile (or, a paynyme). [verse 4] Ande as þei passed bi cytes, þei tawghte hem þo techynges þat wore ordeynde of þo apostuls, whanne þei wore at Ierusalem. [verse 5] Ande þo chirches wore confermed in þo faiþe, ande [S folio 113b] encresced in nowmbur alle [eche S.P.D.] daye. [verse 6] & as þei passed þurghe Phrigye ande Galace [galacye kyngdom S.P.D.] , þei wore [verse 7] letted of þo Holygoste to speke Goddes worde in Asye; ande whanne þei wore comen vnto [to S.P.D.] Misy, þei assayde to passe by Bethenye; ande þei wore letted bi þo spiritte of Iesu. [verse 8] Ande whanne þei passed Misye, þei wente [om. P.] vnto [to S.P.D.] Troyden. [verse 9] Ande in þo nyghte was a visione schewed vnto [to S.P.D.] Poule, þat a man of Macidonye stode, ande preyed hym, ande sayde, Go into Macedonye, ande helpe vs. [verse 10] Ande onone [euene S.P.D.] as he hade sene þis vision, we þoghte to go into Macedonye, for we were certayne þat God called vs to preche to hem. [verse 11] Ande we schipped from Troade, ande righte course we come vnto [to S.P.D.] Samotrache ande [verse 12] þo nexte daye to Neapolym; ande fro þeþen [þen S.P.D.] vnto Philyppis [to phyppys S.P.D.] , þo whiche es þe firste of þo contree of Macedonye, þo cyte of Coleyne [Vulg. prima partis Macedoniæ civitas, colonia.] : ande we wore in þis cyte certayn days techande.

Page 167

Scan of Page  167
View Page 167

[verse 13] Ande in þo day of sabbate we wente wiþouten þo ȝhate biside þo flode, where preynge semed forto [to S.P.D.] be; ande þere we sete, and speke vnto [to S.P.D.] wymmen þat þider come togider. [verse 14] Ande a womman whos name was Lydda [C folio 49] , a purpurere of þo cyte of Thiathire, þo whiche worschipped God, herde vs: whos herte God opunde, forto [to S.P.D.] biholde vnto [to S.P.D.] þo þinges þat wore saide of Poule. [verse 15] Ande whanne sche [ȝhe P.] was baptised, [ande] [S.P.D. in C.] hire howse, she [ȝhe P.] preyed, sayande, If ȝhe deme me trewe vnto God, enteres into my howse, ande dwelles þere [S folio 114] . Ande sche [ȝhe P.] gartte [constreyned S.P.D.] vs. [verse 16] Ande hit bifelle, whanne we wente forto preye, þat a wenche þat hade a spiritte of a wycche mette vs, þo whiche gafe grete wynnynge vnto [to S.P.D.] [hire] [S.P.D. þer C.] lordes by dyuynynge. [verse 17] Sche [ȝhe P.] folowed Poule ande vs, criande ande sayande, Þise men ben þo seruantes of þo highe God, þo whiche schewen to ȝowe þo waye of hele. [verse 18] Þis sche did many days; ande Poule mournande for hire, he [& S.P.D.] turned hym ande spake [seyde to S.P.D.] vnto þo spiritte, I bidde þe in þo name of Iesu Criste to go oute fro hire. Ande þo yuel spiritte wente oute of [fro S.P.D.] hire in þo same howre. [verse 19] Ande whanne hire lordes see, þat þe spiritte of [hire] [S.P.D. þeire C.] was away, þei toke Poule ande Sylam, ande ledde hem forþe [verse 20] into þo market [chepynge S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo princes, ande schewed hem to þo magistrates, sayande, Þise men sturbulen [disturbeþ S.P.D.] ande deceyue [ande deceyue om. S.P.D.] [verse 21] alle oure cytee, for þei ben Iewes, ande þei tellen a maner þat es noghte leffulle to vs to receyue or [noþur S.P.D.] do, siþen we ben Romaynes. [verse 22] Ande þo puple ranne agayn hem, ande þo magistrates, [ande] [S.P.D. wiþ C.] þer [þe (here D) cloþis of hem were tore S.P.D.] cloþes [wore] torne, ande [þei] comanded hem forto [to S.P.D.] be beten wiþ ȝerdes. [verse 23] Ande [C folio 49b] whanne þei hade beten hem longe, ande made hem fulle of wondes [of woundis repeated in marg., 1st corr. S.] , þei put hem in prisone, ande bade vnto [to S.P.D.] þo kepar of þo prison þat [þo þat C.] he schulde bestly [bysyly S.P.D.] kepe hem. [verse 24] Ande he, efter þat he was boden [comawndid þus S.P.D.] , he putte hem in þo inner prisone, ande he strayned þer fete in a tree. [verse 25] Bot atte þo [om. S.P.D.] mydnyghte

Page 168

Scan of Page  168
View Page 168

Poule ande Silas 1lowtande vnto God loued hym1 [1-1 honoured & preysed god S.P.D.] in alle his sonde, ande þoo þat wore in kepynge in þo prisone harde hem; [verse 26] ande sodenly was [S folio 114b] made a grete erþe-schake, so myche þat þo grownde of þo prisone stired [quoke S.P.] . [& onone wore opun alle þo dores & alle þer bondes wore lowsed.] [S.P.D.] [verse 27] Ande he [om. S.P.] þat kepped þo prisone, [whanne he saw þo ȝhates opun of þo prisone,] [S.P.D.] drowe oute a swerde, ande wolde haue slayne hymseluen, supposande þat alle þo prisons wore gone oute. [verse 28] Ande Poule cried vnto [to S.P.D.] hym wiþ a grete voyce [a leaf missing in D, chapp. xvi. 28-xvii. 6.] ande saide, Do þe no harme [noon arme P.] : for we alle ben here. [verse 29] Ande he toke lyghte, ande enterde into þo prisone, ande quakande he felle [verse 30] downe to þe fete of Poule ande Silas; ande he [om. P.] broghte hem forþe ande saide, Leue lordes, whatte bihoues me forto [to S.P.] do þat I myghte be saufe? [verse 31] Ande þei saide vnto [to S.P.] hym, Trowe in oure Lorde Iesu, ande þow schal be saufe ande al þi howse. [verse 32] Ande þei preched vnto [to S.P.] hym þo worde of God ande to alle þat wore in his howse. [verse 33] Ande þo kepar of þo prisone toke hem in þo same houre of þo nyghte, ande wesche [wosche S.] þer wondes; ande onone he was baptised, ande alle [om. S.P.] hise howse alsso. [verse 34] Ande efter þat he hade broghte hem into hise howse, he sette a [C folio 50] borde to hem, ande he [om. S.P.] was gladed wiþ alle [his] [his S. at his P.] house, trowande to God. [verse 35] Ande whanne daye [þe day S. þat d. P; erasure of 4 letters before daye, C.] was comen þo magistrates sente baylys (or, bedels), sayande [s. þat P.] , Late þoo men goo. & þo kepar of þo prisone tolde þis vnto [om. P. to S.] Poule, þat [verse 36] þo magistrates han sende þat ȝe ben laten go: ande þerfore gos nowe forþe in pees. [verse 37] Ande Poule saide to hem, Þei hauen beten vs 17vnrightly ande vndampned17 [17-17 opynlyche & indempnyd S.P.] , ande we ben men of Rome [þat þei haue putte in prisone] [S.P.] , ande [ande now S.P.] priuely þei [verse 38] putte vs oute; noghte so, bot come þei hemseluen [S folio 115] ande putte þei vs oute. Ande þo bedels (or, þo baylyes) [gloss om. S.P.] tolde þise wordes to þo magistrates: ande þo [om. S.] magistrates, whanne [verse 39] þei harden þat þei wore Romaynes, dredde hem; ande come

Page 169

Scan of Page  169
View Page 169

vnto [to S.P.] hem ande preyde hem þat þei schulde go oute of þo cyte. [verse 40] Ande þei outegoande of þo prisone þei enterde into Lyddam: ande whanne þei sawe þo [þer S. her P.] breþer, þei tolde hem whatte God hade done wiþ hem, ande comforþed þo breþer ande wente on [oute S.P.] þer way.

[verse 1] Ande [C m 17 in marg. in a later hand, C. xvii c. in a XVIth century hand, S.] whanne þei hade gone bi Amphibolym ande Appollonye, þei come to Thessalony, were a synagoge of [verse 2] Iewes was: ande Poule, as he was wonte, enterde vnto [to S.P.] þem, ande by þre sabbates he preched to hem of holy scriptures, [verse 3] declarande ande shewande, þat hit bihoued Criste to suffur ande to rise fro þo deþe; ande þat he þis es [above the line, 1st corr. S.] Iesus [iesu crist P. crist in marg. 1st corr. S.] whom I schewe vnto [C folio 50b] [ to S.P.] ȝowe. [verse 4] Ande summe of hem [trowed] [S.P. ioyed C.] , ande wore ioyned vnto [after vnto erasure of circa 3 letters, C. to S.P.] Poule ande to Sylas; ande alsso of þo gentyles grete multitude, ande many [& many twice, S.P.] noubul wymmen. [verse 5] Ande summe of þo enuyous Iewes token summe ille [yuel S.P.] men of þo [erasure of about 5 letters follows, C.] puple, ande gadured a grete companye, ande stired [meuyd S.P.] þo cyte agayne þo apostuls, ande wente vnto [to S.P.] þo house of Iason forto brynge hem forþe vnto [to S.P.] þo puple. [verse 6] Ande whanne þei fonde noghte hem, þei drowe Iason ande summe breþer vnto [to S.P.] þo princes of þo cite, criande ande sayande, Þise ben þei þat stiren [meueþ S.P.] alle þo worlde 15ande hider þei come15 [15-15 om. S.P.] ; [verse 7] ande [D. begins here.] he þis Iasone receyued hem: ande alle þise done agayne þo ordynawnce of þo [expunged S. om. P.] Cesar, ande sayne þat þer es an|oþer kenge þat highte Iesu. [verse 8] Ande þei stired gretely þo puple ande þo princes of [S folio 115b] þo cites þat harde þise þinges. [verse 9] Ande whanne Iason ande oþer hade made satisfaccyon (or, ex|cusinge) to þo princes of þo cyte, þei lete hem go. [verse 10] Ande þo breþer [on]one [anone S.P.D.] in þo nyghte lete [lede P. lede with d on erasure, S.] Poule ande Sylam into Ber[o]am [S.P.D. berbam C. beroam tessalonye repeated in marg. 1st corr. S.] ; ande whanne þei wore comen þider, þei enterde into þo synagoge of þo Iewes. [verse 11] Ande þise men of Beroam

Page 170

Scan of Page  170
View Page 170

wore þo moste noubul of þoo þat ben atte Thessalonye, þo whiche toke Goddes worde wiþ grete desire, iche daye ransakande þo holy scriptures, wheþer hit wore so as hit was preched to hem. [verse 12] Ande many trowed of hem; ande grete multitude alsso [C folio 51] of honeste wymmen þat were gentyles (þat es, of þo nacyones þat wore called [cleped S.P.D.] gentyles) [gloss underlined, S.P.] , ande many men alsso. [verse 13] Ande whanne þo Iewes þat wore in Thessalony knewe þat Goddes worde was preched in Beroam of Poule, þei come þider 4ande stirde ande stourebulde4 [4-4 meuynge & sturblynge S.P.] myche of þo puple. [verse 14] Ande onone þo breþer lefte Poule, þat he myghte goo vnto [to S.P.] þo see: and Syle ande Tymoþe dwelled þere. [verse 15] Ande þo breþer þat wente wiþ Poule þei broghte hym to Athenys; ande he bade hem þat als sone as þei come to Syle ande Tymothe þat þei schulde saye hem hastely to come to h[y]m [S.P.D. hem C.] . [verse 16] Ande Poule whileste [whyles S.P.] he abode hem in Athenys, his spiritte was gretely stired in hym, for he sawe þat þo cytee was gifen to ydolatrye. [verse 17] Ande he disputed in þo synagoge wiþ þo Iewes ande þo dwellande [þo dwellande om. P.] , in þo market, by alle þo days, to hem [þat þer were P. þ t herde D, with herde crossed through and þer were in marg. 1st corr. S.] þat wore neghe [þat þer were P. þ t herde D, with herde crossed through and þer were in marg. 1st corr. S.] . [verse 18] Ande [& soþly P, with soþly in marg. 1st corr. S.] summe Epichurens ande Stoycens [scoyty P.] ande philysofers disputed wiþ hym. Ande summe saide, What wole he þis sower of wordes saye? ande oþer saide, Hit bisemes þat [S folio 116] he es a schewar of newe fendes: ande þis þei saide for he schewed vnto [to S.P.] hem Iesu ande þo [om. P.] resur|reccyone. [verse 19] & þei toke hym, ande ledde hym to þo Ariopage (þat es, to a strete of Athenys, where þo [C folio 51b] philisofers studied), ande þei saide, Maye we knowe þis newe doctrine þat þow spekes of? [verse 20] Newe þinges þow bringes in oure eres, ande þerfore wole we knowe what þei may be. [verse 21] Ande þo men of Athenys & oþer comelynges þat dwelled þer, gafe þer entente [tente S.P.D.] vnto [to S.P.D.] noghte elles bot forto say or forto [to S.P.D.] here summe newe þinge. [verse 22] Ande Poule stode vppe in myddes [myddyl S.P.] of þat towne [towne or om. S.P.D.] (or, strete), ande saide, Ȝhe men Atthenyenses,

Page 171

Scan of Page  171
View Page 171

hit bisemes vnto [to S.P.D.] me þat ȝhe ben in alle þinges as super|sticyouse men (þat es, as men of vayne relygion, or elles, gifen to myche vnto [to S.P.D.] vayne þinges). [verse 23] For I haue passed ande sene [seynge S.P.D.] ȝoure mawmetes, & I fonde an auter in þo whiche were [was S.P.D.] writen þise wordes, To þo vnknowne god. Ande þerfore þat ȝhe worschipe vnknowande, þat schewe [y schewe P.] I vnto ȝowe. [verse 24] Þo [om. S.P.D.] God þat made þo worlde ande alle þinges þat ben in þo worlde [heere follows, D, crossed through, S.] , he [om. S.P.D.] siþen he es Lorde [he is lord twice, S.P.D.] of heuen ande erþe, he wonnes noghte [in marg. later hand, S.] [verse 25] in temples made wiþ hende [honde S.P.D.] ; nor [noþer S.P.D.] he es worschipped wiþ mennes hende for þat he has nede of any þinge þat man dos, siþen he gifes vnto [to S.P.D.] alle [erasure of 2 letters follows, C.] life, ande wynde, & inspiringe, ande [verse 26] alle oþer þinges; ande of one þinge [crossed through, S. om. P.] he maked alle mankynde forto inhabyte on alle þo face of þe erthe, ordeynande [C folio 52] cer|tayne [verse 27] tymes ande termes [termy S.P.] (or, endes) of þer habitacyone; forto seche þer God, If in aunter þei may drawe [S folio 116b] hym to hem or [verse 28] fynde hym, þofe he be noghte ferre fro icheone of vs: for in hym we life, ande in hym we stire [meue S.P.D.] , ande in hym we ben; as summe of ȝoure poetes has sayde, Ande we ben alsso hise kynne. [verse 29] Ande siþen we ben þo kynne of God, vs owe noghte to suppose þat þat purtenes vnto God es lyke to golde, ande syluer, or to stone of þo crafte of grauynge, ande þat comes of mannes þenkynge [þinkynge P.D.] ande of mannes hondewarke [be lyke to follows, P, in marg. 1st corr. S.] . [verse 30] Ande [erased S. om. P.] God þat despices þo tymes of þis ignorawnce, nowe he schewes [verse 31] to men þat icheone, whersoeuer [euer om. S.P.D.] þei be, do penaunce: for þat he has ordeynde a daye, in þo whiche he schal deme alle þo worlde in euenhede, gifande faiþe vnto [to S.P.D.] alle in a man þat he raysed [reryd S.P.D.] fro [fro þe S.P.D.] deþe. [verse 32] Ande whanne þei harde þo resurreccione [of dede men] [S.P.D.] , summe scorned hym; ande summe saide, We schal here þe efte of þis. [verse 33] Ande so Poule wente fro þo myddes [myddyl S.P.D.] of hem. [verse 34] Ande summe wente wiþ Poule, ande trowed vnto [to S.P.D.] hym: in whom [whuche S.P.D.] was Dyonyse þo mayster of þo

Page 172

Scan of Page  172
View Page 172

philysophers, ande a womman þat was called [cleped S.P.D.] Damarise, ande many [om. S.P.D.] oþer wiþ hem [Epistola follows, C.] .

[verse 1] After [C m 18m in a later hand, C. The xviii chaptyr in a XVIth cent. hand, S.] þise Powle wente fro Athenys, ande come vnto [to S.P.D.] Corynthum. [verse 2] Ande þer he fonde a Iewe, ande hise name was Aquila, þat late come fro Ytalye wiþ Priscille [pryschest P.] his wife, for Claudynes [claudyus S.P.D.] hade biden [boden S.P.D.] þat alle þe Iewes schulde goo oute [verse 3] of Rome: ande vnto [to S.P.D.] hem he [in marg., C.] wente; ande for he was offe þo same crafte þat þei wore of, he dwelled wiþ hem ande wroghte; ande þei were of þo crafte of makynge of tabernacles (or, of cordes ande ropes). [verse 4] Ande he disputed in þo synagoge in iche sabbote [halyday S.P.D.] , ande euermore in his saynge he menged ande sette [S folio 117] þo name of Iesu, ande he ammonested þe Iewes ande þo Grekes. [verse 5] Ande whanne Sylas ande Tymothe weren comen fro Macedonye, Poule was besy in prechinge, berande wytnes vnto [to S.P.D.] þo Iewes þat Iesu Criste was. [verse 6] Ande whanne þo Iewes agaynsaide Poule wordes [&] [S.P.D.] blasphemed [in marg., C.] , he schoke his cloþes ande saide, Ȝoure blode be vpon [on S.P.D.] ȝoure heued [heuedes S.P.] , for I am clene of þis: I schal go to þo naciones. [verse 7] Ande he wente fro þeþen [þen S.P.] , ande enterde into þo house of one þat was called [cleped S.P.D.] Tytus, þo whiche was rightwise ande worschip|pande God. Ande his howse was ioyned vnto [to S.P.D.] þo synagoge. [verse 8] Ande Crispus, þat was maister of þo synagoge, trowed vnto [C folio 53] [ to S.P.D.] God wiþ alle hise howse; ande many of þo [of þo om. S.P. þo om. D.] men of Corynthi þat harde Poule trowed, ande wore baptized. [verse 9] Ande God saide [god seyde repeated in marg. 1st corr. S.] by a visione in þo nyghte vnto [to S.P.D.] Poule, Drede noghte, [verse 10] bot speke, ande be noghte stille; for-whi I am wiþ þe, ande none [no þing S.P.D.] schal be putte to þe þat schal noye þe: for myche folke es to me ande myne in þis cyte. [verse 11] Ande Poule sete þer a ȝhere ande sexe moneþes, techande amonge hem þo worde of God. [verse 12] Ande whanne Gallyo was þe proconsul of Achaye, þo Iewes ros wiþ one hertte agaynes Poule, ande ledde hym [verse 13] to [in to S.P.] þo sete of þo domes-man, sayande, þat he þis agaynes

Page 173

Scan of Page  173
View Page 173

þo lawe teches men to worschippe God. [verse 14] Ande as Poule biganne to opun his mouþe to speke, Gallyo saide vnto [to S.P.D.] þo [om. S.D.] Iewes, Ȝhe men, Iewes, if hit wore any wikked þinge or grete mysdede, rightly [S folio 117b] schulde I susteyne (or, suffure) ȝowe. [verse 15] Bot if hit be bot questions of þo worde ande names of ȝoure lawe, auyse ȝoure-seluen, for I wole noghte be iuge of þise [þis wordes S.P.D.] . [verse 16] Ande he made hem go [on erasure in different ink, C.] from hise demynge-place. [verse 17] Ande þo Iewes token one Sostynen, þat was prince of þo synagoge, ande þei smote hym bifore hise sete of dome. Ande Gallyo roghte [C folio 53b] [ þouȝt D. r on erasure, S.] [verse 18] noghte þeroffe, (ande [or S.P.D.] toke no kepe þeroffe.) Ande Poule [soþly þat ȝit suffrede many daies] [S.P.D.] made his haylsinge to þo [& toke his leue (lyue D) at his S.P.D.] breþer, ande schipped vnto [to S.P.D.] Sirye, & wiþ hym ȝode Priscille ande Aquila, þo whiche Priscille hade dodded his heued; for so hade he vowed. [verse 19] Ande Poule come vnto [to S.P.D.] Ephesum, ande lefte hem þere; ande he enterde into þo synagoge ande disputed wiþ þo Iewes. [verse 20] Ande þo disciples preyde þat he lenger tyme schulde dwelle. Bot he assented [verse 21] noghte, bote bade hem fare wele, ande saide, Efte I schal come to ȝow, if God wole. Ande so he wente fro Ephesum. [verse 22] Ande goande to Cesarye, he haylsed [blessed S.P.D.] þo chirche þat þore was, ande so he wente [ȝede S.P.D.] vnto [to S.P.D.] Antioche. [verse 23] Ande whanne he hade ben þore a certayne tyme, he ȝode his waye, ande wente by ordure þurghe þo contree of Galace ande Phrigye, confermande alle þo discipuls. [verse 24] & a Iewe whos name was Apollo, of Alexander borne, an eloquente man ande conynge [in follows, S.P.D.] scriptures, come vnto [to S.P.D.] Ephesum. [verse 25] He þis was tawghte þo waye of God; ande he was feruente in spiritte, ande teched besily þinges þat wore of Iesu Criste; ande onely he knewe þo bapteme of Ioon. [verse 26] He [& he S.P.] þis biganne tristely [S folio 118] to do [trustely to do twice, P.] in þo synagoge. Ande whanne Priscille ande Aquyla harde hym, þei toke hym vnto [to S.P.D.] hem, ande [C folio 54] besily expowned to hym þo waye of God. [verse 27] Ande whanne he wolde [þei wolden P.] go vnto [to S.P.D.] Achaye, þo breþer wrote vnto [om. S.P.D.] þo discipuls, þat þei schulde receyue hym: ande

Page 174

Scan of Page  174
View Page 174

whanne he come þider, he gafe ande speke myche vnto [to S.P.D.] hem [verse 28] þat trowed; ande gretely he ouercome þo Iewes, opunly schewande bi scriptures þat Iesu Criste was.

[verse 1] Ande [C m 19m in later hand, on erasure, C. The xix c o in XVIth cent. hand, S.] hit bifelle, whanne Apollo was at Corynthy, þat Poule hade gone þo ouer contrees, ande kome vnto [to S.P.D.] Ephesum; [verse 2] ande he fonde summe of þo disciples, ande saide vnto [to S.P.D.] hem, If ȝhe [we P.] haue taken þo Holygoste trowande? Ande þei sayde to hym, Bot we haue noghte harde if [om. S.P.D.] þo Holygoste es. Ande Poule saide, In whom þanne ben ȝhe baptised? [verse 3] Ande þei saiden, In þo bapteme of Iohn. [verse 4] Poule saide, Iohn baptised in bapteme of penaunce þo pupul, techande, þat þei schulde trowe in hym þat was to come efter hym, þat es, in Iesu. [verse 5] Ande whanne þei hade harde þis, þei wore baptised in þo name of oure Lorde Iesu Criste. [verse 6] Ande whanne Poule hade laide on hem hise hende [honde S.P.D.] , þo Holygoste come vpon [on S.P.D.] hem; ande þei speke wiþ tunges ande prophecyed. [verse 7] Ande alle þo men wore nerehande [ny honde S.P.D.] twelue. [verse 8] Ande Poule entered into þo synagoge, ande tristely he speke by þree monythis, disputande ande techande of þo kengdome of God. [verse 9] Ande [C folio 54b] for summe were indurate ande wolde noghte trowe, waryande [cursynge S.P.D.] þo way of God bifore þo multitude, he, goande fro hem, departed þo discipuls, disputande iche daye in þo scole of a tyraunte fro þo houre of sexte [þe sixþe S.P.D.] to þo houre of tenne. [verse 10] Ande þis he dide bi twoo ȝere; in so myche þat men þat wonned in Asye harde þo worde of God, boþe þo Iewes ande gentiles. [verse 11] Ande [verse 12] many vertewes did God by þo hende [honde S.P.D.] of Poule: in so myche þat men broghten sudaries [ande] [S.P.D.] girdels from hise body, ande layde hem vpon [on S.P.D.] þo seke, ande þe sekenes wente fro hem, ande þo wikked spirittes wente oute of men [hem S.P.] . [verse 13] Ande summe of þo exorcistes of þo Iewes þat wente aboute, assayde forto calle þo name of Iesu vpon [on S.P.D.] hem þat hade yuel spirittes, & saide, We coniure ȝowe bi Iesu whom Poule preches. [verse 14] Ande þer wore in a house of a Iewe, þat was prince of prestes, seuen sones þat diden þis. [verse 15] Ande þo wikked spiritte [wicked spirite repeated in marg. 1st corr. S.] ansuerande

Page 175

Scan of Page  175
View Page 175

saide, Iesu I knewe, ande Poule I knowe [knewe S.P.D.] ; bot who [what S.P.D.] ben ȝhe? [verse 16] Ande þo man in whom þo [þe wicked S.P.D.] fende was lepe to hem, ande he [om. P.] hade maisterschippe of boþe, ande was myghtye agayne, in so myche þat wonded ande naked þei fledde fro þo [þt S.P.D.] house. [verse 17] Ande þis was made knowne vnto [to S.P.D.] alle þe Iewes ande gentiles þat dwelled atte Ephesy; ande grete drede felle vpon [on S.P.D.] alle hem, ande [C folio 55] þei loued þo name of oure Lorde Iesu. [verse 18] & many of þo trowande [þat troweden S.P.D.] come, schriuande, ande schewande þer dedes. [verse 19] Ande many alsso [om. S.P.D.] þat [þt byfore S.P.D.] vsed curiostes broghte þer bokes, ande brente hem bifore alle: ande whanne þei hade acownted þo price of hem, þei fonde money of fifty thowsande penyes (þat es, so myche wore þei worþe in price). [verse 20] Ande so wexe þo worde of God ande was confermed. [verse 21] Ande whan þise wore ended, Poule purposed in spiritte to go vnto [by S.P.D.] Macedonye ande Achaye [S folio 119] , ande so forto goo vnto [to S.P.D.] Ierusalem, ande saide to hymseluen, þat efter þat I haue ben þore, me bihoues to see Rome. [verse 22] Ande he [om. S.P.D.] sende two of þoo þat mynisterde unto [to S.P.D.] hym, Tymothe ande Eraste, into Macedonye, ande he dwelled vnto [to S.P.D.] a certayne tyme in Asye. [verse 23] Ande in þat tyme was grete turbacione of þo waye of God. [verse 24] For one, whos name [d in the margin, S.] was Demetrye, þat was a siluer-maker, ande made þo thabernacles of þo goddes [þe goddesse repeated in the marg. 1st corr. S.] Dyane of syluer, he gafe vnto [to S.P.D.] þo [verse 25] warke-men grete money, ande called [cleped S.P.D.] hem togider, ande saide vnto [to S.P.D.] hem þat wore of þat [þe P.] crafte, Ȝe men, ȝhe wyten wele þat of þis crafte es oure getynge ande lyuynge. [verse 26] Ande ȝhe seen ande heren, þat noghte onely at Ephesum, bot alsso alle þo multitude of Asye, he þis Poule bi his techinges haues turned, ande teches, þat þoo ben noghte goddes þat ben made [verse 27] wiþ hende [honde S.P.D.] : ande noghte onely [C folio 55b] schal oure crafte perische ande be in reproue to vs; bot alsso þo temple of þo grete Dyane, oure goddes, schal be destroyed ande broghte to noghte, ande hire mageste schal be vndone, þo whiche alle Asie ande alle þo worlde worschippes. [verse 28] Ande whanne þise

Page 176

Scan of Page  176
View Page 176

wordes woren harde, þei wore fulfilled [fyllyd S.D.] wiþ [in S.P.D.] ire, ande þei cryed, sayande, Þo grete Dyane of Ephesye. [verse 29] Ande þo cyte was fulfilled wiþ confusione: ande wiþ one hertte þei made an hastines into þo spectacle; ande þore þei toke Gaye ande Aristarke, men of Macedonye, þo felowes of Poule. [verse 30] Ande Poule wolde haue gone into þo puple, ande þo discipuls wolde noghte suffure hym go [to goo S.P.D.] . [verse 31] Ande summe of þo princes of Asye, þat wore hise frendes, sente vnto [to S.P.D.] hym 5ande preyed hym5 [5-5 om. S.P.D.] þat he schulde [not] [S.P.D.] sytte atte þo spectacle. [verse 32] Ande summe cried ande saide oþerwise; ande þo chirche was confused [S folio 119b] , ande many wiste noghte for whatte cause þei wore comen togider. [verse 33] Ande þei wiþdrowe Alexander fro þo company, þe Iewes puttande hym forþe. Ande Alexander made token of cylence wiþ hise honde, in wille forto [to S.P.D.] schewe hise skille to þo puple. [verse 34] Ande onone as þei knewe þat he was a Iewe, onone was bot [it S.P.D.] as one voice of alle, fully two houres cryande, Þo grete Dyane of Ephesye. [verse 35] Ande whanne þe scribe [C folio 56c] hade stilled þo com|panyse [cumpanye S.P.D.] , he saide, Ȝhe men of Ephesie, whatte man es þat þat knowes noghte þo cytee of Ephesie worschippar of þo grete Diane, ande of Iouys hire childe? [verse 36] Ande siþen none may agaynesay þis, hit bihoues ȝowe to be stille, ande to do no þinge folily. [verse 37] For ȝe han broghte hider þise men, þat noþer are fownden [foule S.P.D.] giltye, nor blasphemares [blasphemys S.P.D.] of ȝoure goddes. [verse 38] Bot if Demetryus, ande þo warke-men þat ben wiþ hym, haue any cause agaynes any, gider hem wiþoute-forþe [Cf. Vulg. conventus forenses aguntur.] ; ande þer [om. S.P.D.] ben proconsuls, late hem accuse þem togider bifore hem. [verse 39] Ande if any oþer þinge be þat ȝhe [he P.] asche, in þo lawful chirche hit may be assoyled. [verse 40] Ande we ben in perele to be reprehendid of þo sedicione of þis daye, siþen þere es none blame-worþi, of whom we may gife skille (or [of P.] , wyte) of þis con|course. Ande whanne he hade saide þis, he lefte þo chirche. [epistola follows, C.]

[verse 1] Ande [C m 20m in a later hand, in marg. C. the xx c o in a XVIth cent. hand, S.] efter þo grete noyse was stilled, Poule called [cleped S.P.D.] þo discipuls, ande ammonested hem, ande bade hem fare wele;

Page 177

Scan of Page  177
View Page 177

ande he wente forþe forto go to Macedonye. [verse 2] Ande whanne he hade gone þo [om. D. þylke in marg. 1st corr. S. þylke P.] contrees, ande hade ammoneste hem wiþ [verse 3] myche gostly speche [spekynge S.P.D.] , he come vnto [to S.P.D.] Grece, where [S folio 120] , whan he hade ben þree monythes ande schulde hafe schipped into Cyrie, þo Iewes wayted hym [C folio 56b] ; ande he hade cownseile of [between of and to erasure with some illegible letters in a later hand, C.] summe [in marg. C.] to [þat he schulde S.P.D.] turne agayne by Macedonye. [verse 4] Ande wiþ hym felyschipte Sosy [sofy P. Vulg. Sopater Pyrrhi Berœensis.] , þo fadire of Pirry of Beroens, ande of men offe Thessalonye Aristarcus, ande Secunde, ande Gayus, ande Derbeus, & Tymothe; ande of men of Asye, Titicus ande Trophimus. [verse 5] Þise wente bifore, ande abode atte Troade. [verse 6] Ande we schipped efter þoo days of aȝym from Philippis, ande we come vnto [to S.P.D.] hem to [of S.P.D.] Troade in fyue days; ande þere we dwelled seuen days. [verse 7] Ande in one daye of þo sabbote, whanne we come forto [to S.P.D.] breke brede, Poule disputed wiþ hem. Ande for þat he schulde go forþe in þo morneynge, he drowe olonge [verse 8] hise worde vnto þo [om. S.P.D.] mydnyghte; ande many laumpes wore in þo cynacle [senake S.P.] , where we were gadired. [verse 9] Ande a ȝenge man, whos name was Eutyce, sete abouen vpon [on S.P.D.] þo wyndowe Ande whanne Poule [hade] [S.P.D.] longe disputed, ande he was in heuy slepe, he [& he S.P.D.] felle fro þo thridde cenakil downe, ande was borne vppe ande broghte deade. [verse 10] Ande whanne Poule come vnto [to S.P.D.] hym, he laye vpon [on S.P.D.] hym, 16ande he clipped hym16 [16-16 om. S.P.D.] , ande saide, Bes [be ȝe S.P.D.] noghte droued [troublyd S.P.D.] ; for his sowle es in hym. [verse 11] Ande þanne Poule ȝede, ande breke brede ande ete; ande whan he hade ynowghe spoken, vnto þo day was comen, so he wente forþe hise waye. [verse 12] Ande þo [C folio 57] men þat were þer broghte þo childe Eutyce [om. S.P.D.] lifande, ande þei wore gretely comforþed. [verse 13] Ande we wente into [in S.P.D.] a [om. S.P.D.] schippe ande schipped into Asson, for þer schulde we fynde Poule: for so ordeyned he, forto make hise way bi þo londe. [verse 14] Ande whanne he fonde vs, alssone [in asson S.P.D.] fro þeþen [þeyn S.P. þen D.] he [we S.P.D.] wente vnto [to S.P.D.] Mitylene. [verse 15] Ande fro

Page 178

Scan of Page  178
View Page 178

þeþen [þeyn S.P. þen D.] we schipped, ande [in S.P.D.] þe nexte daye we come to [S folio 120b] Contrachye [Vulg. contra Chium.] ; ande þo toþer daye we hauende at Samum; & in þo toþer daye we comen vnto [to S.P.D.] Milete. [verse 16] For Poule purposed forto ouerschippe Ephesum, þat he schulde noghte be taried [trayed S.P.] in Asye. For he hastud, þat, if hit wore possibul, he myghte make þo day of Pentecoste atte Ierusalem. [verse 17] Ande fro Milete he sente vnto [to S.P.D.] Ephesum, ande he clepud þo moste worþi of þo chirche. [verse 18] Ande whanne þei were comen vnto [to S.P.D.] hym, ande þei ande he wore togider, he saide vnto [to S.P.D.] hem, Ȝhe knowe how I hafe ben wiþ ȝowe in alle tyme [tymes S.P.] , fro [verse 19] þe firste daye in þo whiche I enterde into Asye, ande how I haue serued to God in alle mekenes, ande myldnes, & teres, ande temptaciones þat han fallen vnto [to S.P.D.] me of þo waytynges [verse 20] of þo Iewes: ande how I haue noghte wiþdrawne fro ȝowe any profitabul þinge þat ne [I ne S.P.D.] I haue schewed vnto [C folio 57b] [to S.P.D.] ȝowe, [verse 21] ande tawghte ȝowe opunly & bi ȝoure howses, wytnesande to þo Iewes [ande þo folke] [S.P.D.] into God penaunce, ande faiþe into oure Lorde Iesu Criste [om. S.P.D.] . [verse 22] Ande lo [also P.] , I, þat am nowe bownden in spiritte, go into Ierusalem, noghte knowande what schal [verse 23] bifalle to me in hit, bot þat þo Holygoste wytnes to me be alle þo cytes, sayande [wittnessynge to me precedes, S.P.D.] , þat bondes ande tribulaciones abiden me in Ierusalem. [verse 24] Bot I drede no þinge of þise, nor I make my life more preciouse þanne meselfe, whileste [whylys S.P.D.] þat I ende my course ande mynisterynge of þo worde, þat I haue taken of oure Lorde Iesu Criste, forto [S folio 121] wytnes þo gospelle of þo grace of God. [verse 25] Ande lo, nowe I wote þat ȝhe schal nomore see my face, ȝhe alle, bi whom I haue passed ande preched þo kengedame of God. [verse 26] Ande þerfore I wytnes ȝowe þis daye, þat I am clene fro þo blode of ȝowe alle. [verse 27] Forwhi I haue noghte letted, þat ne [I ne S.P.D.] I haue schewed alle þo counseyle of God to ȝowe. [verse 28] Takes kepe þerfore vnto [to S.P.D.] ȝoure-seluen ande to alle þo flokke, in þo whiche flokke þo Holygoste haues sette ȝowe bischoppes, forto guuerne his chirche, þe whiche he boghte bi hise owne blode. [verse 29] For I wote þat efter my disses schal

Page 179

Scan of Page  179
View Page 179

enter rauischande wolues [woluys repeated in marg. 1st corr. S.] amonge [in to S.P.D.] ȝowe, ande schal noghte [C folio 58] [verse 30] spare vnto [to S.P.D.] þo flokke of God; ande of ȝoure-seluen schal rise men, spekande mys[turned] [S.P.D.] þinges, þat þei may lede disciples efter hem. [verse 31] Wharfore bes ware ande [ware ande om. S.P.] waker, ande holdes in mynde þat bi thre ȝere nyghte ande daye I cessed noghte wiþ teeres monestande icheone [eche S.P.] of ȝowe. [verse 32] Ande nowe I komaunde ȝowe vnto [to S.P.D.] God, ande to þe worde of his grace, þo whiche es myghty to edifye, ande forto gife heritage in alle hise halowes [halwyd S.P.D.] . [verse 33] Siluer [But syluer S.P.D.] , nor [& S.P.D.] golde, or cloþe 11þat ȝoures was, I [verse 34] haue noghte ȝernede, ȝhe wote wele: forwhi þat was nede to me ande vnto þoo þat were wiþ me, þise hende han myni|sterde11 [11-11 of noone of ȝow coueytyd I, as ȝe self wyten, ffor to nede of þinges þ t I had & to hem þ t weryn wiþ me mynystreden þese hondys S.P.D.] . [verse 35] Alle I haue [alle þese þinges haue I S.P.D.] schewed vnto [to S.P.D.] ȝowe, 13þat þoo þat þus traueylen hit bihoues to receyue þo infirme (or, þo febul), ande alsso forto þenke on13 [13-13 for men þ t traueylen þus moten take seke men & haue mynde of S.P.D.] þo worde of oure Lorde Iesu, þo whiche [for S.P.D.] he saide, þat hit es more blessed to [more to S.P.D.] gife þanne forto [to S.P.D.] take. [verse 36] Ande whanne he hade saide alle [om. S.P.D.] þise, he kneled ande preyed wiþ hem alle. [verse 37] Ande alle made a grete wepinge, ande þei felle vpon [on S.P.D.] hise nekke [nekke of poule S.P.D.] , ande kissed hym, [verse 38] sorowande moste [S folio 121b] for þo worde þat he saide, þat þei schulde noghte see more his face. Ande þe[i] [S.P.D.] broghte hym vnto [to S.P.D.] þo schippe.

[verse 1] Ande [C m 21m in a later hand in the margin, C. xxvi c o in a XVIth century hand, S.] whanne we schipped ande were wiþdrawen [C folio 58b] fro þer eyghne, righte course we come vnto [to S.P.D.] Choum, ande þe [verse 2] nexte daye vnto [to S.P.D.] Rodum, ande fro þeþen [þen S.P.D.] to Patharam: ande whanne we haden fownden þere a schippe þat wolde go into Fenyce, we wente into þat schippe. [verse 3] Ande whanne we appered vnto [to S.P.D.] Ciper, we lefte hit vpon [on S.P.D.] þo lefte honde, ande schipped into Sirie, ande we come vnto [to S.P.D.] Tyre; for þer schulde oure schippe be descharged. [verse 4] Ande þere, whanne we fonde discipuls, we dwelled þere seuen dais: þo whiche discipuls

Page 180

Scan of Page  180
View Page 180

saide to Poule bi spiritte, þat he schulde noghte go to Ierusalem. [verse 5] Ande whanne þo seuen dais wore gone, we wente forþe; ande alle þo discipuls, wiþ þer wyues ande childer, ledde vs vnto [tul with the u changed to y by a later hand, S. til P. to D.] we [come] [S.P.D.] wiþouten þo cyte: & we kneled [verse 6] vpon [on S.P.D.] þo banke of þo water, ande preyde; ande whanne [om. P.] we hade 5made oure haylsynge togider5 [5-5 taken leeue eche at oþur S.P.D.] , we wente into þo schippe, ande þei wente agayne vnto hers [to þeyres S.P.D.] . [verse 7] Ande we in opun saylynge descended fro Tyre vnto [to S.P.D.] Tholomaydam; ande we haylsed [saluyd S.P.D.] oure breþer, ande dwelled with hem a daye. [verse 8] Ande vpon þo [þat S.P.D.] toþer daye we come vnto [to S.P.D.] Cesarie; ande we enterde into [om. S.P.D.] þo howse of Philippe þo euuangeliste, þo whiche was one of þo seuen, ande we dwelled wiþ hym. [verse 9] Ande he hade foure doghter [deghter (?), C.] [C folio 59] , virgynes, þat were prophetes. [verse 10] Ande whanne we haden dwelled þere bi summe dais, one come from þo Iewry, þo whiche was a prophete, ande his name Agab [agabbo P, in S. bo inserted above the line.] . [verse 11] He, whanne he come vnto [to S.P.D.] [S folio 122] vs, he toke þo girdel of Poule, ande bonde Poules hende [hondys S.P. honde D.] ande hise fete, ande saide, Þis sais þo Holygoste, Þus schal þo Iewes þat ben in Ierusalem bynde þo man þat owes þis girdel, ande þei schal bitake hym into þe hende [hond S.P.D.] of nacyons. [verse 12] Ande whanne we harde þis, we ande þoo þat wore of þat place preyde hym þat he schulde noghte go vnto [to S.P.D.] Ierusalem. [verse 13] Ande thanne ansuered Poule ande saide, What done ȝhe, þat ȝhe wepe ande disese myne hertte? I am redy noghte onely to be bownden, bot alsso forto dighe in Ierusalem for þo name of oure Lorde Iesu Criste. [verse 14] Ande [whanne] we myghte [myȝte not D.] make no skille vnto hym to holde hym fro Ierusalem, we cessed, & saide, Þo wille of God [oure lord P., in marg., 1st corr. S.] be done. [verse 15] Ande efter þise dais [dayis with is expunged, D. day S.P.] we [added above the line, 1st corr. S. om. D.] wore redy, ande wente into Ieru|salem. [verse 16] Ande summe of þo disciples come with vs fro Cesarye, bringande with hem Iasone, wiþ whom we wore harbarowed, þo whiche was a man of Ciper & an olde discipul. [verse 17] Ande

Page 181

Scan of Page  181
View Page 181

whanne we come vnto [to S.P.D.] Ierusalem, gladly receyued vs þo breþer. [verse 18] Ande on þo secunde daye wente Poule [C folio 59b] wiþ us vnto [to S.P.D.] Iame, ande alle þe eldars wore gadired togider. [verse 19] Ande whan he hade hailsed [salowyd S.P.D.] hem, he tolde vnto [to S.P.D.] hem þat God hade done by his mynisterynge in nacyons. [verse 20] Ande [& whan þei had herd S.P.] þei, whanne þei harde þis, þei loued God, ande þei saide vnto [to S.P.D.] hym, Sees þow, broþer, how many [þowsande] [P. þowsund in marg. 1st corr. S.] of þe Iewes trowden; ande [verse 21] alle ben filowers of þo lawe; ande þei hafe harde of þe, þat þow teches discencyone (or, diuerste) fro Moises of þo Iewes þo whiche are bi nacyons: þat hem owes noghte to circum|cide þer childer, nor forto [to S.P.D.] go [above the line, C.] as þei ben wonte. [verse 22] What þanne [þarfore is S.P.] ? a multitude [S folio 122b] soþely schal be gaderde togider, for þei schal here þat þow erte comyn. [verse 23] Do þerfore þat we saye: [verse 24] Wiþ vs ben foure men þat has on hem [v]owe [S.P.D. nowe C.] ; take þise, ande halow þe wiþ hem, ande gife [put S.P.D.] þow in hem þat þei schaue þer heuedes: ande alle 11schal knowe, þat what þei haue harde of þe ben fals; bot alsso þei11 [11-11 om. S.P.D.] schal [alle schal P. alle in marg. 1st corr. S.] knowe, þat þow gos ande kepes þo lawe. [verse 25] Ande of þoo þat trowen of þo nacyons, we haue writen, demande þat þei abstene hem fro þinge þat es sacrified vnto [to S.P.D.] idoles, ande fro blode, ande fro beeste þat es chokud in blode, & fro fornycacyone. [verse 26] Thanne [þat D.; þan on erasure, 1st corr. S.] Poule toke þise men, ande whanne he was pur[ifie]de [S.P.D. purueyde C.] þo nexte daye [C folio 60] efter he wente [ȝede S.P.D.] wiþ hem into þo tempul, schew|ande þo fulfillynge of þo dais of þo purificacyone, vnto [to S.P.D.] þat offeringe wore offerde for icheone of hem. [verse 27] Ande whan þo seuen dais wore ended, þo Iewes þat wore of Asie, whanne þei see hym in þo temple, þei stired [meuyd S.P.D.] alle þo puple, ande keste [putte S.P.D.] [verse 28] þer hondes on hym criande, Ȝhe men of Israel, helpes: þis es þo man þat teches in iche place alle maner of men agayne þo puple, þo [& þe S.P.] lawe, ande þis place [om. S.P.] : & alsso he haues broghte þo gentiles into þo temple, ande has filed þis holy place. [verse 29] For þei see one Trophyme in þo cyte, þo whiche was a man of

Page 182

Scan of Page  182
View Page 182

Ephesy, with hym, ande þei supposed þat Poule hade broghte hym into þo temple. [verse 30] Ande alle þe cyte was stired [meuyd S.P.D.] , ande grete concourse of þo puple was made: ande þei toke Poule ande drowe hym wiþouten þo temple: & onone wore þo ȝhates sparred [closyd S.P.D.] . [verse 31] Ande whileste [whyles S.P.D.] þei wore aboute forto slee hym, worde come vnto [to S.P.D.] þo tribune of þo companye, þat alle Ierusalem es confonded [C folio 123] . (Tribune was he called [clepyd S.P.D.] þat hade a þowsande knyghtes at his ledinge.) [verse 32] Ande he toke hise knyghtes ande centuryons onon, ande wente [ȝede S.P.D.] vnto [to S.P.D.] Ieru|salem: ande whan þei see þo tribune ande þo knyghtes, þei cessed forto smyte Poule. [verse 33] Þanne þo tribune toke [C folio 60b] Poule, ande bade þat he schulde be bownden wiþ twoo chenys, ande asched what he was, ande whatte þat he hade done. [verse 34] Ande diuersite of cryynge was amonge [in S.P.D.] þo company, for summe saide one, ande summe an-oþer. Ande whanne þo tribune myghte noghte knowe þo soþe for [for þe P.] grete noyce, he bade þat he schulde be ledde into [to S.P.D.] þo castels [castel S.P.D.] . [verse 35] Ande whanne he come vnto [to S.P.D.] þo grees, bifelle, þat Poule was [he was in marg. 1st corr. S; in text, P.] borne [up follows, P; above the line, 1st corr. S.] of þo knyghtes for þo strenkthe of þo puple. [verse 36] For grete multitude of þo puple filowed, criande, Undo hym (or, slee hym). [verse 37] Ande whanne Poule biganne to come into þo castels [castel S.P.D.] , he saide vnto [to S.P.D.] þo tribune, If hit be leffulle þat I speke sumwhat vnto [to S.P.D.] þe? Ande þo tribune saide, Kannes þow speke of Grewe? [verse 38] Arte þou noghte, he saide, þo Egipcyene, þat bifore þise dais raysed grete noyce, ande ledde into [into þe S.P.D.] deserte foure þowsande of men sicaryens? (Sicariens wore men þat maden fauchons or lytel swerdes.) [verse 39] Ande Poule saide vnto [to S.P.D.] hym, I soþely am a Iewe, of Tharse of Cilyce, a buriase of a cyte þat es noghte vnknowne: I prey þe þat I may speke vnto þo puple.

[verse 40] Ande [Chap. XXII. begins here in all the MSS. xxvii c o in a late hand, S, erasure in marg., C. C m xxii P.] whanne þo puple [tribune S.P.D. Vulg. ille.] gafe hym leue forto [to S.P.D.] speke, Poule, stondande in þo grees, wiþ hise honde he bekkende vnto [to S.P.D.] þo puple; ande [C m 22m in marg. later hand, C.] whanne grete [þe gr. P.] stillynge was, he speke

Page 183

Scan of Page  183
View Page 183

[verse 1] in þo tunge of Ebrewe, ande [S folio 123b] saide, Ȝhe men, breþer ande fadirs, heres what skille I schewe vnto [to S.P.D.] ȝowe. [verse 2] Ande whanne þei harde þat [C folio 61] he speke in þo tunge of Ebrewe, þei helde hem [verse 3] þo more stille: ande he saide, I am a man, a Iewe borne in Tharse of Silice, ande norisched in þis cyte biside þo fete of Gamalyel. I was tawghte ande lernud [leryd S.P.D.] efter þe verite of my fadires [fader S.P.D.] lawe, ande filowar of þo lawe as ȝhe alle ben todaye: [verse 4] ande þis waye I pursewed vnto þo dead [deþ S.P.D.] , byndande [y bownde S.P.D.] ande bitakande to prisones men ande wymmen. [verse 5] As þo prince of prestes beres wytnes vnto [to S.P.D.] me, ande alle þo mooste worþi: of whom I toke epistels ande letters, ande wente vnto [to S.P.D.] þo [om. D.] breþer into Damaske forto bringe hem from þeþen [þen S.P.D.] bownden into Ierusalem, þat þei schulde be punysched. [verse 6] Ande hit bifelle, as I wente, ande [I S.P.] neghed vnto [to S.P.D.] Damaske, 11ymiddes þo way11 [11-11 in myddil of þe day S.P.D.] , sodenly vmschone [byschone S.P.D.] me grete lighte fro heuen. [verse 7] Ande [fallande] [fallynge S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo erthe I harde a voyce sayande vnto [to S.P.D.] me, Saule, Saule, wharto pursewes þow me? [verse 8] Ande I ansuered, Who erte þou, Lorde? Ande he saide vnto [to S.P.D.] me, I am Iesu of Nazareth, whom þat [om. S.P.D.] þow pursewes. [verse 9] Ande þoo þat wore wiþ me seen lighte, bot þei harde noghte his voice þat speke wiþ me. [verse 10] & I saide, What schal I do, Lorde? Ande he saide vnto [to S.P.D.] me, Rise, ande go into Damaske; ande þer schal be saide vnto [to S.P.D.] þe of alle þinges þat [what S.P.] þe bihoues to do. [verse 11] & whanne I myghte noghte se for clerte of þat lyghte, I was ledde bi þo [om. S.P.D.] honde of my [C folio 61b] felowes, ande so I kome vnto [to S.P.D.] Damaske. [verse 12] Ande a [S folio 124] man whos name was Ananye, he bi þo [verse 13] lawe hade wytnes of alle þo [om. S.P.D.] Iewes, þat dwelled þore, ande he come to me, ande [ande seid to in different ink, on erasure, C.] seid to me, Saule broþer, biholde ande se. Ande I in þo same houre bihelde vpon [on S.P.D.] hym. [verse 14] Ande he saide, Þo [erased S. om. P.] God of oure fadires haues bifore-ordeyned þe forto knowe hise wille, 21& forto see hise rightwise21 [21-21 om. S.P.D.] , ande forto here hise voyce of hise mouþe. [verse 15] For þou schalt be wytnes of hym vnto [to S.P.D.] alle men of þo [om. S.P.D.] þinges þat þow haues sene ande harde.

Page 184

Scan of Page  184
View Page 184

Ande nowe, wharto taries þowe? [verse 16] Rise, ande be baptised [baptizest P.] , and wasche þi synnes, ande calle [clepe S.P.D.] vponne [on S.P.D.] hise name þat þus haues schewed vnto [to S.P.D.] þe. [verse 17] Ande hit bifelle, þat, whanne I turned agayne into Ierusalem ande preyde in þo temple, þat [verse 18] I was stonyed in mynde; ande me þoghte I harde hym sayande vnto [to S.P.D.] me, Haste þe, ande go oute swiftely [schyftely P.] of Ieru|salem, for þei schal noghte receyue þo [þi S.P.D.] wytnessinge of me. [verse 19] & I saide, Lorde, þei knowne þat I am he þat sperred [closyd S.P.D.] in prisone & betty bi þo synagoge [synagogys S.P.D.] hem þat trowed [þ t trowed expunged follows, S.] in þe: [verse 20] ande whanne þo blode of Stephyn þat was þi witnes was schedde, I was þore, ande assented vnto [to S.P.D.] hise slaughte; ande I kepped þo cloþes of hem þat slowe hym. [verse 21] Ande he saide vnto [to S.P.D.] me, Go, forto alle nacyons I schal sende þe [C folio 62] . [verse 22] Þo companye harde hym vnto [to S.P.D.] þis worde, ande þei lifte vppe þer voice, ande cried, Undo hym (or [and S.P.D.] , delyuer hym) oute of þo erthe: for hit es noghte leffulle þat he schal life. [verse 23] Ande whanne þei maked þis crye, ande keste forþe þer cloþes, ande [verse 24] smote vppe pouder into þo ayre, þo tribune bade to [om. S.P.D.] lede hym into þo castels, ande forto bete hym wiþ scourges, ande forto [ to S.P.D.] [S folio 124b] touremente, þat he myghte wyte for what cause suche criynge was made agayne hym. [verse 25] Ande whanne þei hade streyned hym in þoo [om. S.P.D.] bondes, Poule saide vnto [to S.P.D.] þo centurione þat stode bi hym, Is hit leffulle vnto [to S.P.D.] ȝowe so forto scourge ande bete a man Romayne þat es noghte dampned? [verse 26] Ande whanne þo centurio harde þis, he wente vnto [to S.P.D.] þo Tribune, ande saide vnto [clepe S.P.D.] hym, What schalte þow do? þis man es a Romayne. [verse 27] & þo tribune come vnto [to S.P.D.] hym ande saide [seyde to hym S.P.D.] , Say me if þow be a Romayne. [verse 28] Ande he saide, Ȝhe. Ande þo Tribune saide, Lyghtly sais þou þat þow erte a buriase of Rome; I haue goten þis cyte [cytee crossed through with borcheschep in marg. 1st corr. S. burscheschep P.] wiþ myche money. Ande Poule saide, Ande I am borne Romayne. [verse 29] Ande onone þoo [þo ilke S.P.] þat schulde hafe tourmented hym wente fro hym; ande þo

Page 185

Scan of Page  185
View Page 185

tribune dredde, efter þat he harde þat he was a Romayne, ande for he hade so bownden hym.

[verse 30] Ande [in marg. y e xxiii c o in a XVIth cent. hand, S. C m xxiii P.] þo day efter þo Tribune wolde knowe certaynly [more c. S.P.] for what cause he was accused of þo Iewes. He lowsed hym, ande called togider [S folio 62b] þo prestes ande alle þo cownseile, ande broghte forþe Poule, ande sette hym amonge hem.

[verse 1] Ande Poule, lokande vnto [to S.P.D.] þo cownseile, saide, Ȝhe men, breþer, I in alle gode conscience hafe lifed bifore God vnto þis daye. [verse 2] Ande Ananye, þo prince of prestes, bad to þoo þat stode nere [nyȝ S.P.D.] hym forto smyte hise mowþe. [verse 3] Þanne [C m 23 in marg. in a later hand, C.] sayde Poule vnto [to S.P.D.] hym, Þow [if þow C, om. S.P. ȝif (crossed through) þou D.] wall whited [whithyt wall (on erasure, 1st corr.) wyte (crossed through) S. wyte wel P.] , Godde schal strike þe. Ande þou syttande demes me efter þo lawe, ande agaynes þe lawe þow biddes þat I be smyten. [verse 4] Ande þoo þat stoden by saiden [seyden (on erasure, 1st corr. S.), follows Poule, S.P. om. D.] vnto [to S.P.D.] Poule, Waries [corsest P.D., in marg. 1st corr. S.] þow þo souereyne preste [prest of god P. of god in marg. S.] ? [verse 5] Ande Poule saide, I [erased; inserted after not, S.] wiste noghte, breþer, þat he was prince of prestes. For [S folio 125] hit es writen, Þow schalte noghte warye [blank space of ¾ in. P. cursest on erasure in a later hand, S.] þo prince of þi flokke [folke S.P.D.] . [verse 6] Ande whanne Poule knewe [in marg. C.] þat one partye of þoo þat wore gadired þer was of þo Pharisens, ande an-oþer of þo [om. S.P.D.] Saducens, he cried in þo cownseyle, Ȝhe men, breþer [& br. S.P.D.] , I am a Pharisene, þo sone of a Pharisene, of þo hope ande of þo resurrecyone I am demed. [verse 7] Ande whanne he hade saide þise, onone [on- above the line, in different ink, C.] was made a [om. S.P.] discencyone [bitwixe] [S.P. bytwixte D. byfore C.] þo Pharisens ande þo [om. S.P.D.] Saducens, ande so þo multitude was diuersed ande twynned. [verse 8] Þo Saducens saide, þat þere schulde no resurreccyone be, ande þat þer was nouþer awngel nor [ne S.P.] spiritte: ande þo Pharisens saide þo reuerce þat boþe þise was. [verse 9] Ande grete criynge was made: ande sum of þo Pharises faughte, sayande, We fynde none [C folio 63] yuel in þis man: what þofe [ȝif S.P.D.] a spirytte hafe spoken vnto [to S.P.D.] hym, or an [eny S.P.D.] awngel?

Page 186

Scan of Page  186
View Page 186

[verse 10] Ande whanne grete discencyone was amonges hem, þo tribune dredde hym þat Poule schulde be alle todriuen [to ryfyn S.P.D.] amonge hem; ande he bade knyghtes to goo ande take hym fro myddes of hem, ande forto lede hym into þo castels [castel S.P.] . [verse 11] Ande in þo nyghte efter Criste stode bi hym, ande saide, Be stedfaste, for as þow haueste wytnessed of me in Ierusalem, so bihoues þe to wytnes at Rome. [verse 12] Ande whanne daye was comen, summe of þo Iewes gadured hem togider, ande made a vowe amonge hem, sayande, þat þei schulde noþer [neyþer S.P.D.] ete nor drinke vnto [to S.P.D.] þei hade slayne Poule. [verse 13] Ande þei wore mo þanne fourety men þat made þis coniuracyone ande þis oþe. [verse 14] Þise men ȝode to þo princes of prestes ande þo eldars, ande sayde, We han made a vowe, þat we schal nouþer [neyþer P.] [S folio 125b] ete nor [no P.] drinke to [tyl S.P.D.] we haue slayne Poule. [verse 15] Þerfore make ȝhe knowne vnto [to S.P.D.] þo tribune wiþ þo cownsel, þat he bringe hym forþe vnto [to S.P.D.] vs as we schulde knowe more certaynly of hym: ande we, or he come to vs, ben redy forto slee hym. [verse 16] Þis harde a childe þat was Poule sister sone; he come into þo castels [castel S.P.D.] ande tolde Poule of þis. [verse 17] Ande Poule called vnto [to S.P.D.] hym one of þe centuryons, ande saide, Lede þis childe to þo tribune, for he haues sumwhat to telle vnto [om. S.P.D.] [C folio 63b] hym. [verse 18] Ande he toke hym, ande ledde hym to þo tribune, ande saide, Poule þat es bownden preyde me to bringe þis childe vnto [to S.P.D.] þe, for he haues to speke wiþ þe. [verse 19] Ande þo tribune toke þo hande of þo childe, ande wente wiþ hym biside, ande saide vnto [to S.P.D.] hym, What haues þow to [for to S.P.D.] telle vnto [to S.P.D.] me? [verse 20] Ande he saide, Þo Iewes han [beþ S.P.D.] accorded to preye þe, þat þow bringe forþe to|morne Poule into þo conseyl, as if þei wolde wyte more wyterly [sykyrly S.P.D.] of hym. [verse 21] Bot trowe hem noghte: for moo þanne fourty men lyne in wayte for hym, þo whiche [whulke S.D.] han made a vowe, nouþer to ete nor drinke to [tul S.P.D.] þei [þei sle hym S.P.D.] haue slayne hym: ande now ben þei redy, ande abiden þi biheste ande þi wille. [verse 22] Ande þo [om. P.] tribune lete þis childe go, ande bade hym þat he schulde telle vnto [to S.P.D.] none þat he hade made þis knowne vnto [to S.P.D.]

Page 187

Scan of Page  187
View Page 187

hym. [verse 23] Ande he called two [to P.] centurions, ande saide to hem, Makes redy two hundreth knyghtes forto go vnto [to S.P.D.] Cesarye, ande seuenty horse-men, ande spere-men two hundreth, fro [verse 24] þo þridde houre of þo nyghte; ande make redy ȝour bestes, þat ȝhe may sette Poule on one ande lede saufe [hym faste S.P.] vnto Felix [verse 25] þo mayer [ marye P.] [S folio 126] , ande wrote a letter in þis maner of wordes: [verse 26] Claudius Lysias to gode Felix gretes wele (or, ȝernes [desyreþ S.P.D.] hele). [verse 27] Þis man þat was taken of þe Iewes [C folio 64] , ande in poynte to be slayne of hem, I [& S.P.D.] , in þo mene tyme comande, toke hym fro þer hende [honde S.P.D.] , for I knewe þat he was a Romayn. [verse 28] Ande for I wolde knowe þo cause þat þei keste agayne hym, I ledde hym into þer [þe S.P.D.] counseyle. [verse 29] And I fonde þat he was accused of þo questions of þer lawe: bot I fonde hym no þinge worþi þo deþe nor þat bere cryme vnto [to S.P.D.] þo Iewes. [verse 30] Ande whanne hit was tolde me of þo waytynges þat þei ordeyned agayne hym, I sende hym vnto [to S.P.D.] þe, ande biddande vnto [to S.P.D.] þe accusars þat þei telle þer [þe S.P.D.] pleynte bifore þe. [verse 31] Ande þo knyghtes, as hit was boden [bedyn S.P.D.] to hem, þei toke Poule, ande ledde hym into Antipatridem. [verse 32] Ande þo toþer day þei lefte þer þer [om. S.P.] horses [hors S.P.D.] forto [to S.P.D.] go wiþ hym, ande þei ȝode vnto [to S.P.D.] þo castels. [verse 33] Ande whanne þei wore comen vnto [to S.P.D.] Cesarie, ande hade gifen þe letter vnto [to S.P.D.] þo mayre [marye P.] , þei sette bifore hym Poule. [verse 34] Ande whanne he hade redde þo letter, ande asched of what contre [verse 35] he was; ande whanne he knewe þat he was of Cylyce, he saide, I schal here þe whan þine [þi S.P.D.] accusars comen. Ande he bade kepe hym in þo mote-halle of Herowde (þo place þere Heroude demed).

[verse 1] Ande [in marg. C m 24 in a later hand, C. þ e xxiiii c o in a XVIth century hand, S.] efter fiue dais come þo prince of prestes Anany with summe of þo elders, and wiþ one Tertullo, an orator (þat es, a [S folio 64b] motar or aduoket); þise wente vnto [to S.P.D.] þe maire [marye P.] agaynes Poule. [verse 2] Ande whanne Poule was sommunde, Tertullus biganne to accuse Poule, ande saide vnto [to S.P.D.] þe mayre [marye P.] , Siþen we ben in meke [muche S.P.D.] pece bi þe, ande many þinges

Page 188

Scan of Page  188
View Page 188

[verse 3] ben correctud by þi prouidence, euermore [ande euermore S.P.D.C. ] [S folio 126b] , gode Felix, we han receyued þise wiþ alle dedis of þankes. [verse 4] Ande þat I no lenger tarye þe [in marg. C.] , I prey þe, here þis [us S.P.D.] for þi godenes. [verse 5] We haue fownden þis wikked man, ande styrande sedicione vnto [to S.P.D.] alle þo Iewes in alle þo worlde, ande autor of þo sedicione of [verse 6] þo secte [seete D. cytee S.P.] of Nazarens: ande oure temple has he [he haþ S.P.D.] ben aboute forto [to S.P.D.] file. Ande whanne we haden taken hym, we wolde haue iuged hym efter oure lawe. [verse 7] Ande þo tribune Lysias kome, and toke [hym] [S.P.D.] oute of our hende [honde S.P.D.] with grete [verse 8] strenkthe, ande bade hise accusars come vnto [to S.P.D.] þe, of whom þow may knowe, demande of alle þise, of þo whiche we accusen hym. [verse 9] Ande þo Iewes saiden alsso þat þus hit was. [verse 10] Ande þo mayre made token to Poule to speke, and Poule ansuered, Of many ȝhere I þat haue knowne þe iuge vnto [to S.P.D.] þis flokke [folke S.P.D.] , [in a good wille I] [S.P.D.] schal make satisfaccyon for [verse 11] me bifore þe: þow may wele knowe þat no moo days ben vnto [to S.P.D.] me bot [þan S.P.D.] twelfe siþen I come fro Ierusalem. [verse 12] Ande in þo temple þei han noghte fownden any disputande wiþ me or elles makande [me makynge follows companye, S.P.D.] any concourse of company, nouþer in þo temple, nor in þo synagoge, nor in þo cyte. [verse 13] Nor þei may proue þinges þat þei accusen me of vnto [to S.P.D.] þe. [verse 14] [Ande I know|leche to þe] [S.P.D.] , þat efter þo secte þat þei callen heresie, I haue so serued to God my fadire þat I trowe vnto [to S.P.D.] alle þat ben [verse 15] wryten in þo lawe ande þo prophecye: hafande my hope in God, in [& in S.P.D.] þo [om. S.P.] whiche alsso hemseluen abiden þo resurreccione þat es forto [to S.P.D.] come boþe of þo [S folio 127] gode ande þo yuel. [verse 16] In þis alsso I studye forto haue conscience to God euermore, ande to men alsso wiþouten offendikel. [verse 17] Ande efter many ȝhere [ȝeeres with s in a later hand, S. ȝeeres P.] I come vnto [to S.P.D.] my nacyon forto do almes, ande forto do myne [verse 18] offeringes ande myne auowes: in þo whiche þei fonde me purified in þo temple, noghte wiþ grete companye, nor wiþ noyce. Ande þei toke me, cryande ande sayande, Vndo oure enmye. [verse 19] And summe Iewes of Asye, whom hit bihoued

Page 189

Scan of Page  189
View Page 189

nowe forto [to S.P.D.] be redy bifore þe, & forto accuse, if þei haden [verse 20] oghte agaynes me, or elles say þise hemseluen, if þei hafe fownden any wikkednes in me, siþen I stonde here in þo [verse 21] conseyle, bot onely of þis one voyce, þat I cried stondande amonges hem and sayande, I am demed of ȝowe of þo resur|reccione of deade [þe d. S.P.] . [verse 22] & Felix differde hem þat accuseden hym, for he kn[e]we [S.P.D. knowe C.] how hit was, ande he saide to hem, Whanne þo tribune Lysias komes, I [C folio 65b] schal here ȝowe. [verse 23] Ande he bade vnto [to S.P.D.] a centuryone forto kepe Poule, ande þat he schulde haue reste; ande þat none of hem [hyse S.P.D., erasure of his follows, C.] schulde be lette forto mynister vnto [to S.P.D.] hym. [verse 24] Ande efter summe dais Felix come wiþ Drusille, hise wife, þo whiche was a Iewes, ande called [prayed for to see S.P.] Poule, ande harde of hym þo faiþe in oure Lorde Iesu Criste. [verse 25] Ande whanne he disputed of rightwisenes, ande chastite, ande þo dome þat was forto [to S.P.D.] come, Felix was ferde, ande ansuered, Go nowe at þis tyme, for in a [om. P.] couenabul tyme I schal calle þe. [verse 26] Ande Felix supposed that Poule schulde gife hym summe moneye: and þerfore often tyme he called hym, and speke with hym. [verse 27] Ande [S folio 127b] efter þat Felix hade fynisched hise two ȝhere in hise office, he hade a successoure whos name was called Festus. Ande for Felix wolde haue þanke of þo Iewes, he lefte Poule bownden in bondes.

[verse 1] Ande [in marg. C m 25 in a later hand, C. xxv c o on erasure in a XVIth century hand, S.] whanne Festus þanne come into þo contre, efter þo þridde daye he wente vnto [to S.P.D.] Ierusalem fro Cesarye. [verse 2] Ande þo princes of prestes come vnto [to S.P.D.] hym, and þo firste & þo moste worþi of þo Iewes, agayne Poule. Ande þei preyde [verse 3] hym, aschande grace agayn hym, þat he schulde bidde hym be broghte into Ierusalem, settande waytynges forto slee hym in þo waye. [verse 4] Ande Festus ansuered, þat Poule schulde be kepped in Cesarye, ande þat hymseluen [he h. S.P.] schulde hastily go þider. [verse 5] Ande [om. P.] þerfore, he saide, þoo þat ben myghty [C folio 66] in ȝowe [in ȝowe om. S.P.D.] , kome þei [om. S.P.D.] alsso. Ande if [om. P.] þer be any cryme in þo man, accuse þei hym. [verse 6] And he dwelled amonge hem days no mo bot eghte or tenne. Ande he wente into Cesarye,

Page 190

Scan of Page  190
View Page 190

ande þo toþer daye he sate in his sete of dome, ande bade þat Poule be broghte forþe. [verse 7] Ande whanne he was broghte forþe, Iewes [þe i. S.P.] þat komen fro Ierusalem stoden aboute hym, castande agayne hym many grete causes, þo whiche þei myghte noghte [verse 8] proue; for Poule made his skille agayne, sayande, þat nouper I haue synned agayn þo lawe of þo Iewes, nor agayne þo temple, nor agayne þo Cesar. [verse 9] Ande Festus, in wille forto gife grace vnto [to S.P.D.] þo Iewes [nor aȝen þe pepel follows, expunged, S.P.] , ande forto haue þanke of hem, ansuered vnto [to S.P.D.] Poule and saide, Wilte þou go vnto [to S.P.D.] Ieru|salem, ande þer be iuged of þise bifore me? [verse 10] Ande Poule saide, I stonde atte þo demynge-place of þo Cesare, where hit behoues [S folio 128] me forto [to S.P.D.] be demed. I haue noghte noyed vnto [to S.P.D.] þo Iewes, as þow wele knowes. [verse 11] Ande if I haue noyed or done any þinge worþi þo deþe, I recuse [refuse S.P.D.] noghte to dye. Bot if I haue done no þinge þat þei accuse me of, none may gife me vnto [to S.P.D.] hem. [verse 12] Vnto [to S.P.D.] þo Cesar I appele. Þanne Festus spake wiþ hise cownseyle, and ansuered, Þow haues appeled vnto [to S.P.D.] þo Cesar, ande to þo Cesar schalte þow go. [verse 13] Ande whanne [C folio 66b] summe days wore passed, þo kenge Agrippa ande men of Baronye [Vulg. Agrippa rex et Bernice.] come vnto Cesarie to Festus, forto hayls hym. [verse 14] And whanne þei hade ben þore many dayes, Festus tolde vnto [to S.P.D.] þo kenge of Poule, & sayde, þer was a man lefte [verse 15] bownden of Felix: for [in marg. C.] whom, whanne I was at Ierusalem, þo princes of prestes ande þo elders come vnto [to S.P.D.] me, aschande dampnacione agaynes hym. [verse 16] To whom I ansuered, þat hit es noghte custome vnto [to S.P.D.] þo Romayns to [for to S.P.] dampne any man, to [til (on erasure, S.) P.] he þat es accused haue presente hise accusars, and alsso þat he haue place forto defende hym, forto ansuere vnto [to S.P.D.] þo crymes þat ben putte vpon [on S.P.] hym. [verse 17] Ande whanne þei come hider wiþouten any taryynge, I sate on þo toþer day forto deme, and I bade hym forto be broghte forþe [to us S.P.D.] . [verse 18] Of whom, whanne hise accusars stode bifore me, I fonde no cause of þo whiche I supposed ille [yuel S.P.D.] . [verse 19] Bot summe questions [questyoun S.P.D.] of his super|sticione þei hade agayne hym, and specially of one Iesu, þat

Page 191

Scan of Page  191
View Page 191

es deed, whom Poule affermed forto life. [verse 20] Ande for I was in doute of þis question, I asched if he wolde go vnto [to S.P.D.] Ieru|salem and be iuged þore of þise [hym, crossed through, with þese þynges in marg. 1st corr. S. þese þinges, P.] . [verse 21] Ande Poule appeled, & forto kepe hit vnto [to S.P.D.] þo knowynge [S folio 128b] of þo Auguste, I bade kepe hym [om. S.P.] to I sende hym [C folio 67] vnto þo [om. S.P.D.] Cesar. [verse 22] Ande Agrippa saide to Festus, I wolde alsso here þat man. 7Ande Festus ansuered7 [7-7 om. S.P.] , Tomorne þow schalte here hym. [verse 23] Ande vpon [on S.P.D.] þo toþer daye, whanne Agrippa ande þo men of Beronye wore comen with grete ȝerneynge [ȝernynges P.] , ande wore enterd [to, expunged, follows, S.] þo audy|torye, wiþ þo tribunes ande þo principal men of þo cyte, at þo [om. P.] bidynge of Festus Poule was broghte forþe. [verse 24] Ande Festus saide, Kenge Agrippa, ande ȝhe alle þat ben here wiþ vs, ȝhe sene þis man, of whom alle þo multitude of þo Iewes speke vnto [to S.P.D.] me at Ierusalem, aschande & criande þat he schulde no lenger life. [verse 25] Ande I fonde no þinge þat he wore worþi þe deþe fore. Ande for he haues appeled, I haue demed to sende hym vnto [to þe S.P.D.] Auguste. [verse 26] Bot in certayne what I may write to my lorde haue [I haue S.P.D.] I noghte. Ande for þis cause I haue [om. P.] broghte hym forthe vnto [to S.P.D.] ȝowe, and specially vnto [to S.P.D.] þo kenge Agrippa, þat I [haue, expunged, follows, P.] may asche hym bifore ȝowe, ande þat I may knowe what I schal write. [verse 27] For wiþouten resone me þenke [þynkeþ S.P.D.] to sende hym bownden, ande noghte forto telle þo cause.

[verse 1] Ande [in marg. C m 26 in a later hand, C. xxvi c o on erasure, XVIth century hand, S.] þo kenge Agrippa saide vnto [to S.P.D.] Poule, Hit es sufferde þat þow speke for þiseluen. Þanne Poule spredde [verse 2] hise hende obrode [abrood follows spred, S.P.D.] , and gafe his skille, ande saide, Of alle þo þinges [þ on erasure, S. kyngis D.] þat I am accused of þo Iewes, kenge Agrippa, I suppose me blessed ande clene [knele S.P.D.] bifore þe, siþen [C folio 67b] I schal defende me today. [verse 3] Ande specyally siþen þow knowes alle þo [om. S.P.D.] customes þat ben amonge þo [hem P.] Iewes, ande alsso þo questions [customes S.P.D.] þat ben amonge hem: wherfore I preye þe þat

Page 192

Scan of Page  192
View Page 192

þow here me paciently. [verse 4] Ande alsso forsoþe my lyfe fro my ȝowþe, ande fro þo bigynnynge in my nacyone, in Ierusalem, [verse 5] alle þo Iewes knowe; knowande me fro þo bigynnynge, if [S folio 129] þei wolde bere wytnes, þat efter þo certayne secte of oure relygione I haue lifed a Pharisene. [verse 6] Ande nowe in þo hope of biheste þat was made vnto [to S.P.D.] oure fadires of oure Lorde God, I [verse 7] stonde subjecte to þo dome; in þo whiche oure twelue tribes, nyghte ande daye seruande, hopen to come. Of þo whiche hope, kenge Agrippa, I am accused of þo Iewes. [verse 8] Bot whatte es demed incredibil anentes ȝowe, if God raise [rere S.P.D.] þo deed? [verse 9] Ande I alsso supposed, þat me awghte to do many contrary|ouse þinges agayne þo name of Iesu of Nazarene. [verse 10] Ande I sparde [closyd S.P.D.] in prisone many halowes; and þis I did in Ierusalem, for suche power I toke of þo princes [of prestis] [S.P.D.] ; ande whanne þei wore slayne, I bare þo sentence. [verse 11] Ande punysch|ande hem customabuly by alle þo synagoges, I garte [maked S.P.D.] hem forto [to S.P.D.] blaspheme. Ande ȝitte I was more wode agaynes hem, ande pursewed hem to oute nacyons. [verse 12] In þo whiche, when I [C folio 68] wente vnto [to S.P.D.] Damaske wiþ þo power & letters of princes of [verse 13] prestes, in þo myddes of þo daye, in þo waye I sawe, kenge Agrippa, fro heuen, passande þo schynynge of þo sunne, a lyghte þat vmschone [aboute schon S.P.D.] me and hem þat wore wiþ me. [verse 14] Ande whanne we alle felle vnto [to S.P.D.] þo erthe, I harde a voice spekande to me in þe tunge of Hebrewe, Saule, Saule, whi pursewes þow me? Hit es harde to þe to kes [kyce S.D. kynse P.] agayne þo brodde [prikke S.P.D.] . [verse 15] Ande I saide, Who erte þow, Lorde? Ande he saide, I am Iesu whom þow pursewes. [verse 16] Bot rise vppe, he saide, ande stonde vpon [on S.P.D.] þi fete: for for [om. S.P.D.] þis cause I appered vnto [to S.P.D.] þe, forto make þe a mynister ande wytnes of þinges þat þow haues sene, and of þo in whom I schal appere to þ[e] [S.P.D. þo C.] ; [verse 17] delyuerande þe [þes P.] fro pupuls ande nacyons, to whom nowe [I now S.P.D.] [verse 18] I sende þe, forto opun þo eyghne of þo [S folio 129b] blynde, þat þei turne fro þo derkenes vnto [to S.P.D.] þo lighte, fro þe pouer of þo fende to God, ande þat þei take remyssion of synnes, ande lote amonge

Page 193

Scan of Page  193
View Page 193

halowes bi þo faiþe þat es in me. [verse 19] Wherfore, kenge Agrippa, [verse 20] I was noghte vntrowthfulle to þo heuenly visione: bot to hem þat wore at Damaske firste, ande siþen [om. S.P.D.] to þem þat wore at Ierusalem, I schewed hit, ande bi alle þo contre boþe to þo Iewrye ande to þo nacions, þat þei schulde [C folio 68b] do penawnce, ande þat þei schulde be turned vnto [to S.P.D.] God, doynge þo worþi frutes of penawnce. [verse 21] For þis cause þo Iewes, whan I was in þo temple, wolde haue slayne me, ande toke me. [verse 22] Ande ȝitte vnto [to S.P.D.] þis daye I stande, hulpun wiþ þo grace of God, witness|ande boþe to þo lesse ande to þo more, no þinge sayande [verse 23] more þanne Moyses ande þo prophetes saide forto kome; þat Criste was p[a]ssibul [possibul C.; passybyl S.P.D. Vulg. si passibilis Christus.] , & þat he was firste of þo resurreccione of þo deed, forto schewe lyghte vnto [to S.P.D.] þo puple ande to þo naciones. [verse 24] Ande whanne he spake þus ande schewed resone and skille for hym, Festus saide wiþ a grete voyce, Poule, þow fonnes [þu fonnys repeated in marg. 1st corr. S.] ; myche [þi m. S.P.D.] letturere turnes þe vnto [to S.P.D.] foly [foltschupe S.P.D.] . [verse 25] Ande Poule saide, Gode Festus, I fonne noghte, bot I speke wordes of soburnes and soþefastenes. [verse 26] For þo kenge knowes of þise, to whom I speke stabuly; I suppose þat none of þise es vnknowne to hym; for none of þise was done in hiddels [hyddyl S.P.D.] (or, in hernes). [verse 27] Ande þo kenge Agrippa trowes [trowest S.P., st on erasure, S.] vnto [to S.P.D.] þo pro|phetes; I wote þat þow trowes. [verse 28] Ande þo kenge Agrippa saide vnto [to S.P.D.] Poule, In lytel þou makes a skille þat I am Cristen. [verse 29] Ande Poule saide, I ȝerne [desyre S.P.D.] bifore God in lytel ande in myche, noghte onely þe, bot alsso [S folio 130] alle þat heren me todaye, forto be made suche as I am, outetaken þise bondes. [verse 30] Ande þo [C folio 69] kenge, ande þo mayre, ande þo men of Beronye, [verse 31] and þoo þat sate wiþ hem, rose vp; and wente biside ande speke togider & saide, No þinge haues þis man done þat es worþi þo deþe or bondes. [verse 32] Ande Agrippa saide vnto [to S.P.D.] Festus, Þis man myghte haue ben laten go, if he hade noghte appeled vnto [to S.P.D.] þe [om. S.P.] Cesar [capitulum follows, C.] .

Page 194

Scan of Page  194
View Page 194

[verse 1] Ande [in marg. C m 27m in a later hand, C. xxvii c o in a XVIth century hand, S.] whanne hit was demed þat he schulde schippe into Ytalye, ande be [om. P.] taken [bytaken S.P.D.] vnto [to S.P.D.] þo centurion of þo companye [verse 2] of Auguste whos name was Iulye, we wente into a schippe of Hardumetyne [adrowmyntyne S.P.D. Vulg. navem Adrumetinam.] . Ande whanne [om. S.P.D.] we biganne to sayle, we bere vppe aboute þo places of Asye; ande with vs dwelled Aristarcus Mecedonye of Thessalonye. [verse 3] Ande þo nexte day we come unto [to S.P.D.] Sidon: and Iulye tre[t]ed [S.P.D. treded C.] Poule manly, and lete hym go to hise frendes, and forto do hise owne cure. [verse 4] Ande whanne we wente fro þeþen [þeyn S.D. þen P.] , we vndursayled Ciper, for þo wyndes wore contrariouse. [verse 5] Ande we, saylande þo see of Cylyce and Pamphile, in twelue days we come vnto [to S.P.D.] Listram of Lycie. [verse 6] Ande þore þo centurion fonde a schippe of Aly|sawnder, schippande into Ytalye; & he putte vs in hit. [verse 7] Ande whanne we hade sailed slouly many dais, ande vneþes wore comen agayne Gwyde, for lettynge of þo wynde, we [verse 8] sayled vnto Crete biside Salomon; ande vneþe saylande biside into [C folio 69b] a place þat es called Gode Porte (or, hauen), to þo whiche es nere [nyȝ S.P.] þo cyte of Thessal[a] [S.P.D. Thessa|lonye with onye expunged, C.] . [verse 9] Ande whanne longe tyme ande myche þan was passed, ande was no forþer siker schippynge ande saylynge, for þat þei haden longe [verse 10] fasted, Poule comforþed hem, sayande [C folio 130b] , Men, I see þat wiþ iniurye ande myche harme noghte onely of þo charge þat es of þo schippe ande of þo schippe, [bot of oure lyues] [S.P.D. vacant space of ¾ inch, C.] , bigynnes oure schiprode to be. [verse 11] Þo centurio trowed vnto [to S.P.D.] þo guuernere of þo schippe ande to þo schipman more þanne to Poule[s] saynges [poules seyenge S.P.D.] . [verse 12] Ande for þei haden noghte habul hauenynge forto wynter inne, þei toke þer cownsel to go fro þeþen [þen S.D. þeyn P.] , if þei myghte on [om. S.P.D.] any wise come vnto [to S.P.D.] Phenyce, forto wynter at þo hauen of Crete, þo whiche was berande towarde Affriche, ande [& to S.P.D.] Chore. [verse 13] Bot whan þo souþe wynde blewe, whanne þei supposed to holde þer purpose, ande hade gone [verse 14] fro Assere ande hade passed Crete, noghte myche efter come

Page 195

Scan of Page  195
View Page 195

agayne hem a norþe-heste wynde. [verse 15] Ande whanne þo schippe was vppe-taken, ande myghte noghte enforce agayne þo wynde, we gafe þo schippe to [·e schyp to repeated in marg. 1st corr. S.] þo wynde, ande þo wynde bere vs. [verse 16] Ande so we come vnto an ile þat es named Cawda [canda S.P.D.] . [verse 17] Ande vneþe myghte we gete þo kokbote: and whanne þis was hade away, þei vsed [om. S.P.] helpinge, byndande þo schippe; dredande þat ne [om. S.P.D.] þei schulde falle into sande [sondy S.D. þe sondy P. Vulg. timentes ne in Syrtim inciderent.] place: ande so þei wore borne, while þe vessel was keste downe. [verse 18] [Ande] we wore [& we were S.P.D. wore we C.] schaken wiþ [C folio 70] a grete tempeste; ande þo [at þe S.P.D.] toþer [day] [P; in marg. 1st corr. S. om. C.D.] þei keste oute of þo schippe þinges þat wore þerinne. [verse 19] Ande vpon [om. S.P.D.] þo þridde day þei keste oute þe [om. S.P.D.] armorye of þo schippe [verse 20] wiþ þer hende, for noþer sonne nor mone nor sternes [sterrys S.P.D.] appered bi many dais. Ande grete tempeste was, ande þan was alle hope of oure hele away. [verse 21] Ande whanne we longe hade fastud, Poule stode ymyddes and saide, It behoued [byhoueþ P.] , ȝhe men, forto here [here with d added and hafe in marg. C.] me (or, forto [here me or forto om. S.P.D.] haue harde me), noghte to [S folio 131] haue passed fro Crete, ande forto haue wonnen þis losse [lost S.P.D.] . [verse 22] Bote ȝitte bes of gode [om. S.P.D.] herte: for losse [lost S.P.D.] schal [om. P.] þer none [om. S.P.D.] be of [om. S.P.D.] none of ȝoure lifes, bot only of þo schippe. [verse 23] For þis nyghte stode bi me þo awngel of God, whos I am, ande vnto [to S.P.D.] whom [verse 24] I serue, ande saide, Poule, drede þe noghte, forto vnto [om. S.P.D.] þo cesar þe bihoues to come. Ande lo, God haues giuen vnto [to S.P.D.] þe [on erasure, 1st corr. S. ȝow D.] alle [alle lyfes S.P.] þat ben in þo schippe wiþ þe. [verse 25] Ande þerfore, men, bes of gode herte: for I trowe vnto [to S.P.D.] my God, þat so schal it be as hit was saide vnto [to S.P.D.] me. [verse 26] Ande into an ile schal we come. [verse 27] Bot efter þo fourten[d]e [fourtenþe S.P.D.] nyghte was comen, and we wore schippande in A-drye, aboute þo [om. S.P.D.] mydde-nyghte þo schipmen supposed þat þei see a contre. [verse 28] Ande þei put þer plumbe into þe see to knowe þo depnes of [of þe S.P.] water; ande þei fonde twenty paces. Ande whanne þei wore a lytel þen, þei fonde XV pases. [verse 29] Ande for þei dredde þat þei schulde falle into scharpe places, þei sende foure ankers oute of þo [om. D.] schippe,

Page 196

Scan of Page  196
View Page 196

ande ȝerned [desyryd S.P.D.] þat day [þe d. P.] wore comen. [verse 30] Ande whan þo schipmen wolden hafe fledde oute of þo schippe [C folio 70b] , ande hade put oute þo [verse 31] bote of þe schippe into þe see as forto keste þer ankers, Poule saide 4vnto þo centurion ande to þe knyghtes4 [4-4 om. S.P.D.] , Bot if ȝhe be stille in þo schippe, ȝhe may noghte be saued [saue S.P.D.] . [verse 32] Thanne þo knyghtus kutteden away þo cordes of [þo cordes of om. S.P.D.] þo boot, ande suffured hit to falle away. [verse 33] Ande whanne lyghte biganne forto [to S.P.D.] come, Poule preyde hem alle þat þei schulde ete sumwhat, ande saide, Þis es þo fourtende daye þat ȝhe hauen ben fastande, ande no mete haue ȝhe eten [eten or om. S.P.] (or, taken). [verse 34] Wherfore I pray ȝowe to take summe meate for ȝoure hele: for a heer of none of ȝoure hedes schal perische. [verse 35] Ande whanne he hade saide þis, he toke brede ande þanked God in alle þer sighte. Ande [verse 36] whanne he hade broken þo brede ande biganne forto [ to S.P.D.] [S folio 131b] ete, þei wore made þo more herty ande toke mete alsso. [verse 37] Þo men þat wore in þe schippe wore two hundrethe seuenty ande sexe. [verse 38] Ande whanne þei haden eten þer fille, þei allegid þo schippe, ande keste þo whete into þo see. [verse 39] Ande whanne day was comen, þei knew [noghte] þo londe [no lond S.P.D.] . Bot an arme þei bihelde, in þo whiche þei see as hit wore a banke. Ande þider þei þoghte, if þei myghte, to keste þo schippe. [verse 40] Ande whanne þei hade drawen vppe þo ankurs, þei putte hem vnto [to S.P.D.] þe see, slakande þo iunctures fro þo gubernacle [gubernacles P, es added in a later hand, S.] , & raised [reryd S.P.] a lytel sayle. Ande bi þo blaste of þo wynde þei wente vnto [to S.P.D.] þo banke. [verse 41] Ande whanne we wore fallen into a place þer two sees mette, þei enpeched [enpersched S.P.D.] þo schippe; ande þo forþer partye of þo schippe stode [om. S.P.] stille. Bot [C folio 71] þo schippe lowsed for strenkthe of þo see. [verse 42] Ande þo knyghtes gafe counseile, þat þoo þat wore vndure kepinge in þo schippe schulde be slayne, and þat þei schulde noghte skape awaye. [verse 43] Ande þo centurion, for he wolde þat Poule wore saued, for|bedde so to do. Ande he bade þat þoo [eche S.P.] þat couþe swymme schulde firste go vnto [to S.P.D.] þo see, ande so skape ande come vnto [to S.P.D.]

Page 197

Scan of Page  197
View Page 197

þo londe. [verse 44] Ande oþer toke bordes, and summe toke oþer þinges þat wore of þo schippe. Ande so bifelle, þat þei alle skaped vnto þo londe saufe [follows scaped, S.P.D.] , & none perisched.

[verse 1] Ande [in marg. C m 28 m in a later hand, C. y e xxviii c e in a XVIth century hand, S.] whanne we were skaped, þanne knewe we þat þo londe þat we [in marg. 1st corr. S.] were onne was called þo ile of Mutilene. [verse 2] Ande þo barbarise schewed myche manhede vnto [to S.P.D.] vs, for þei kindeld a fire, ande refresched vs, for þe rayne ande þo colde þat was þanne. [verse 3] Ande whanne [om. P.] Poule hade gider[ed] [gaderyd a multitude of S.P.D.] stikkes, ande hade layde hem vpon þo [on þe S.D. on D.] fire, a nedder come from þo hete, and smote into his honde. [verse 4] & whanne þo barbarise se þo beste hongande [ hyngande S.P.D.] [S folio 132] in [on S.P.] hise honde, þei saide togider, For|sothe he þis es a mansleare, for þofe he [he be S.P.D.] skaped fro þo see, he es noghte suffurde no lenger to lyfe. [verse 5] Ande Poule smote þo beste into þe fire, ande hade none harme. [verse 6] Ande þei supposed þat he schulde bolne [swelle S.P.D.] , ande sodenly falle downe ande dighe. Ande whanne þei longe hade abiden, and seghe þat he hade none harme, þei turned ande saide þat he was God. [verse 7] Ande in þo places wore þe maners [maystris S.P.D.] of þo prince of þat ile, whos name was Publyus; þo whiche receyued vs, ande [om. S.P.D.] benyngly re|fresched [om. S.P.D.] [C folio 71b] vs three dais. [verse 8] Ande þo fader of þis prince laye in þo fiuoures ande in þo yuel þat es called dissintery: vnto [to S.P.D.] whom Poule enterde. Ande whanne he hade layde vpon [on S.P.D.] hym his hondes, he helud hym. [verse 9] Ande whanne þis was done, alle þat wore in þo ile ande wore seke come vnto [to S.P.D.] hym, ande wore helud. [verse 10] Ande men of þat ile worschipped vs with myche worschippe, ande gafe vs þat vs nedid vnto [to S.P.D.] oure efte|schippinge. [verse 11] Ande efter three monythes we schipped in [into S.P.D.] a schippe of Alysawnder, þo whiche hade wynterde in þat ile, ande hade fairnes of castels [Vulg. cui erat insigne Castorum.] . [verse 12] Ande whanne we wore comen to Syracuse, þere we dwelled three dais. [verse 13] Ande fro þeþen [þen S.P. þeyn D.] we passed abowte, ande come vnto Regyum: ande efter þo mydday whanne þo souþe blewe, þo secunde day we

Page 198

Scan of Page  198
View Page 198

[verse 14] come to Puteolos: where we fonde breþer, ande þei preyd vs forto [to S.P.D.] dwelle wiþ hem seuen dais: ande so come we vnto [to S.P.D.] Rome. [verse 15] Ande whanne þo breþer þere harde of oure comynge, þei come agayne vs vnto [to S.P.D.] þo merket of Appii, þo senator; ande whanne Poule se hem, he þanked God, ande toke gode traiste. [verse 16] Ande whanne we wore comen vnto [to S.P.D.] Rome, Poule was suffurd to dwelle wiþouten þo castels bi [S folio 132b] hymseluen wiþ one [oute S.P.D.] knyghte to kepe hym. [verse 17] Ande efter þo thridde daye he called togider þo firste of þo Iewes: ande whanne þei wore comen togider, he saide vnto [to S.P.D.] hem, Ȝhe men [myn P.] , breþer, I haue done no þinge agayne þo pupil of þo Iewes, or agayn eldar [elderys S.P.D.] [C folio 72] doynge. Ande fro Ierusalem I am bitaken bownden into þo [verse 18] hende of þo Romaynes; & whanne þei hade aschinge of me, þei wolde haue laten me go, for þei fonde no cause of deþe in me. [verse 19] Ande for þo Iewes agayn-saide þat I schulde noghte be delyuerde, þerfore was I garte [nedyd to S.P.D.] forto appele vnto [to S.P.D.] þo Cesar; noghte forto accuse my nacione. [verse 20] Ande for þis cause I praide forto see ȝowe, ande forto speke wiþ ȝowe: forwhi for þo hope of Israel I am vmgyuen [vmgyuen or om. S.P.D.] (or, bounden) with þis cheyne. [verse 21] Ande þei saide vnto [to S.P.D.] hym, We toke neuer lettures fro þo Iewry of [wiþ crossed through and of inserted above the line, D.] þe, nor none comande to vs haues tolde vs any dede or ille [yuel S.P.D.] of þe. [verse 22] Bot we prey þe [þe þe C.] , þat we may here of þe [of þe in marg. C.] , what þow can ande felys. For of þo [þis S.P.D.] secte es knowne þat in iche place hit es withstande. [verse 23] Ande whanne he hade sette hem a daye, many come vnto [to S.P.D.] hise hostage þer he dwelled; vnto [to S.P.D.] whom he expowned, witnessande þo kengdome of God, ande makande skilles to hem of Iesu, of þo lawe of Moisy, ande of þo prophetes, fro þo morne vnto þo euen [to euen S.P.D.] . [verse 24] Ande summe trowed vnto þoo [to þat S.P.D.] þat he saide, ande summe trowed noghte. [verse 25] Ande whanne þei wore not assentande togider, þei lerned [lernyd of crossed through with wenten wey in marg. in a later hand, S. wentyn here wey P.] of Poule [seyenge follows, P. saynghe in a later hand, in marg. S.] o worde þat wele [second e erased, S.] þo Holigoste speke by [verse 26] Isaye þo prophete vnto [to S.P.D.] oure fadirs, sayande, Go to þis puple,

Page 199

Scan of Page  199
View Page 199

ande saye vnto [to S.P.D.] hem, Ȝhe schal here wiþ ere, ande ȝhe schal noghte vnderstande; ande ȝhe seande schal se [S folio 133] , ande ȝhe [verse 27] schal noghte biholde: for þo herte [hertys S.P.D.] of þis puple es hardende [hardyd S.P.D.] [C folio 72b] , ande wiþ eres heuely þei han harde. Ande þer eyne þai han [om. S.P.D.] lokked togider; þat in aunter þei se noghte wiþ eyne, ande here with eres, ande vndurstonde with herte, forto turne hem, þat I hele hem. [verse 28] Ande þerfore be hit knowne vnto [to S.P.D.] ȝowe, þat þis [is S.P.D.] helfulle þinges [es erased, S.] es sende vnto [to S.P.D.] naciones: ande þei schal here hit. [verse 30] Ande Poule dwelled alle þat two ȝhere in þat place þat he hired, ande receyued alle þat come to hym, þo Iewes, [verse 31] ande þo naciones [grekes P, on erasure, 1st corr. S.] þat wore called [clepyd S.P.D.] gentiles, prechande þo kengdame of God, ande techande þinges [om. S.P.D.] þat ben of oure Lorde Iesu Criste wiþ fulle traiste wiþouten lettynge [Explicit follows, C.S.P., in marg. nearly erased, D. MS. C. ends here.] .

S. MATTHEW.

[verse 1] Matheu [heading, Mathew D.] [D folio 1] seiþ in þe firste chapytyl on þis wyse in þe book of þe kynrede of Iesu Crist, þe sone of Dauid, þe sone of Abra|ham. [verse 2] Abraham gate Ysaac, & Ysaac gate Iacob. Iacob gate Iudam & his breþeren. [verse 3] Iudas gate Phares & Zaram of Thamar. [verse 4] Phares gate Esron. Esron gate Aram. Aram gate Amynadab. Amynadab gate Naason. Naason gate Salmon. Salmon gate Booz of Raab [ra on erasure, S. rachab D.] . [verse 5] Booz gate Obed of Ruth. Obed gate Iesse. [verse 6] Iesse gate Dauid þe kyng. Dauid þe kyng gate Salomon of hire þat was Vryes wyf. [verse 7] Salomon gate Roboam. [verse 8] Roboas gate Abyam. Abyas gate Asa. Asa gate Iosaphath. Iosophath gate Ioram. Ioram gate Ozyam. Ozyas gate Ioathan. [verse 9] Ioathas gate Achas. Achaz gate Ezechyam. [verse 10] Ezechyas gate Manassen. Manassen gate Amon. Amon gate Iosyam. [verse 11] , [verse 12] Iosyas gate Iechonyam. Iechonyas gate Salatyel. [verse 13] Salatyel gate Zorobabel. Zorobabel [S folio 133b] gate Abiud. [verse 14] Abiud gate Eliachym. Eliachym gate Azor. Azor gate Sadoc. [verse 15] Sadoc gate Achym. Achym gate Eliud. Eliud

Page 200

Scan of Page  200
View Page 200

gate Eleasar [D folio 1b] . Eleasar gate Mathan. Mathan gate Iacob. [verse 16] Iacob gate Ioseph þe housbonde of Marye, of whom was bore Iesus þe whuche is clepyd Crist. [verse 17] Alle þe kynredys fro Abraham to Dauid beþ fourtene; and fro Dauid to þe goynge oute of Babilon [fourtene; and fro þe goynge out of Babilon] [D.] to Crist fourtene. [verse 18] Soþly þe generacyoun (or, kynrede) of Crist was on þis manere: whan Marye þe moder of Iesu was weddid to Ioseph, or þei come to-gyder sche [ȝhe P.] was founde hauynge in hire wombe of þe Holy Gost. [verse 19] For-soþe Ioseph hire housbonde, for he was ryȝtwys, he wolde not opynly sclawnder hire, but pryuely he wolde haue left hire. [verse 20] Soþly whyle he was þenkynge [þinkynge D.] þese þinges for-to leue his wyf, loo, an aungel of oure Lord apperyd to hym in sleep, seyenge, Ioseph, þe sone of Dauid, ne wyle þ[ou] [D. þe S.P.] not drede to take Marye þy weddid wyf: forsoþe þat þing þat is bore in hire is of þe Holy Gost. [verse 21] Soþly sche [ȝhe P.] schal bere a sone, & þou schalt nempne [D folio 2] his name Iesus; forsoþe he schal make his puple safe fro þe synnys of hem. [verse 22] Soþly þis was done, þat þat þing schulde be fulfild þe whuche was seyd by þe prophete, [verse 23] seyenge on þis wyse, Lo, a mayden schal haue in hire wombe, & sche [ȝhe P.] schal bere a sone, & his name schal be clepyd Emanuel; þat is, God is wiþ us (or, God schal be wiþ us). [verse 24] Soþly Ioseph rysynge up fro his sleep dide as þe aungel [verse 25] comawndid [S folio 134] hym [to him D.] , & he tooke Marye his wyfe; and he knewe hire not (þat is to seye, fleschly) [gloss om. P.] tul [to D.] sche [ȝhe P.] bare hire sone first bygete: & sche clepyd his name Iesus.

[verse 1] Herfore [Werfore P.] whan Iesus was bore in Bethlem of þe Iewery in þe dayes of kyng Heroude, loo, þe kynges come fro þe est [verse 2] to Ierusalem, seyenge, Where is he þat is bore þe kyng of Iewys? soþly we sawe a sterre of hym in þe est, & we come to wurschupe hym. [verse 3] Soþly kyng Heroud herynge was troublyd in herte, & alle Ierusalem wiþ hym. [verse 4] & he gederyd alle þe princes of prestis & þe wyse men of þe puple, & he enqueryd of hem where Crist schulde be bore. [verse 5] And þei seyde to [D folio 2b] hym, In Betleem of þe Iewrye: for-why so it is

Page 201

Scan of Page  201
View Page 201

[verse 6] wryte by þe prophete, & þou Betleem, in þe lond of þe Iewrye, þou art not leest in princes of þe Iewry (þat is to seye [P. say in marg. later hand, S. om. D.] , Þou cyte Betlem, þou art not holde to be lest among alle þe cytees of þe Iewry, but most of dignite): for soþly out of þe schal goo a dewke (a ledere), þe whuche schal gouerne my peple Israel. [verse 7] Þan pryuely Heroud callyd þe kynges, & bysyly he enqueryd of hem þe tyme of þe sterre þe whuche [verse 8] apperid to hem; & he seyde sendenge hem into Betlem, Goo ȝe, & bysyly enquere ȝee of þe chylde; þat whan ȝe haue founden hym, telle ȝee me aȝeyn, þat I come & wurschupe hym also. [verse 9] Þese þre kynges, whan þei had herd þe kyng Heroud, þei wente þer weye; & lo, þe sterre þat þei sawe in þe [om. D.] est wente byfore hem, vnto suche tyme þat it [S folio 134b] come & stode aboue where þe chyld was. [verse 10] Soþly þei seynge þe sterre [verse 11] were ioyeful; & wiþ gret [a gret D.] ioye þei entrede in-to þe hous & fownden þe chyld wiþ Mary his moder; & þei felden [fellen P.] down worschypynge hym; & þei openyde þer tresoris & offrede to [verse 12] hym ȝyftys, gold & encense & myrre; & toke in slepe an answere þat þei schulde not turne [D folio 3] aȝeyn by Herode. By a-noþer weye þei turnyd aȝeyn in-to her cuntrey. [verse 13] & whan þei were gon aȝeyn, lo, an angel of oure Lord apperyd to Ioseph in his sleep, seyenge, Ryse up & take þe chyld & his modir, & fle into Egypt, & be þere vn-to suche tyme þat I warne to þee: for-soþe it is for-to come þat Herode sekeþ þe chyld to lose [leese P.] (or, to sle) hym. [verse 14] Þan Ioseph rysynge toke þe chyld & his moder in þe nyȝt, & he wente in-to Egypt; & [verse 15] he was þere vnto þe deyenge of Herode: þat þat [þ t he P.] schulde be fulfylde þat was seyde of God by þe prophete, seyenge, Fro Egypt I callyd my sone. [verse 16] Þan Herode, seynge þat he was bygylyd of þe kynges, he was ful wroþ, & sende in-to Betlem, & slow alle þe chyldren þat were in Betlem & in alle þe costys bysyde, þat were of two ȝeer & wiþinne, after þe tyme þat he hadde souȝt of þe kynges. [verse 17] & þanne was fulfillyd þat [verse 18] was seyd by Ieremye, A voyce was herd in hye, gretynge & mychil waymentynge, Rachel wepynge her sones; and

Page 202

Scan of Page  202
View Page 202

sche [ȝhe P.] wolde not be comfortyd for þei were noȝt (quic) [underlined, S.P.D.] . [verse 19] Þus whan Herode [D folio 3b] was deed, loo, an aungel of oure Lord appered [verse 20] to Ioseph in sleep in Egypt, seyenge, Ryse & take þe chyld & þe moder of hym, & go in-to þe lond of Israel: for soþly þei beþ deed [S folio 135] þat souȝte þe chyldes lyf. [verse 21] & Ioseph roos & toke þe chyld & his moder, & he come into þe lond of Israel. [verse 22] Soþly he herynge þat Archelaus [archelanus S.P. n expunged, S.] regned in þe Iude for Herode his fadir, he dredde for hym to go þider. & Ioseph was amonestyd in his sleep by an aungel how he schulde go [verse 23] in-to þe partys (þat is, to þe cuntrey) of Galyle, & come & duellyd in a cytee þe whuche is called Nazareth: þat þat þing schulde be fulfylde þat was seyd by þe prophetys, For|soþe, he schal be called Nazarene (þat is to seye, holy).

[verse 1] Soþly [C m 3 m in marg. S. C m 3 D.] in þo dayes Ion baptist come, prechynge in þe [verse 2] wyldernes (or, in þe desert) of þe Iewrye, & seyenge, Do ȝe penawnce; for soþly þe kyngdom of heuene schal come nyȝ. [verse 3] Soþly þis is he of whom it was seyd by Ysaye þe prophete, seyenge, A voyce of a cryere in wildernesse, make ȝe redy þe weye of oure Lord. Make [D folio 4] ȝe ryȝt stretis [þe str. D.] (or elles, streyȝte þe weyes) of hym. [verse 4] Soþly he Ion had cloþinge of þe heer of camels, & a gyrdil of a skyn aboute his lendes; soþly his mete [te above the line, S.] was hony-sokkles & hony of þe wode. [verse 5] Þan wente out to hym Ierusalem, & al þe Iewry, & al þe cuntrey aboute [verse 6] Iurdane; & þei were baptyzed of hym in Iordan, schryuynge here synnys. [verse 7] Soþly he seynge many of þe Pharysees & of þe Saduceus comynge to þe baptem, he seyde to hem, Ȝe kynredes of þe nedderis, who schewyd to ȝow for-to fle fro þe wraþþe þat is for-to come? [verse 8] Do ȝe worþi fruyte of penawnce: [verse 9] & wyle ȝe not sey wiþinne ȝoure-self (þat is, in ȝoure hertys), We haue a fader Abraham: soþly [S folio 135b] I sey to ȝow, þat God is myȝty of þise stonys to rere [rere up P.] þe sones of Abraham. [verse 10] Soþly now þe ax is sett to þe rote of þe tree: þerfore eche tree þe whuche makeþ not good fruyt it schal be kutt downe, & it schal be sent in-to þe fyre. [verse 11] For-soþe I baptyze ȝow in water

Page 203

Scan of Page  203
View Page 203

in-to penawnce: soþly he þat is for-to come after me is [D folio 4b] stal-worþere þan I, whoos [whas D.] schoo I am not worþi to bere [crossed out, with vnbynde in marg. in a later hand, S. vnbynde P.] : [verse 12] soþly he schal baptyze ȝow in þe Holy Gost & in fyre: whos [whas D.] wyndel [crossed through, with wynnwe in marg. in a later hand, S. wynuwe P.] is in his honde, & he [om. P.] schal clense fully his korne; & he schal gedere his korne in-to his berne, & soþly þe chaff he schal brenne in a fyre þat may not be slekked. [verse 13] Þanne come Iesus fro Galyle in-to Iordan to Ion, þat he schulde be baptyzed of hym. [verse 14] Soþly Ion forbeed hym, seyenge, I fel to be baptyzed of þee, & þou comest to me? [verse 15] Soþly Iesus ansuerynge seyde to hym, Suffre now: for on þis manere it bysemeþ us for-to fulfylle al ryȝtwysnesse. Þan he lyte hym (or [lyte hym or crossed through, S. om. P.] , suffred hym). [verse 16] Soþly Iesus baptyzed wente soone up fro þe water: & lo, þe heuenes were opene, & he saw þe Spiryte [verse 17] of God comynge down as a doufe upon hym; & lo, a voyce of heuene seyenge, Þis is my Sone wel loued, in whom I am wel plesed.

[verse 1] Þanne Iesus was led in-to desert þorow a spiryte þere he schulde be temptyd of þe deuel. [verse 2] And whanne he had fastyd fourty dayes & fourty nyȝtys, afterward he hungred [D folio 5] . [verse 3] & þe temptere comynge to hym seyde to hym, If þou art Godes sone, sey þat þise stones be maade loues. [verse 4] Crist answerynge seyde, It is wryte þat not onlyche in [S folio 136] breed lyueþ man, but in eche word þat comeþ of Godes mouþ. [verse 5] Þan þe fende toke hym in-to þe holy cyte; & putte hym aboue þe [verse 6] penacle of þe temple, & seyde to Crist, If þou art Godes sone, send [þ t he schulde make D, in S. crossed through with send in marg., in a later hand.] þy-self [hymself D., corrected to þyself, S.] adowne [a on erasure, S. downe D.] : soþly it is wryte of þee, for God bad his aungelys of Crist to kepe þe [on erasure, S. him D.] in here hondys, as in awntyr þou herte þi foot to þe stone. [verse 7] Iesus seyde to hym, Eft it is wryte, Þou schalt not tempte þe Lord þi God. [verse 8] Eft þe fend toke hym in-to a ful hyȝ hille, & he schewed to hym [verse 9] alle þe kyngdomes of þe worlde, & þe ioye of hem; & seyde to hym, Alle þese þinges I schal ȝeue þee [to þee D.] , ȝif þou falle & loute [to] [P] me. [verse 10] And þanne seyde Iesus to þe fend, Go

Page 204

Scan of Page  204
View Page 204

awey, Sathanas; for it is wryte, Þe Lord þi God þou schalt worschupe, & to hym one þou schalt serue. [verse 11] Þan þe fend lefte Crist; & lo, goode aungelys comyn to hym & serued to hym. [verse 12] Whan Iesus herde þat Ion was put in-to prysoun, he [verse 13] ȝede in-to Galyle; & þe [om. P.] [D folio 5b] cyte of Nazareth lefte, he come & duellyd in Capharnaum, by-syde þe see, in þe cuntreyes [verse 14] of Zabulon & of Neptalym: þat it schulde be fulfylde þat [verse 15] was seyde by Ysaye þe prophete, Lond of Zabulon & lond of Neptalym, þe wey of þe see byȝonde Iordane, of þe folke of [verse 16] Galyle; þe folke þe whuche ȝede in derkenesse sawe gret lyȝt, & to þe syttynge in þe rewme of schadowe of deeþ, lyȝt was rysen to hem. [verse 17] After þat Iesus bygan to preche, & seyde, Do ȝe penawnce; for soþly, þe kyngdom of heuene schal come nyȝ. [verse 18] & soþly Iesus wente by-syde þe se of Galile. He sawe two breþeren, Symon þe [S folio 136b] whuche is cleped Peter, & Andrew his broþer, puttynge a nett in-to þe see; soþly þei were fyscheris. [verse 19] & he seyde to hem, Come ȝe after me, & I schal make ȝow to be fyscherys of men. [verse 20] & þei a-noon lefte þer [verse 21] nettes & þe schyp, & sueden hym & he wente forþ fro [fro twice, D.] þen & saw oþer two, Iame þe sone of Zebede, & Ion his broþer, in schype wiþ Zebede þer fader, makynge redy þer nettys; & he clepyd hem. [verse 22] Soþly þei left þer nettys & [D folio 6] her fader, & folowed hym. [verse 23] & Iesus wente aboute al [om. P.] Galyle, prechynge & techynge hem in here synagoges þe gospel of þe kyngdom of heuene, & helynge alle sorowes & alle sekenesse in þe peple. [verse 24] & þe knowynge of hym wente in-to al Sirry: & þei offred to hym alle hauynge yuel, in dyuers sekenes & tor|mentys taken, & þo þat hadde fendus wiþ-inne hem, & hem þat were lunatyke, & men þat had þe palsy, & he helyd hem. [verse 25] & many cumpanyes sueden hym, & men of Galyle, & of Decapoly (þat is to seye, of þat cuntrey þat hadde ten cytees) [underlined, S.P.] , & of Ierusalem, & of þe Iewry, & of men fro ouer Iordane.

[verse 1] Soþly Crist seynge þe peple, he wente up in-to an hylle: & whan he had sette hym downe, his discyplys come to hym: [verse 2] , [verse 3] & he openynge his mowþe tauȝt [tauȝt in marg. 1st corr.; in text tauthe in a late hand on erasure, S. tauȝte P. techinge D.] hem, seyenge, Blessyd be

Page 205

Scan of Page  205
View Page 205

pore in speryte: for here is þe rewme of heuenes. [verse 4] Blessyd be þe mylde: for þei schal haue þe lond of lyf. [verse 5] Blessyd be þei þat waylen: for þei schal be comfortyd. [verse 6] Blessyd be þei þat hungren & þrusten ryȝtwysnes: for þei schal be fulfyllyd. Blessyd be mercyful men: for [S folio 137] þei schal swe mercy. [verse 7] , [verse 8] Blessyd be men of clene herte: for þei schal se God. [verse 9] Blessyd [D folio 6b] be pesyble men: for þei schal be cleped Godes chyldren. [verse 10] Blessyd be þey [ȝe D. þ. y added later, S.] þat suffren purswynge for ryȝtwysnes: for here is þe rewme of heuenes. [verse 11] Blessyd schal ȝe be whan þat men schal curse ȝow, & whan þei haue purswed ȝow, & whan þei haue seyd al yuel aȝeyns ȝow, lyȝenge, for me. [verse 12] Ioye ȝe, & be glad: for ȝoure hyre is muche in heuene: soþly so þei haue purswed þe prophetis þat were byfore ȝow. [verse 13] Ȝe beþ salt of þe erþe: & ȝif þe salt vanysche awey, in what þing schal þe erþe be saltyd? þis salt is not worþi after, but to be cast oute & be defoulyd of men. [verse 14] Ȝe ben lyȝt of þe world. A cytee sett on an hylle may not be hyd. [verse 15] Nor men lyȝte not a lanterne & putte it vndir a buschel, but þei sette it on a kandelsteke, þat it ȝeue lyȝt to alle þat beþ in þe hous. [verse 16] & so schyne ȝoure lyȝt byfore men, þat þei se ȝoure goode werkes, & so þanke ȝoure Fadir þat is in heuene. [verse 17] Wele ȝe not gesse þat I come to lose [lese P.] þe lawe ne prophetys: I come not to vn-do hem, but for-to fylle hem. [verse 18] Soþly I seye to ȝow, To þat heuene & erþe passe, an i ne a tytyl schal not passe fro þe lawe byfore alle þinges be done. [verse 19] Þerfore [D folio 7] who doþ not on of þe leeste comawndementis, he schal be cleped leest in þe kyngdom of heuene; and soþly he þat doþ þes comawnde|mentes & techeþ [techiþ hem D.] , he schal be cleped greet in þe kyngdom of heuene. [verse 20] Soþly I sey to ȝow, But if ȝoure ryȝtewysnes habounde more þan of [of scribis P, in late hand, in marg. S.] þese [þe P; þese...lawe underlined, S.P.] wyse men of þe [S folio 137b] lawe & of [above the line, S. om. D.] þe Pharyseus, ȝe schal not entre in-to þe kyngdom of heuene. [verse 21] Soþly ȝe haue herd þat it is seyd to men of þe olde lawe, Þou schalt not sle; forsoþe he [in margin, S.] þat sleþ, he schal be [verse 22] coupable in þe dome; soþly I sey to ȝow, þat who-so [þat P.] is wroþ

Page 206

Scan of Page  206
View Page 206

to his broþer, he schal be gylty to [on erasure, 1st corr. S. in D.] þe dome; soþly he þat haþ seyd [seyþ for haþ seyd, P.] to his broþer, Raca, he schal be gylty to [on erasure, 1st corr. S. in D.] þe counseyl; soþly he þat haþ seyd [seyþ for haþ seyd, P.] to his broþer, Þou foole, he is worþi þe fyre of helle. [verse 23] Þerfore if þou brynge þi ȝifte to þe auter, & þere þou hast byþouȝt þee þat þi broþer haþ sum [verse 24] þinge aȝeyns þee, leeue þi ȝifte þere byfore þe auter, & go ferst to be reconsyled to þi broþer (þat is, be at on wiþ þi broþer), & þanne þou schalt come & offre þi ȝifte. [verse 25] Be þou assentynge soone to þyn enemy, þe whylis þou art in þe wey wiþ hym, en awnter þyn enemy take þee to þe domus-man, & þe domes-man bytake þee to þe jayleer, & [D folio 7b] þou be putt in-to prysown. [verse 26] Soþly I sey to þee, Þou schalt not go oute fro þi prysoun, to þou hafe ȝeue aȝeyn þe leste ferþing. [verse 27] Ȝe haue herd þat it was seyd to þe olde men, Þou schalt not do [verse 28] auowtrye: soþly I sey to ȝow, þat eche man þat haþ sey a womman & coueyte [coueytiþ D.] for-to haf hire, he haþ don [doþ P.] auowtrye wiþ hire in his herte. [verse 29] If it so [so it P.] be þi ryȝt eyȝe sclawndir þee, drawe it oute, & caste it fro þee: for soþly it is more spedynge to þee þat one of þi membres per-sche, þan al þi body be sente in-to helle. [verse 30] & ȝif þi ryȝt hond sclawnder þee, kutte it a-wey, & caste it fro þee: for soþly it spedeþ to þee, þat raþere on of þi membris persche [S folio 138] þan al þi body go in-to helle. [verse 31] Soþly it is seyd to olde men, Whoso lefeþ his wyf, [verse 32] hym byhoueþ ȝefe to hire a lybel of forsakyng: soþly y [it (changed into y) is (dotted out) sey with erasure of d, S.] sey to ȝow, þat eche man þat lefeþ his wyf, outetake cause of fornycasyoun, he makeþ hire to do avowtrye: & he þat weddeþ hire þat is left of hire housbonde, he [om. D.] doþ avowtrye. [verse 33] Eft ȝe hafe herd þat it was seyd to þe olde men, Þou schalt [verse 34] not forswere þee, for þou schalt ȝefe to God þi swerynge: but soþly it is seyd [I sey D.] to ȝow noȝt to swere in eny manere; neyþer [verse 35] by heuene, for it is þe [D ends with for it is þe written as catchwords at the bottom of fol. 7b.] trone of God; neyþer by þe erþe, for it is scaffold of his feet; noyþer by Ierusalem, for it is þe cyte of þe grete Kyng. [verse 36] Nor þou schalt not swere by þin heuyd, for þou mayst not make one heer whȝit or blak.

Page 207

Scan of Page  207
View Page 207

[verse 37] Soþly ȝoure worde schal be, ȝe, ȝe; or nay, nay; soþly what so is more þan þis, it is of yuel. [verse 38] Ȝe hafe herd þat it was seyd, Eyȝe for eyȝe, & a toþ for a toþ (þat is to seye, a man schulde be punysched in þe same membre in þe whuche he disseyfede [verse 39] his neyȝebores) [gloss underlined, S.P.] : but soþly I sey to ȝow nouȝt to [om. P.] wiþstonde þe yuel: but whoso smyteþ þee in þe ryȝt cheke, ȝif to hym þe [þ t P.] toþer. [verse 40] & whoso wyle stryue wiþ þee in þe dome, & take fro þee þi kote, lefe þou to hym also þi palle. [verse 41] & whoso angreþ þee a þousande paas, go wiþ hym oþer two þousande. And whoso wyle borowe of þee, ne turne þou not awey. [verse 42] , [verse 43] Ȝe hafe herd þat it was tolde to olde men, Þou schalt loue þi frend, & þou schalt hate þin enemy. [verse 44] But [S folio 138b] soþly I sey to ȝow, Loue ȝe ȝowre enemyes, do ȝe good to hem þat haten ȝow, & [verse 45] preye ȝe for hem þat purswen ȝow, & chalange ȝow falsly; þat ȝe [om. P.] be þe sones of ȝoure Fadir þat is in heuene, þat makeþ his sunne sprynge on goode men & yuele, & reyneþ up-on iuste men & vniuste. [verse 46] For if ȝe louen hem þat loueþ ȝow, what meede schal ȝe haue? siþ puplycans don þus. [verse 47] & if ȝe greten only ȝoure breþeren, what schal ȝe do more? Ne don not heþene men þus? [verse 48] Þerfore be ȝe parfyte, as ȝoure Fadur of heuene is parfyte.

[verse 1] & take ȝe heede þat ȝe do not ȝoure ryȝtwysnesse byfore men, to be seyn of hem: for elles schal ȝe haue no mede at ȝoure Fadir þat is in heuene. [verse 2] And þerfore whan þou dost þyn almes, nele þou not trumpe byfore þee, as ypocritys don in synagoges & stretis, for-to be wor|schuped of men. Soþly I sey to ȝow, Þei haue resseyuyd here mede. [verse 3] But whan þou dost þyn almes, loke þi lyft syde [verse 4] wyte noȝt what þi ryȝt syde doþ: þat þyn almes be in hyd: & þi Fader þat seþ in hyd schal ȝeue þee hyre [mede P.] .

[verse 5] And [new paragraph with initial, S.P.] whan ȝe preyȝen, ȝee schal not ben as ypocrytys, þat louen to stonde in churches & in kornerys of stretys to preyȝe, for-to ben seyn holy [underlined, S.] of men. Soþly I sey to ȝow, Þese men han resceyued here mede. [verse 6] But þou, whan þou schalt preye, entre in-to þi couche, & schytt þe dore, & pray þy Fader, and þy Fader þat seeþ in hyd schal ȝelde þee þi meede. [verse 7] Soþly ȝe prayenge wele ȝe not speke mychyl, as

Page 208

Scan of Page  208
View Page 208

heþyn men [h...n men on erasure, in a later hand, S.] doþ, for soþly [S folio 139] þei wene þat þei schule be herd in hire myche speche. [verse 8] Þerfore wele ȝe [om. P.] noȝt be lyckenyd to hem; for-why ȝowre heuenly Fader wot what þing is nedeful to ȝow, byfore þat ȝee aske hym. [verse 9] Þerfore ȝee schal preye on þis manere: Oure Fader þat art in heuene, halewed be þi name. [verse 10] Þi kyngdom come to us. Þi wylle be don, as in heuene, & in erþe. [verse 11] Oure eche dayes breed ȝeue us to day. [verse 12] & forȝeue us oure dettys, as we forȝeue oure dettourys. [verse 13] And ne [expunged, S. om. P.] lede us not in temptacyon, but delyuere us of yuel.

A-M-E-N.
Do you have questions about this content? Need to report a problem? Please contact us.