we moten have of þis Fadir. For Crist seiþ soþli, þat ȝif þei hadde knowen him, certis þei hadden knowe his Fadir. For whoso knowiþ Cristis Godhede, he woot how God seiþ al þing; for þis word of God is his Sone and Crist, þat we shulden knowe þus; and þanne he knowiþ him þat seiþ, þe which is God þe Fadir. And after ȝe shal knowe þe Fadir beter þan ȝe ȝit done; and ȝe have saien him, bi bileve þat bringiþ in þis knowing.
And, for þese wordis weren woundirful, þerfore Philip seide to Crist: Sire, shewe us þe Fadir, and it is ynowȝ to us. And Jesus seide to Philip þanne, So longe tyme I am wiþ ȝou, and ȝit ȝe knowen not me, Philip. Whoso seeþ me, he seeþ my Fadir; how seist þou, shewe us þe Fadir? Ne trowest not þou þat I am in þe Fadir, and þe Fadir is in me? þes wordis þat I speke, I speke hem not of mysilf: but, certis, þe Fadir þat dwelliþ in me is þat ilk þat doiþ þe werkes. Ne trowe ȝe not þat Y am in þe Fadir, and þe Fadir is in me? ellis, trowe ȝe my Godhede, for þe workes þat Y do. Soþeli, soþli, I seie to ȝou, þat man þat trowiþ in me shal do þe werkes þat Y do; and þe moste of hem ['Majora horum faciet;' Vulg.] shal he do, for I go to my Fadir, and my chirche, þat is my bodi, dwelliþ ȝit stille in erþe. And I shal not be idil in hevene, for whatever ȝe axen þe Fadir in my name, þat shal Y do.
Alle þes wordis þat Crist seiþ here axen sutil undirstond|ing, ȝhe, more þan we mai have while we lyven in þis liif. It is nedeful here to knowe, how þe Godhede of Crist is oþir in kynde þan his manhede, al if þei boþe ben oo persone. And þis Godhede is so sutil þat it is comune to þre persones. And so, whoso knowiþ þis Godhede in oon mote nedis knowe it in ech of hem; for þes þree persones ben not diverse, as þree men, or þree oþer substances, but ech of hem mai no|wher be, ne ouȝt do, wiþouten ech oþer. And þis mannis witt mote be clene þat shulde knowe wel þis matere.