þer [þer in the margin, 1st corr. S.] be in any of ȝou an efel herte of vnbylefe, to departen [verse 13] ȝou from þe lyfynge God; bote prefeþ ȝou-selfe by eferich day, whyles þat þis day is nempned, wheþer eny of ȝou be y|harded [verse 14] þoroȝ þe fallas of synne: for we beþ y-mad partyneres of Crist, ȝef þat we holdeþ þe bygynnynge of his substaunce [verse 15] to þe ende: whyles it is y-sayd, To day ȝef ȝe hereþ his voys, ne harde ȝe noȝt ȝoure hertes, as þei duden in hure tarrynge. [verse 16] For summe tarreden hym, bote noȝt alle þilke þat comen out of Egypt by Moyses. [verse 17] Bote to whom was he wroþ fourty ȝere? bote to þilke þat synneden, whos careynes weren þrowen a-down in desert. [verse 18] And to whom swor he þat þei schulden noȝt entren in-to his reste, bote to þilke þat weren vnbylefynge? [verse 19] & we seþ þat þei ne myȝte not entren in-to his reste for hure vnbylefynge.
[verse 1] And þerfore drede we, leste þe byheste be y-lafte to entren [P folio 75] in-to his reste, leste þer be y-founde any of ous fayle þer-hennes [h above the line; second n on erasure, S. þer enne, P.] . [verse 2] For it is y-told to ous, as it was to hem; bote þe [S folio 65] word þat þei herden ne profyted hem noȝt, for it ne was noȝt y-medled wiþ bylefe. [verse 3] For we þat haueþ bylefed schuleþ entren in-to reste [ste on erasure, S.] , as he sayde, As ich haue y-swore in my wraþþe, þei ne schuleþ noȝt entren in-to my reste. And whanne in þe bygynnynge of þe worlde he hade parformed [verse 4] his werkes, he saiþ in on place of þe [om. P.] sefeþe day in þis wyse, [verse 5] God rested þe sefeþe day [god rested þe sefeþ day repeated in the margin, 1st corr. S.] from alle his werkes; & in þis place also, Þei ne schuleþ noȝt entren in-to my reste. [verse 6] And for þat summe entreden in-to þat reste, & þilke þat weren byfore to whom it was y-told, ne entrede noȝt in-to þat reste, [verse 7] þerfore he setteþ a certeyn day, To day, in Dauyd seyenge as it is y-sayd abofen, aftur so muche tyme, To day ȝef ȝe hereþ his voys, ne harde ȝe noȝt ȝoure hertes. [verse 8] And ȝef Iesus hade y-ȝefen hem reste, he ne wolde nefer aftur han y-spoken of þis day. [verse 9] And þerfore þer is y-laft a day of reste to Goddes pepel. [verse 10] For he þat entred in-to his reste, he rested from his werkes, as God dude from his werkes. [verse 11] & þerfore hyȝe we to entren in-to þat reste, þat no man falle in-to þat ensampel of