[verse 20] byleuest þat þer ne is bote on God, & þow dost wel: & fendes byleueþ & quakeþ for drede. Bote wolt þou y-wyte, þow veyn man, þat feiþ is ded wiþ-outen werkus? [verse 21] Abraham oure fader ne was noȝt he y-iustyfyed [y om. P.] of his werkes, offrynge Ysaac his sone up-on þe auter? [verse 22] Ne seest þou þanne, þat feiþ helped [helpeþ P.] his werkes, & of werkes feiþ was y-broȝt to an [verse 23] ende; & þe scripture was fulfilled þat seyde, Abraham byleued to his God, & it was y-holde to hym for ryȝtfulnesse; & he was y-cleped Godes frend. [verse 24] Ne seo ȝe not þanne þat a man is y-iustyfyed of his werkes, & noȝt of feiþ alone? [verse 25] Also Raab þe hore ne was noȝt heo y-iustyfyed of hure werkes, vnderfongynge Goddes messyngeres, & letynge hem gon out an oþer weye? [verse 26] & ryȝt as þe body is deed wiþ-outen spiryt, so feiþ is ded with-outen werkes.
[verse 1] And [S folio 22] [C m 3m in the margin, S.] my breþeren, ne wylne ȝe noȝt to ben y-mad many maystres, wytynge þat ȝe takeþ þe grettere dom. [verse 2] For we offendeþ in many þinges euerychone. & who þat offendiþ in non word, he is a parfyt man, & he may wiþ a brydul leden al þe body aboute. [verse 3] For we putte brydeles [brydeles repeated in margin, 1st corrector's hand, S.] in-to [P folio 25b] horses mouþes [the two first strokes of m on erasure, S.] to maken hem assente to ous, and we bereþ aboute al hure body. [verse 4] And grete schyppes þat beþ y-meued wiþ grete wyndes, þei beþ y-turned aboute wiþ a lytul gouernynge, whydur þat he wole þat is gouernour of þe schypp. [verse 5] And so þe tonge is a lytul membre, bote he arereþ up grete þinges. [verse 6] And lo, how lytul a fuyr wole brennen up a gret wode! & þe tonge is fuyr & uniuersyte of wikkednesse; & þe tonge is y-set in oure membres, þat defouleþ al þe body; & heo is y-tend of þe fuyr of helle, & tendeþ þe wheol of [of added above line in a later hand. An e in the margin, S.] oure natyuyte. [verse 7] For eferich kynde of bestes, of bryddes, of eddres, [verse 8] & of alle oþer, beþ y-temed of mankynde, bote þe tonge no man may temen; for it is a wicked þing, & wiþ-outen reste, & ful of dedlyche venym. [verse 9] In þe tonge we blesseþ [blessed P.] God þe Fader; & in hure we curseþ men, þat beþ y-mad after þe [verse 10] ymage of God: of þe same mouþ passeþ forþ blessynge &