¶ Arthurus misit nuncios ad Inperatorem.
When þe castel was al dight,
& defensable for kyng & knyght,
He ordeynd messegers [sent messengers.] to wende,
. To þe Emperour he þoughte to sende,
Line 12,532
Two erles þat were of noble lynage,
& wel spekynge, [wele spoken.] of god langage:
Geryn of Chartres, a man of pris,
Wiþ Beofs of Hamptone, [Beus of Oxenford.] an oþer ful wys;
Line 12,536
Wiþ þise two wente sire Wawayn,
ffor he spak wel þe speche Romayn;
ffor he had longe wiþ hem ben, [P. leaves out this line.]
& his connynge þey hadde wel sen; [P. leaves out this line.]
Line 12,540
ffor þat skile Arthur hym sent, [P. leaves out this line.]
Þat he wist best what þeir speche ment; [P. leaves out this line.]
& Arthur taughte þem þus to seye,
When þey schulde wende þer weye:
Line 12,544
" Sey þemperour he go to Rome, [Lambeth folio 54a:2]
" & to ffraunce non hender come,