[Cresus.]
¶ This riche Cresus whilom king of lyde [Cresus.]
Of whiche Cresus Cyquus sore him dradde
Ȝet was he caught amyddes alle his pryde
Line 3919
And to be brent men to þe fuyre him ladde [folio 246b]
But such a reyn doun fro þe walken schadde
þat slough þe fuyr and made him to askape
But to be war ȝet no grace he hadde
Til fortune on þe galwes made him gape
Line 3924
¶ Whan he askaped was he can not stynte
ffor to begynne a newe reyne aȝein
he wende wel for þat fortune him sente
Such happe þat he escaped þurgh þe rayn
Line 3928
That of his foos he mighte not be slayn
And swich a swefne vppan a night he mette
Of which he was so proud and eek so fayn
That in vengaunce he alle his herte sette
Line 3932
¶ Vpon a tree he was as þat him þoughte
There Iubiter him wisshe boþe halse and syde
And Phebus eek a fair towayle him broughte
To druye him wiþ and þerfore wax his pryde
Line 3936
And to his doughter þat stood him besyde
Which þat he knew in heigh sentence abounde
He bad hire telle him what it signefyed
And sche his dreemes bygan right þus expounde
Line 3940