Professor ten Brink giebt in seiner Geschichte der Englischen Litteratur eine treffliche Nachbildung dieses Liedes.
Da sich in diesem Liede und dem folgenden, die einem Verfasser angehören, zu Resten des mittelländischen Dialektes auch Formen gesel|len, welche dem nördlichen eigenthümlich sind (siehe XII, 1, 2, 12, 14), so ist das nordöstliche Grenzgebiet von Mercia das Geburtsland die|ser Lieder. Auch der Reim beweist dies. Vgl. Einl. zu W. L. VIII.
Th. Wright, Spec. of L. P. pag. 90.
[folio 80b] "My deþ y loue, my lyf ich hate, for a leuedy schene,
Line 1
heo is briht so daies liht, þat is on me wel sene; [briht, ms. brith.]
al y falewe so doþ þe lef in somer when hit is grene;
ȝef mi þoht helpeþ me noht, to wham shal y me mene?
sorewe, & syke, & drery mod byndeþ me so faste,
Line 5
þat y wene to walke wod, ȝef hit me lengore laste;
my serewe, my care, al wiþ a word he myhte awey caste;
whet helpeþ þe, my suete lemmon, my lyf þus forte gaste?"
" 'do wey, þou clerc, þou art a fol, wiþ þe bydde y noht chyde,
shalt þou neuer lyue þat day mi loue þat þou shalt byde;
Line 10
ȝef þou in my boure art take, shame þe may bityde!
þe is bettere on fote gon, þen wycked hors to ryde!' "
"weylawei! whi seist þou so? þou rewe on me, þy man;
þou art euer in my þoht in londe wher ich am;
ȝef y deȝe for þi loue, hit is þe mykel sham;
Line 15
þou lete me lyue, & be þi luef, & þou my suete lemman."
" 'be stille, þou fol, y calle þe riht, cost þou neuer blynne? [riht, ms. riþt.]
þou art wayted day & nyht wiþ fader & al my kynne;
be þou in mi bour ytake, lete þey for no synne [be þou: Die Inver|sion hat konditionale Bedeutung.]
me to holde, & þe to slou; þe deþ so þou maht wynne!' "
Line 20
"suete lady, þou wend þi mod, sorewe þou wolt me kyþe;
Ich am al so sory mon, so ich was whylen blyþe;" —